Antallet af nordjyske kvinder, der bliver steriliseret i det offentlige, er steget de seneste fire år.
- Hvad mere skal der til?
Sådan spørger 32-årige Malene Barchow fra Aabybro. Hun vil gerne steriliseres, men sygehuset siger nej.
Efter to voldsomme graviditetsforløb med endeløse strømme af opkast og smerter grundet følgesygdommene hyperemesis og leverbetinget graviditetskløe frygter hun at blive gravid igen. Selvom begge graviditeter endte med et sundt og raskt drømmebarn, er hun sikker på, at hun gerne vil have en sterilisation.
- Jeg har lidt en angst for at blive gravid igen. Og jeg synes jo, når man er 32 og har fået to børn, så ved man godt, hvad man afskriver eller siger nej til, siger Malene Barchow.
Spiral og minipiller
Det var i foråret 2024, hun tog beslutningen, og efter en samtale med sin egen læge blev hun henvist til sterilisation på Aalborg Universitetshospitals afdeling i Hjørring. Hun fik endda også en tid til indgrebet i september, så hun troede, at det var så godt som sikkert, at hun ville blive steriliseret.
Til en forundersøgelse på sygehuset viste det sig dog at se anderledes ud.
- Hun argumenterer for og imod. Og så er det, hun siger, at konklusionen må være, at det skal jeg ikke have gjort. At en spiral må være lige så god, siger Malene Barchow.
Se indslaget med Malene Barchow her:
Lægen afslog at sterilisere Malene Barchow, fordi hun også lider af blødningsforstyrrelser og stærke menstruationssmerter, og de vil ikke kunne afhjælpes med en sterilisation.
Derfor var det lægens vurdering, at Malene Barchow alligevel ville blive nødt til at bruge spiral og minipiller trods operationen, og i det tilfælde ville en operation være en unødvendig risiko at løbe, da hun allerede ville være beskyttet mod graviditet med spiralen.
Det er vel lægen, der bedst ved, hvilke risici der er værd at løbe?
- Helt sikkert skal man kigge på den faglige vurdering. Ingen tvivl om det. Men jeg synes jo ikke, at hun argumenterer for nogle sundhedsmæssige ulemper eller komplikationer. Hun bruger blødningerne som afvisning.
Malene Barchow oplever det som en misforståelse, at lægen foreslår hende spiral og piller af hensyn til blødningerne. Blødningerne er nemlig sekundært, hendes bekymringer går udelukkende på at blive gravid igen. Og så ønsker hun ikke at bruge spiral og piller.
- Det fungerer ikke rigtigt for mig i form af hormoner. Spiral, minipiller, hvad er det næste? Hvor meget skal man lægge krop til for, at man opnår samme effekt?, siger Malene Barchow.
Hun valgte dog alligevel efterfølgende at følge lægens råd. Men et halvt år senere oplever hun, at det har givet flere komplikationer og endnu voldsommere blødninger. Derfor ønsker hun sig stadig en sterilisation.
Lægen må ikke skade patienten
Ifølge Sundhedsloven har alle over 18 år ret til at blive steriliseret, men det betyder ikke, at man har krav på det. Det er op til den lægefaglige vurdering.
Sundhedsloven kapitel 30
Enhver, der er fyldt 18 år, kan uden tilladelse blive steriliseret. Sterilisation af personer mellem 18 og 25 år må først foretages 6 måneder efter, at et tilbud om behandling er givet, jf. dog § 106. Den behandlende læge kan beslutte, at der kan ske sterilisation før fristens udløb, jf. 2. pkt., hvor særlige hensyn taler herfor.
Kilde: elov.dk
Aalborg Universitetshospital kan ikke udtale sig om en personsag. Men cheflægen for gynækologi, graviditet og fødsel i Thisted fortæller, at man som læge generelt må vurdere fordele og ulemper ved en operation op mod hinanden.
- Vi skal vurdere, om det er rimeligt at udsætte kvinden for de operationsrisici, der er, i forhold til, hvor stor en gevinst hun kan forventes at få af operationen, siger cheflæge Kristine Nielsen.
En kvindelig sterilisation er et større indgreb end det tilsvarende hos mænd, så der er flere risici ved operationen, og for kvinder er det uomgørligt. Begge dele er lægen nødt til at tage med i sin vurdering, da læger arbejder efter det latinske princip 'primum non nocere', der betyder, at man ikke må gøre skade på en patient.
- Det er meget sjældent, at vi giver afslag på sterilisation, men hvis vi gør det, så skyldes det helt særlige tilfælde, hvor patienten har en tilstand, der giver hende så stor risiko for at få komplikationer ved indgrebet, at det ikke er rimeligt at udsætte hende for de komplikationer eller for den risiko, når hun kan beskyttes mod graviditet på en anden måde, siger Kristine Nielsen.
Hør cheflæge Kristine Nielsen fortælle om de lægefaglige overvejelser ved at foretage en sterilisation:
På Aalborg Universitetshospital er antallet af kvinder, der får fjernet deres æggeledere og dermed bliver steriliseret steget fra 117 i 2020 til 261 i 2024.
