Der er nok mangen myndighedsperson i både Norge, Sverige og Danmark, der de seneste dage er blevet en smule nervøse ved tanken om fragtskibet MV Ruby, der lørdag skulle have passeret Skagen og sejle gennem dansk farvand.

For skibet er lastet med 20.000 ton sprængfarlig ammoniumnitrat fra Rusland, der er hovedingrediensen i gødning og sprængstof.

Men skibet, der har fået afslag på at opholde sig i den norske havneby Tromsø, ligger nu på tredje døgn stille vest for Skagerrak. Årsagen er, at rederiet, der ejer skibet, leder efter godkendte faciliteter, hvor MV Ruby kan losse sin last et sted med godkendte faciliteter.

Skibet skulle have opholdt sig i den norske havneby Tromsø, hvor det havde søgt om havneplads for at udbedre skader på skruen og sprækker i skroget.

Danwatch og Information har i løbet af sidste uge beskrevet, hvordan fragtskibet ved navn MV Ruby 2. september fik afslag på at opholde sig i den norske havneby Tromsø, hvor det havde søgt om havneplads for at udbedre skader på skruen og sprækker i skroget.

Ifølge den norske myndighed Direktoratet for Civilbeskyttelse og Beredskab (DSB) består skibets last af 20.000 tons ammoniumnitrat, som er det samme stof, der eksploderede på havnen i den libanesiske hovedstad Beirut i 2020, hvor omkring 200 mennesker blev dræbt.

Svært at sprænge

MV Rubys last er dog over syv gange så stor som den mængde, der eksploderede i Beirut, skriver flere medier.

Men der er ingen overhængende fare forbundet med skibet.

Sådan siger Peter Hald, der er ekspert i sprængstof og sikkerhedsleder på institut for kemi ved Aarhus Universitet, til DR.

- Det er det gode ved ammoniumnitrat. Det er faktisk ret svært at starte. Det er ikke sådan, at hvis skibet støder ind i et eller andet, eller nogen taber noget ned i lasten, at det så eksploderer.

Han fortæller videre til mediet, at ammoniumnitrat kan eksplodere, hvis man varmer det nok op.

Hvis det eksploderer, sker det med den halve kraft af trotyl, altså TNT. Det betyder, at MV Ruby sejler rundt med nok ammoniumnitrat i lasten til at forårsage en sprængkraft som en førstegenerations atombombe.

Flere eksperter udtrykte fredag overfor TV2 bekymring for, at skibet med dets farlige last er sendt på søen for at teste Nordens beredskab.

- Er det her bevidst hybridkrig fra russisk side, eller er det bare uheldige omstændigheder? siger Jens Wenzel Kristoffersen, der er søofficer ved Nordic Defense Analysis og tidliegre søofficer til TV 2.

Krigshandling

Forsvarets Efterretningstjeneste og PET har i et interview med Ritzau i maj vurderet, at truslen om russisk hybridkrig i Danmark er stigende. Og medier som Danwatch og DR har afdækket, hvordan en såkaldt russisk "skyggeflåde" i stigende grad sejler i NATO-farvande.

- Når der så kommer et højeksplosivt skib, der er skadet i forvejen, hvor destinationen og formålet er ukendt, giver det mig lidt bekymring, siger Jens Wenzel Kristoffersen.

Men man skal dok ikke være bange for, at Rusland vil bringe skibets last til sprængning i Storebælt.

- Det ville være en decideret krigshandling, siger Jakob Kaarsbo til TV 2 og fortsætter:

- Der er et underligt sejlemønster. Det kommer omkring en norsk militærbase og oliebaser. Det kan meget vel være, at russerne vil se, hvordan vi reagerer, når de sejler tæt på militærbaser og vigtig infrastruktur – hvad gør myndighederne? Er de forberedt eller reagerer de lidt tvivlende og amatøragtigt?

Det fik også flere medier til at spekulere i, om det var bevidst, at inspektionsskibet HMS Vædderen tidligt søndag morgen passerede fragtskibet Ruby med en afstand på fem sømil svarende til lige knap ti kilometer.

Men Forsvaret fortæller til TV 2, det var tilfældigt, at HMS Vædderen søndag morgen sejlede forbi på sin vej tilbage til Grønland.

Hvor skal du hen?

For at passere dansk farvand skal der en lods ombord MV Ruby. Men indtil videre har ingen af de bugseringsselskaber, der står for at lodse skibe i Danmark, modtaget en bestilling fra rederiet bag skibet på en såkaldt gennemsejlingslodsning.

