For tre måneder siden fik 19-årige Nikki Nørgaard fra Vorupør en helt særlig opgave.

Hendes moster var blandt afdøde Søren Pape Poulsens bedste venner, og hun ville gerne forære Pape Poulsens forældre et maleri af deres søn.

Hun spurgte sin niece, om hun ville male det. Nikki Nørgaard sagde ja med det samme – på trods af hun aldrig har lavet et så stort portræt før.

- Det er min første store opgave, så det har været svært, men jeg har også lært virkelig meget. Jeg har været meget i tvivl om, hvordan jeg skulle få alle hans udtryk frem, fortæller hun.

Den unge kunstner vurderer, at hun har brugt mellem 200 og 300 timer på maleriet, som er lavet med oliemaling. Noget, hun kun har beskæftiget sig med i tre år.

Hun har primært holdt sig til akvareller af naturen og Nationalparken, men hun har tegnet og malet, siden hun var 11.

Julepynt med særlig betydning

Maleriet forestiller Søren Pape Poulsen med sin hund Maggie. Det er malet ud fra et billede, som Nikkis moster har fundet.

Nikki har så tilføjet noget af Papes eget julepynt rundt omkring – blandt andet juletræer, som hans mor har lavet, og en engel, som han engang har fundet på et marked. For julen betød rigtig meget for både ham og hans forældre.

- Han elskede jul og julepynt, så det skulle helt klart være med. Og så har jeg prøvet at vise hans personlighed og hans mange udtryk og ikke mindst hans mildhed.

- Jeg har aldrig mødt ham, men ved at male maleriet føler jeg lidt, at jeg kender ham, siger Nikke Nørgaard.

For et par dage siden var Nikki Nørgaard og hendes moster hjemme hos Papes forældre, Svend og Ruth Pape Poulsen for at aflevere maleriet. Nu har det så fået ærespladsen over sofaen.

- Jeg er så stolt af maleriet. Det er malet så flot. Jeg var rystet over at se, da hun kom med det. Jeg vidste ikke noget om det, før det kom ind ad døren, siger Ruth Pape Poulsen, som i denne uge har åbnet op omkring tabet sønnen.

Nikki Østergaard har herunder dokumenteret processen af maleriet.

Drømmer om at blive kunstner

Nikki Nørgaard har netop afsluttet et højskoleophold på en kunstlinje, og efter nytår tager hun på et nyt højskoleophold, hvor kreativiteten også fylder mest.

For hendes drøm er at arbejde med kunst i fremtiden.

- Jeg vil rigtig gerne gå på Kunstakademiet. Jeg vil gerne leve af at være kunstner, siger hun.

Og spørger man Søren Pape Poulsens mor, så er det heller ikke helt urealistisk.

- Det er helt utroligt, at hun kan lave sådan noget. Hun kan blive en stor kunstner, siger Ruth Pape Poulsen.

For blot et døgn siden skete det igen.

En 26-årig nordjysk mand faldt i Limfjorden i Aalborg - og en større redningsaktion blev sat i værk. Og at den slags ulykker tilsyneladende bare bliver ved med at ske, har atter pustet liv i debatten om, hvorvidt sikkerheden langs havnefronten i Aalborg er god nok.

Byrådet i kommunen har senest givet en halv million kroner til yderligere sikkerhedstiltag, men de ved endnu ikke, hvad det skal være.

- Vi opgraderer jo hele tiden. Hver eneste gang vi bliver klogere på et eller andet, så prøver vi jo at øge sikkerheden, fortæller Jan Nymark Thaysen (V), rådmand for By og Land i Aalborg Kommune.

Der er dog også et spørgsmål, som ofte går igen for ham, når denne slags ulykker sker.

- Hver eneste ulykke giver jo anledning til nye overvejelser, fordi hvad er det, der ligger til grund for den, hvordan er den sket?, siger rådmanden, der også mener, at man langt fra er i mål med sikkerheden langs havnen i Aalborg.

Tilbage i 2016 blev der sat termiske kameraer op langs havnefronten, som siden er blevet udbygget. De har flere gange været af afgørende betydning, når beredskabet kører til havnen til en mulig drukneulykke.

- Når de så rykker ud til en redning, har de en i røret, som kan sige, at ”sidst jeg så vedkommende, var det på den her position og vedkommende drev i den her retning.”

En af de ulykker, der er sket på havnen, var da den blot 21-årige Oliver Ibæk Lund faldt i havnen. Moren, Bente Ibæk Lund, kæmper stadig for, at andre ikke lider samme skæbne.

Læs mere om det herunder:

Anton Høeg spiller ishockey. I dag var han på jagt efter nye holdkammerater.

- Det er der brug for. Det ville være dejligt at få flere ud og spille ishockey, forklarer Anton Høeg, mens han hjælper til på isen hos 0.- til 3.klasses elever fra Hørby-Dybvad Skole.

I den anden ende af skøjtehallen i Frederikshavn laver Isabella Stella Mølgaard Christensen pivuetter, mens hun holder øje med børnene.

