Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efterskole har været mere end 20 år undervejs - nu er drømmen tæt på at blive en realitet

Foto: Ib William Christensen / TV2 Nord

Læsø Kommunes borgmester, Tobias Birch Johansen, glæder sig over, at man nu er et skridt nærmere at få etableret en efterskole.

Arbejdsgruppen bag etableringen af efterskolen på Læsø kaldte lørdag øboerne ind til stiftende generalforsamling, og det ligner dermed, at øen snart får en efterskole.

I mere end 20 år har der blandt mange på Læsø været et ønske om, at der skulle bygges en efterskole. Planerne er dog sygnet hen. Indtil nu.

For lørdag havde arbejdsgruppen bag etableringen af efterskolen på Læsø indkaldt øboerne til en stiftende generalforsamling, og her blev der nedsat en bestyrelse.

- Jeg er ovenud lykkelig over at deltage i sådan en stiftende generalforsamling, hvor der møder så mange mennesker op. Det er lidt en drøm at få en efterskole til øen, og det er noget, som der er blevet arbejdet for i mange år - også lang tid før min tid som borgmester, siger Tobias Birch Johansen (V), der er borgmester i Læsø Kommune.

Kan få stor betydning for øen

Undervejs til mødet var opbakningen til efterskolen stor, og to borgere donerede sågar henholdsvis 50.000 og 51.000 kroner.

Og hvad kommer etableringen af den mulige efterskole så til at betyde for øen? Tobias Bich Johansen er ikke i tvivl.

- Det kommer til at betyde rigtig meget, når det bliver en realitet. Det vil sætte et aftryk i en masse unge menneskers liv at gå på efterskole herovre. Samtidig vil det gøre således, at eleverne måske også kan identificere sig med Læsø senere i livet og dermed får lyst til at vende tilbage og besøge øen eller endda bosætte sig her, siger borgmesteren.

Indtil videre lægger forslaget op til, at efterskolen skal ligge i Byrum i forlængelse af den allerede eksisterende skole, og til en start er forhåbningen, at der bliver plads til 60 elever.

Skæver til Ranum Efterskole

Som det ser ud nu, er arbejdsgruppens plan, at de kommende elever skal møde ind til et planlagt tre måneders langt forløb, og derefter skal eleverne så være med til at forme den resterende del af efterskoleopholdet.

En lignede model findes hos Ranum Efterskole College, som arbejdsgruppen har søgt inspiration fra.

Før planerne kan blive en realitet, skal finansieringen dog på plads. Ny lovgivning gør det ifølge borgmesteren nemmere at stable projektet på benene.

- Som noget nyt behøver man eksempelvis ikke at eje boligerne, som huser eleverne. Nu kan man også leje dem. Desuden kan der være hjælp at hente hos KommuneKredit, som kan låne penge ud til at realisere projektet, siger borgmesteren og fortsætter:

- Vi er overbeviste om, at hvis man bare vil, så kan det lade sig gøre. Og vi vil det.

Håbet er, at første skoledag bliver i efteråret 2024.


Shelterdrabet: Vidner mente, tiltalte skjulte noget i shelteret

Ti forskellige vidner afgav forklaring ved Retten i Aalborg torsdag.

Torsdag var anden retsdag i retssagen mod en 45-årig mand, der er tiltalt for at have slået en 58-årig mand ihjel på shelterpladsen i Vadum i august sidste sommer.

Ti forskellige vidner afgav forklaring ved Retten i Aalborg i dag, men der var ikke nogen af dem, der havde set noget decideret inkriminerende.

Alligevel kan vidnernes forklaringer være meget vigtige for anklagemyndighedens bevisførelse. Der er nemlig flere af vidnerne, der hævder, at de har set en mand med en hund på shelterpladsen fredag eftermiddag. Og flere af disse vidner har i en fotomappe hos Nordjyllands Politi udpeget den drabstiltalte, som den mand de så på shelterpladsen.

