Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Knallertulykke ændrede Lauras liv på et splitsekund: Sådan har hun det i dag

Foto: Privatfoto

Som 15-årig kom Laura Vestergaard alvorligt til skade i en ulykke på sin Puch Maxi. Det har lært hende, at livet er skrøbeligt.

En lun sommermorgen i juli 2021 blev Laura Vestergaards liv forandret fra det ene øjeblik til det andet.

I udkanten af Brønderslev overså hun en personbil, der kom kørende med 80 kilometer i timen, og hun kørte direkte ind i bilen på sin Puch Maxi.

På sygehuset havde hendes forældre fem sekunder til at kysse hende farvel, inden hun blev lagt i kunstig koma og kom på operationsbordet i ti timer.

Foto: Privatfoto

Imens sad forældrene, Rikke og Michael Vestergaard, i et lille rum på sygehuset, hvor de løbende blev orienteret om Lauras skader.

Og skader var der mange af.

Laura havde fået utallige brud på kroppen – blandt andet var hendes bækken brækket fortil og bagtil – og hun havde store indre blødninger, der fik blodprocenten til at styrtdykke til under tre procent.

Lauras Puch Maxi efter ulykken. Foto: Privatfoto

I de første seks uger efter ulykken var Laura bundet til sengen 23 timer i døgnet, og når hun endelig var oppe, sad hun i en særlig kørestol, der holdt hende i en position på 70 grader.

Satte et ambitiøst mål

Allerede kort efter ulykken besluttede Laura sig for at sætte mål. Første mål var at gå om juletræet juleaften uden krykker.

Laura løfter sit ben for første gang efter ulykken.

Genoptræningen gik så godt, at Laura turde være endnu mere optimistisk og sætte et markant større mål: Hun ville gennemføre en syvendedel af en ironman i maj 2022 - bare ti måneder efter ulykken.

I programmet ”Lauras Kamp” fulgte TV2 Nord Laura frem mod målet. En kamp, der bød på flere bump på vejen – blandt andet da lægerne fandt rester af en ufødt tvilling i Lauras mave.

Se ”Lauras Kamp” her – artiklen fortsætter under videoen:

Lauras Kamp

Med enorm viljestyrke og kampgejst lykkedes det Laura Vestergaard at nå sit mål om at gennemføre den delvise ironman, og i maj 2022 svømmede hun 550 meter, cyklede 26 kilometer og løb seks kilometer.

Har det godt

Der er snart gået to år siden den skæbnesvangre morgen på Søndre Omfartsvej i Brønderslev – og et år siden Laura gennemførte sit livs motionsløb.

Venner og familie løb de seks kilometer med Laura, og flere familiemedlemmer var taget fra København til Vester Hjermitslev for at heppe. Foto: Josefine Blicher Brader / TV2 Nord

Hun har det godt i dag, fortæller hun.

- Det går rigtig godt. Hofterne og knæet gør stadig lidt ondt en gang imellem, men jeg styrketræner næsten fire gange om ugen og er aktiv hver dag, siger Laura Vestergaard, der netop er fyldt 17 år og går på Onsild Idrætsefterskole.

Foto: Privatfoto

Det mentale fylder dog meget for Laura, der stadig øver sig i at acceptere, at hun er en anden person i dag end før ulykken.

- Jeg skal lære, at det er okay ikke altid at være stærk og ikke altid at kunne magte tingene, siger hun.

Fem måneder efter ulykken anskaffede Laura sig en PGO Hot 50. Hun tømte tanken på to dage. Foto: Josefine Blicher Brader / TV2 Nord

Hun kan desuden godt blive utryg, når hun færdes i trafikken.

- Når jeg er ude på vejen, eller hvis jeg går på fortovet eller cykler, kan det stadig være ubehageligt. Især hvis jeg ikke kan se bilerne, men høre dem, siger Laura Vestergaard.

Jeg har opdaget, hvor skrøbeligt livet er

Laura Vestergaard

Nemmere at sige "pyt"

Selvom ulykken og de omfattende skader på kroppen har medført mange frustrationer og hårde perioder, har Laura også lært noget af det.

