Nordjyske kommuner har færrest nye vælgere til det kommende kommunalvalg
Fire nordjyske kommuner har den laveste mængde nye vælgere i landet.
Flere end en million nye vælgere skal stemme for første gang i deres kommune til efterårets kommunalvalg. Enten fordi de er flyttet til fra en anden kommune, indvandret fra et andet land eller er fyldt 18 år siden sidste valg.
En god million førstegangsvælgere svarer til, at flere end 22 procent eller mere end hver femte vælger skal forholde sig til nye politikere og nye lokale udfordringer ifølge KL.
Frederiksberg Kommune topper listen med 33 procent nye vælgere af de i alt ca. 85.000 siden sidste valg. I den anden ende af listen ligger de nordjyske kommuner Hjørring, Morsø, Frederikshavn og Thisted Kommune på de fire sidste pladser, når det drejer sig om mængden af nye førstegangsvælgere i kommunen.
Det er vigtigt, at vi, uanset om det er førstegangsvælgere eller tilflyttere, formår at give dem en grundsokkel at stå på, så de ved, hvad det er for en kommune, de er kommet til.
Ulla Vestergaard (S), borgmester, Thisted Kommune.
I Thisted Kommune, der indtager sidstepladsen på listen, er kun 14 procent af de i alt knap 30.000 vælgere nye.
Borgmester: - Vigtigt at give vores borgere en grundsokkel at stå på
I Thisted Kommune kan borgmester Ulla Vestergaard (S) godt se nogle fordele i, at der er mange gengangere blandt vælgerne.
- Det gør det lidt nemmere, at der blandt vores borgere er relativt mange, der både ved hvem borgmesteren og de andre lokalpolitikere er og, hvad de står for. Når der så ikke er kommet så mange nye vælgere siden sidst, tror jeg, de vil spørge anderledes i forhold til valgdebatter, fordi de har andre forudsætninger og også ved, hvad der er sket de sidste fire år, siger Ulla Vestergaard (S) i et interview med KL.
Hun er dog stadig opmærksom på, at de 14 procent nye vælgere, der trods alt er i Thisted, også skal tages godt imod af hende og kollegerne.
- Det er vigtigt, at vi, uanset om det er førstegangsvælgere eller tilflyttere, formår at give dem en grundsokkel at stå på, så de ved, hvad det er for en kommune, de er kommet til, siger Ulla Vestergaard (S) til KL.
Krisecenter må afvise voldsramte kvinder - der mangler plads
Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord
De vil forsøge at åbne endnu en afdeling i Aalborg, og går alt efter planen kan den åbne til sommer.
- Det er sørgerligt. Det er trist, og vi er trætte af det.
Sådan siger Niels Jacob Ulstrup, der er leder af Krisecenter for Kvinder i Aalborg. På krisecentret står de nemlig i den ærgerlige situation, at de ikke har plads nok.
- I oktober måned alene har vi haft 38 hændelser på 31 dage, og indtil videre har vi i år måttet viderehenvise eller afvise 150 kvinder. Hvis det fortsætter, så rammer vi 200 inden årsskiftet, forklarer han.
Derfor er han i gang med at finde en løsning. Han håber på at kunne få udvidet krisecentret.
- Vi regner med at finde bygninger, der skal fungere som en afdeling to. Vi vil simpelthen lave en søsterorganisation, så vi kan sikre, at endnu flere, der søger vores hjælp, kan få den sikkerhed og beskyttelse, de har brug for, siger han.
Otte år tager det at bede om hjælp
Flere opsøger krisecentret, og Niels Jacob Ulstrup har ikke et entydigt svar på, hvordan det kan være.
- Jeg kan bare konstatere, at der er rigtig rigtig mange, der kommer. Og vi kan se at mange af dem, der kommer herind har levet i flere år i den vold, de har været udsat for, fortæller han.
I gennemsnit har kvinderne været udsat for enten fysisk, psykisk vold eller begge dele, når de kommer på krisecenter. Nogle enkelte er dog hurtigere til at reagere, og det kan ifølge lederen af krisecentret være lettere for dem at komme videre bagefter.
Han glæder sig over, at der er kommet mere fokus på området. Særlig i disse dage, hvor der er "Orange dage", der har til formål at få fokus på kvinders tryghed, selvforsvar, samtaler, debat og foredrag omkring partnervold.
