Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Danmarks bedste vil give den gas i nordjysk klub

Leon Madsen bliver ny kaptajn for Nordjysk Elite Speedway.

Danmarks bedste speedwaykører Leon Madsen er klar til at give den gas for Brovst i superligaen i speedway.

Leon Madsen har ikke kørt i den danske liga i 10 år, men det er lykkedes Nordjysk Elite Speedway i Brovst at få VM-sølvvinderen fra 2019 hjem til den danske liga. Det offentliggjorde klubben tirsdag eftermiddag på et pressemøde på Brovst Speedway Center.

Leon Madsen er tilbage på Mou Kær i Brovst. Fra 2006 til 2009 kørte han tre sæsoner for Brovst Speedway Club, inden hans internationale karriere for alvor tog fart. Den 30. juni gør han comeback i Brovst.

- Jeg kommer forhåbentlig og kan give dem en masse optimisme og hjælpe med hele setuppet med den erfaring, som jeg har, siger Leon Madsen.

Leon Madsen blev præsenteret som ny kører i Brovst på et pressemøde tirsdag eftermiddag. Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen

Madsen vil trække kørere til

Brovst er efter 10 års fravær tilbage i superligaen i speedway under navnet Nordjyske Elite Speedway i denne sæson. Endnu er det ikke blevet til point, men ambitionerne er til mere end en placering i bunden, og derfor ser formand Allan Thomsen også Leon Madsen som en nøglekører i bestræbelserne på at etablere sig i den bedste halvdel af ligaen.

- Det tager tid at bygge et hold men med Leon Madsen som holdkaptajn, er vi bestemt kommet et langt stykke vej, siger Allan Thomsen, formand for Nordjysk Elite Speedway.

Leon Madsen har de seneste mange sæsoner koncentreret sig om at køre i den stærke polske liga og VM Grand Prix-serien. Her er det bedste resultat en VM-sølvmedalje fra 2019, og i den nuværende grand prix-serie er 32-årige Madsen det bedste danske bud på en verdensmester.

Vil være verdensmester

På grund af corona-pandemien er grand prix-sæsonen udskudt, så sæsonens første grand prix køres først i juli.

- Det er stadig mit helt store mål at vinde VM. Jeg var tæt på i 2019, hvor jeg kun var to point fra, og det er stadig mit store mål at blive Danmarks næste verdensmester, siger Leon Madsen.

Nordjyske Elite Speedway har skrevet kontrakt med Leon Madsen for resten af denne sæson og næste sæson.

- Jeg tænker at signalværdien i, at vi kan mønstre Leon Madsen, kan trække andre kørere til, siger Allan Thomsen, der er formand for Nordjysk Elite Speedway.

I 1990'erne var Brovst Speedway Club en af de førende klubber i Danmark med den 22-dobbelte verdensmester Hans Nielsen som den store stjerne.

Tre gange har klubben vundet det danske mesterskab. Senest for 21 år siden, og klubben måtte for 10 år siden slække på gassen, da økonomien ikke længere rakte til speedway på højeste niveau. Derfor har klubben været udenfor den bedste liga i 10 år.

Sponsorat fik verdensstjernen til Brovst

Nordjysk Elite Speedways tilbagevenden til superligaen er sket i tæt samarbejde med Jammerbugt Kommune, som har tegnet et tre-årigt sponsorat, der har været med at sætte gang i superliga-holdet.

Sparekassen Vendsyssel betaler for, at Leon Madsen kan komme til den nordjyske klub. Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen

Nu skal Leon Madsen forsøge at løfte arven efter klubikonet Hans Nielsen og være med til at støtte klubbens bedste kørere i superligaen.

- Det er klart vores allesammen målsætning at komme til at køre med om medaljer og helst de ædleste af dem, siger Leon Madsen.

Det er et stort sponsorat fra Sparekassen Vendsyssel, som har gjort det muligt for Nordjysk Elite Speedway at få Leon Madsen til klubben. Foreløbigt er der lavet kontrakt med ham om, at han kører i hjemmematcherne i Brovst i de næste to sæsoner. Første gang bliver 30. juni.


Redningsarbejde i fjorden - en person er muligvis druknet

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

En række udrykningskøretøjer er her til morgen hastet til Honnørkajen i Aalborg.

Det skyldes, at der klokken 7.00 kom en melding om en mulig drukneulykke i fjorden, og derfor er beredskabet nu til stede med både en redningshelikopter og en båd for at undersøge den mulige drukneulykke.

