I Nordjylland har vi flest ambulancer per indbygger, men alligevel kommer de langsomst frem.

Der mangler nemlig ambulancereddere, og det betyder, at udrykningskøretøjerne for ofte bliver i garagen. Netop det udtaler statsrevisorerne blandt andet kritik af oven på en beretning fra Rigsrevisionen.

Men det kommer ikke som nogen overraskelse for den øverst ansvarlige for Region Nordjyllands ambulanceberedskab.

Nye reddere på vej

Manglen på reddere er nemlig et velkendt problem.

Derfor har det lige siden, Region Nordjylland i foråret 2022 overtog ambulancedriften fra Falck været en klar prioritet at både fastholde nuværende og tiltrække nye medarbejdere, fortæller direktør i Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland, Peter Larsen:

- Alle regioner kæmper med at tiltrække arbejdskraft. Det er et strukturelt problem. Der er desværre et meget begrænset antal ledige ambulancereddere, som vi kan rekruttere, både lokalt og nationalt. Derfor har vi valgt at gå en anden vej. Vi har skruet voldsomt op for elevtallet, for det er den stabile vej til at få flere hænder på området.

Derfor er der også allerede i indeværende kvartal nye reddere på vej, forsikrer direktøren:

- Der færdiguddannes allerede 16 elever i 2025, og det første kuld kommer snart, hvor de så vil indgå i driften. Efter planen kommer der cirka fire ud i kvartalet, og så har regionsrådet også givet os flere penge, så vi kan skrue op på fuldt blus for optaget af nye elever.

På nuværende tidspunkt har man ti ubesatte stillinger inden for ambulanceberedskabet.

Ikke overrasket

Ambulancedirektøren mener også, at det var forventeligt, at beretningen ville indeholde kritik af ambulancedriften i landets nordligste region:

- Der er ikke noget i beretningen fra Rigsrevisionen, som overrasker os, for vi har jo selv været med til at levere alt dataen. Den peger på kendte problemstillinger i forhold til driftstid og økonomi.

Peter Larsen kan da heller ikke love, at de aftalte tider om ambulancedrift bliver overholdt til næste år.

- Rigsrevisionens tal rækker frem til maj 2024, og siden er vi faktisk blevet langsomt, men sikkert bedre til at holde ambulancerne kørende. På trods af personalemangel. Fra september og frem er den positive udvikling endnu tydeligere, siger han.

TV2 Nord har tidligere beskrevet manglen på reddere i Region Nordjylland. Se mere herunder:

Politisk beslutning

Samtidig viser Rigsrevisionens beretning, at Region Nordjylland er blandt bundskraberne, når det gælder responstider.

Når det kommer til A-hændelser (livstruende hændelse, red.) overholder Region Nordjylland med nød og næppe sit eget mål, som lyder på, at der i 90 procent af alle tilfælde skal være hjælp fremme i løbet af 15 minutter. Dog er regionens mål en del lavere sat end de resterende regioners mål.

Men det er en politisk beslutning, understreger Peter Larsen:

- Det er Regionsrådet, der beslutter vores servicemål, ud fra en overvejelse om blandt andet vores sygehusstruktur, geografi og økonomi.

Men er målene for responstider ambitiøse nok?

- Det synes jeg ud fra de betingelser, vi har. Man kan altid ønske sig, at ambitioner var højere, men der er også en virkelighed, og et ambulanceberedskab er jo voldsomt dyrt. Hvis man eksempelvis skulle have ens responstider overalt i Region Nordjylland, vil det næsten betyde, at der skal findes et betydeligt trecifret millionbeløb.

Når det kommer til B-hændelser (akutte, men ikke livstruende hændelser, red.) opfylder regionen ikke målet for responstiden om at ankomme inden for 30 minutter i 93 procent af tilfældene.

Den Præhospitale Virksomhed står for 60 procent af ambulancedriften i Region Nordjylland, mens de resterende ambulancer køres af den private operatør PreMed.

- Jeg er virkelig glad og lettet, og det er skønt, at politikerne kan se ideen med Essens Gaarden.

