Hobro Havn er kåret som landets tredje smukkeste
Med 13 procent af stemmerne og på en delt tredjeplads kom Nakskov Havn og Hobro Havn i konkurrencen om at blive Danmarks Smukkeste Havneområde.
Det lykkedes ikke Hobro Havn at ryge helt til tops i den landsdækkende skønhedskonkurrence for danske havneområder.
Det blev til en delt tredjeplads for Hobro Havn i konkurrencen om at blive Danmarks Smukkeste Havneområde.
Med 18 procent af stemmerne har Allinge Havn på Bornholm vundet konkurrencen. På andenpladsen kommer Københavns indre havn med Flådens Leje med 13 procent af stemmerne og på en delt tredjeplads kom Nakskov Havn og Hobro Havn.
Ud over Hobro Havn var også Skagen Havn nomineret i konkurrencen, men den nordligste havneby nåede ikke på podiepladsen.
Det er organisationen Historiske Huse, der har afholdt konkurrencen med det formål at vise de enestående havnemiljøer, der stadig er tilbage i landet og motivere kommuner, lokalpolitikere, borgere og bygherrer til at beskytte havneområdernes historiske miljøer og kvaliteter.
Konkurrencen er støttet af den filantropiske forening Realdania.