For blot et døgn siden skete det igen.

En 26-årig nordjysk mand faldt i Limfjorden i Aalborg - og en større redningsaktion blev sat i værk. Og at den slags ulykker tilsyneladende bare bliver ved med at ske, har atter pustet liv i debatten om, hvorvidt sikkerheden langs havnefronten i Aalborg er god nok.

Byrådet i kommunen har senest givet en halv million kroner til yderligere sikkerhedstiltag, men de ved endnu ikke, hvad det skal være.

- Vi opgraderer jo hele tiden. Hver eneste gang vi bliver klogere på et eller andet, så prøver vi jo at øge sikkerheden, fortæller Jan Nymark Thaysen (V), rådmand for By og Land i Aalborg Kommune.

Der er dog også et spørgsmål, som ofte går igen for ham, når denne slags ulykker sker.

- Hver eneste ulykke giver jo anledning til nye overvejelser, fordi hvad er det, der ligger til grund for den, hvordan er den sket?, siger rådmanden, der også mener, at man langt fra er i mål med sikkerheden langs havnen i Aalborg.

Tilbage i 2016 blev der sat termiske kameraer op langs havnefronten, som siden er blevet udbygget. De har flere gange været af afgørende betydning, når beredskabet kører til havnen til en mulig drukneulykke.

- Når de så rykker ud til en redning, har de en i røret, som kan sige, at ”sidst jeg så vedkommende, var det på den her position og vedkommende drev i den her retning.”

En af de ulykker, der er sket på havnen, var da den blot 21-årige Oliver Ibæk Lund faldt i havnen. Moren, Bente Ibæk Lund, kæmper stadig for, at andre ikke lider samme skæbne.

Læs mere om det herunder:

Aftrykket blev ikke ligefrem som forventet - eller håbet - i AaBs forrige kamp mod klubben fra Vestegnen i august. En kamp hvor AaB blev kørt fuldstændig over, men også en kamp, som AaBs Oliver Ross mener, har været med til at modne holdet.

- Jeg synes, vi har forbedret os på mange punkter. Vi er blevet mere modne i forhold til sidste kamp, hvor det vist vil være synd at sige, at vi havde en chance, siger AaBs 10'er.

I kampen mod Brøndby dominerede gæsterne fra første fløjt, og Ross ser også Brøndby som favorit i morgendagens kamp på deres hjemmebane.

- Brøndby har også haft lidt udfordringer, og det har været lidt midt imellem for os. Men jeg er helt sikker på, at vi kan drille dem, og jeg tror på, vi kan vinde derovre, udtaler Ross.

AaBs tur til at gøre ondt på Brøndby?

Trods et rundbarberet AaB-hold, mener offensivspilleren stadig, at der er facetter i AaBs spil, som kan udnyttes mod Vestegnsklubben i deres formationer.

- Jeg tror, at vi især offensivt, kan gøre ondt på dem i forhold til nogle rum, de efterlader. Og så handler det selvfølgelig om, at vi skal spille med stor disciplin, fordi Brøndby var rigtig gode på bolden sidst. Vi fik ikke fat i vores pres, og det er nogle ting, vi har set på.

- Jeg synes, vi har forbedret os på mange punkter, og jeg synes, der er en selvtillid i holdet. Vi glæder os rigtig meget, og jeg tror godt, vi kan drille dem, afslutter Oliver Ross, der foreløbigt har scoret to mål i sæsonen.

Fredag klokken 19.00 spiller AaB mod Brøndby IF på udebane.

I fire meters højde står sammenpressede plastikballer stablet i hal 24 hos virksomheden Aage Vestergaard Larsen i Mariager.

Plastikken stammer fra dit og mit hjem og er noget af alt det plast, som helt almindelige husstande i hele landet har sorteret og smidt i plastaffald.

Plastik er lige nu på dagsordenen i det meste af verdenen, fordi forhandlingerne om den første globale aftale nogensinde i forhold til plastikforurening lige nu er i fuld gang i Sydkorea.

FN-traktat på vej

Målet er at komme frem til en FN-traktat mod plastforurening, der kan være en vigtig milepæl på vejen mod en fælles global tilgang. Paris-aftalen for plastik er den sågar blevet kaldt.