Og det er ligestillingsminister, Marie Bjerre (V) enig i.
- Tidligere var det noget, man sådan lidt negligerede. Man kaldte det husspektakler og familietragedier, uden at forholde sig til, at det her er drab, det er vold, det her er meget, meget alvorligt. Der er heldigvis sket en forbedring, og vi er også blevet bedre til at spotte partnervold, siger hun.
De kvinder, der må afvises på Krisecenter for Kvinder bliver enten henvist til krisecentre i Randers, Aarhus, Hobro eller Frederikshavn eller også får de råd og vejledning omkring, hvordan de kan bruge deres netværk til at komme videre.
Julie var udsat for psykisk vold:
- Jeg følte, jeg havde mistet mit drug
Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord
Julie Gregersen søgte hjælp på Krisecenter for kvinder, da hun selv var i et psykisk voldeligt forhold.
Julie var udsat for psykisk vold i en sådan grad, at hun tog på krisecenter for at komme ud af forholdet.
Allerede kort tid efter de var blevet kærester, kunne Julie Gregersen mærke, at noget var galt.
Hun følte, at han begrænsede hende. Så hun ringede til Krisecenter for kvinder i Aalborg og bad om råd.
- De sagde til mig, at det ikke var normalt. Men man tror jo på, at det bliver bedre, siger hun.
På trods af opkaldet bare to måneder inde i forholdet gik der alligevel et halvt år fra det første opkald til krisecentret, inden Julie Gregersen tog modet til at pakke sine ting og flytte fra kæresten. Hun flyttede ind på krisecentret, og på det tidspunkt følte hun, at han havde isoleret hende helt fra omverdenen. Hun var blevet vant til at leve under indirekte trusler, psykisk vold og manipulation.
Hun boede på krisecentret i Aalborg i nogle måneder i foråret i 2024.
Men Julie Gregersen er langt fra den eneste, der søger hjælp. Hvert år har cirka 2000 kvinder og deres børn på landsplan brug for at søge hjælp på krisecenter for at flygte fra vold i hjemmet.
Herunder kan du læse historien om, at Krisecenter for Kvinder i Aalborg ikke har nok plads til de mange henvendelser, de får:
I dag er 31-årige Julie Gregersen flyttet ud af krisecentret og har landet sit drømmejob som butikschef. Hun har en almindelig hverdag igen, efter hun slap ud af forholdet til sin tidligere kæreste, der i otte måneder udsatte hende for psykisk vold i en sådan grad, at hun i en periode mistede kontakten til sine forældre.
- Han var voldsom over for mig og kom så mange med trusler. Til sidst var jeg kontrolleret 24 timer i døgnet og isoleret fra alt. Det var forfærdeligt, og når jeg ser billeder af mig selv fra dengang, kan jeg se, at jeg nærmest ikke havde noget liv i mine øjne, fortæller hun.
Fra den 25. november til den 10. december vil Aalborgtårnet blive oplyst i orange og Aalborg Kongres og Kulturcenter vil også skinne i orange lys den 25. og 26. november. Desuden vil statuen af Gåsepigen på Vesterbro bære orange tøj i hele perioden. Disse tiltag er et symbol på Aalborgs solidaritet med kampagnen “Orange Dage”. Der vil i hele perioden være en masse events i Aalborg med fokus på kvinders tryghed, selvforsvar, samtaler, debat og foredrag omkring partnervold og meget mere.
Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord
Få uger inde i forholdet, som var en stormende forelskelse fyldt med store kærlighedserklæringer, flyttede hun ind hos sin kæreste, fordi han mente, det var bedst - for så kunne de være sammen hele tiden.
- Vi gjorde nærmest alt sammen. Hver morgen skulle jeg med ham på arbejde og gøre rent i nogle timer, inden han kørte mig på arbejde, og han hentede mig igen, når jeg havde fri, så han var sikker på, jeg ikke racede andre steder hen. Selv i de syv timer jeg var på arbejde, skrev han til mig, fortæller hun og fortsætter:
- Du bliver manipuleret til at tro, at det, der er galt i det her forhold, det er jo mig. Det er jo det, jeg gør. Det er det, jeg siger, det er måden, jeg er på. Det er jo mig, der ødelægger det. Hele tiden skal du prøve at finde løsning på at rette op på det, fordi det er jo min skyld, det her.