Havde selv en anden forklaring

Men ifølge den forklaring som den tiltalte selv afgav, da han vidnede tirsdag, så var han slet ikke på shelterpladsen fredag eftermiddag. Han forklarede, at han havde pakket sammen og var taget hjem, da han var vågnet på shelterpladsen fredag morgen eller formiddag.

Den forklaring hænger ikke sammen med det, som dagens vidner forklarede.

Den drabstiltalte forklarede også, at han havde sovet på shelterpladsen alene fra torsdag til fredag, men en taxachauffør forklarede i dag, at han havde sat den 58-årige mand af på shelterpladsen torsdag aften.

Vidner mente han skjulte noget

To af dagens vidner mente, at den mand de havde observeret på shelterpladsen, skjulte noget inde i sit shelter.

En kvinde fortalte, hvordan han havde hængt et lagen op, så man ikke kunne se ind i shelteret. Og da lagnet var gledet lidt ned i den ene side, havde manden rettet på det, så hun overhovedet ikke kunne kigge ind.

- Jeg troede bare, at han ikke ville vise sit rod, sagde vidnet i retten.

Et andet vidne mente, at hun havde set, at manden havde gemt noget under to madrasser.

- De lå ikke fladt, de bulede op af, så jeg tænkte, at der var noget under. Noget der fyldte, sagde vidnet.

Ved næste retsmøde 4. december vil der være flere vidneafhøringer. Her er den tiltaltes ekskone indkaldt til at afgive forklaring. Vi skal også høre fra de kriminalteknikere, der arbejdede på drabsstedet. TV2 Nord følger sagen.


Nægter at skrive under på blodrødt regnskab

Borgmester Karsten Thomsen og de øvrige medlemmer af økonomiudvalget vil ikke skrive under på katastrofe-regnskab.

Nyt drama om økonomien i den skandale ramte havn i Frederikshavn. Politikerne i økonomiudvalget vil ikke skrive under på regnskabet for 2023.

Efter flere måneders forsinkelser er Frederikshavn Havns regnskab for 2023 nu landet på politikernes bord.

Underskuddet er enormt. Hele 340 millioner kroner, som blinker rødt på bundlinjen og en samlet gæld, som er steget til 1,73 milliarder kroner.

- Tallene kommer ikke bag på mig. Det gør de ikke på nogen måde, siger Frederikshavn Kommunes borgmester Karsten Thomsen (S).

Alligevel vil hverken borgmesteren eller de øvrige medlemmer af økonomiudvalget i Frederikshavn skrive under på regnskabet, da det er fra den periode, hvor havnen var kommunal selvstyre havn, og derfor er det den tidligere ledelse og bestyrelses ansvar, mener det samlede økonomiudvalg.

Er det fordi, I ikke tør skrive under?

- Nej, det har ikke noget med det at gøre, siger borgmesteren.

Det er bare fordi, I ikke vil?

- Det er fordi, det er et regnskab for 2023, hvor det var en kommunal selvstyre havn, og nu er det en kommunal havn, og det er to vidt forskellige ting, siger han.

Forvaltningen indstillede jo, at I skrev under?

- Og vi byrådsmedlemmer, som sidder i økonomiudvalget, valgte noget andet, fastslår Karsten Thomsen.

Hænger på kæmpe gæld

Sagen sendes nu videre til byrådet til orientering. Underskrift eller ej, så ændrer det ikke på tallene og den økonomiske udfordring, som havnens ejer - Frederikshavn Kommune - nu står med, efter at havnen selv for et halvt år siden opgav den videre drift.

- Ud fra de indtægter, vi havde, så kunne vi ikke klare udgifterne på en gæld på 1,7 milliard. Vi kan klare 1,1 milliard eller 1,3 milliarder eller i det lag, siger borgmester Karsten Thomsen.

