Ella sender 300 snaps om dagen, men føler stadig, "hun ikke er med"

- I opdager, at der er oprettet en hadegruppe om en af jeres klassekammerater på Snapchat. Hvad gør I ved det?

Spørgsmålet bliver stillet i 6.X på Jetsmark Skole, og det kommer fra Jesper Mørkholt, som er SSP-konsulent hos Jammerbugt Kommune.  

Eftertænksomme ansigtsudtryk fylder klassen, og et par pegefingre ryger i vejret. 

Hvad eleverne har af løsningsforslag i den grumme situation, vender vi tilbage til.  

Se hele programmet Det farlige liv på mobilen herunder eller på tv2nord.dk eller på TV 2 PLAY.

Digitale frontløbere 

Undervisningen denne tirsdag på Jetsmarks Skole handler blandt andet om Snapchat, fordi der står trivselsdag på skoleskemaet.  

Det er Jammerbugt Ungdomsskole og kommunens SSP, der sammen arrangerer dagen, som består af dilemmaløsning og trivselsøvelser. 

- Det her er et tilbud til kommunens 6. klasser, men vi kommer også ud og holder forældremøder i 0.-1. klasse, og så har vi også et oplæg i 8. klasse, siger Jesper Mørkholt.

Derudover har det i fire år været obligatorisk, at alle kommunens folkeskoler skal benytte undervisningsmaterialet ’Dit liv på nettet’.  

Det er al sammen en del af en digitaliseringsstrategi, som skal højne elevernes digitale dannelse.

Kommunen oplevede for år tilbage, at modtage rekordmange henvendelser fra unge om krænkelser på nettet, og har derfor sat ind i kampen for et mere sikkert liv online.

- Man kan sammenligne det lidt med at lukke et barn ud i trafikken uden at have lært dem om trafikreglerne, begrunder SSP-konsulenten strategien med.

Følelsen af "ikke at være med"

En ny undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at det at være på telefon eller computer er blandt de aktiviteter, som eleverne i 7. klasse bedst kan lige at lave efter skole.  

Og på det klassetrin er det sociale medie Snapchat den mest brugte platform.   

Sidstnævnte gælder også eleverne i 6.X på Jetsmark Skole.  

Ella Renée Kjær Sørensen og Sofia Verner Nielsen fra 6.X fik Snapchat, da de var henholdsvis seks og fem år.  

Veninderne elsker at være på Snapchat, fordi man altid kan spørge, hvad vennerne laver og holde 'Streaks'.  

Hvor mange snaps kan I nå at sende på en dag? 

- Øj, det er mange, lyder det først fra Ella Renée Kjær Sørensen, mens Sofia Verner Nielsen gætter:

- Måske 2-300.

- Det er jeg enig i. Måske endda lidt flere, erkender Ella Renée Kjær Sørensen.

Men det at kunne følge vennernes liv tæt på 'Snap Map' eller i 'Stories' har sin pris.

- Hvis ens venner lægger noget op, og de er sammen, så kan man godt få den der følelse af, at man ikke rigtig er med til ting, fortæller Ella Renée Kjær Sørensen.

De seneste år er der kommet flere funktioner, som automatisk sender informationer om ens færden.

Og det kan påvirke de unge, fortæller Malene Charlotte Larsen, som er ph.d. og lektor i sociale medier på Aalborg Universitet.

Hun har de seneste 20 år forsket i børn og unges brug af sociale medier. 

- Man kan blive ked af at se på 'Snap Map', at to veninder er sammen, selvom de sagde, at de ikke skulle være det, lyder det fra lektoren, som fortsætter:

- Man kan blive usikker på grund af de her designgreb, hvor medierne kommunikerer på vegne af mig, foreksempel; Hvornår er en besked blevet læst? Hvornår er han online? Hvad er vedkommendes 'Snap Score'? Og måske se, at vedkommende er aktiv, men ikke svarer. Det kan hurtigt komme til at fylde rigtig meget i tankerne.  

Venskab er det samme værd, hvor end det er

De sociale medier har uden tvivl rodfæstet sig i børn - og voksnes – hverdag.  

Men er der grund til bekymring, eller er gevinsten ved de digitale fællesskaber større end ulemperne? 

- Der er altid grund til at være bekymret for børn og unge, fordi de selvfølgelig er en mere sårbar gruppe, men jeg synes heller aldrig, vi har været mere kritiske samfundsmæssigt overfor de sociale medieplatforme, end vi er nu, siger Malene Charlotte Larsen.

Lektoren savner at høre børn og unges stemme i debatten, og at vi ser fra deres perspektiv, hvad de får ud af at være på de sociale medier.

Derudover påpeger Malene Charlotte Larsen, at de sociale medier ikke tyder på at være en trussel for venskabet:

- Der er faktisk forskning om kvaliteten af et venskab, der viser, at der ikke er nogen forskel på det klassiske venskab i forhold til, om det bliver vedligeholdt online eller i virkeligheden.

Hvordan tror du, vi ser på sociale medier om 50 år? 

- Ja, siger Jammerbugts SSP-konbsulent, Jesper Mørkholt, tøvende og fortsætter: 

- Det er jo nok noget med, at det har fyldt for meget. Men hvis vi bruger det rigtigt, så er jeg også af den overbevisning, at det kan være med til at berige vores liv.

Malene Charlotte Larsen gætter på, at vi med tiden kommer til at stille strengere krav til techudbyderne.

- Vi har mange forskellige bevægelser i gang lige nu. Nogle synes, børn og unge slet ikke skal have telefoner og ikke skal være på sociale medier. Jeg tror, der kommer til at ske noget på området, hvor vi regulerer udbyderne af de platforme, hvor børn og unge færdes.

De voksnes ansvar

Tilbage i 6.X peger Jesper Mørkholt på en dreng, der har hånden oppe.  

Han har et forslag til, hvad man kan gøre, hvis man opdager en hadegruppe på Snapchat. 

- Jeg vil først sige det til ham, hadegruppen handler om. Og så vil jeg sige det til en voksen, måske en forælder, lyder det fra eleven.

- Superfint, svarer Jesper Mørkholt anerkendende.  

For 6. klassen på Jetsmark Skole har ret godt styr på spillereglerne på den store online legeplads. 

- Hvad med lærerne? De har jo ret meget at gøre. Skal de så også til at blande sig i, hvad der sker i fritiden?, spørger Jesper Mørkholt klassen om. 

Et forsigtigt, men enstemmigt, ‘nej’ lyder i lokalet.  

Så tager SSP-konsulenten igen ordet og siger klart og tydeligt til eleverne:

- Hvis det er noget, der trækker ind i skolen – og det er en hadegruppe om en af jeres klassekammerater - så er det faktisk også noget, lærerne skal være med til at finde ud af. Så I kan sagtens komme til en lærer, selvom det er sket i fritiden på de sociale medier.

Og dermed er der sat to streger under dagens vigtigste budskab. At børnene altid kan – og skal - sige det til en voksen, hvis de oplever noget ubehageligt på mobilen.