Signalfejl på togbane - rettes tidligst klokken 21
Lige nu kan man opleve forlænget rejsetid, hvis man skal med toget mellem Aalborg og Aarhus.
Der er nemlig fejl på et signal ved Langå, og det giver lige nu forsinkelser på op til 30 minutter. Det skriver DSB på sin hjemmeside.
Banedanmark er i gang med at lokalisere fejlen, men deres nuværende prognose er, at det tidligst er fra klokken 21, at togene igen kan køre efter planen.