Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjysk borgmester på listen over de 10 bedst betalte i landet

Foto: Anders Ekstrøm

Thomas Kastrup-Larsen har tidligere været Danmarks bedst betalte borgmester. Han er nu nummer otte på listen.

Nordjylland har en borgmester på listen over landets bedst betalte. Den ene har tidligere toppet lønningslisten, men har siden frasagt sig flere honorarer. Fem af landets borgmestre tjener mere end statsministeren. Det kan lade sig gøre, fordi mange borgmestre sidder i godt betalte bestyrelsesposter, som de i visse tilfælde er tildelt gennem borgmesterposten.

Borgmesteren i Aalborg Kommune, Thomas Kastrup-Larsen (S) er nummer otte på listen over borgmestre med den højeste samlede løn.

Det viser en undersøgelse, som analysefirmaet Kaas & Mulvad har foretaget for TV 2. 

Hans samlede løn ligger på 1.495.854 kroner.

Har frasagt sig honorarer 

Thomas Kastrup-Larsen (S) ligger med en løn på meget tæt på halvanden million. Han har tidligere været den bedst betalte borgmester i landet, men det er han ikke lige nu. En del af årsagen findes i, at han siden 2017 har frasagt sig honorarer i forbindelse med de bestyrelsesposter, som han er direkte udpeget af Aalborg Kommune til at have. 

Aalborg tog i 2017 den beslutning, at det gælder både, hvis du er borgmester eller rådmand. 

Årsagen er ifølge Thomas Kastrup-Larsen (S), at man i Aalborg Kommune omkring 2017 valgte at sætte borgmesterlønnen kraftigt op samtidig med, at vederlagskommissionens rapportering udkom.  

Jeg mangler ikke noget. Jeg synes, jeg får en god og rimelig løn.

Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg Kommune (S)

- Det var i den forbindelse, at vi fra Aalborg Kommune valgte at reagere på det, siger han.

Vederlagskommissionen var dengang sat til at undersøge fuldtidspolitikernes løn. Kommissionen anbefalede, at borgmestrenes grundløn skulle hæves med omkring 30 procent, og den anbefaling valgte Folketinget at følge. I samme omgang anbefalede Vederlagskommissionen, at der skulle ske en modregning i borgmestrenes vederlag, hvis de fik betaling for hverv, der indebar opgaver for den enkelte kommune.

På spørgsmålet om arbejdet står mål med lønnen, svarer Thomas Kastrup-Larsen (S).

- Jeg mangler ikke noget. Jeg synes, jeg får en god og rimelig løn.  


18 varebiler ribbet på en nat: Tyvene er gået efter én bestemt ting

Foto: Grafik: Rigmor Sams / Colourbox

Politiet beder om hjælp til at fange tyvene, som slog til i Thy og på Mors natten til søndag.

Hele 18 forskellige varebiler i Thy og på Mors er blevet ribbet for værktøj natten til søndag.

- Det er voldsomt. Jeg har i hvert fald ikke prøvet det før, siger politikommissær René Carlsen fra lokalpolitiet i Thisted.

Han forventer oven i købet, at tallet vil stige.

- Når folk møder ind og får kigget i deres varevogne, kommer der måske flere anmeldelser, vurderer han.

Der er tale om syv varebiler på Mors - primært i Nykøbing - og 11 i Thy, heraf de fleste i Thisted. Men tyvene er også nået forbi både Klitmøller, Østerild og Vesløs.

Politiet fortæller, at der er brugt samme fremgangsmåde i alle de 18 tilfælde.

- Der er blevet smadret en siderude, fortæller René Carlsen.

Varebilerne er blevet ribbet for værktøj. Den samlede værdi tør politiet ikke komme med et bud på, men der er tale om et stort beløb, understreger man.

Tre personer i mindre bil

Politiet arbejder ud fra den teori, at der er tale om de samme gerningsmænd, som altså har haft travlt. Indbrudsbølgen begyndte lørdag aften og blev ved hele natten.

- Vi kan selvfølgelig ikke udelukke, at der i et enkelt tilfælde er tale om andre gerningsmænd, men det virker usandsynligt, at der ikke er tale om de samme personer for hovedparten af varebilernes vedkommende, siger politikommissæren.