Hun ved nu, at alting kan ændre sig på et splitsekund, og den åbenbaring sætter tingene i perspektiv.

- Jeg har opdaget, hvor skrøbeligt livet er. Det er nemmere at sige ”pyt” til ting og vælge, hvad der er noget værd i livet, siger hun.

Laura og efterskoleveninderne. Da Laura begyndte på Onsild Idrætsefterskole, valgte hun som noget af det første at vise ”Lauras Kamp” til alle eleverne, så de vidste, hvad hun havde været igennem i året op til efterskoleopholdet. Foto: Privatfoto

Efter at have fortalt sin historie i ”Lauras Kamp” har hun fået masser af positive reaktioner. Reaktioner, der har gjort stort indtryk.

- Det har betydet helt vildt meget. Jeg har følt, at jeg har inspireret andre og betydet noget for andre, siger hun.

Hun har også fået en henvendelse fra en dreng på Færøerne, som kørte galt på knallert to måneder efter hende.

- Han lå i koma i tre måneder og fik en hjerneskade. Det fik mig til at tænke på, hvilke mikroting, der skulle være ændret, for at jeg havde været et helt andet sted i dag. Jeg føler mig heldig, siger Laura Vestergaard.

Lys fremtid

Fremtiden er lys for Laura, der efter sommerferien skal på highschool i USA i ti måneder og spille basketball.

Foto: Privatfoto

Hun kan dog ikke sætte et endeligt punktum efter ulykken endnu.

Først i 2024 skal hun have fjernet et marvsøm i benet, og derefter følger to ugers ro og efterfølgende genoptræning.

- Det går godt nu, men det er en lang proces, siger Laura Vestergaard.

Se "Lauras Kamp" her:


Aalborg Håndbold har mange skader før CL-gyser: - Det er frygteligt frustrerende

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I øjeblikket er fire Aalborg-spillere ude med skade.

Aalborg Håndbold står over for en ganske svær modstander onsdag aften, når de skal møde polske Vive Kielce i Champions League - og det bliver slet ikke med et fuldt hold.

Senest er stjernespiller Mads Hoxer blevet meldt ude i mindst fem måneder, men holdet måtte også undvære Niklas Landin, Sebastian Barthold og Rene Antonsen i seneste kamp mod TTH Holstebro.

- Det er det, der er alarmerende. Vi har selvfølgelig også en trup, der kan tåle en del. Men det er frygteligt frustrerende - også i forhold til at prøve at finde noget stabilitet og tryghed. For det er også det, vi står og mangler en lille smule i øjeblikket, fortæller Henrik Møllgaard til TV2 Nord.

Netop stabiliteten har ikke været på aalborgensernes side, hvor det er blevet til to nederlag i herreligaen og en bumpet begyndelse på Champions League-gruppespillet.

- Nu får vi så et langt træk uden Hoxer og skal jo vende os til det. Det kan selvfølgelig give en smule sikkerhed på højre back, i forhold til at det nu er Martin (Larsen, red.) og Jack (Thurin, red.) at gå med. Og det skal vi så have arbejdet noget mere ind, siger Henrik Møllgaard og fortsætter:

- Men selvfølgelig er det frygteligt frustrerende, at vi ikke kan komme af med alle de her skader.

Stor trup redder

Som Møllgaard også fortæller, har Aalborg Håndbold en stor trup, som lige nu tæller 19 spillere - inklusiv lejemålmand Anton Hellberg.

Når alle er klar, giver det også problemer - formentlig i luksusafdelingen.

- Nu er der andre, der stepper op. Det skal vi jo. Det er også derfor, vi har 18 dygtige spillere i truppen. Når alle er klar, er det et problem. Fordi at alle kan, og alle vil spille, og alle er klar og kan bidrage, siger Møllgaard og tilføjer, at den store trup nu redder dem:

- Andre topklubber i Danmark kan ikke tåle at have det samme antal spillere ud, som vi ofte kan i et tæt kampprogram.