Allerede i 2013 før politikerne i Frederikshavn vedtog de store havneudvidelser, fastslog en stor rapport udarbejdet af Ernest & Young, at likviditeten og havnens økonomi ville være presset på nuværende tidspunkt.

Se hele indslaget her.

Burde have set problemer for længe siden

Niels Dechow er professor i økonomi på Aalborg Universitet, og har fulgt udviklingen af havnen tæt. Han mener, at man for længe siden burde have set, at der var et stort hul i økonomien.

- Det tror jeg, at man skulle have gjort allerede i 2013, hvor der var nogle business cases, og her stod det klart mellem linjerne, at man ikke tog stilling til, om det var realistisk eller ej. Man tog forecastet, som det var, og selv der kunne man se, at der kom til at mangle likviditet, så det vi ser nu, er konsekvenserne af beslutningen for 10 år siden, siger Niels Deckow.

Siden 2017 er gælden i Frederikshavn Havn øget med 1 milliard, mens omsætningen ikke er steget i samme omfang til at kunne servicere gælden.

- Problemet i den case er, at investeringsniveauet har været alt for højt i forhold til den omsætning, som man har, så i virkeligheden har vi en supertanker, som sejler ekstremt langsomt, men som har den dyreste maskine, som man overhovedet kan forestille sig, siger økonomiprofessor.

Niels Deckow mener ikke umiddelbart, at der er en løsning på de økonomiske problemer. For regningen for de massive investeringer er endt i kommunekassen og dermed hos borgerne, og det vil kunne mærkes i de kommunale budgetter de kommende år.

I 2025 skal der bruges 62 millioner kroner til at dække underskuddet i havnen. Pengene findes på anlægskontoen.

- Det kommer til at betyde, at vi kigger på anlæg og reducere i anlæg. Det betyder mindre asfalt og færre reparationer, og det lever vi med i den her periode, siger Karsten Thomsen.


Lænsede sagesløse borgere - nu falder hammeren

Foto: Daniel Mikkelsen

Den dømte kvinde udgav sig for at være fra Nets.

To tricktyve blev tirsdag idømt en fængselsstraf i Retten i Aalborg.

En 29-årig kvinde skal ruske tremmer i fire måneder, mens en 22-årige mand fik 40 dages betinget fængsel. Det oplyser anklager ved Nordjyllands Politi, Mads Stensøe.

Begge dømte troppede op på adresser i Aalborg i juli, hvor de franarrede folk deres kort og den dertilhørende pinkode.

Kvinden udgav sig tilmed for at være fra Nets, når hun snød folk til at udlevere deres kort. Gentagende gange hævede hun 27. juli 15.000 kroner fra borgeres kort på automater i Nørresundby og Aalborg. Det kunne videoovervågning afsløre.

I flere af tilfældene var den 22-årige mand også med til at foretage hævningerne, ligesom en eller flere ukendte medgerningsmænd var inde over bedrageriet.

Den 29-årige kvinde var tiltalt for at franarre borgere mere end 100.000 kroner. Hun blev dog ikke dømt for alle forhold i sagen, da andre personer stod bag nogle af hævningerne. I Retten vurderede man, at hun lykkedes med at hæve i underkanten af 100.000 kroner.

Kvinden var ikke selv til stede ved domsafsigelsen og har taget sig betænkningstid med hensyn til, om hun vil anke sagen. Den 22-årige mand modtog dommen.


Tobias sælger kød som aldrig før: - Det er de røde bøffer, de vil have

Foto: Ib William Christensen / TV2 Nord

Tobias Oldenborg Nielsen mærker ikke noget til salget af plantebaserede alternativer - han har kun vækstet, når det kommer til kødprodukterne.

Hvis det står til et flertal af Folketingets partier, skal nordjyderne drikke mere havremælk og spise mere plantefars - men er der udsigt til det?

Der er i hvert fald umiddelbart ikke udsigt til det hos slagter Carlsen, der både har en slagterbutik i Støvring og i Nørresundby.

