Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Snart skal ukrainske børn i institutioner: - Det er en opgave, vi skal løse løbende, siger FOA

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

- Vi kan godt opnormere i institutioner, men vi skal sørge for, at der er hænder, siger René Johansen, sektorformand for pædagogisk sektor, FOA Frederikshavn.

Flere lokale FOA-formænd overvejer lige nu mulighederne for at sikre nok personale til de ukrainske flygtningebørn, der måtte komme.

Der går ikke længe, inden ukrainske flygtningebørn vil begynde at starte i de nordjyske børnehaver og vuggestuer.

Det er udsigterne, efter regeringen i sidste uge vedtog en særlov, der sidestiller ukrainere med EU-borgere. 

- Det er klart, at vi altid vil sige, at der skal være personale nok og hænder nok, men vi kan godt kan være bekymrede i forhold til, om det er muligt at rekruttere, siger René Johansen, sektorformand i den pædagogiske sektor for FOA i Frederikshavn og understreger:

- Alle er enige om, at det er en opgave, der skal løses, og så må vi finde ud af det.

Ved ikke hvor mange

Det samme lyder fra FOA i Vendsyssel, hvor fra Leif R. Jensen er formand:

- Vi vil rigtig gerne gøre situationen så god som muligt for de mange flygtninge, siger han.

Lige nu er det dog meget usikkert, hvordan der kan sættes ind, fordi man endnu ikke ved, hvor mange børn der vil komme.

Jeg kan da godt være bekymret i forhold til om det er noget, der varer i længere tid

René Johansen, FOA

- Vi ser med bekymring på, at det er en opgave, vi ikke kender volumen af. Vi ved ikke, hvor mange der skal i daginstitutioner, siger René Johansen fra Frederikshavn og fortsætter: 

- Det er en opgave, vi skal finde en løsning på, mens vi løser den.

Her havde man mandag foreløbigt fem børn registreret og forventer op til 40 børn i dagtilbuds-alderen.

 I Hjørring har man modtaget i omegnen af 400 ukrainske flygtninge, både voksne og børn.

Allerede pressede

Særligt i Hjørring er personalet i kommunens daginstitutioner allerede nu pressede. Så de ekstra børn er en opgave, der vil kræve ekstraordinære løsninger og koste ekstra, lyder det:

- Der skal helt sikkert ske noget. Vi har jo både udfordringer med at få flere pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere og naturligvis også pædagoger, siger Leif R. Jensen.

Han foreslår, at man skæver til pædagoger, der har forladt arbejdsmarkedet, for at sikre personale med de rette faglige kvalifikationer:

- Det kan være personer, der er gået på pension eller andet, som gerne vil give en ekstra hånd. Altså kunne man lave en jobbank for personer, der kan hjælpe i dette tilfælde, siger Leif R. Jensen.

Vil opnormere antallet af pædagoger

Fra politisk side tyder alt dog på, at man har plads i daginstitutionerne til de ukrainske børn, der måtte komme i Hjørring Kommune.

- Det ser ud til, at vi kan opnormere med de pædagoger og personale, der er brug for, fordi vi er så heldige at være uddannelsesby, siger Lone Olsen (V), næstformand, Børne-, Fritids-, og Undervisningsudvalget i Hjørring Kommune og tilføjer:

- Når vi får nogle af de ukrainske kvinder op, som har lyst til at bidrage med noget, så kunne man tænke sig en løsning, hvor de går ud og hjælper i nogle af vores daginstitutioner.

Kan rykke i normering

I Frederikshavn Kommune er der ikke meget ekstra at tage af, hvis der bliver ekstra travlt med at tage sig af ukrainske flygtningebørn i institutionerne, vurderer FOA-formanden.

- Hvis vi kigger ud på dagplejer og daginstitutioner, så er der ikke mange steder, hvor der er huller. Vi har en vippeordning i Frederikshavn Kommune, hvor det godt må vippe op og ned i normeringen, siger René Johansen og fortsætter:

- Vi kan godt opnormere i institutioner, men vi skal sørge for, at der er hænder. Der skal være pædagogisk personale til at tage sig af de her børn.