Sådan lyder det fra restauratør og ejer af Essens Gaarden, Tonny Kristensen, dagen derpå, at politikerne i Frederikshavn Kommunes plan- og miljøudvalg alligevel har nikket ja til, at han må genåbne restauranten i Understed.

Frederikshavn Kommune lukkede ellers Essens Gaarden i september, da et tilsyn afslørede adskillige mangler og overtrædelser på gården.

Det handlede blandt andet om nogle bygninger, der er opført ulovligt, men også brandsikkerhed og byggeteknik i restauranten udløste et påbud til restauranten.

Gik imod indstilling

Men nu er et flertal af politikerne i udvalget altså gået imod administrationens indstilling om at give afslag på en ansøgning om en landzonetilladelse.

- I bund og grund synes vi, at det er et spændende, nyt og anderledes koncept, og derfor gik vi imod forvaltningens indstilling. Der er risiko for præcedens, men det er derfor, vi siger, at vi binder det op på deres unikke 'fra jord-til-bord'-koncept. Det her er lidt enestående, og det er læring og undervisning, der indgår i det, siger formanden for udvalget Peter E. Nielsen (S).

Den eneste politiker, der stemte nej til tilladelsen, er løsgænger Peter Sørensen, fordi han ikke mener, udvalget har lovhjemmel til at give tilladelsen. Derfor har han begæret sagen indbragt for byrådet.

- Det har vi da. Vi har mandatet til at give dispensationen og så må vi så se. Men det er anbefalet af Danmarks Naturfredningsforening, ligesom også naboerne har nikket ja, siger udvalgsformanden dog i den forbindelse.

Visionsløs forvaltning

På Essens Gaarden står de og tripper for at komme i gang med en række projekter, og derfor falder godkendelsen på et tørt sted.

- Det er skønt, at politikerne kan se ideen i det, vi gør derude, og det er ærgerligt, forvaltningen ikke kan de se det. Men det er derfor, vi har politikere, der kan se udover det, siger Tonny Kristensen.

De nye projekter tager udgangspunkt i den gammeldags køkkenhave på Essens Gaarden. Især børn og unge skal ind og rode i køkkenhaven.

- Det kan bare så meget, når unge kommer ud. For det første det her med at unge ikke kan lide en skid, men sjovt nok kan de lide alle råvarerne. Vi som kokke har en forpligtigelse til at formidle, og det håber jeg, vi kan lave faciliteter, der kan understøtte. Det har været meget frustrerende ikke at kunne komme i gang med det, siger Tonny Kristensen og fortsætter:

- Men jo hurtigere, vi kan komme i gang, jo bedre, så vi kan komme videre med de her projekter, for der findes ikke tilsvarende heroppe, og det kan blive et fyrtårn for noget. Fremtiden er grøn - også det vi skal spise.

Når Essens Gaarden genåbner, lukker den pop-up restaurant, som Tonny Kristensen åbnede i Havnegade i Frederikshavn efter lukningen af Essens Gaarden.

De seneste måneder har Østersøen dannet ramme om et internationalt drama.

Senest kom det til konkret sabotage på østersøkablet Estlink 2 mellem Finland og Estland i slutningen af 2024.

Også i Kattegat har der været mistanke om et kinesisk sabotageforsøg ud for Læsøs kyst i december, hvor et mystisk fragtskib i dagevis lå stille i farvandet.

Siden sejlede det russiske skib Yantar ind i det danske Kattegat-farvand, hvor det cirkulerede rundt i dagevis, før det igen satte kursen mod internationalt hav.

Nu vil NATO bruge danske og internationale krigsskibe til at afskrække fjendtlige magter fra yderligere sabotageforsøg.

Støtter operation

Over for TV2 Nord bekræfter Forsvarskommandoen i et skriftligt svar, at man spiller en central rolle i den skærpede overvågning af dansk farvand.

