Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Er vi dårlige forældre? Gode råd presser børnefamilie

Foto: Janni Kristensen

I fire uger tester familien myndighedernes råd og anbefalinger.

En familie fra Saltum skal leve efter en lang række råd fra myndighederne, og det er ikke nemt.

Spis flere bælgfrugter. Dyrk mere motion. Begræns skærmtid. Lav sikkerhedstjek af trampolin, tøj, brandalarmer og havfruehaler. Læs 30 minutter om dagen for børnene.

Det er blot et lille udpluk af listen med råd og anbefalinger fra myndighederne, og i et fire uger langt eksperiment tester TV2 Nord, om det er realistisk at følge rådene i en travl hverdag.

Testfamilien består af parret Sofie Starcke og Mark Larsen samt deres tre børn.

Se fjerde afsnit af ”Vores anbefalede liv” her – artiklen fortsætter under programmet.

Råd, råd og atter råd - Vores anbefalede liv (S1:E4)

Hver uge har et tema. Første uge handlede om kost, anden uge handlede om motion og tredje uge handlede om skærmtid.

I fjerde og sidste uge kulminerer det hele, da familien skal forsøge at følge alle råd fra de første tre uger.

- Det er overvældende

Da familien får at vide, hvad fjerde uge byder på, tager børnene Valdemar og Sylvester deres mikrofoner af og forlader hjemmet.

- Jeg flytter ned til farmor nu. Det gør jeg helt seriøst, siger Valdemar.

Foto: Michael Guldbrandt

Selvom familien er gået ind til eksperimentet med optimisme og gåpåmod, har det nemlig vist sig at være svært at leve op til myndighedernes mange anbefalinger som børnefamilie.

Især kostrådene fra Fødevarestyrelsen har fyldt for familien.

De vejer maden for at være sikre på, at de får 100 gram bælgfrugter, 600 gram frugt og grønt samt 30 gram nødder om dagen - mens de samtidig skal sikre sig, at de ikke får mere end seks gram salt om dagen.

- Det er overvældende. Man taber pusten, før man kommer i gang, siger Sofie Starcke.

Er vi dårlige forældre?

Undervejs i eksperimentet bliver familien også bedt om at lave flere sikkerhedstjek.

De undersøger blandt andet med en legetøjstester, om der ligger ting på gulvet, der udgør en kvælningsrisiko, ligesom de også tester, om de har haft en sikker påske. Og så skal sikkerheden af børnenes tøj tjekkes.

Flere steder står der i materialet fra Sikkerhedsstyrelsen, at øjemål og sund fornuft ikke er nok. Netop den formulering provokerer Mark Larsen.

- Jeg føler, at det er at tale ned til folk. Hvis alt skal styres af regler og retningslinjer, bliver det sindssygt at leve i, siger han.

Sofie Starcke er enig.

- Man føler sig virkelig ringe, når man ser de der råd fra Sikkerhedsstyrelsen, og man ved, at man ikke opfylder dem. Er vi så dårlige forældre? spørger hun.

Den amerikanske sikkerhedskultur

Lene Tanggaard er professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet, og hun kan godt forstå, at de mange råd presser testfamilien i ”Vores anbefalede liv”.

- Vi har fået rigtig meget af det, jeg kalder ”den amerikanske sikkerhedskultur” ind. Der bliver hele tiden kommunikeret usikkerhed til forældre, siger hun og fortsætter:

- Hvis vi skal sikre alting ud fra en antagelse om, at alt kan gå galt, så får vi godt nok travlt.

TV2 Nord har talt med Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen om de mange råd og anbefalinger.

De oplyser, at der ikke er et loft for hvor mange råd, de udkommer med.

- Hvis et råd kan være med til at afhjælpe en ulykke eller forebygge en ulykke, så er det relevant, siger Kirsten Wilbour Dam Christiansen, der er vicedirektør ved Sikkerhedsstyrelsen.

Hun anerkender dog, at det ikke er alle råd, der er lige relevante for alle familier.

Nemt at dunke sig selv i hovedet

Da sidste uge af eksperimentet er gået, er det tid til at gøre status for familien.

- Jeg har haft lyst til at flytte ned til farmor sammen med drengene, siger Sofie Starcke og griner.

Foto: Michael Guldbrandt

Hun kan godt se, hvorfor man fra myndighedernes side har udarbejdet råd og anbefalinger, men hun peger ligesom Lene Tanggaard på, at rådene puster til en usikkerhed.

- Man kan nemt dunke sig selv i hovedet, fordi man ikke kan finde ud af at leve efter alle rådene hver dag, siger hun.

Familien fra Saltum kommer ikke til at tage alle rådene til sig. De føler dog, at de har lært noget af eksperimentet.

- Vi kommer til at gøre mere af det, de anbefaler – det tror jeg oprigtigt på, siger Sofie Starcke.