Når skaderne er lagt til side, glæder Møllgaard sig dog også til, at Aalborg-holdet skal møde Kielce på udebane.

- Det er frygtelig svært. Men også en sjov opgave. Det er et sjovt hold, som kan mange ting. Virkelig dygtige individualister og godt sat sammen. Som jeg siger, så de laver store resultater og spiller noget fantastisk sjov håndbold. En lille smule anderledes med rigtig, rigtig dygtige stregspillere, og de tør mange ting i forsvaret, hvor de tør at tage noget initiativ.

Det er klokken 20.45 onsdag aften, at Aalborg spiller mod Kielce.


Nordjysk projekt vinder "særlig" pris til grisekongres

Foto: Claus Fisker

Årets særlige indsats gik til nordjysk motivationsprojekt.

Fire nordjyske landmænd forsøger gennem et nyt projekt at forny både syn og kendskab til dansk landbrug. Projektet har nu fået prisen for "Årets Særlige Indsats" af Landbrug & Fødevarer.

Slagt og Æd 2024 hedder projektet, der gennem et undervisningsforløb bryster sig af at give 8. klasses elever en oplevelse af griseproduktion fra jord til bord.

Kan vi gøre griseproduktion attraktivt igen?

Det spørger de sig selv om ved Landbrug & Fødevarer. Projektet er derfor kærkomment.

Eleverne skal som en del af forløbet besøge grisestalde, deltage i slagtning og partering af grise samt tilberede kødet i samarbejde med en kok.

TV2 Nord fulgte projektet i 2020. Se indslaget her:

Idéen til projektet kom fra landmand og erhvervsplaymaker Thomas Overgaard, der fortsat leder projektet.

- Målet er at få dem til at tænke over, om det kunne være en mulighed som en uddannelse og en jobmulighed for dem, siger Thomas Overgaard, erhvervsplaymaker i Aalborg Kommune.


Bosted ramt af stor kritik flere gange: Christian håber, det bliver godt igen

Situationen på Aage Holms vej er for dårlig, mener en pårørende - nu rammes institutionen også af besparelse.

Christian Simonsens datter bor på det kommunale botilbud på Aage Holms Vej i Hjørring. Datteren elsker at komme ud af huset og på ture med botilbuddet. Der er bare flere færre og færre af dem, så hun nu stort set altid er hjemme på institutionen.

- Det er så mega vigtigt for hende at komme ud. Når de har skullet på tur, har hun sagt til mig, at: "Far, jeg skal i sommerhus nu". Og det elsker hun, siger Christian Simonsen.

- Vi kan jo selv vælge at tage væk hjemmefra, men det kan de ikke.

Flere problemer

Botilbuddet på Aage Holms Vej har været plaget af forskellige problemer de seneste måneder. Stor personaleudskiftning, utilfredse pårørende, et påbud fra Arbejdstilsynet og en kritisk rapport fra Socialtilsyn Øst har skabt uroen.

Og for nyligt blev flere ledende medarbejdere afskediget, mens udvalgsformanden på området også har trukket sig.

Erik Høgh-Sørensen, der er byrådsmedlem uden for partierne, har selv været på besøg hos bostedet.

- Jeg var chokeret over, hvad jeg så. Vi har almindelige handicappede, der ikke er udadreagerende, som lever med låste døre af hensyn til deres egen sikkerhed. Det er ikke et liv at byde vores svageste borgere, siger Erik Høgh-Sørensen med henvisning til de få beboere på stedet, der kan blive aggressive.

- Det er en stærkt alvorlig situation, fordi de handicappede, som er nogle af vores svageste, lever simpelthen i frygt, uddyber han.

Erik Høgh-Sørensen fortæller, at han vil foreslå at tilbagerulle besparelsen på 3,5 millioner kroner, som byrådet har vedtaget, der skal spares på handicapområdet.

Venstre-borgmester i Hjørring Kommune Søren Smalbro var med til at vedtage besparelsen.