Alt imens verdens beslutningstagere altså er samlet i Sydkorea for at forhandle FN-traktaten på plads, så har en virksomhed i Mariager i over 50 år arbejdet med løsningen.

Hvert eneste år genanvender virksomheden Aage Vestergaard Larsen nemlig cirka 15.000 tons plastik. En stor del af den plastik er husholdningsplast, som kommer fra husstande fra hele Danmark.

- Et hvert kilo genbrugt plast gør, at man ikke behøver at bruge et kilo nyt plast, så det er egentlig vores mission – at være med til at øge genanvendelsesgraden af plastik i Danmark og dermed minimere plastforbruget, siger Franz Cuculiza, der er administrerende direktør hos Aage Vestergaard Larsen.

Ni procent plastik genanvendes

På verdensplan er det kun ni procent af al plastik, der bliver genanvendt, mens vi i Danmark eksporter eller brænder hele 65 procent af vores plastaffald. Virksomheden i Mariager udmærker sig derimod ved at kunne rense og genanvende plastik, som normalt ellers ikke vil kunne genbruges.

- Hvis vi forbød plastik i dag, så ville folk dø i morgen i sundhedssektoren, så vi synes bestemt, at man skal fokusere på at håndtere det ordentligt. Man skal selvfølgelig minimere plastforbruget, hvor man bruger det ufornuftigt, men ellers skal man ikke på at genbruge det og genanvende det, siger Franz Cuculiza.

Genbrugsplastikken fra Mariager har allerede været i brug i mange år i Danmark. Rema 1000’s egen rengøringsserie består blandt andet af emballage lavet med genbrugsplast fra Mariager.

Det slog et flertal i byrådet endnu en gang fast onsdag aften.

Det var SF, som satte indholdet af den hemmelig lydoptagelse på den politiske dagsorden. Den 25 minutter lange optagelse er fra et møde på Frederikshavn Havn 18. december 2023 mellem en kommunal medarbejder og Frederikshavn Havn.

På lydoptagelsen forklarer den kommunale medarbejder blandt andet, hvordan dokumenter i en aktindsigt til TV2 Nord er sorteret væk og dermed holdt skjult for offentligheden, ligesom den kommunale medarbejder opfordrer Frederikshavn Havn til at udlevere præcis de samme sagsakter, som Frederikshavn Kommune har gjort. På den måde kommer der, som medarbejderen udtrykker det på mødet, ikke noget nyt frem.

Sagen stikker dybere en end person

I SF mener gruppeformand, Christina Lykke Eriksen, at sagen kan stikke dybere, og derfor ønsker partiet en ekstern undersøgelse af kulturen i den afdeling, hvor medarbejderen på lydoptagelsen er ansat.

SF stillede derfor forslag om en undersøgelse, som skal afdække, hvorvidt der er en kultur, der tillader eller ligefrem tilskynder til ulovlig sagsbehandlingen, og om der eksisterer forhold, der påvirker medarbejdernes mulighed for at handle lovligt og etisk korrekt.

Endelig ønsker SF også undersøgt hvilke konkrete foranstaltninger, der eventuelt bør iværksættes for at forbedre kulturen og arbejdsmiljøet, så lignende sager undgås i fremtiden.

- Det er en alvorlig sag. Hvis der er sket fejl, så skal vi også turde at kigge på det. Jeg håber, det er en storm i et glas vand, og jeg er så ked af, at vi er havnet der, hvor vi er, men vi har et ansvar for de ansatte og deres arbejdsforhold og trivsel. Og vores tillid som byråd er sat i spil i øjeblikket, derfor vil det hjælpe, at vi får kigget på det her eksternt, sagde Christina Lykke Eriksen på byrådsmødet.

Splid i rød blok

Det blev startskuddet til endnu en heftig debat frem og tilbage i byrådssalen.

Blandt andre den socialdemokratiske Almina Nikontovic, der mente, at SF med den udmelding netop udviste mistillid til systemet.

- Det er et angreb ikke blot i forhold til ledelsen, men hele tillidsmandssystemet og det kommunale MED-system, sagde hun.

