Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bomtrawler pløjer sten- og koralrev op ved Thorup Strand

De hollandske bomtrawlere trækker tunge jernredskaber hurtigt hen over havbunden i jagten på fisk uden hensyntagen til ynglesteder. Fiskere ved Thorup Strand er bekymrede over udviklingen. Fiskeriministeren siger, han vil kæmpe for, at det bliver forbudt i EU.

De udskældte hollandske bomtrawlere har nu taget nye metoder i brug. Det har fiskere fra Thorup Strand de seneste uger opdaget.

De hollandske fiskere bruger nu kædemåtter - en form for fiskenet af jernkæder - der smadrer både sten og koralrev for at fiske. Det er ødelæggende for fiskerne i Thorup Strand - og de kommende generationer.

- Det lukker jo fiskeriet her, og de slår ligeså meget yngel og andet ihjel, når de kører langt nede i havbunden, siger fisker Tonny Kristensen.

Rovfiskeri

Tidligere har de hollandske bomtrawlere været udskældte særligt for deres kæder, der ødelægger sandbunden og forholdene for fladfiskene. Men med kædemåtterne er det ikke bare sandbund, men stenbund, korallerr og tangskove, der ødelægges - selv på stærkt kuperede stenrev. Det er se steder, hvor torsk lever.

- Det er fuldstændig uhørt, at man behandler et naturområde på den måde. Det er ren destruktion. Det, at vi har stenrev, er en forudsætning for, at der er fisk i hele havområdet, fordi det er fiskenes skjulested, fortæller Thomas Højrup, formand for kystfiskerlauget i Thorup Strand.

- Er der nogen, der er så ansvarsløse, at de går ind og plukker de sidste steder, hvor fiskene kan skjule sig? Det har intet med fiskerifaglighed at gøre, men alt med rovfiskeri at gøre, tilføjer han.

Kæmper for EU-forbud

Kystfiskerlauget har 1. december holdt møde med blandt andet Miljø- og Fødevareministeriet og Fiskeristyrelsen, hvor de har gjort opmærksom på problemet. I et skriftligt svar til TV2 Nord skriver Miljø- og Fødevareministeriet at de vil gøre følgende:

DET SKRIVER MINISTERIET

Hvad vil ministeriet gøre nu for at dæmme op for de hollandske fiskeres nye fremgangsmåde med kædemåtter? 


Kædemåtter er desværre efter gældende EU-regler et lovligt redskab, hvilket begrænser vores muligheder for at gøre noget mod det i Danmark.

I første omgang vil der blive indledt en dialog med hollandske og belgiske myndigheder om bomtrawlerne, særligt med hensyn til bomtrawlernes brug af kædemåtter. På den lange bane vil der blive arbejdet for et EU-forbud mod kædemåtter, men vi håber naturligvis, at det her og nu er muligt at finde en god løsning med hollænderne og belgierne med henblik på den aktuelle situation. Hollænderne har tidligere vist samarbejdsvilje i forhold til kontrollen af bomtrawlsfiskeriet.  

Bomtrawlsfiskeriet har været på den politiske dagsorden længe, hvor fokus særligt har været på at intensivere kontrollen. Det har vi gjort og der vil i den kommende periode også være øget fokus på kontrolindsatsen. Det har længe været et ønske fra det danske fiskerierhverv, at der bliver indført fleksible kontrolpunkter til søs, som skal være med til at sikre, at fangster bliver afskrevet korrekt. Vi er nået langt med arbejdet, og reglerne om kontrolpunkter forventes at blive vedtaget og implementeret 1. juli 2021.  


Miljø- og Fødevareministeriets svar til TV2 Nord. 

Hollænderne efterlod ingen fisk

Tonny Kristensen opdagede den hollandske båd første gang den 27. november. Midt om natten sejlede han ud for at trække sit torskegarn ind. Og dér var den hollandske bomtrawler i nærheden i gang med at fiske med kædemåtter.

- Der lå han og kørte over det høje stenrev med koraller kædemåtte. De fanger jo nok godt med fisk, men det slår lige så meget ihjel, fortæller Tonny Kristensen.

Dagen efter hollændernes besøg i Thorup Strand forsøgte Tonny Kristensen at sætte sit garn samme sted - men der var som forventet ingen fisk.

Fiskeriminister: - Vi vil det til livs

Fredag aften siger Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) til TV2, at det er regeringens klare ønske at komme bomtrawlerne til livs. 

- Kædemåtterne ødelægger bunden. Derfor vil vi gerne, at det skal forbydes inden for EU, men det tager jo altså noget tid, siger Rasmus Prehn, der er ny minister for fiskeriområdet.

- Jeg har kun været på posten i 14 dage, men jeg tager handsken op og kæmper videre

TV2 Nord: Hvad skal danske fiskere stille op, mens de venter på et forbud?

- Vi gør alt, hvad vi overhovedet kan og er klar over situationens alvor. Det er vores klare politiske ambition at komme det her til livs, lyder det fra fiskeriminister Rasmus Prehn. 