- Jeg er nødt til at sige, at det setup, vi har på hele området, det viser det sig, at vi er relativt for dyre i kommunen. Det har vi faktisk været i mange år, og det skal vi gøre op med. Det betyder ikke, vi skal gøre det dårligere, men vi skal have mere for vores penge, og målet er, at det ikke kan mærkes hverken på Aage Holms Vej eller andre steder, siger Søren Smalbro.

Erik Høgh-Sørensen vil have tilbagerullet besparelserne på handicapområdet.

Samme mål - forskellige veje

For nyligt blev der lavet en genopretningsplan for, hvordan situationen på Aage Holms Vej skal forbedres. Og med rekrutteringen af en ny ledelse, tror Søren Smalbro på, at der med tiden bliver rettet op på bostedet.

- Jeg er stensikker på, at den gode institution, som Aage Holms Vej i flere afdelinger stadig er - indrømmet der er et par afdelinger, hvor det har knebet - kommer tilbage, og det bliver et godt sted for beboerne, personalet og de pårørende, siger borgmesteren.

Erik Høgh-Sørensen mener derimod ikke, at genopretningsplanen er den rigtige løsning.

- Der skal hyres nye medarbejdere nu, og så skal der gøres noget nu, for det har stået på i lang tid, siger Erik Høgh-Sørensen.

Christian Simonsen understreger, at han bare vil have, at hans datter har det godt.

- Byrødderne skal tage ansvar, og så er økonomien fuldstændig lige meget. De skal have det godt derude.

- Jeg kan fortælle jer, at jeg bliver ved til den dag, de igen har det godt derude. Det kommer 100 procent sikkert en dag, men jeg ved ikke hvornår, siger Christian Simonsen.


Kamp mod cyberangreb: - Det skal ligge på rygmarven

Foto: Kristian Steve Kristensen

Cyberangreb er ikke bare fremtiden - de er også nutiden. Virksomheder i Nordjylland tager derfor affære.

- Vi skal vide, hvad vi skal gøre, når vi bliver angrebet.

Det fortæller direktør for cybersikkerhed og cloud ved TDC Erhverv, Claus Westergaard Kraft.

Når man hører ordet 'beredskabsøvelse', tænker man sandsynligvis på gule veste og blå blink. Men beredskabsøvelsen, der fandt sted i Aalborg tirsdag formiddag, var en helt anden slags.

Her stod den nemlig på en øvelse i beredskab mod cyberangreb med navnet Hele Danmark Øver.

Øvelsens deltagere kom fra en bred vifte af virksomheder, som blev præsenteret for et fiktivt scenarie, hvor en virksomhed udsættes for et cyberangreb. De skulle da diskutere en række spørgsmål og situationer med de andre deltagere, og hver især klikke deres svar ind på deres telefoner. Løbende blev resultaterne diskuteret i plenum.

- Vi skal vide på rygmarvsrefleks, hvad vi skal gøre, hvis vores data bliver stjålet, eller vi ikke kan få adgang til vores systemer længere. Det er ikke noget, der kan være i en støvet mappe i hjørnet, fordi der skal man altså agere hurtigt, fortæller Claus Westergaard Kraft.

Der var pakket, da en stor gruppe ansatte var samlet i Aalborg for at blive klogere på cybersikkerhed. Foto: Kristian Steve Kristensen Foto: Kristian Steve Kristensen

Kun 20% har cyberberedskabsplaner

Der var stærk opbakning til formiddagens øvelse, hvor omkring 60 ansatte lige fra Struer Fri Fagskole til Spar Nord var mødt op.

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, hvilket dog også er med til at skabe en høj risiko for cyberangreb.

- Risikoen er så stor, at ingen taler om, om man bliver angrebet, men alle taler om, hvornår bliver vi angrebet, fortæller Claus Westergaard Kraft.

Tidligere på året blev der ifølge direktøren lavet en analyse, der blandt andet spurgte ind til beredskabsplaner mod cyberangreb i nogle danske virksomheder.