For her går salget forrygende. Både når det kommer til at lange delikatessevarer over disken, men også når det kommer til cateringsalget her i julefrokostsæsonen og ikke mindst, når det kommer til salget af de røde bøffer.

- De seneste år har vi kun vækstet i vores kød her i butikken. Så vi har ikke kunnet mærke en forskel - tværtimod, siger slagtermester Tobias Oldenborg Nielsen.

Det kan ikke være sød musik for de partier i Folketinget, der er med i aftalen om Grøn Trepart. Som en del af aftalen skal der nemlig skydes ekstra 420 millioner kroner i Fonden for Plantebaserede Fødevarer, så flere danskere bliver lokket til at skifte kødet ud med plantebaserede alternativer.

Kan ikke sælge det

Og millioninvesteringen det kan måske godt skabe en smule nervøsitet i slagterbutikken i Nørresundby.

- Det gør os selvfølgelig en lille smule nervøse, men egentligt ikke så meget, for vi kan se på folks måder at handle ind på nu til dags, at det er de røde bøffer, de stadig vil have. Vi har prøvet flere gange med plantebaseret her i butikken, men vi kan simpelthen ikke sælge det. Så vi er nået til den konklusion, at det ikke er noget, vi kan sælge her i butikken, siger slagtermesteren.

Se hele interviewet med slagtermesteren her.

Han hader ikke ligefrem, at det er svært at lokke nordjyderne til at købe plantebaserede kødprodukter.

- I vores tilfælde er vi jo sådan set lidt glade for det. Fordi vi kan jo ikke drive en forretning på noget, vi ikke kan sælge, siger Tobias Oldenborg Nielsen.

Men hvis det skulle lykkedes at få folk til i højere grad at ændre deres kødvaner, så er de klar til at omstille sig i butikken.

- Hvis det er det, det kræver, så er vi klar til at gøre noget for det.

Men hvis det skal lykkedes at lokke nordjyderne til at spise de plantebaserede alternativer til kød, så skal der sættes ind overfor smagen.

Det vurderer seniorrådgiver på DTU og forsker i kostvaner Sisse Fagt overfor TV 2.

- Plantefarsens hvedebrødsdage er ovre. Nu er det ikke nok, at det ligner hakket kød, for det skal også smage godt og ikke have alenlange ingredienslister, siger hun til mediet.


Offer lå og blødte kraftigt, da politiet kom: Nu er to mænd varetægtsfængslet

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Offerets tilstand er alvorlig, men han er uden for livsfare, oplyser politiet.

De to mænd er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

To mænd på henholdsvis 20 og 22 år er blevet varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Aalborg for grov vold og groft røveriforsøg, samt en overtrædelse af knivloven.

Det oplyser anklager Mathias Nysom Petersen.

De to mænd blev anholdt efter en episode i Kærby efter midnat onsdag, hvor en 20-årig mand blev stukket i underkroppen og på benene på Davids Alle.

Den 20-årige blev også udsat for flere spark på kroppen, ligesom han blev frarøvet sin mobiltelefon.

Det fik Nordjyllands Politi til at sende al ledig mandskab afsted mod Kærby, og de fandt hurtigt frem til de to mænd, der var i umiddelbar nærhed af en machete og en kniv, som de ifølge sigtelsen også er blevbet sigtet for at være i besiddelse af.

De to mænd er blevet varetægtsfængslet i fire uger af hensyn til efterforskningen, men også fordi, at der kan være medgerningsmænd på fri fod.

Derfor søger politiet også fortsat vidner i sagen.

- Vi efterforsker bredt og kan ikke udelukke, at der kan have været flere gerningspersoner med til at forøve røveriet. Det skal efterforskningen være med til at kaste lys over, siger politikommissær Kenneth Rodam.

Offerets tilstand er alvorlig, men han er uden for livsfare, oplyser politiet.

De to sigtede nægtede sig begge skyldige i anklagerne.