Hør hele svaret fra Rasmus Prehn her:


Havne står med tonstunge problemer - nu arbejdes der på løsning

En nordjysk politiker er gået ind i sagen om de mange skibsvrag, og det har sat gang i Miljøministeriet.

I lystbådehavne flere steder i Nordjylland - ja faktisk flere steder i landet - står man med et problem.

Der er nogen, der dumper deres både, og så er det op til foreninger eller kommuner at betale for at få dem bjerget.

I Egense har sejlklubben brugt 25.000 kroner på at bjerge en båd på 67 ton. Det er foreningen blevet nødt til, for de har ikke kunnet få fat på ejeren.

- Det er gæld og udgifter, der bliver pålagt uskyldige mennesker. Det er ikke rimeligt, at andre mennesker skal udsættes for at skulle rydde op efter en person, sagde Bettina Nielsen, bestyrelsesmedlem i Egens Lystbådehavn til TV2 Nord i oktober.

Lader det ikke gå i glemmebogen

Ifølge Foreningen af Lystbådehavne i Danmark er efterladte både et landsdækkende problem. Foreningen efterlyser et register for lystbåde. Men nu er der nyt til de frustrerede medlemmer i landets lystbådehavne.

Det nordjyske folketingsmedlem, Preben Bang Henriksen (V), har nemlig spurgt miljøministeren, hvis ansvar det er, at bjerge skibene.

Først og fremmest er det skibets ejer, slår ministeren fast.

Men staten kan kræve et skibsvrag fjernet, hvis det vurderes at være til fare for sejlads og fiskeri, eller til fare for kysten, eller hvis det udgør en ekstraordinær fare for havmiljøet. I så fald bliver det fjernet for ejerens regning.

"Jeg anerkender også, at det er en udfordring, når ejeren ikke kan findes og stilles til ansvar, og mit embedsværk er i skrivende stund ved at afsøge en langsigtet og generel løsning på problemet." Svarer miljøminister Magnus Heunicke (S) på spørgsmålet.

Det glæder det nordjyske folketingsmedlem.

- Jeg er tilfreds med, at vi nu har sat fokus på problemet. Bortset herfra må jeg desværre medgive, at ministeren ikke peger på en konkret løsning her og nu. Men klart er det, at jeg med ovennævnte citerede udtalelse har fået sat fokus på området, og selvfølgelig kommer til at følge op på ministeriets arbejde. Sagen skal ikke gå i glemmebogen - heller ikke ministeriets glemmebog, skriver han i en mail til TV2 Nord.


Krøyer-maleri på auktion - kan indbringe millioner

Foto: Bruun Rasmussen

Auktionshuset betegner maleriet som et mesterværk.

Det vil helt sikkert være en populær julegave for en kunstelsker, men du skal have de store sedler frem, hvis du vil sikre dig P.S. Krøyer-maleriet 'Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen', når det kommer på auktion i begyndelsen af december.

Auktionshuset Bruun Rasmussen, som får maleriet fra 1892 under hammeren, forventer, at salgsprisen ender på mellem fire og seks millioner kroner.

Det oplyser auktionshuset i en pressemeddelelse.

- P.S. Krøyer eller Søren, som han blev kaldt, og Marie Krøyer havde et kompliceret forhold, præget af både glædesfyldte perioder, men senere også store udfordringer blandt andet på grund af hans maniske og depressive sind. Værket, som vi udbyder på auktion, repræsenterer en meget lykkelig tid i deres fælles liv, hvor kærligheden og kunsten blomstrede, fortæller Julie Arendse Voss, der er afdelingsleder for ældre kunst hos Bruun Rasmussen.

Optaget af lyset

Bruun Rasmussen betegner 'Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen' som et mesterværk. Ifølge Julie Arendse Voss er det udbudte værk et af Krøyers mest gennemførte impressionistiske værker.

- Det er hans optagethed af lyset og friluftsmaleriet og hans evne til at fange øjeblikket med små hurtige penselstrøg, der gør, at Krøyer ofte er blevet beskrevet som impressionist. Hans mange breve fra hans tid i Paris vidner om, hvor stor betydning den samtidige franske kunst og ikke mindst impressionismen fik for hans udvikling som maler, siger Julie Arendse Voss.

Maleriet sælges på Bruun Rasmussens liveauktion i Lyngby 2. december.

Foto: Bruun Rasmussen

En flot dag med både solskin og sne.

Det bliver endnu en dag i vinterens tegn med snebyger over Nordjylland. Men det bliver også muligt at se solen titte frem, så der er rig mulighed for at nyde den smule sne, der er i de lyse timer.

Solen står op ved 8-tiden og går ned lidt før klokken 16.00.

Temperaturerne ligger lavet og nogle steder i Nordjylland er det minus fem grader her til morgen. Derfor er det en god idé at passe på i trafikken. Vejdirektoratets kort viser også glatte veje i det meste af regionen.

I løbet af dagen vil temperaturen nå lidt over frysepunktet, men der vil fortsat være sne- og tøsnebyger.

Er du interesseret i en mere lokal vejrudsigt? Spørg vores robot Solvej.

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Knivstikkeri: Offer lå og blødte kraftigt, da politiet ankom

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Al ledig politi blev sendt afsted til alarmen om et muligt knivstik i et lejlighedskompleks.

