Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Læsø skal have ny færge - og den skal sejle på strøm

Debatten har raset i årevis, men nu er det endeligt besluttet: Læsøs nye færge skal sejle på strøm.

- Det ligger i tiden, at vi skal have en grøn færge.

Sådan lyder det fra færgeudvalgets formand, Jess Jessen-Klixbüll om den kommende færge, som et flertal af øens politikere har truffet beslutning om.

Færgen skal være en såkaldt lukket dobbeltender. Det vil sige en færge, der ikke skal vendes i havnen, derimod vender kaptajnen blot sædet, og så er man klar til at sejle den anden vej.

Og så skal den være el-drevet med batteripakke. Passagererne skal ifølge færgeudvalget dog ikke være bange for, at færgen løber tør for strøm, for der er ud over kæmpe batterier også grønne generatoranlæg om bord.

- Det er ikke et forsøg, det er en driftsløsning, der er kendt og benyttet blandt andet på Ærø, fortæller Jess Jessen-Klixbüll.

Når vi sidder som politikere og tager beslutninger, så er det vigtigt, at vi tager de nødvendige beslutninger for Læsøs bedste og Læsøs fremtid, og det, synes vi, vi har gjort

Tobias Birch Johansen, borgmester, Læsø

Behov for ny færge

Læsøfærgen i dag hedder Margrete Læsø, og hun blev sat i rute mellem Vesterø Havn og Frederikshavn tilbage i 1997. Her er plads 76 personbiler og knap 600 passagerer. 

Dertil kommer reservefærgen Ane Læsø, der er mindre end Margrete Læsø.

- Vi har nogle ældre skibe, der er fine, og de sejler, og vi er vant til, at de sejler stabilt, men de bliver ældre, og det betyder, at det bliver sværere at holde en stabil drift, siger Læsøs borgmester Tobias Birch Johansen fra Venstre.

Han henviser blandt andet til for blot tre måneder siden, da Læsø i flere dage pludselig blev afskåret fra omverdenen, fordi Margrete Læsø var på værft, da Ane Læsø sejlede ind i bolværket efter det uheld ikke kunne sejle.

Så stod Kattegat-øen uden færgesejlads.

- Det holder ikke fremover, at vi som i dag sejler med begge vores skibe i fartplanerne om sommeren for at opretholde den kapacitet, der er behov for. Det er et problem, at man indsætter sit reserveskib i en fast fartplan, lyder det fra borgmesteren, der tilføjer:

- Det vigtigste er, at der er stabil drift, så folk ved, hvad de har at forholde sig til.

Flere afgange og hurtigere overfartstid

Den kommende nye el-drevne færge bliver umiddelbart ikke væsentlig større end Læsøfærgen har i dag, der bliver plads til 600 passagerer og 115 personbiler. Alligevel viser beregninger, at færgen vil kunne øge kapaciteten væsentligt.

Det skyldes, at færgen gerne skulle kunne sejle mere og også hurtigere end i dag.

- Hvis vi sejler fem ture i løbet af en dag, så får vi en kapacitet, der er over 30 procent af i dag, og dermed imødegår vi de ønsker og krav, vi ser ind i, siger færgeudvalgets formand, Jess Jessen-Klixbüll.

Planen er, at færgen skal have fire afgange hver dag året rundt med mulighed for en femte afgang midt på dagen. 

Og det er her på den afgang, det vil være muligt at skrue op for farten og få overfartstiden ned med et kvarter, således at man kan krydse Kattegat på en time og et kvarter.

Kæmpe økonomisk udskrivning

Netop dét med flere afgange og ankomster til og fra øen har erhvervsliv og ikke mindst læsøboerne selv igennem flere år ønsket sig.

Nu er beslutningen så taget. 

Færgen bliver en investering på op mod 300 millioner kroner og den største økonomiske beslutning, der er taget på Læsø.

- Jeg ved ikke, hvor stort det bliver. Nogle siger, det bliver din død at lave Læsøs største investering nogensinde, andre siger, det er fantastisk. For nogle er det ikke en populær beslutning, for andre er det en populær beslutning, men det er nødvendigt. Det er en nødvendig beslutning, siger Tobias Birch Johansen, borgmester på Læsø.

- Når vi sidder som politikere og tager beslutninger, så er det vigtigt, at vi tager de nødvendige beslutninger for Læsøs bedste og Læsøs fremtid, og det, synes vi, vi har gjort.

Færgen finansieres blandt andet med statslige lån, så kommunens udgifter forbliver de samme. 

Der er desuden planer om et stort solcelleanlæg på Læsø, så man på den måde kan forsyne den nye færge med strøm. 

Og så beholder færgeselskabet Margrete Læsø som reservefærge.


Hus stod i flammer: Natten til lørdag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planter, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.