Se ”Vores anbefalede liv” længere oppe i artiklen eller på TV 2 Play.


Redningsarbejde i fjorden - en person er muligvis druknet

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

I Aalborg er et redningsarbejde i øjeblikket i gang.

En række udrykningskøretøjer er her til morgen hastet til Honnørkajen i Aalborg.

Det skyldes, at der klokken 7.00 kom en melding om en mulig drukneulykke i fjorden, og derfor er beredskabet nu til stede med både en redningshelikopter og en båd for at undersøge den mulige drukneulykke.

Det bekræfter Nordjyllands Beredskab til TV2 Nord.

TV2 Nord arbejder på at få en kommentar fra beredskabet, men det har endnu ikke været muligt, da beredskabet og indsatslederen i skrivende stund er optaget af redningsarbjedet.

Ifølge TV2 Nord kilder på stedet, er en person blevet fundet og hastet til traumecentret på hospitalet i Aalborg. Tilstanden er ukendt, og informationen er endnu ikke bekræftet af beredskabet.

- Da personen blev fundet blev der påbegyndt livreddende førstehjælp og derefter er manden kommet på sygehus. Hans tilstand er ukendt, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.

Omstændighederne forud for redningsaktionen er endnu uklare.

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord
Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Arbejde med kystsikring ved turistmagnet går i gang

Enorme mængder sand bliver lagt ud for at kystsikre toppen af Danmark.

I Skagen er arbejdet med at beskytte den udsatte kyststrækning gået i gang.

Både ved Det Grå Fyr og ved Damstederne er man begyndt at sikre området med massive mængder af sand, for at sikre området mod både havet og det vilde vejr, som gør truslen for stormfloder større end hidtil.

- For at ruste os mod kysternes tilbagerykning har vi afsat 1,1 milliarder kroner de kommende år til sandfodring og investeringer i kritiske kystsikringsanlæg på Vestkysten. Det skal opretholde sikkerhedsniveauet for beboerne i de udsatte områder, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Både Det Grå Fyr og Damstederne ligger på den østlige side af Skagen, men her er havet i gang med at erodere stranden, og der kommer gradvist til at mangle sand flere steder. Derfor bliver der lagt 130.000 kubikmeter sand ud for at stoppe bølgerne.

Udgifterne til projektet i Skagen fordeles 50/50 mellem Staten og Frederikshavn Kommune i fællesaftalen for Skagen. Projektet der er i gang i øjeblikket vil beløbe sig til ca. 7,5 mio. kr.

FAKTA

• Med klimatilpasningsplan 1 afsættes 1.142 milliard kroner til sandfodring (i perioden 2025-2029), som skal beskytte store dele af den jyske vestkyst. Indsatsen finansieres af staten og de lokale kommuner.

• Uden sandfodring vil cirka 10.000 ejendomme med en samlet ejendomsværdi på cirka 13,6 milliarder kroner være truet af erosion og oversvømmelse inden for en 25-årig tidshorisont. 

• Staten har siden 1983 bidraget til beskyttelsen af dele af den jyske vestkyst via fællesaftaler med kommunerne.

• Fra 1954-1995 var der en tilbagerykning af kysten på cirka 160 meter. Tilbagerykningen har været stoppet siden 1995.

• Udover sandfodring ejer staten en række infrastrukturanlæg på den jyske vestkyst, som blandt andet har til formål at beskytte mod havets påvirkning. Disse istandsættes og vedligeholdes løbende.

Kilde: Miljø- og ligestillingsministeriet.


Talitha og hendes skolekammerater på Frederikshavn Gymnasium vil have mere bæredygtige gymnasiefester. Genanvendelige plastikkopper til øl er svaret.

 70 unge fra ungdomsuddannelser rundt omkring i Nordjylland var i dag samlet i Aalborg Kongres- og Kulturcenter til ”Bæredygtighedsmødet 2024”.

Det er afslutningen på et projekt, som Region Nordjylland har sat i søen. 14 grupper har arbejdet med bæredygtighed, og i dag skulle det bedste projekt findes og kåres. Præmien lyder på 10.000 kroner til at føre de bæredygtige ideer ud i livet.


Der bliver kastet ulovlige kanonslag uden for Jonas’ dør hver dag

Foto: TV MIDTVEST

Flere borgere er utrygge over, at unge drenge kaster kanonslag i Thisted Midtby. Nu forsøger én af dem at nå ud til forældrene.

Det er mere reglen end undtagelsen, at der er masser af brag i gaderne, når Jonas Green Broch lufter sin hund om aftenen i centrum af Thisted.

- Det er en flok unge mennesker, som har gjort det til en sport at smide kanonslag i centrum at Thisted, siger Jonas Green Broch.

Han bor i en sidegade til gågaden i Thisted, og de gentagne brag kommer fra voldsomme kanonslag. Og nu har Jonas Green Broch fået nok. 