Sådan var hele forholdet, fortæller hun.
Far frygtede det værste
Det var allerede i starten af forholdet, at Julie Gregersen blev bedt om at slette venner fra sin Facebook, men hendes ekskæreste stoppede ikke der. Han ønskede ikke, at hun havde kontakt til sine forældre.
- Min far krævede dog, at jeg ringede op to gange om ugen, for ellers ville han melde mig savnet. Han var nemlig bange for, at jeg pludselig lå halv kvæstet eller i værste fald død, fordi min far var så bange for ham, og for at han (ekskæresten, red.) var så utilregnelig. Så det har været en hård omgang, fortæller Julie.
I dag er familien lykkelige for, at Julie kom ud af forholdet, og det er takket være krisecentret.
Efterhånden som forholdet fortsatte, begyndte Julie Gregersen at ringe til krisecentret oftere og oftere, og efter først efter snakke med lederen Niels Jacob, turde hun tage skridtet og komme hen på krisecentret.
- Altså den første uge, jeg var herinde, var det forfærdeligt, fordi der føler du, at du har mistet dit drug. Du er dybt afhængig af den her person og har faktisk svært ved at overskue hele situationen om, hvad der foregår omkring dig. Men det at komme herind, gav mig ro, fortæller Julie.
Så havde du lyst til at tage tilbage til ham?
- Ja. Jeg havde pakket mine ting og var på vej mod døren, og hvis Niels Jacob ikke havde stået der, havde jeg bare været tilbage ved ham (ekskæresten, red.), siger hun.
Den situation kan Niels Jacob Ulstrup, leder af Krisecenter for kvinder, godt huske.
- Som jeg husker det, tog jeg ikke nøglerne (til krisecentret, red.) fra hende, men bad hende om at beholde dem, fortæller han.
Og det fik hende til at blive, selvom det var svært. Hun er langt fra den eneste, der har det sådan efter et brud i en voldelig relation.
- Julies historie er selvfølgelig unik, men det er noget, vi ser. Det er ikke usædvanligt, at den tvivl murer i en, i hvert fald de første døgn, når man kommer ind et sted som vores. Der er masser af tvivl forbundet med at søge væk fra relationen; der kan være angst for repressalier, der kan stadig være en kærlighed til voldsudøveren, et håb om, at det bliver bedre og så videre. Der er rigtig, rigtig mange barrierer, fortæller Niels Jacob Ulstrup.
Har noget med i baggagen
Selvom Julie Gregersen i dag har fået opbygget et godt liv, siden hun forlod krisecentret tidligere på året, er det et andet sted i Nordjylland, end hvor hun boede før. Hun lejer et hus ude på landet, hvor hun bor med sine to hunde og trives i sit arbejde som butikschef.
- Jeg har det fantastisk, men selvfølgelig er der nogle ting, der stadigvæk er med i bagagen, der kan tricke én, fortæller hun.
Hun er glad for, at hun allerede tidligt i forholdet fik ringet til krisecentret, og derfor har hun også et godt råd til andre kvinder, der er i et forhold med visse problemer.
- Mit råd til kvinder er, at hvis du har en fornemmelse om, at der er noget helt galt, så er der noget om snakken. Så ring ind, og så kan kvinde krisecentret rådgive dig via telefon.
TV2 Nord inviterer til masser af julestemning 1. december
Der er garanti for masser af julestemning hos TV2 Nord på søndag.
Danmarks (måske) mest juleagtige løb løber af stablen nu på søndag den 1. december.
Hvis julestemningen ikke helt har indfundet sig endnu, er der rig mulighed for at komme i det helt rigtige humør søndag den 1. december.
Her inviterer TV2 Nord nemlig på julehygge i Søparken 4 i Aabybro, hvor der hele dagen er aktiviteter omkring søen. Og der er både noget for de store og de små.
Der vil blandt andet være tombola, juleboder, juletræssalg og juleunderholdning. Både Johnny Hefty og Sussi underholder, mens adskillige nordjyske kor også spreder hyggelig stemning med julesang fra scenen.
Julemusikken begynder klokken 13:00, og derfra vil der være aktiviteter hele eftermiddagen indtil klokken 18:00, hvor dagen slutter.
