Thisted ligger i bunden - Læsø suverænt i top
Foto: Lone Vad Dam
De første stemmeprocenter er ved at tikke ind.
Færrest har stemt i Thisted, mens Læsø som forventet ligger i top, når der måles stemmeprocenter klokken 12.
Den ekstra time til at stemme fra morgenstunden har fået flere nordjyder ud af fjerene og ned i stemmeboksene.
Ved middagstid er der sat flere krydser end sidst i flere kommuner.
I Aalborg var der klokken 12 afgivet 32.439 stemmer svarende til en stemmeprocent på 18,83. Det er lidt højere end i 2013, hvor der på samme tid var afgivet 17,13 pct. af stemmerne.
Længere nordpå - i Frederikshavn - er der ved middagstid afgivet 11.060 af de 49.049 stemmer - svarende til 22,55 pct. Det er en svag stigning fra 20,95 pct. ved sidste valg.
Som ventet er mange af Læsø-borgerne allerede færdige med at sætte kryds. Hele 39,8 pct. af stemmerne er afgivet ved 12-tiden, mens der i Thisted Kommune kun er afgivet 15,71 pct. af stemmerne.
Stemmeprocent-meldinger fra kommunerne - tallene i parantes angiver +/- i procentpoint ift. 2013:
Aalborg: 18,83 %
Frederikshavn 22,55 %
Brønderslev Kommune: 18,7 % (+0,5)
Morsø: 17,18 % (+1,07)
Læsø: 39,8 %
Jammerbugt: 19,9 %
Thisted: 15,71 %
Vesthimmerland: 17,81 %
Mariagerfjord: 16,4 %
Hjørring: 15,10 % (kl. 11.00)
Rebild: 19,47 %