Det bekræfter Nordjyllands Beredskab til TV2 Nord.

TV2 Nord arbejder på at få en kommentar fra beredskabet.


Arbejde med kystsikring ved turistmagnet går i gang

Enorme mængder sand bliver lagt ud for at kystsikre toppen af Danmark.

I Skagen er arbejdet med at beskytte den udsatte kyststrækning gået i gang.

Både ved Det Grå Fyr og ved Damstederne er man begyndt at sikre området med massive mængder af sand, for at sikre området mod både havet og det vilde vejr, som gør truslen for stormfloder større end hidtil.

- For at ruste os mod kysternes tilbagerykning har vi afsat 1,1 milliarder kroner de kommende år til sandfodring og investeringer i kritiske kystsikringsanlæg på Vestkysten. Det skal opretholde sikkerhedsniveauet for beboerne i de udsatte områder, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Både Det Grå Fyr og Damstederne ligger på den østlige side af Skagen, men her er havet i gang med at erodere stranden, og der kommer gradvist til at mangle sand flere steder. Derfor bliver der lagt 130.000 kubikmeter sand ud for at stoppe bølgerne.

Udgifterne til projektet i Skagen fordeles 50/50 mellem Staten og Frederikshavn Kommune i fællesaftalen for Skagen. Projektet der er i gang i øjeblikket vil beløbe sig til ca. 7,5 mio. kr.

FAKTA

• Med klimatilpasningsplan 1 afsættes 1.142 milliard kroner til sandfodring (i perioden 2025-2029), som skal beskytte store dele af den jyske vestkyst. Indsatsen finansieres af staten og de lokale kommuner.

• Uden sandfodring vil cirka 10.000 ejendomme med en samlet ejendomsværdi på cirka 13,6 milliarder kroner være truet af erosion og oversvømmelse inden for en 25-årig tidshorisont. 

• Staten har siden 1983 bidraget til beskyttelsen af dele af den jyske vestkyst via fællesaftaler med kommunerne.

• Fra 1954-1995 var der en tilbagerykning af kysten på cirka 160 meter. Tilbagerykningen har været stoppet siden 1995.

• Udover sandfodring ejer staten en række infrastrukturanlæg på den jyske vestkyst, som blandt andet har til formål at beskytte mod havets påvirkning. Disse istandsættes og vedligeholdes løbende.

Kilde: Miljø- og ligestillingsministeriet.


Talitha og hendes skolekammerater på Frederikshavn Gymnasium vil have mere bæredygtige gymnasiefester. Genanvendelige plastikkopper til øl er svaret.

 70 unge fra ungdomsuddannelser rundt omkring i Nordjylland var i dag samlet i Aalborg Kongres- og Kulturcenter til ”Bæredygtighedsmødet 2024”.

Det er afslutningen på et projekt, som Region Nordjylland har sat i søen. 14 grupper har arbejdet med bæredygtighed, og i dag skulle det bedste projekt findes og kåres. Præmien lyder på 10.000 kroner til at føre de bæredygtige ideer ud i livet.


Der bliver kastet ulovlige kanonslag uden for Jonas’ dør hver dag

Foto: TV MIDTVEST

Flere borgere er utrygge over, at unge drenge kaster kanonslag i Thisted Midtby. Nu forsøger én af dem at nå ud til forældrene.

Det er mere reglen end undtagelsen, at der er masser af brag i gaderne, når Jonas Green Broch lufter sin hund om aftenen i centrum af Thisted.

- Det er en flok unge mennesker, som har gjort det til en sport at smide kanonslag i centrum at Thisted, siger Jonas Green Broch.

Han bor i en sidegade til gågaden i Thisted, og de gentagne brag kommer fra voldsomme kanonslag. Og nu har Jonas Green Broch fået nok. 

Derfor har han skrevet et facebookopslag i gruppen 'Stort og småt i Thisted Kommune'.

'Hver aften bliver vores hund skræmt fra vid og sans, og det går ikke kun ud over dyrene, men også på familiers tryghed i deres eget hjem' – skriver han blandt andet i opslaget på Facebook.

- Det er ikke kun sent om aftenen, det sker. Det er også mellem klokken 18 og 22 om aftenen, hvor folk går rundt i midtbyen. Min hun er skræmt i flere timer efter, når det sker, og jeg kan se, at de ældre også bliver skræmt, siger han.