Det budskab fik straks SFs gruppeformand op af stolen igen.

- Vi har tillid til ansatte og tillid til MED-systemet, men vi kan ikke fraskrive os ansvaret for arbejdsmiljøet, og vi er da nødt til at få undersøgt, om der er noget galt. Jeg har brug for, at der ikke er noget at komme efter, lød svaret fra Christina Lykke Eriksen til socialdemokraterne.

Fronter trukket op

Fronterne blev trukket skarpt op og udstillede stor uenighed i den røde blok mellem SF og Socialdemokratiet.

- Du siger, Christina, at du har kæmpe tillid til vores systemet, det viser du på en mærkelig måde., for så starter man ikke med at pege fingre. Helt ærligt, lød det fra Almina Nikontovic direkte henvendt til SFeren, der svarede tilbage:

- Det er ufint at forsvare sig med et angreb. Jeg kan ikke forstå, det er så svært, når noget er på kant med loven, så skal vi da have det undersøgt, svarede Christina Lykke Eriksen.

Moralsk kompas snurrer

Mens uenigheden i rødblok blev udstillet i skarpe vendinger, så var der opbakning fra den borgerlige lejr til SFs forslag fra både Danmarksdemokraterne og Venstre, hvor beskyldninger om etisk og moral fløj fra side til side i byrådssalen.

- Jeg tror, Socialdemokratiet trænger til at få deres moralske kompas drejet ind på, hvad er det der foregår i den her kommune, sagde Venstres Jens Borup.

Gruppeformand for Socialdemokratiet, Gitte Kiilerich tog ordet og mente ikke, der var noget galt med hendes kompas.

- Jens, dit moralske kompas må snurrer en lille smule rundt. Det her handler om, vi har tillid til MED-system, sagde Gitte Kiilerich.

Fastholder en personalesag

Mens argumenterne fløj gennem luften i debatten, så flyttede det ingen stemmer i byrådssalen i forhold til den seneste beslutning i byrådet om den lækkede lydfil, og SFs forslag blev stemt ned.

Et flertal i byrådet bestående af Socialdemokratiet, Konservative, Dansk Folkeparti og løsgængeren Peter Sørensen stemte imod en ekstern undersøgelse af sagen.

Flertallet fastholder således, der er tale om en personalesag, som skal håndteres internt i kommunen igennem tillidsmandssystem.

Konklusionen blev onsdag aften dermed den samme, som tilfældet var i oktober, da Venstre fremlagde samme forslag om en ekstern undersøgelse på baggrund af lydfilsagen.

TDC Net oplever i disse timer store problemer med, at kundernes telefoner ikke går igennem, når man ringer til hinanden.

Eksempelvis kan der opstå udfordringer med at ringe 112, og står man i det problem, opfordres man til at pille sit simkort ud af mobilen.

Man kan nemlig godt ringe til 112, selvom simkortet ikke sidder i mobilen.

TDC har i en opdatering på sin hjemmeside skrevet, at "vi har nu implementeret et tiltag, som gør, at opkald nu i højere grad kan foretages af alle kunder, men de vil være med nedsat lydkvalitet."

Dermed er en del af problemerne løst, men telenedbruddet har gjort, at Nordjyllands Politi, Nordjyllands Beredskab og ambulancetjenesten har sat sig sammen på politigården i Aalborg.

- Hvis der sker noget større, så har vi medlemmer fra beredskabet, ambulancerne og os selv samlet. På den måde sikrer vi, at der er kommunikation, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi Rene Kortegaard og fortsætter:

- Der er heldigvis ikke sket noget større, men det er et problem, hvis det sker, og vi så ikke kan kommunikere med hinanden.

Vagtchefen slår dog også fast, at politiet modtager en del 112-opkald som normalt.

- Men vi kan jo ikke se, hvis der er nogen, som ikke kan komme igennem til os, fortæller han.

Nordjyllands Beredskab skriver desuden på X, at de har testet alle deres funktioner, og de virker, som de skal. Også kommunikation med 112 og deres operationscenter. Det betyder, at de rykker ud til hændelser som normalt.