Bekymrede på den lange bane

En anden faktor er, hvor længe krigen i Ukraine vil vare, og hvor længe flygtningebørn vil komme til.

- På den helt korte bane med alle de hvis’er der er, men ja selvfølgelig vil der kunne findes personale og vikarer inden for en vis grænse, men jeg kan da godt være bekymret i forhold til, om det er noget, der varer i længere tid, siger René Johansen. 

Også Leif R. Jensen ser på situationen lige nu med rynket pande:

- Konsekvensen bliver, at vi ikke får givet børnene den gode modtagelse, som vi gerne vi give dem, hvis vi ikke får løst disse udfordringer, siger han.

Se historien som video:


Mogens fik ret i støjsag, men årelang kamp har haft en pris

Foto: Christian Henriksen / TV2 Nord

Fremtiden for den levende musik i Skagen er uvis, efter at Frederikshavn Kommune har erkendt, at de ikke har fulgt loven på området.

I de seneste syv år har Mogens Bandholm kæmpet en indædt kamp mod de mange musikarrangementer i Skagen, som overskrider de støjgrænser, der er fastsat af Miljøstyrelsen.

Nu har han fået ret i sin klage over Frederikshavn Kommune.

- Jeg har det godt med det, fordi det har været en lang 'op ad bakke'-dialog med kommunen for at få dem til at gøre et eller andet, siger Mogens Bandholm.

Plan- og Miljøudvalget i Frederikshavn Kommune erkender, at lovgivningen på området ikke er blevet fulgt og ændrer derfor praksis.

Der skal nu laves en undersøgelse for at afgøre, om den levende musik i Skagen kan vende tilbage.

- Vi er begyndt at få dispensationsansøgninger ind til musikarrangementer, og der er vi nødt til at tage skeen i den anden hånd og sige, at den (ansøgningen, red.) desværre ikke er lovlig på nuværende grundlag, sagde Peter E. Nielsen (S), der er formand for Plan- og Miljøudvalget i Frederikshavn Kommune, i fredags til TV2 Nord.

Se indslaget her:

Uvis fremtid

Foreningen Musik i Skagen, som består af flere af byens restauranter, har endnu ikke forholdt sig til, hvad Frederikshavn Kommunes nye praksis kan komme til at betyde for deres mulighed for at spille levende musik for gæsterne.

For Mogens Bandholm har den årelange kamp mod støj haft en pris.

- Der er steder i byen, jeg ikke længere må komme.

Hvordan er det?

- Jeg lever med det, siger han.

Det er uvist, hvornår Frederikshavn Kommune har undersøgt sagen yderligere, så indtil videre må både restauranterne og Mogens Bandholm væbne sig med tålmodighed for at finde ud af, om musikken kommer til at spille igen i Skagen.

Vil du holde øjne og ikke mindst ører åbne for, om alt foregår lovligt fremadrettet?

- Nu har jeg kæmpet for det her i syv år, så det ville være tåbeligt bare at lukke øjnene nu. Jeg har tænkt mig, at loven bliver overholdt, siger Mogens Bandholm.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (04.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af onsdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Det blev en lidt anderledes onsdag for Bit Vejle, end hun havde forestillet sig.

En check på 516.940 kroner.

Det var det, som stifter af Museum for Papirkunst Bit Vejle til stor overraskelse modtog onsdag.

Stifter af Sol og Strand Margit Andersen kom på uventet besøg, og hun havde en tidlig julegave med sig.

- Det kan nok være, det bliver jul i år. Det var en fantastisk stor overraskelse og glæde for os, siger Bit Vejle lige efter modtagelsen.

Går til anbragte børn og unge

Donationen kommer fra Fonden Sol og Strand ved Margit og Kjeld, som hvert år uddeler donationer til velgørende formål. I december uddeler fonden 2,5 millioner kroner, og i 2024 kommer fonden til at uddele 3,5 millioner kroner. Det er det højeste beløb i fondens historie.

- Jeg har det så godt i mit hjerte. Det gør godt i mit hjerte at kan gøre noget for andre og kan gøre en forskel, siger Margit Andersen.

Sol og Strand udlejer omkring 7000 ferieboliger og er en af landet største udlejningsbureauer. Det er en del af den indtjening, der går til fondens velgørende donationer.