Delt over hundrede gange

Og Jonas Green Broch er tydeligvis ikke alene om sin frustration. 

Hans opslag er på nuværende tidspunkt blevet delt mere end hundrede gange og har fået næsten lige så mange kommentarer. Og andre borgere medgiver, at kanonslag i Thisted midtby er et problem.

- Det er dejligt at høre, at andre er enige, og at jeg ikke bare er blevet en sur gammel mand, siger Jonas Green Broch, der er 37 år.

Han understreger, at han på ingen måde klandrer politiet. Når han ringer til alarmcentralen, sender de en patrulje med det samme. 

Men før politiet er fremme, er de unge jo væk. I stedet håber han, at hans opslag og omtalen i diverse medier, når ud til de unges forældre.

- Der ikke nødvendigvis skidte fyrer. Men jeg håber, forældre derhjemme får en snak med de unge om, hvor farligt det er, og at de holder øje med, hvad deres børn laver. 

- Jeg kan godt være forundret over, at unge drenge på 13 år går rundt i midtbyen omkring klokken 23 mandag-onsdag, siger han.


Årelang ventetid: - Man kan lige så godt sige til folk, at de ikke kan få behandlet deres klage

Foto: Emma Fjordbak / TV2 Nord

Folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V) kritiserer sagsbehandlingstiden i Familieretshuset.

Til trods for at Familieretshuset har ansat flere sagsbehandlere, så tager det stadig 2,5 år at behandle en klage over en værge.

Det er ikke ligefrem rosende ord Familieretshuset har fået med på vejen, når det gælder sagsbehandlingstiden i værgesager i de seneste år. Det er blevet kritiseret af både eksperter og borgere.

Til trods for, at Familieretshuset har ansat flere sagsbehandlere i 2024, så viser det sig nu at sagsbehandlingstiden er lige så lang nu, som den var for seks måneder siden. Det er helt uholdbart mener Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen.

- Det er jo fuldstændig vanvittigt for nu at sige det rent ud. Altså de tider, man opererer med her fra familieretshusets side, det svarer jo til at sige til folk, at der er ingen mulighed for at få jeres sag behandlet, siger retsordføreren.

Gik nær glip af 1,2 millioner kroner

I en række artikler og tv-indslag har TV2 Nord beskrevet hvordan pårørende, der har et familiemedlem, der er underlagt en økonomisk værge bliver behandlet. Værgen for Birthe Okholm glemte at melde en sag til et forsikringsselskab. Det betød at kvinden nær var gået glip af en erstatning på 1,2 millioner kroner.

I løbet af 2024 har Familieretshuset ansat 20 flere medarbejdere til området. Alligevel er sagsbehandlingstiden stadig 2,5 år - det samme som for et halvt år siden. I et skriftligt svar til TV2 Nord beklager familieretshuset situationen.

'Der er ingen tvivl om, at sagsbehandlingstiderne på værgemål er for lange, og vi beklager de gener, det har for de berørte borgere. Vi forstår fuldt ud, at de lange sagsbehandlingstider i nogle af sagerne, er utrolig svært for de borgere, der må vente længe på behandling af deres sag', skriver Maria Wenzel Sørensen, der er kontorchef for værgemål i Familieretshuset.

Flere sager om værger

Familieretshuset har oplevet en stigning på værgemålsområdet, og ifølge kontorchefen er det årsagen til at sagsbehandlingstiden ikke falder. Antallet af sager på værgemålsområdet er de seneste år steget fra 21.620 sager i 2019 til 32.652 sager i 2023.

Den forklaring er Preben Bang Henriksen ikke tilfreds med.

- Jeg kan kun konkludere, at om man så ansætter nok så mange mennesker der, så er jeg bange for, at sagsbehandlingstiden bliver den samme, siger Preben Bang Henriksen.

- Det kan jo ikke passe

Retsordføreren vil nu tage sagen op med justitsminister Peter Hummelgaard. Preben Bang vil have ministeren til at se på, om der er opgave man kan tage fra Familieretshuset for at frigive ressourcer, så sagsbehandlingstiden kan komme i vejret.

- Det kan jo ikke passe, at hver eneste småting skal behandles i familieretshuset. Det hviler så på os her på Christiansborg at få lavet det om, så de ikke skal sidde og behandle alt muligt, siger Preben Bang Henriksen.