Nordjyder får færrest penge i overskydende skat: Nu kommer afgørende dato
Det har regnet meget i Nordjylland. Dog ikke med penge fra Skattestyrelsen.
For det er nemlig de nordjyske skatteborgere, der får mindst udbetalt, når Skat til foråret offentliggør årsopgørelsen.
I 2023 har lidt over 66.000 nordjyske borgere i alt fået udbetalt 494 millioner kroner i overskydende skat. I gennemsnit svarer det til, at de hver fik 7467 kroner tilbage.
Det er klart lavest af alle regionerne. Nærmeste region, Region Sjælland får med sine 898 millioner kroner næsten dobbelt så meget tilbage.
Region Hovedstaden er der, hvor flest borgere har fået flest penge udbetalt i restskat. I 2023 blev tre milliarder kroner udbetalt til 250.000 borgere.
Men hvis man kigger på Nordjylland, er det i Aalborg Kommune, hvor de fleste penge er blevet udbetalt, hvor der er flest modtagere og hvor det højeste gennemsnit af udbetalte beløb kan findes. Her fik 23.258 borgere i gennemsnit udbetalt 8523 kroner.
12. november kan du se din forskudsopgørelse for 2025.
Så mange penge er blevet udbetalt i din kommune i 2023:
Kommune: | Restskat i kroner: | Antal borgere: | Gennemsnitlig restskat i kroner: |
Aalborg | 198.226.636 | 23.258 | 8.523 |
Brønderslev | 26.875.680 | 3.623 | 7.418 |
Frederikshavn | 50.009.215 | 6.214 | 8.048 |
Hjørring | 51.825.283 | 7.247 | 7.151 |
Jammerbugt | 33.905.664 | 6.230 | 5.442 |
Læsø | 1.411.319 | 342 | 4.127 |
Mariagerfjord | 35.149.174 | 4.445 | 7.908 |
Morsø | 12.893.923 | 1.940 | 6.646 |
Rebild | 24.866.384 | 3.182 | 7.815 |
Thisted | 32.068.280 | 5.710 | 5.616 |
Vesthimmerland | 27.186.905 | 4.027 | 6.751 |
Region Nordjylland i alt: | 494.418.464 | 66.218 | 7.467 |