Det er lykkedes at fange tyvene på videovervågning et af stederne.

- Derfor kan vi sige, at der formentlig er tale om tre personer, som er kørende i en mindre bil, beretter René Carlsen.

Men politiet har brug for flere oplysninger og beder om hjælp.

- Hvis man har set noget, eller hvis man oven i købet har noget videoovervågning, som man kan tjekke, så hører vi meget gerne om det, understreger politikommissæren.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.


Lokal idrætsforening nomineret til Årets Idrætsforening

Foto: Idrætsforeningen Fremad Nørhalne

Afgørelsen falder kort inde i det nye år.

Idrætsforeningen Fremad Nørhalne kan stå på podiet og kalde sig årets idrætsforening, hvis de den 4. januar 2025 vinder titlen som Årets Idrætsforening til DR's store Sport 2024-show.

Fremad Nørhalne er en blandt tre nominerede til prisen, som Danske Spil og DIF (Danmarks Idrætsforbund) kårer til showet.

- Vi er megastolte og beærede over at være nomineret til Årets Idrætsforening. Det er et kæmpe skulderklap til hele foreningen - en anerkendelse til alle de frivillige, der gør det muligt at have det aktivitetsniveau, vi har, siger formanden for Fremad Nørhalne, Marie Moselund Haar Vad.

Bette by med international tiltrækningskraft

Et stort lokalt engagement og et højt antal frivillige er nogle af begrundelserne bag nomineringen. Derudover afholder foreningen hvert år Nørhalne Cup, der samler 500 fodboldhold fra 12-14 forskellige lande. Det har de gjort de sidste 39 år, og traditionen fortsætter.

Og det er da også ret bemærkelsesværdigt, at foreningen har så stor en opbakning set i forhold til byens størrelse. Nørhalne har nemlig 1482 indbyggere, og 850 medlemmer i foreningen.

- Vi er en forening for hele livet, med både medlemmer og frivillige i alle aldre. Ved større arrangementer, samarbejder vi desuden med mange andre foreninger i lokalområdet, og arbejder på den måde for at styrke fællesskabet i hele lokalområdet, siger formanden.

Foruden fodbold kan man i foreningen dyrke en lang række sportsgrene heriblandt badminton, håndbold, fodbold, petanque og gymnastik.

1520 foreninger var indstillet, hvoraf tre blev nomineret af en jury bestående af Danske Spils administrerende direktør, Nikolas Lyhne-Knudsen, formanden for DIF, Hans Natorp og lederen af Lykkeliga, Rikke Nielsen.


Taxa påkørte affaldscontainere efter "røverilignende forhold"

Mandag eftermiddag har en uoverensstemmelse mellem en taxachauffør og en passager betydet, at en taxa har påkørt nogle affaldscontainere på Sebbersundvej i Aalborg.

- Vi har anholdt en 19-årig mand fra Vrå, som har været ude at køre i taxa. Så sker der en uoverensstemmelse, og der er noget klammeri mellem chauffør og passager, siger vagtchef hos Nordjyllands Politi Ole Buus.

- Vi har ikke fuldstændig overblik over, hvad der præcist er sket, men det endte i et røverilignende forhold. Vi har efterforskere derude, som er i gang, uddyber han.

Taxachaufføren er efterfølgende blevet kørt på skadestuen for at blive tjekket, men ifølge Ole Buus er der ikke tale om alvorlig personskade.

Foto: Per Frank Paulsen

Udmelding inden fredag: Officiel Vendsyssel-overtagelse nærmer sig

Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Inden ugen er omme er forventningen i Vendsyssel FF, at der kommer en officiel udmelding om klubbens nye ejerskab.

- Der bliver arbejdet på højtryk.

Sådan siger direktør i Vendsyssel FF Lars Glinvad om arbejdet med formaliteterne i forhold til klubbens nye ejerskab.

Det har i en måneds tid været kendt, at klubbens ejerskab kommer til at ændre sig. Det betyder blandt andet, at den colombianske sanger Blessd bliver medejer i klubben, mens der også vil være amerikanere i ejerkredsen.