Programmet for Nord-JUL-land Løbet:
Kl. 13.00: Musikken starter op scenen / DJ Needlesplit
Kl. 13.45: Opvarmning til løbet / Stine Rex og julemanden (Lars)
Kl. 14.20: Opvarmning Nisse-familie-løbet / Julemanden + evt. Hefty, Dan og Jesper
Kl. 14.30: Nisse-familie-løbet skydes i gang
Kl. 14.45: Vendsyssel Gospel Kor / 2 julesange
Kl. 15.00: Anders Hornshøj / Sang – 2 numre
Kl. 15.20: Årets flotteste udklædning i Nisse-familie-løbet. Vinder kåres og sendes afsted mod Aalborg Storcenter, hvor han/hun får et minut til at fylde slikposer i All Sweets.
Kl. 15.30: Underholdning på scenen
Kl. 15.45: Sussi synger julesange / Sang – 2 stk.
Kl. 16.00: Zjakalen & Hefty / Sang – ”Jeg har brug for en coach”
Kl. 17.00: Mikkel ”Er der nogen” Egelund / En uhyggelig julehistorie
Kl. 17.45: Afslutning – Alle / NordJULland sangen Udtrækning af hovedgevinst
Kl. 18.00: Afslutning / Tak for i dag og glædelig jul
For de fitte og friske er der også mulighed for at snøre løbeskoene. Ultraløber og verdensmester Stine Rex løber fra klokken 14:00, og hvis du vil løbe med, kan du tilmelde dig lige her.
For de vante løbere kan man løbe halvmaraton fra klokken 14, mens man også kan løbe rundeløb rundt om søen. Her er ruten 1,4 kilometer, og man kan fortsætte, så lang tid man vil.
Der er mulighed for at vinde forskellige præmier i løbet af dagen, hvor selveste julemanden også kommer på besøg.
Hele arrangementet støtter Kirkens Korshær og deres julehjælp til børn og unge.
TV2 Nord har tidligere beskrevet, hvordan Nordkraft Big Band har måtte kæmpe for fast statslig støtte. At de efter en del økonomisk usikre år havnede på finansloven for nu igen at være blevet smidt af den.
Den problematik har TV2 Nord tidligere foreholdt folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S), som anerkendte og pointerede uligheden på kulturområdet.
- Fordelingen er skæv. Det skal der rettes op på. En af de ting man kan gøre, er at sætte Nordkraft Big Band fast på finansloven, sagde Bjarne Laustsen i oktober.
Se indslaget, da TV2 Nord besøgte Nordkraft Big Band i oktober og drøftede udsigten til fratagelsen af støtte:
Opråb for døve ører
Det er derfor slående, at bandet efter adskillige opråb alligevel står tomhændet tilbage, mener Bjarne Laustsen.
- Det er rigtig ærgerligt, fordi vi i Nordjylland kun får tilskud til et symfoniorkester, fordi vi kan jo se, at andre regioner har fået tilskud til både tre og fire, siger folketingspolitikeren.
Der er dog en flig af håb at ane, hvis man spørger det nordjyske medlem på Christiansborg.
- Jeg håber på, at man i Kulturministeriet kan lave det, man kalder et kulturelt aktstykke, fordi man har nogle penge, der ikke er blevet forbrugt. Og der håber jeg så, at Nordkraft Big Band kan komme på, så de kan leve videre - også i 2025.
Mandag middag fløj et af Flyvevåbnets Challenger-fly på den nordjyske himmel.
I 25 år har Flyvevåbnet haft Challenger-fly til at flyve rundt på himlen, og det skal fejres. Derfor afholder de mandag en lavflyvning , og der var derfor gode muligheder for at få øje på de blågrå fly.
Jubilæumsflyvningen foregik således i tidsrummet fra klokken 12-12:38. Flyvningen skulle være foregået fra klokken 10-10.38, men blev udskudt grundet kraftig sidevind.
Se ruten og tidspunkter i Facebookopslaget her:
Flyene er siden 1999 blevet brugt til alt fra kongelige flyvninger til militære operationer rundt om i verden. Besætningsmedlemmer fra Eskadrille 721 har blandt brugt Challenger-flyene i forbindelse med missioner vedrørende pirateri, menneske- og narkosmugling samt eftersøgning på Grønland.