- 80 procent af de adspurgte virksomheder følte sig klar til imødegå et cyberangreb, men blot 20 procent af dem havde beredskabsplaner. Så der var et kæmpe stort gab mellem, hvad der er selvopfattelsen, og hvad der er realitet. Og det gab bliver vi nødt til at få minimeret, fortæller han.

Claus Westergaard Kraft ser vigtigheden i at styrke cybersikkerheden i de danske virksomheder. Foto: TV2Nord

Små virksomheder er udsatte

Ifølge Claus Westergaard Kraft er de små virksomheder nemme at angribe, og konsekvenserne af angrebene kan være voldsomme ifølge nogle analyser.

- Omkring 60 procent af de små og mellemstore virksomheder, der bliver ramt, går konkurs efter et cybersikkerhedsangreb. Så det skal vi altså hjælpe hinanden med - også i Nordjylland - at det ikke bliver realiteten for vores virksomheder, siger han.

Claus Westergaard Kraft mener dog, at fremtiden tegner lys.

- Vi bliver nødt til som land at løfte os og se det her som en konkurrencefordel. Vi skal kunne modstå cyberangrebene, så vi kan fortsætte vores digitalisering. Det er jo digitaliseringen, der er den lykkelige historie. Der er vi rigtig langt fremme, og det skal vi holde fast i, lyder det fra direktøren.

Oktober måned er europæisk cybersikkerheds måned. 'Hele Danmark Øver' afholder en lang række gratis events rundt omkring i landet i løbet af måneden.

Se indslaget her:


Statsministeren vil have hårdere lovgivning på sociale medier

Techgiganterne har et ansvar for, hvad der bliver bragt. De skal sørge for, at skadeligt indhold skærmes fra børn og unge, lyder det fra statsministeren.

Elevernes digitale dannelse er for alvor kommet på skoleskemaet, fordi det er vigtigt, at børn og unge lærer, hvordan og i hvilket omfang de bør færdes på nettet.

Ella fra 6.X på Jetsmarks Skole fortæller, at hun har haft Snapchat, siden hun var seks år gammel.

- Jeg sender 2-300 snaps om dagen. Måske endda lidt flere, siger Ella Renée Kjær Sørensen.

Dilemma, dilemma

Og netop 6. klasse på Jetsmarks Skole har fået besøg af Jammerbugt Ungdomsskole og kommunens SSP (SSP er et tværfagligt samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi), hvor de sammen skal tale om sociale mediers rolle, og hvordan man skal behandle hinanden i det virtuelle univers.

- I opdager, at der er oprettet en hadegruppe om en af jeres klassekammerater på Snapchat. Hvad gør I ved det?, er blot et af de dilemmaer, klassen bliver stillet.

Tag skeen i egen hånd

Og lige præcis det, at man selv som bruger på sociale medier, skal tage ansvar og beskytte sig selv og andre mod skadeligt indhold, er statsminister Mette Frederiksen helt enig i.

- Techgiganterne løfter ikke det ansvar, de skal løfte, men vi andre bliver alle sammen nødt til at snakke om, hvad det er for nogle regler, vi vil have om vores brug af telefoner. Jo mindre jo bedre, synes jeg, sagde Mette Frederiksen til Folketingets åbning.

TV2 Nord har undersøgt, hvilken effekt brugen af sociale medier har på børn og unge:

Iskolde pengemaskiner

Udbyderne af sociale medier har ifølge Mette Frederiksen et udgiveransvar, hvor de skal sørge for, at børn og unge ikke eksponeres for skadeligt indhold, og voksne, der ikke vil børn det godt, skal udelukkes fra sociale medier.

- De sociale medier er her kun for at tjene rigtig mange penge på os andre, lyder det fra statsministeren.

Mette Frederiksen mener derfor, at der skal lovgives mod skadeligt indhold.

- Jeg selv mener, at der skal være hårdere lovgivning. Der skal være et udgiveransvar, lyder det fra statsministeren.