Det gælder Pilot Tango, Danish Pilot Service og DanPilot, skriver Ritzau.

Ifølge lodsloven skal en såkaldt gennemsejlingslodsning, som der er tale om i det her tilfælde, bestilles med 18 timers varsel, oplyser DanPilot til nyhedsbureauet.

Søfartsstyrelsen fortæller dog til TV 2, at styrelsen er i kontakt med rederiet bag. De forventer en afklaring på situationen i begyndelsen af denne uge.

Tænk hvis du blev en million kroner rigere - men ikke vidste det.

Det er muligvis tilfældet for en heldig person heroppe nordpå.

I Føtex i Frederikshavn er der nemlig blevet købt en Lotto-kupon med de helt rigtige tal på.

Da vindertallene til lørdag den 21. september blev offentliggjort, stod én ting klart: Jylland er blevet to millionærer rigere. Den ene fra Randers, og den anden er altså muligvis en nordjyde. Vinderkuponen er i hvert fald købt i havnebyen Frederikshavn.

Begge vindere af Millionærchancen spillede i sidste uge og vil modtage 1.000.000 kroner skattefrit.

Vinderen fra Randers er på plads, men den anden er endnu ikke dukket op.

Danske Spil har forsøgt at få kontakt til den kommende millionær, men stadig uden held.

Så hvis du, eller en du kender, sidste uge kiggede forbi Føtex i den nordjyske by og forlod den med en kupon, så kan det potentielt være mange penge værd at tage et ekstra kig på den.

Mange steder er tågen så tæt, at den vil give forsinkelser i trafikken og øge risikoen for sammenstød. Det er derfor en god idé at indregne ekstra rejsetid i morgentrafikken og køre ekstra varsomt.

Meteorologisk set er tæt tåge defineret ved en sigtbarhed under 100 meter, og mange steder er der mandag morgen målt sigtbarhed under 50 meter. Mange vil sige, at de næsten ingenting kan se, når de kører i en sigtbarhed på 50 meter.

Der er meldinger om tæt tåge på Falster, Vestsjælland, Fyn og mange steder i Jylland.

Tåge kulminerer i morgentrafikken

Tåge ventes at være mest udbredt mellem klokken 8 og 9, og herefter vil tågen begynde at opløses.

Tågedannelsen har haft gunstige vilkår i nat og har det fortsat. Luften over Danmark er fugtig, og når der hverken er skyer eller ret meget vind, falder lufttemperaturen. Jo lavere temperaturen er, desto mindre fugtighed kan luften indeholde, og derfor dannes tågen.

Vi hører tit historier om, hvor presset vores sundhedssystem er. Endeløse køer og lange ventetider til undersøgelser og behandlinger.

Sandheden er, at der er lande, hvor det står langt værre til, end det gør i Danmark.

Men hvad hvis, der fandtes en teknologi, der kunne afhjælpe det store pres på sundhedsvæsenet?

Det mener forskere fra Aalborg Universitet, at der gør. De har nemlig selv udviklet den, og de kalder den Seismofit.

Stærkeste indikator for sygelighed og dødelighed

Seismofit er en lille boks, der sættes på brystkassen, og som ved hjælp af vibrationssensorer registrerer hjertets bevægelser. Målingerne sendes til en smartphone, hvor en app omsætter optagelsen til en værdi for maksimal iltoptagelse, VO2max, – eller på godt dansk, konditallet.

Forskerne bag opfindelsen er ikke i tvivl om dens duelighed. De mener selv, Seismofit har potentiale til at revolutionere sundhedsvæsenet og endda sundhedsøkonomien, og det hele handler om VO2 max - bedre kendt som kondital.

Med Seismofit kan målingen ske på et par minutter – mens personen ligger stille på en briks. Og det åbner mulighed for, at langt flere kan få målt deres kondital, for eksempel i forbindelse med et årligt sundhedstjek hos den praktiserende læge.

Forebyggelse fremfor behandling

Man har længe vidst, hvor meget en persons Vo2 max siger om en persons sundhed, men frem til nu har det været meget besværligt at arbejde med, fordi det har været besværligt at måle.

Det har typisk foregået i et laboratorium og er meget fysisk krævende for personen, idet man for eksempel skal cykle med fuld kraft i 15-20 minutter, mens man iført maske og slanger har en computer til at måle luftindtag, iltoptag og CO2-produktion.