VIDEO: Her kan du se hele indslaget:

Og pengene til Museum for Papirkunst skal gå til børn, der i forvejen har det svært.

- Det er til børn og unge, som slider med psykiske problemer, og som bor på institutioner, og som ikke har almindelig mulighed for at komme ud at opleve kultur.

- De får nu mulighed for at komme på museet, hvor vi virkelig kommer til at tage vare på dem og give dem en oplevelse, som bliver ud over det sædvanlige, siger Bit Vejle.

Fonden har givet donationer til i alt 17 organisationer i december.

Fonden Sol og Strand ved Margit og Kjeld uddeler i december 2024 midler til følgende:

·         Danske Hospitalsklovne: 100.000 kroner

·         For Lige Vilkår: 134.325 kroner

·         Kirkens Korshær: 100.000 kroner

·         Bedre Psykiatri – Landsforeningen for Pårørende: 200.000 kroner

·         Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade: 150.000 kroner

·         Psykiatrifonden: 150.000 kroner

·         Den Almennyttige Fond For Psaligrafisk Kunst: 516.940 kroner

·         Joan Søstrene: 70.000 kroner

·         S/I Ønskeland: 150.000 kroner

·         Girltalk.dk: 200.000 kroner

·         ADHD-Foreningen: 105.000 kroner

·         Det Kærlige Måltid S/I: 150.000 kroner

·         Foreningen Human Rise: 99.300 kroner

·         Gestus Nord: 65.000 kroner

·         Landsforeningen Autisme Kreds MidtVest: 25.000 kroner

·         Foreningen Enestående Forældre: 150.000 kroner

·         Julefest for udsatte borgere og familier: 50.000 kroner


Lignede en ruin i årevis - nu bygges der endelig på omstridt grund

I mange år har en ruin af et halvt færdigt hus på den gamle kaserne-grund i Skagen været en torn i øje på skagboerne, og efter års tilløb og skrinlagte projekter er der nu gang i byggeriet.

Den 23.500 kvadratmeter store grund, som tidligere husede Skagen Kaserne, blev tilbage i 2006 købt af erhvervsmanden Bill Nielsen fra Aalborg for 24 millioner kroner. Han ville bygge 74 huse, 20 lejligheder og en svømmehal, men det blev aldrig til mere end begyndelsen på et af husene.

Det hus har i mange år stået som en ruin på den store grund, men med næsten 20 års forsinkelse er der nu gang byggeriet på grunden.

Tidligere på året solgte Bill Nielsen selskabet Tuxens Aps, som ejer grunden til den københavnske ejendomsinvestor Henrik Frisch, og der blev søgt om byggetilladelse til at bygge feriehuse fordelt over tre etaper.

Ifølge Frederikshavn Kommunes dokumenter i sagen, så bliver der opført syv blokke med i alt 23 sammenhængende ferieboliger på kaserne-grunden.

Det vækker glæde hos formanden for Plan- & Miljøudvalget Peter E. Nielsen fra Socialdemokratiet, at der nu sker noget på grunden.

- Det er dejligt, at der er kommet gang i byggeriet, siger han.

En øjebæ i Skagen forsvinder

I Skagen har kaserne-grunden i mange år været en torn i øjet. Utallige gange har de lokale klaget over det forladte byggeriet og den store grund med vildt voksende planter og buske.

Frederikshavn Kommune har flere gange udstedt påbud om, at Bill Nielsen og Tuxens Aps skulle rydde op på grunden og sørge for, at beplantningen ikke gik udover fortovet, og så sent som i februar i år har kommunen givet endnu et påbud om, at området skal holdes ordentligt.

Nu bliver den store grund forvandlet til et område med moderne ferieboliger, og dermed forsvinder et af de kuldsejlede byggeprojekter i Skagen.


På overfladen var alt godt, men Laura drømte om at dø

Foto: Michael Schmidt Thomsen

I en ny bog giver 19-årige Laura Swane Lund Krarup et indblik i sin egen kamp mod psykiske lidelser og selvmordstanker. Hun håber, at hendes historie kan hjælpe andre.