'Med operation Baltic Sentry 2025 øger NATO nu sin tilstedeværelse i Østersøregionen med det formål at afskrække og sætte ind over for sabotage på undersøisk kritisk infrastruktur og anden fjendtlig adfærd. Forsvaret støtter operationen med skærpet farvandsovervågning og tilstedeværelse i/over dansk og internationalt farvand i Kattegat, de danske stræder og den vestlige del af Østersøen'.

Danske skibe patruljerer

På den maritime overvågningsside Vesselfinder.com kan man blandt andet se, at det danske militærskib HDMS MSF2 cirkulerer rundt nordøst for Læsø, mens Forsvarets skib F358 patruljerer øst for Skagen.

Forsvarskommandoen vil dog ikke kommentere det danske beredskab yderligere.

'Forsvaret overvåger de 3-400.000 skibe, der årligt passerer gennem danske farvande. Det gør vi alle timer i døgnet - 365 dage om året. Støtten kan blandt andet omfatte skibe fra Søværnet, fly fra Flyvevåbnet og kapaciteter fra Specialoperationskommandoen og andre relevante kapaciteter', lyder det i stedet i generelle vendinger.

Foruden de to danske militærskibe er også det tyske krigsskib F223 til stede i farvandet vest for Skagen på nuværende tidspunkt.

Skipper Tonny Nielsen var mandag aften i gang med sortere hummere på sin kutter, da strømmen lige pludselig gik.

Derefter gik han ind i styrehuset, hvor han kunne mærke, at der kom meget varme nedefra. Da han kiggede ned i maskinrummet, var der flammer. Og da al strømmen var gået, kunne han ikke tilkalde hjælp.

- Det er jo aldrig så rart, men man prøver jo at gøre, hvad man kan for at redde tingene. Så jeg skød halonanlægget af nede i maskinrummet, som normalt skulle kunne slukke ilden. Men der har været for meget fart på, så den kunne ikke slukke det, fortæller Tonny Nielsen til TV2 Nord.

Han forsøgte sig også med en spuleslange, og selvom motoren stadig kørte, var der ikke noget, skipperen kunne gøre for at stoppe branden.

Havde redningsbåd klar

Branden tvang Tonny Nielsen op på taget af båden. Han satte redningsbåden i havet, så han kunne hoppe ned i den, hvis det skulle blive nødvendigt.

Tonny Nielsen var alene ombord, da hans makker var syg, og han havde omkring 18 sømil til Skagens kyst. Men heldigvis var der hjælp i nærheden.

- Jeg havde en kammerat, der kom nordfra, og han var kommet ud lidt senere end mig, så der gik en times tid før han var der, fortæller skipperen, der slap helt uskadt fra branden.

Hvad der skal ske med kutteren nu, ved Tonny Nielsen ikke.

De fleste ville nok være kede af at have indbrud.

Derfor kan man glæde sig over, at indbrudstallene i Nordjylland for 2024 er faldende sammenlignet med 2023, og er de laveste siden 2021, der var et corona-år, hvor mange var hjemme.

I alt er der kommet 22 procent færre antal indbrud i 2024, og ser man helt tilbage til 2019, er antallet af indbrud i Nordjylland halveret.

'Resultat af fælles indsats'

Det er Aalborg Kommune og Hjørring Kommune, der procentmæssigt har oplevet det største fald i antal indbrud, hvis man ser bort fra Læsø.

I den modsatte ende af skalaen finder man Thisted Kommune, der har oplevet en stigning i indbrud på hele 79 procent.

På landsplan er indbrudsniveauet det laveste siden 1970'erne, og mere end halveret de sidste 10 år. Det glæder Bo Trygt, der sammen med Danmarks Statistik står bag tallene.

- Det er et resultat af en fælles indsats både nationalt, regionalt og lokalt. Fra landspolitisk side arbejdes der blandt andet på et digitalt register over stjålne genstande, der skal gøre det svært for indbrudstyve og hælere at afsætte deres varer, og både kommunalt og i landets politikredse er der stor fokus på indbrudsforebyggelse, lyder det fra programchef i Bo Trygt, Britt Wendelboe.