Men selvom ugerne er gået, er der ikke kommet nogen officielle udmeldinger fra Vendsyssel FF. Men det er på vej indenfor de næste par dage.

- Fakta er, at vi forventer at melde noget ud indenfor de næste få dage. Det vil sige inden fredag, siger Lars Glinvad.

Tidsforskel har forsinket processen

Ifølge direktøren er der omkring 20 aktionærer i det nye ejerskab. Og forklaringen, på hvorfor nordjyske fodboldinteresserede har måttet vente indtil nu, er, at det juridiske har taget tid.

- Der har været mange advokater inde over det her, og den ene bor i Spanien, den anden bor i USA, den tredje bor i England og en bor i Canada.

- Så der har været masser af tidsforskel, og hver gang en advokat har skullet flyttet et komma, så har alle sammen skullet ind for at godkende det igen, siger Lars Glinvad.

Og selvom det officielle har trukket ud, så er det ikke fordi, der er nogen af parterne, som har fortrudt det nye ejerskab.

- Det er vi slet ikke. Der er lige startet en mand op i administrationen, der er klar til at tage sig af det her nye setup, som vi kigger ind i i 2025. Så det bliver vildt spændende, siger Lars Glinvad.

Mandag aften skal Vendsyssel FF i aktion i efterårets næstsidste kamp. Her er det topholdet fra OB, som kommer på besøg. Det er en kamp, du kan se på TV3 Sport og Viaplay.

Herunder kan du se hele interviewet med Lars Glinvad:


Krisecenter må afvise voldsramte kvinder - der mangler plads

Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

De vil forsøge at åbne endnu en afdeling i Aalborg, og går alt efter planen kan den åbne til sommer.

- Det er sørgerligt. Det er trist, og vi er trætte af det.

Sådan siger Niels Jacob Ulstrup, der er leder af Krisecenter for Kvinder i Aalborg. På krisecentret står de nemlig i den ærgerlige situation, at de ikke har plads nok.

- I oktober måned alene har vi haft 38 hændelser på 31 dage, og indtil videre har vi i år måttet viderehenvise eller afvise 150 kvinder. Hvis det fortsætter, så rammer vi 200 inden årsskiftet, forklarer han.

Derfor er han i gang med at finde en løsning. Han håber på at kunne få udvidet krisecentret.

- Vi regner med at finde bygninger, der skal fungere som en afdeling to. Vi vil simpelthen lave en søsterorganisation, så vi kan sikre, at endnu flere, der søger vores hjælp, kan få den sikkerhed og beskyttelse, de har brug for, siger han.

Otte år tager det at bede om hjælp

Flere opsøger krisecentret, og Niels Jacob Ulstrup har ikke et entydigt svar på, hvordan det kan være.

- Jeg kan bare konstatere, at der er rigtig rigtig mange, der kommer. Og vi kan se at mange af dem, der kommer herind har levet i flere år i den vold, de har været udsat for, fortæller han.

I gennemsnit har kvinderne været udsat for enten fysisk, psykisk vold eller begge dele, når de kommer på krisecenter. Nogle enkelte er dog hurtigere til at reagere, og det kan ifølge lederen af krisecentret være lettere for dem at komme videre bagefter.

Han glæder sig over, at der er kommet mere fokus på området. Særlig i disse dage, hvor der er "Orange dage", der har til formål at få fokus på kvinders tryghed, selvforsvar, samtaler, debat og foredrag omkring partnervold.

Og det er ligestillingsminister, Marie Bjerre (V) enig i.

- Tidligere var det noget, man sådan lidt negligerede. Man kaldte det husspektakler og familietragedier, uden at forholde sig til, at det her er drab, det er vold, det her er meget, meget alvorligt. Der er heldigvis sket en forbedring, og vi er også blevet bedre til at spotte partnervold, siger hun.

De kvinder, der må afvises på Krisecenter for Kvinder bliver enten henvist til krisecentre i Randers, Aarhus, Hobro eller Frederikshavn eller også får de råd og vejledning omkring, hvordan de kan bruge deres netværk til at komme videre.

Lige nu har krisecentret 130 åbne sager.