Derfor har han skrevet et facebookopslag i gruppen 'Stort og småt i Thisted Kommune'.

'Hver aften bliver vores hund skræmt fra vid og sans, og det går ikke kun ud over dyrene, men også på familiers tryghed i deres eget hjem' – skriver han blandt andet i opslaget på Facebook.

- Det er ikke kun sent om aftenen, det sker. Det er også mellem klokken 18 og 22 om aftenen, hvor folk går rundt i midtbyen. Min hun er skræmt i flere timer efter, når det sker, og jeg kan se, at de ældre også bliver skræmt, siger han.

Delt over hundrede gange

Og Jonas Green Broch er tydeligvis ikke alene om sin frustration. 

Hans opslag er på nuværende tidspunkt blevet delt mere end hundrede gange og har fået næsten lige så mange kommentarer. Og andre borgere medgiver, at kanonslag i Thisted midtby er et problem.

- Det er dejligt at høre, at andre er enige, og at jeg ikke bare er blevet en sur gammel mand, siger Jonas Green Broch, der er 37 år.

Han understreger, at han på ingen måde klandrer politiet. Når han ringer til alarmcentralen, sender de en patrulje med det samme. 

Men før politiet er fremme, er de unge jo væk. I stedet håber han, at hans opslag og omtalen i diverse medier, når ud til de unges forældre.

- Der ikke nødvendigvis skidte fyrer. Men jeg håber, forældre derhjemme får en snak med de unge om, hvor farligt det er, og at de holder øje med, hvad deres børn laver. 

- Jeg kan godt være forundret over, at unge drenge på 13 år går rundt i midtbyen omkring klokken 23 mandag-onsdag, siger han.


Årelang ventetid: - Man kan lige så godt sige til folk, at de ikke kan få behandlet deres klage

Foto: Emma Fjordbak / TV2 Nord

Folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V) kritiserer sagsbehandlingstiden i Familieretshuset.

Til trods for at Familieretshuset har ansat flere sagsbehandlere, så tager det stadig 2,5 år at behandle en klage over en værge.

Det er ikke ligefrem rosende ord Familieretshuset har fået med på vejen, når det gælder sagsbehandlingstiden i værgesager i de seneste år. Det er blevet kritiseret af både eksperter og borgere.

Til trods for, at Familieretshuset har ansat flere sagsbehandlere i 2024, så viser det sig nu at sagsbehandlingstiden er lige så lang nu, som den var for seks måneder siden. Det er helt uholdbart mener Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen.

- Det er jo fuldstændig vanvittigt for nu at sige det rent ud. Altså de tider, man opererer med her fra familieretshusets side, det svarer jo til at sige til folk, at der er ingen mulighed for at få jeres sag behandlet, siger retsordføreren.

Gik nær glip af 1,2 millioner kroner

I en række artikler og tv-indslag har TV2 Nord beskrevet hvordan pårørende, der har et familiemedlem, der er underlagt en økonomisk værge bliver behandlet. Værgen for Birthe Okholm glemte at melde en sag til et forsikringsselskab. Det betød at kvinden nær var gået glip af en erstatning på 1,2 millioner kroner.

I løbet af 2024 har Familieretshuset ansat 20 flere medarbejdere til området. Alligevel er sagsbehandlingstiden stadig 2,5 år - det samme som for et halvt år siden. I et skriftligt svar til TV2 Nord beklager familieretshuset situationen.

'Der er ingen tvivl om, at sagsbehandlingstiderne på værgemål er for lange, og vi beklager de gener, det har for de berørte borgere. Vi forstår fuldt ud, at de lange sagsbehandlingstider i nogle af sagerne, er utrolig svært for de borgere, der må vente længe på behandling af deres sag', skriver Maria Wenzel Sørensen, der er kontorchef for værgemål i Familieretshuset.

Flere sager om værger

Familieretshuset har oplevet en stigning på værgemålsområdet, og ifølge kontorchefen er det årsagen til at sagsbehandlingstiden ikke falder. Antallet af sager på værgemålsområdet er de seneste år steget fra 21.620 sager i 2019 til 32.652 sager i 2023.

Den forklaring er Preben Bang Henriksen ikke tilfreds med.

- Jeg kan kun konkludere, at om man så ansætter nok så mange mennesker der, så er jeg bange for, at sagsbehandlingstiden bliver den samme, siger Preben Bang Henriksen.

- Det kan jo ikke passe

Retsordføreren vil nu tage sagen op med justitsminister Peter Hummelgaard. Preben Bang vil have ministeren til at se på, om der er opgave man kan tage fra Familieretshuset for at frigive ressourcer, så sagsbehandlingstiden kan komme i vejret.

- Det kan jo ikke passe, at hver eneste småting skal behandles i familieretshuset. Det hviler så på os her på Christiansborg at få lavet det om, så de ikke skal sidde og behandle alt muligt, siger Preben Bang Henriksen.