- De er virkelig søde, og de er vidunderlige at skøjte med, siger Isabella Stella Mølgaard Christensen

Flere nye medlemmer

Det kan være svært for de mindre idrætsgrene at få børn og unge ind i klubberne. I Frederikshavn har de gang i et nyt projekt, der skal give skolebørn en mulighed for at prøve issport.

- Vi er nødt til at gøre opmærksom på os selv. Jeg tror, at folk skal have kendskabet til det for at forstå, hvor givende det faktisk er, og hvor mange sjove og spændende ting - og udfordringer, der ligger i at være medlem af en forening herude i Iscenter Nord, fortæller Jesper Larsen, Børne- og ungeansvarlig, DIF.

Og noget tyder på, at initiativet virker.

For bare i ishockeyklubben har man fået 15 nye medlemmer i løbet af de seneste par måneder, hvor projektet har kørt. I skøjteklubben er der kommet et par nye medlemmer til.

Du kan se hele indslaget herunder:

Aftrykket blev ikke ligefrem som forventet - eller håbet - i AaBs forrige kamp mod klubben fra Vestegnen i august. En kamp hvor AaB blev kørt fuldstændig over, men også en kamp, som AaBs Oliver Ross mener, har været med til at modne holdet.

- Jeg synes, vi har forbedret os på mange punkter. Vi er blevet mere modne i forhold til sidste kamp, hvor det vist vil være synd at sige, at vi havde en chance, siger AaBs 10'er.

I kampen mod Brøndby dominerede gæsterne fra første fløjt, og Ross ser også Brøndby som favorit i morgendagens kamp på deres hjemmebane.

- Brøndby har også haft lidt udfordringer, og det har været lidt midt imellem for os. Men jeg er helt sikker på, at vi kan drille dem, og jeg tror på, vi kan vinde derovre, udtaler Ross.

AaBs tur til at gøre ondt på Brøndby?

Trods et rundbarberet AaB-hold, mener offensivspilleren stadig, at der er facetter i AaBs spil, som kan udnyttes mod Vestegnsklubben i deres formationer.

- Jeg tror, at vi især offensivt, kan gøre ondt på dem i forhold til nogle rum, de efterlader. Og så handler det selvfølgelig om, at vi skal spille med stor disciplin, fordi Brøndby var rigtig gode på bolden sidst. Vi fik ikke fat i vores pres, og det er nogle ting, vi har set på.

- Jeg synes, vi har forbedret os på mange punkter, og jeg synes, der er en selvtillid i holdet. Vi glæder os rigtig meget, og jeg tror godt, vi kan drille dem, afslutter Oliver Ross, der foreløbigt har scoret to mål i sæsonen.

Fredag klokken 19.00 spiller AaB mod Brøndby IF på udebane.

I fire meters højde står sammenpressede plastikballer stablet i hal 24 hos virksomheden Aage Vestergaard Larsen i Mariager.

Plastikken stammer fra dit og mit hjem og er noget af alt det plast, som helt almindelige husstande i hele landet har sorteret og smidt i plastaffald.

Plastik er lige nu på dagsordenen i det meste af verdenen, fordi forhandlingerne om den første globale aftale nogensinde i forhold til plastikforurening lige nu er i fuld gang i Sydkorea.

FN-traktat på vej

Målet er at komme frem til en FN-traktat mod plastforurening, der kan være en vigtig milepæl på vejen mod en fælles global tilgang. Paris-aftalen for plastik er den sågar blevet kaldt.

Alt imens verdens beslutningstagere altså er samlet i Sydkorea for at forhandle FN-traktaten på plads, så har en virksomhed i Mariager i over 50 år arbejdet med løsningen.

Hvert eneste år genanvender virksomheden Aage Vestergaard Larsen nemlig cirka 15.000 tons plastik. En stor del af den plastik er husholdningsplast, som kommer fra husstande fra hele Danmark.

- Et hvert kilo genbrugt plast gør, at man ikke behøver at bruge et kilo nyt plast, så det er egentlig vores mission – at være med til at øge genanvendelsesgraden af plastik i Danmark og dermed minimere plastforbruget, siger Franz Cuculiza, der er administrerende direktør hos Aage Vestergaard Larsen.

Ni procent plastik genanvendes

På verdensplan er det kun ni procent af al plastik, der bliver genanvendt, mens vi i Danmark eksporter eller brænder hele 65 procent af vores plastaffald. Virksomheden i Mariager udmærker sig derimod ved at kunne rense og genanvende plastik, som normalt ellers ikke vil kunne genbruges.

- Hvis vi forbød plastik i dag, så ville folk dø i morgen i sundhedssektoren, så vi synes bestemt, at man skal fokusere på at håndtere det ordentligt. Man skal selvfølgelig minimere plastforbruget, hvor man bruger det ufornuftigt, men ellers skal man ikke på at genbruge det og genanvende det, siger Franz Cuculiza.

Genbrugsplastikken fra Mariager har allerede været i brug i mange år i Danmark. Rema 1000’s egen rengøringsserie består blandt andet af emballage lavet med genbrugsplast fra Mariager.