Langtrækkende droner, der skal være med til at styrke overvågningen af det nordatlantiske og arktiske område, bliver placeret i Aalborg.

Det glæder Lars Hedemark, der er oberst og chef for Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg.

- Det er en rigtig god nyhed. Det er godt for os hos Air Transport Wing, at vi får mulighed for at indgå i styrkelsen af Forsvarets opgaveløsning, der ligger i det nye historiske forlig, lyder det fra ham.

Den opgave, de nye langtrækkende droner får, er en form for opgaveløsning, som Forsvaret allerede i dag løser i et eller andet omfang, men nu bliver den forhåbentligt løst på bedre vis.

- Dronerne skal give et bedre billeder af situationen i de områder til gavn for Flyvevåbnet, Søværnet og vores internationale partnere i området, forklarer Lars Hedemark.

Klar til at komme i gang

De langtrækkende droner har den fordel i forhold til for eksempel Challenger-fly, at de kan holde sig meget længere tid i luften.

- Samtidig har jeg en forventning om, at det er en betydeligt nyere generation af overvågningsteknologi, der er ombord, siger obersten.

- Vores Challenger-fly kan samtidig nogle ting, dronerne ikke kan, så det er nogle kapaciteter, der kommer til at komplimentere hinanden.

Dronerne og Challenger-flyene har noget tilfælles, og det er, at dronerne, der skal placeres i Aalborg, stort set vil have samme størrelse som de føromtalte fly.

Deres størrelse kan sammenlignes med et jetfly af forretningsfly-størrelse ifølge Lars Hedemark.

Men hvornår får Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg så æren af de nye langtrækkende droner?

- Man har en ambition om, at det her skal gå stærk, og for helt egen regning, vil jeg tro, at det drejer sig om relativt få år, før vi begynder at komme i gang med det.

- Fra vores side er vi i hvert fald klar til at kaste os ind i den del, der bliver vores opgave af det samlede projekt, lyder det afsluttende fra Lars Hedemark, der er oberst og chef for Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg.

Dronerne vil samtidig betyde ekstra arbejdspladser til Nordjylland, hvor 70 nye medarbejdere skal placeres på Flyvestation Aalborg.

Det ser voldsomt ud, når Europas højeste fugl ligger på jorden med en brækket vinge. Og ikke langt derfra ligger endnu en. To døde traner på samme mark. Det er ikke noget, Henrik Haaning Nielsen ser hver dag.

- Imponerende nok er det første gang, jeg finder traner, der er slået ihjel der, hvor der både er en stor vindmøllepark og disse højspændingsledninger, siger Henrik Haaning Nielsen fra Avifauna Consult om det makabre fund.

Han laver naturovervågning og færdes rigtig meget i Vejlerne og området ved Tvorup og Klim Fjordholme.

De to traner er fløjet ind i den højspændingsledning, der krydser området. Begge traner er døde af sammenstødet. Tranerne er to af mange traner der lige nu kan opleves i Vejlerne, Nordeuropas største fuglereservat.

- I år har vi talt knap 600 efterårsrastende traner i Vejlerne. Sidste år talte vi mere end 700 traner i Vejlerne, siger Henrik Haaning Nielsen.

Her er traner fløjet ind i højspændingsledninger

Tranerne flyver hver morgen ud på markerne omkring Vejlerne, og blandt andet gennem området ved Torup og Klim Fjordholme for at finde føde. Om aftenen trækker de så tilbage for at overnatte i de store vandområder i Vejlerne.

- Det er forventeligt, at enkelte vil dø ved kollisioner, især når man tænker på det store antal traner, der flyver i området, og selv om det måske kan virke voldsomt med to på samme mark på en dag, er det første gang jeg oplever det, siger Henrik Haaning Nielsen

Han har tidligere, sammen med Simon Rosenkilde Waagner og Jan Drachmann lavet grundige fugleundersøgelser netop i området ved Tvorup og Klim Fjordholme.

Her kunne de konkludere, at Tranerne ofte fløj direkte gennem vindmølleparken, hvor de aktivt fløj udenom de enkelte vindmøller for at undgå kollisioner.

- Surt, især for de to traner, men for bestanden af traner er det ubetydeligt, siger Henrik Haaning Nielsen. 

Takket være to hyperafgørende følte indersider fra kanten af feltet, er han en blevet af Superliga-sæsonens darlings.

Den 18-årige Mads Bomholt fra Hadsund har sikret sit AaB-hold i alt fire point som indskifter med først et matchwinnermål mod Lyngby og siden en udligning mod Vejle.

Men som alle andre superindhoppere, vil han helst være fri: Han vil spille fra start.

- Det er jo det alle vil. Det er det jeg kæmper for hver dag, så det er fedt, siger hovedpersonen selv forud for fredagens kamp mod Silkeborg, hvor karantæner til kammeraten (og konkurrenten) Kasper Davidsen og Mylian Jimenez tyder på en startplads.

Burde have scoret

Det er markant anderledes at blive skiftet ind end at starte, understreger han.

- At komme ind i de her hektiske kampe, har taget mig lidt tid at vænne sig til intensiteten. Når man starter inde, starter alle ligesom fra nul, siger han om hvorfor han føler, det er nemmere at starte.

Se hele interviewet med den unge AaB’er længere nede.

- Når du kommer ind, vil du jo gerne bevise noget. Det kan være lidt svært med sådan 50/50-fodbold til sidst, forklarer ’Bommeren’ om fodboldkampes hektiske liv.

