Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Læsø skal have ny færge - og den skal sejle på strøm

Debatten har raset i årevis, men nu er det endeligt besluttet: Læsøs nye færge skal sejle på strøm.

- Det ligger i tiden, at vi skal have en grøn færge.

Sådan lyder det fra færgeudvalgets formand, Jess Jessen-Klixbüll om den kommende færge, som et flertal af øens politikere har truffet beslutning om.

Færgen skal være en såkaldt lukket dobbeltender. Det vil sige en færge, der ikke skal vendes i havnen, derimod vender kaptajnen blot sædet, og så er man klar til at sejle den anden vej.

Og så skal den være el-drevet med batteripakke. Passagererne skal ifølge færgeudvalget dog ikke være bange for, at færgen løber tør for strøm, for der er ud over kæmpe batterier også grønne generatoranlæg om bord.

- Det er ikke et forsøg, det er en driftsløsning, der er kendt og benyttet blandt andet på Ærø, fortæller Jess Jessen-Klixbüll.

Når vi sidder som politikere og tager beslutninger, så er det vigtigt, at vi tager de nødvendige beslutninger for Læsøs bedste og Læsøs fremtid, og det, synes vi, vi har gjort

Tobias Birch Johansen, borgmester, Læsø

Behov for ny færge

Læsøfærgen i dag hedder Margrete Læsø, og hun blev sat i rute mellem Vesterø Havn og Frederikshavn tilbage i 1997. Her er plads 76 personbiler og knap 600 passagerer. 

Dertil kommer reservefærgen Ane Læsø, der er mindre end Margrete Læsø.

- Vi har nogle ældre skibe, der er fine, og de sejler, og vi er vant til, at de sejler stabilt, men de bliver ældre, og det betyder, at det bliver sværere at holde en stabil drift, siger Læsøs borgmester Tobias Birch Johansen fra Venstre.

Han henviser blandt andet til for blot tre måneder siden, da Læsø i flere dage pludselig blev afskåret fra omverdenen, fordi Margrete Læsø var på værft, da Ane Læsø sejlede ind i bolværket efter det uheld ikke kunne sejle.

Så stod Kattegat-øen uden færgesejlads.

- Det holder ikke fremover, at vi som i dag sejler med begge vores skibe i fartplanerne om sommeren for at opretholde den kapacitet, der er behov for. Det er et problem, at man indsætter sit reserveskib i en fast fartplan, lyder det fra borgmesteren, der tilføjer:

- Det vigtigste er, at der er stabil drift, så folk ved, hvad de har at forholde sig til.

Flere afgange og hurtigere overfartstid

Den kommende nye el-drevne færge bliver umiddelbart ikke væsentlig større end Læsøfærgen har i dag, der bliver plads til 600 passagerer og 115 personbiler. Alligevel viser beregninger, at færgen vil kunne øge kapaciteten væsentligt.

Det skyldes, at færgen gerne skulle kunne sejle mere og også hurtigere end i dag.

- Hvis vi sejler fem ture i løbet af en dag, så får vi en kapacitet, der er over 30 procent af i dag, og dermed imødegår vi de ønsker og krav, vi ser ind i, siger færgeudvalgets formand, Jess Jessen-Klixbüll.

Planen er, at færgen skal have fire afgange hver dag året rundt med mulighed for en femte afgang midt på dagen. 

Og det er her på den afgang, det vil være muligt at skrue op for farten og få overfartstiden ned med et kvarter, således at man kan krydse Kattegat på en time og et kvarter.

Kæmpe økonomisk udskrivning

Netop dét med flere afgange og ankomster til og fra øen har erhvervsliv og ikke mindst læsøboerne selv igennem flere år ønsket sig.

Nu er beslutningen så taget. 

Færgen bliver en investering på op mod 300 millioner kroner og den største økonomiske beslutning, der er taget på Læsø.

- Jeg ved ikke, hvor stort det bliver. Nogle siger, det bliver din død at lave Læsøs største investering nogensinde, andre siger, det er fantastisk. For nogle er det ikke en populær beslutning, for andre er det en populær beslutning, men det er nødvendigt. Det er en nødvendig beslutning, siger Tobias Birch Johansen, borgmester på Læsø.

- Når vi sidder som politikere og tager beslutninger, så er det vigtigt, at vi tager de nødvendige beslutninger for Læsøs bedste og Læsøs fremtid, og det, synes vi, vi har gjort.

Færgen finansieres blandt andet med statslige lån, så kommunens udgifter forbliver de samme. 

Der er desuden planer om et stort solcelleanlæg på Læsø, så man på den måde kan forsyne den nye færge med strøm. 

Og så beholder færgeselskabet Margrete Læsø som reservefærge.


Tog en halv million fra Kunsten: Nu er der ny retssag på vej

Det vides endnu ikke, hvornår byretten tager stilling til den nye stævning.

Tilbage i 2021 tiltrak kunstneren Jens Haaning sig en hel del opmærksomhed sammen med Kunsten i Aalborg, efter han var blevet booket til at lave et kunstværk for museet.