I nat hastede en masse mandskab fra Nordjyllands Politi til Davids Alle midt i Aalborg, da der kom en anmeldelse klokken 01.21 om et muligt knivstikkeri.

- Vi sender alt, hvad vi har derhen, og da vi kommer frem er der en ung mand i 20'erne, som ligger og bløder kraftigt. Der kommer en ambulance frem, som tager ham med, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.

Den unge mand er blevet stukket i underkroppen og på benene, og han er blevet opereret for sine skader og er uden for livsfare.

To mulige gerningsmænd har forladt stedet, og da politiet får en mistanke om, hvor de er i nærområdet, bliver de fanget. En af dem tager chancen og løber, men politiet får fat i ham. Det er også to unge mænd i 20'erne.

- Hvad der er foregået forud for knivstikkeriet ved vi simpelthen ikke endnu. Vi mangler at afhøre alle parterne, forklarer vagtchefen.

Der har for kort tid siden været andre knivstik, som var noget bandeopgør. Er det her også det?

- Vi kan ikke udelukke det, men vi ved det ikke. Lige nu er der mange hypoteser, siger Thomas Ottesen.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

200.000 danskere lever i uvished med sygdommen: I dag fik Jan testet, om han er en af dem

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Op mod 400.000 danskere lever til daglig med lungesygdommen KOL, men godt halvdelen af dem går rundt med KOL uden at vide det.

En ganske normal arbejdsdag for Jan Rysz foregår normalt mest med hænderne, når han er på arbejde hos Unilite i Hobro som logistikkoordinator, men onsdag har han en opgave, som ligger lidt ud over det sædvanlige.

Det foregår i en bus, der er kørt ind til virksomheden i dagens anledning, og arbejdet skal udføres med lungerne.

I samarbejde med PensionDanmark og Lungeforeningen kan alle medarbejdere hos Unilite nemlig få testet deres lunger i arbejdstiden i forbindelse med den årlige lungedag. Arbejdet består den her onsdag for Jan Rysz derfor også i at puste for fuld kraft i et lille apparat tre gange for at teste, hvor god hans lungefunktion er, og om han skulle gå rundt med en uopdaget lungesygdom.

- Det er selvfølgelig noget interessant. Nu har jeg desværre røget i mange år, så det bliver spændende at se, om det har haft en negativ påvirkning på lungerne, siger Jan Rysz.

Jan Rysz er til lungeeksamen inde i bussen fra PensionDanmark, hvor han om lidt skal have testet sine lungers fulde kraft. Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

En kvart million sygedage hvert år

En af de lungesygdomme, Jan Rysz skal testes for, er KOL, som op mod 400.000 danskere lever med til daglig. Det er bare kun halvdelen af dem, der rent faktisk ved, at de har sygdommen.

- Hvis man har en uopdaget KOL eller ikke får den rigtige behandling, så går man også fra arbejdsmarkedet tidligere, og det er det, vi gerne vil undgå, siger Ann Leistiko, der er direktør i Lungeforeningen.

Sygdommen KOL er skyld i næsten en kvart million sygedage hvert eneste år og resulterer i 3,9 milliarder kroner i tabt produktion på grund af fravær og tidlig død, oplyser PensionDanmark.

- Nogle undersøgelser, vi har fået lavet, viser, at det er over 17.000 arbejdspladser, som kan fastholdes på arbejdsmarkedet om året, hvis man får en tidlig KOL-diagnose, og det vil vi gerne være med til at kæmpe for, siger Ann Leistiko.

Se hele indslaget her.

Hold øje med de her symptomer

For nylig bliver der pustet nyt liv i håbet om at fange flere, der lever med uopdaget KOL. I den nye sundhedsreform blev det vedtaget, at man vil lave kronikkerpakker, hvor KOL-området er det første, der skal gribes fat i.

- Allerede fra 2027 har vi en forventning om, at der kommer nogle mere sammenhængende forløb, hvis man har diagnosen KOL. Bare det fokus, der kommer på KOL-området, tror vi, kan være med til at fokusere mere på symptomerne, siger Ann Leistiko og fortsætter:

- De symptomer, man skal reagere på, er, hvis man har: vedvarende hoste, hvæsende vejrtrækning, svært ved at få vejret, når man går op ad trapper eller hvis man har mange infektioner i lungerne så som lungebetændelse, forklarer direktøren for Lungeforeningen.

Normal lungefunktion

Inde i bussen hos Unilite er det imidlertid blevet tid til skæbnens pust for Jan Rysz, der snart får svar på, om flere års rygning har påvirket hans lunger, og om han er en af dem, der lever med uopdaget KOL.

Testen viser dog ingen umiddelbare tegn på KOL, men han får også at vide, at det ikke kan garanteres, at han ikke udvikler det i fremtiden – særligt ikke, hvis han fortsætter med at ryge.

Lungefunktionen er dog helt normalt.

- Det var rart at få konstateret, men derfor er det selvfølgelig stadig anbefalingsværdigt at holde op med at ryge, det er jeg klar over, siger Jan Rysz.