Laura Swane Lund Krarup fra Aalborg havde et altoverskyggende ønske, da hun fyldte 16 år. Hun ønskede at dø.

- Jeg ville dø. Jeg havde ikke mere livsmod tilbage, siger hun.

Allerede i de tidlige klasser i folkeskolen fik Laura Swane Lund Krarup følelsen af, at hun ikke passede ind. Senere er hun blevet diagnosticeret med flere forskellige psykiske diagnoser; ADHD, autisme, angst, spiseforstyrrelse og en bipolar lidelse.

-Jeg troede ikke, at Laura ville være i live i dag. Det var der, jeg var.

Anne Lund Krarup, mor til Laura.

Men den dengang lille pige var god til at skjule sine udfordringer og usikkerheder, og hverken forældre eller lærere lagde mærke til, hvad hun kæmpede med. Tværtimod var meldingerne fra skolen, at hun klarede sig godt. Og selvom hun havde ondt i maven og helst ville blive hjemme, passede hun sin skole, mens hun samtidig kun fik det værre og værre.

Da hun var 10 år, begyndte hun at skære i sig selv.  

- Det gav en god form for kontrol. Jeg kunne styre, at jeg havde det dårligt ved at lægge det i min selvskade, siger Laura Swane Lund Krarup, der først senere fandt ud af, at det ikke er normalt, at en 10-årig skærer i sig selv.   

- Jeg fortæller min bonusmor, at jeg har skadet mig selv, og så sætter mine forældre sig omkring mig, og de begynder at græde, og her går det op for mig, at det her er nok ikke normalt.

Bogudgivelse skal hjælpe andre som Laura

Det er kun få år siden, hun igen fik lyst til at leve. Selvom hun formentlig aldrig bliver helt rask, har hun lært at leve med sine sygdomme og brugt dét til at skrive en bog om sit forløb. Hun håber, at udgivelsen kan bruges som inspiration, råd og vejledning til andre i lignende situationer.

- Jeg vil gerne prøve at hjælpe andre ligesom mig eller familier, der har børn ligesom mig med at forstå diagnoserne og håndtere, hvordan det er at leve med dem, siger Laura Swane Lund Krarup.

Få hjælp her

Har du selvmordstanker, kan du ringe til Livslinien på 70 201 201.

Er det akut, skal du ringe 112.

Du kan også skrive med en rådgiver her.

Telefonen er åben fra klokken 11 til 5 om morgenen hele året rundt. Alle samtaler er anonyme.

Hvis du kender nogen, som har selvmordstanker, eller er bekymret for et menneske, så spørg ind til deres selvmordstanker. Man kan ikke gøre noget forkert ved at spørge et menneske, om vedkommende har det svært eller har selvmordstanker. Man kan være empatisk og imødekommende samt sikre, at vedkommende får hjælp.

Kilde: Livslinien

Bogen 'Livet på Prøveperiode' er dels en beskrivelse af Lauras eget forløb fra den 10-årige selvskadende pige, til de to selvmordsforsøg, der førte til længere indlæggelser på Børne- og Ungdomspsykiatrien, til de første spæde skridt mod den tilværelse, hun lever i dag. Diagnoserne slipper hun aldrig af med, men nu kan hun bedre kontrollere dem.

- Jeg vil gerne vise, at det er okay at være anderledes. Jeg vil gerne give en forståelse af, at det er okay at afvige fra normen. Jeg manglede nogen at spejle mig i, der kunne give mig følelsen af, at det er okay at være, som jeg er, siger hun.

Drømmer om at læse psykologi

Udover at være sprunget ud som forfatter er Laura Swane Lund Krarup i gang med at tage en HF. Til sommer flytter hun i egen lejlighed, og drømmen er, at hun på sigt skal læse psykologi på universitetet.

At hendes datter kun få år efter sine selvmordsforsøg og indlæggelser nu står med en bogudgivelse i hånden, drømme for fremtiden, og hvor det største ønske ikke længere er at dø, kommer i den grad bag på hendes mor.

- Jeg troede ikke, at Laura ville være i live i dag. Det var der, jeg var. Da hun havde været indlagt i to måneder og stadig gerne bare ville dø, der var det meget svært at bevare optimismen, fortæller hun.