Men det er nemmere at score fra bænken?

- Åbenbart, kommer det med smil.

- Nu havde jeg 75 minutter til at score sidste gang – og burde jeg nok også have gjort. Det er jeg selvfølgelig ærgerlig, uddyber Mads Bomholt om den chance han stjal på en dårlig aflevering fra Randers-forsvarer Daniel Høgh ved stillingen 0-0 i søndags.

I sidste del af foråret i første division indtog unge Bomholt ofte en startplads – foran Kasper Davidsen – men de roller har, blandt andet grundet en U19-slutrunde, været byttet om, siden det hed Superliga.

For 'bette'

De gode indhop har dog gjort det nemmere at starte inde, fordi holdkammeraterne har taget godt imod ham. Man kan også argumentere for at (vigtige) mål avler tillid.

Samtidig har Mads Bomholt altid været klejn af statur. Faktisk så ’bette’, at han har været på det såkaldte Future-landshold for små spillere, ligesom han både spillede back i U17, hvis han da ikke var på bænken.

Nu er knægten dog ved at skyde i vejret.

- Jeg er jo efterhånden ved at være … ja, ikke en høj fyr, men en okay stor fyr, siger han med et smil om de godt 185 centimeter, han efterhånden er ved at ramme.

- Men det er klart det er noget helt andet end ungdomsfodbold. Det tog også mig lidt tid at tilvænne mig til fysikken og intensiteten, for det er både større og hurtigere drenge, så det gælder om at være det smartere end de andre. Det handler meget om timing i sådan nogle dueller, forklarer han.

Kunsten at blive et dumt svin

’Smarthed’ kan muligvis også oversættes til ’hårdhed’ i denne sammenhæng.

Nicolai Poulsen har lige nuppet en vaskeægte AaB-legendes rekord, da han fik et gult kort og dermed en karantænedag. Det var nok til at fortrænge Rasmus Würtz som – i hvert fald målt på advarsler – Superligaens all time ’dumme svin’.

Det beskidte arbejde i maskinrummet har dog ikke gjort at Mads Bomholt er blevet tvunget til at blive et dumt svin, hvis han selv skal sige det.

- Det ved jeg ikke om jeg er (et dumt svin, red.). Jeg tror bare man spiller til grænsen, og så går man over nogle gange, men det kan ske for alle, siger han tørt og professionelt, inden han bryder ud i grin:

- Et dumt svin er nok lidt hårdt at bruge, men selvfølgelig skal jeg blive lidt mere moden og voksen, når det er seniorfodbold – og nok blive et endnu dummere svin end man var på ungdomsplan, indrømmer ’Bommeren’.

AaB – med forventeligt Mads Bomholt i startopstillingen – møder Silkeborg fredag klokken 19. Du kan få alt det du behøver fra kampen på sport.tv2.dk.

Opdatering: Efter TV2 Nord tidligere i dag talte med Flyvestationen og fik af vide, Air Show var aflyst, har Flyvestationen kontaktet TV2 Nord og fortalt, at man arbejder på en løsning.

Airshowet, der før har skabt trafikalt kaos, tiltrukket kongelige og underholdt tusindvis besøgende blev ellers tidligere i dag dømt ude.

- Det er endegyldigt aflyst, sagde Chefsergent hos Flyvestation Aalborg, Preben Skaarup Rasmussen.

Danish Air Show skulle egentligt være afholdt i år, men i 11. time valgte Forsvaret at aflyse den store begivenhed på grund af mangel på penge.

Og det er fortsat økonomien, der driller.

- Sidste år havde vi brugt rigtig meget krudt på at få det benene, og så blev det aflyst i sidste øjeblik, forklarer han.

Mange hundeejere kigger ind i flere måneder med kolde og mørke gåture sammen med deres firbenede kumpanere.

Men det kan være farligere end man lige går og tror.

Det får nu Dyrenes Beskyttelse til at opfordre hundeejere i hele landet – til at huske reflekser og lys for at øge synligheden og undgå ulykker for menneskets bedste ven.

- Det er vigtigt at sørge for at have reflekser eller lys på sin hund, når man går tur med den i skumring og efter mørkets frembrud. Det kan være reflekshalsbånd, reflekssnor, eller en lygte. Hunde er fysisk meget tættere på jorden end mennesker er, og de er derfor svære at se for bilisterne, siger Jens Jokumsen, Familiedyrschef ved Dyrenes Beskyttelse. 

Og han understreger vigtigheden af synligheden.

- Hunde er tæt på jorden og svære at se for bilister. Reflekshalsbånd, lygter og reflekssnore kan være livsvigtige, især i de mørke timer, fortæller han.

Flere hunde påkøres om vinteren

Ifølge tal fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 viser, at der er behov for ekstra synlighed om vinteren. I 2023 fik vagtcentralen 177 opkald om påkørte hunde. 40 procent af påkørslerne ligger fra oktober til januar. Tallet er formentlig højere, da dette kun er de påkørsler som der ringes til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 om. 

- En god refleks kan være afgørende for vores hundes liv. Der ses en tydelig stigning i sager med påkørte hunde, når vi skifter til vintertid, og det kan skyldes, at hundene nu luftes i mørke, siger Jens Jokumsen.

Det er vigtigt med reflekser på halsbåndet, men selve snoren er mindst lige så vigtig. Hvis hunden er meget lille eller har en meget stor pels, kan det være svært at se et halsbånd. Her kan en lygte også gøre en stor forskel.