Det var dog to tomme billedrammer, som museet blev spist af med og overskriften "Take the money and run" (Tag pengene og løb, red.). I stedet havde Jens Haaning nemlig taget de 532.000 kroner selv.

Det udløste senere en retssag, hvor Kunsten i Aalborg i september sidste år fik medhold i, at Haaning skulle betale næsten en halv million kroner tilbage til museet, efter at museet havde lånt ham pengene.

Striden mellem de to parter endte dog i maj i år, da et forlig blev indgået, efter Den Obelske Familiefond løste den 'gordisk knude', som Kunstens direktør, Lasse Andersson dengang kaldet det.

Ny retssag i vente

Nu vækkes hele sagen dog igen til live i en ny retssag, efter kunstneren Jens Haaning har stævnet billedbureauet Ritzau Scanpix med et krav om betaling af 687.000 kroner plus renter.

Det skriver Ritzau.

Stævningen skyldes, at en fotograf fra bureauet besøgte den omdiskuterede udstilling på Kunsten i Aalborg i efteråret 2021 og tog billeder af de tomme billedrammer, der indgik i værket ifølge Jens Haaning.

Billederne blev efterfølgende solgt til bureauets mediekunder, hvilket er en krænkelse af kunstnerens ophavsret, hævdes det i stævningen.

Ritzau afviser dog selv at have gengivet et beskyttet værk, og det vides endnu ikke, hvornår byretten tager stilling.

Det er blandt andet billedet her, der er skyld i stævningen fra Jens Haaning. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Markant vejrskifte på vej: Sådan rammes Nordjylland

Foto: Øyvind Bertel Fabricius Holm / Privatfoto

Snart vil alt sneen smelt, når både et regnvejr og stigende temperaturer skal op over Danmark.

Inden weekenden er omme kan temperaturen være steget 23 grader.

Danmark er lørdag morgen stået op til endnu en kølig morgenstund – lokalt under seks graders frost.

Det kolde og stedvis snerige vintervejr bliver der imidlertid sat en stopper for, når et frontsystem med et stort regnvejr skal passere landet fra lørdag aften.

Herefter pumpes der usædvanlig varm luft for årstiden op over landet.

Her får du et overblik over det kommende vejrskifte og til sidst weekendens detalje.

Køligt, men pænt lørdagsvejr

Enkelte slud- og snebyger kan forekomme, men ellers er der udsigt til en pæn lørdag med tørvejr og særligt først på dagen nogen eller en del sol.

Efter en frostkold morgen flere steder, stiger temperaturen i løbet af dagen til mellem to og fem grader.

Fra sidst på formiddagen begynder flere skyer at trække op over landet fra sydvest, hvilket varsler det kommende regnvejr.

rognose lørdag eftermiddag. Efterhånden mere skyet fra sydvest. Op mellem to og fem grader. Foto: TV2 Vejret

Udbredt regn og slud

Ved 18-tiden holder det endnu tørt de fleste steder, men længst mod sydvest er de første regndråber begyndt at falde.

Som aftenen skrider frem, breder der sig et område med regn og slud op over det meste af landet. Ved midnatstid er det kun Bornholm, hvor det endnu holder tørt.

I første omgang er der størst mulighed for lidt hvidt i luften i form af slud ned gennem det centrale Jylland. Her vil temperaturen også falde til lige over frysepunktet.

Prognose lørdag aften. Udbredt regn og slud. Foto: TV2 Vejret

I løbet af natten bevæger nedbørsområdet sig videre østover, så der også bliver chance for slud i de østlige dele af landet.

Nedbøren forventes at nå Bornholm omkring klokken 2.

Regn og slud når knap nok at slippe landet, før nye forsyninger med regn ankommer. Derfor vil de fleste danskere stå op til silende regn søndag morgen.

Prognose søndag morgen. Våd start på dagen. Foto: TV2 Vejret

Regnvejret forventes at stå på gennem hele morgenen og formiddagen.

Først fra søndag middag bliver der efterhånden mulighed for opholdsvejr – til en start over de vestlige dele af landet.

Sammenlagt kan der falde op mellem 10 og 25 millimeter regn, inden weekenden er omme. Mest i det sydlige Jylland og på Sydfyn.

Søndag eftermiddag vil det fortsat regne mod nord og øst. Foto: TV2 Vejret

I forbindelse med regnvejret stiger temperaturen betydeligt. Temperaturen vil generelt toppe mellem 10 og 13 graders varme.

Til sammenligning er den gennemsnitlige maksimumtemperatur i november på 7,6 grader. Dermed er det meget varme vinde, der blæser op over landet fra søndag.

Weekendens detalje

Natten til lørdag faldt temperaturen til 10,4 graders frost ved Billund. I samme by er der udsigt til op imod 13 graders varme søndag.

Dermed stiger temperaturen med omkring 23 grader på under to døgn.


Hus stod i flammer: Natten til lørdag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planter, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.