- Det er både upraktisk og dyrt, og for svage patienter er det ikke uden risiko, fortæller Peter Søgaard, overlæge ved Hjertemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og professor ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet og fortsætter:

Undersøgelser viser, at hvis man ligger i den gruppe af mennesker, der har det dårligste VO2 max, så har man fem gange øget risiko for at opleve et fatalt event indenfor otte år. Men hvis man så forbedrer sit fitnessniveau over en seks måneders periode og dermed forbedrer sit VO2 max med 10 procent, så vil man opleve en markant reduktion i sygelighed, dødelighed og hospitalisering, siger overlægen.

En dyster fremtid

Verden over oplever man et stadigt stigende problem med overvægt. På samme tid lever folk i længere tid, end de gjorde før.

- Lige nu ser vi ind i en fremtid, hvor vi forventer en øget forekomst af hjertekar- og stofskiftesygdomme, siger Peter Søgaard.

Han understreger, at det er vigtigt, at vi er gode til at behandle sygdommene, men at det ville være endnu bedre, hvis man kan forebygge dem.

- Med det her udstyr vil vi være i stand til at identificere problemerne tidligere og på den måde undgå, at folk bliver syge i samme omfang, som vi ser det i dag, siger han.

- På tværs af køn, alder og race er VO2 max den største predictor for dødelighed og sygdomsforløb.

Hjulene på Plusbussen har nu drejet rundt i et år.

23. september 2023 blev den knap 25 meter lange elbus nemlig officielt sat i drift. Siden har den fragtet massevis af nordjyder fra a til b i Aalborg.

En del passagerer er glade for at køre med den, mens flere erhvervsdrivende i Aalborg Vestby har raset over Plusbussen.

- Vi mister simpelthen kunder og omsætning hver eneste dag. Ja, det er meget hårdt, påpegede Sameh El-Soussi, der er driftschef i Din Vitaminbar, tilbage i august sidste år forud for indvielsen.

Rådmand i Klima og Miljø i Aalborg Kommune, Anna Aaen (EL) er blandt dem, der synes, at Plusbussen er og har været en stor succes.

- Plusbussen viser, at det både kan og skal være hurtigere og nemmere at tage bussen end bilen. Ikke alene giver busserne mindre røg, støj og møg, end hvis vi alle kører i hver vores bil. Busserne er også for alle - store som små og unge som gamle, siger hun og fortsætter:

- De giver frihed til unge, der ikke behøver at have deres forældre til at køre dem til alting. Og frihed til forældre, som ikke behøver at hente og bringe. Kort sagt: Plusbussen er et godt eksempel på, hvordan offentlig transport giver større frihed til os alle.

Video: TV2 Nord fulgte sidste år Thomas Hove Mikkelsen, da den store busentusiast prøvede Plusbussen for første gang.

Nærmer sig målsætning

Foruden Plusbusserne er der 107 bybusser i Aalborg, som kører på el. Det er ifølge Aalborg Kommune den største grønne totalomstilling af bybusdrift i Danmark. Kommunens bybusser udleder nu 7000 tons mindre CO2 om året og er både fossil- og emissionsfri.

Det er da også lykkes at få en del kunder i biksen. Fredag i uge 37 steg over 15.000 passagerer på Plusbussen.

Da det blev vedtaget, at Aalborg Kommune ville satse på den eldrevne bus, anslog de dog, at der ville være 18.000 daglige brugere efter fire års fuld drift. Det mål er dermed endnu ikke nået.

- Vi skal lige huske på, hvad forudsætningerne var. Og dem er vi ikke i nærheden af at være oppe på. Så det er ikke en succes endnu, konstaterede den konservative rådmand i Aalborg Kommune Morten Thiessen (K), da det daglige passagertal havde slået rekord og var nået op på 13.500 i februar.

Målsætningen kan givetvis hjælpes på vej af færdiggørelsen af Nyt Aalborg Universitetshospital. I 2026 åbnes der nemlig for patienter.

- Siden slutningen af august har Plusbussen kørt fra universitetet og videre til Hospitalsbyen. Her er arbejdspladserne så småt begyndt at flytte ind, og flere følger i 2025. Ambulante patienter til Diabeteshuset og studerende, som læser sundhedsvidenskab, kan allerede nu tage Plusbussen, siger Mads Duedahl, der er regionsrådsformand i Region Nordjylland.