Autocampersalget er eksploderet
- Det går rigtig godt, ja nærmest særdelses godt, som vi siger i Nordjylland, siger Kenneth Johannesen fra Aabybro Fritid og Camping, og smiler bredt, for salget af autocampere er nærmest eksploderet.
Et flertal af danskerne regner med at holder ferie herhjemme i år på grund af corornakrisen, så derfor er folkene hos Aabybro Fritid og Camping på overarbejde i disse dage, for folk køber autocampere som aldrig før.
- Det går rigtig godt, ja nærmest særdelses godt, som vi siger i Nordjylland, siger Kenneth Johannesen fra Aabybro Fritid og Camping og smiler bredt, for salget af autocampere er nærmest eksploderet på det seneste.
- Vi får to nye autocampere ind om ugen, og vi regner med inden sommerferien at have solgt over 100 autocampere, fortsætter Kenneth Johannesen, mens han viser rundt i en af de mest solgte, og mest populære autocampere, som koster omkring 700.000 kroner.
Og det er ikke kun på grund af at coronakrisen, og udsigten til at mange danskere ikke kan komme på charterferie i udlandet, at det er stukket helt af med salg af autocampere, priserne er nemlig faldet.
- Folk tror, at autocampere koster over en million kroner, når de kommer ind i vores butik, men priserne er faldet til langt under en million kroner, derfor vælger flere og flere at bruge penge og deres opsparing på at købe de populære autocampere, siger Kenneth Johannesen.
Ja, det kan blive den næste udfordring at finde plads til de mange nye autocampere, der skal ud på de danske landeveje, og hvor de kan parkere rundt om i Danmark
Kenneth Johannesen, Aabybro Fritid og Camping
Med de mange nye autocampere, der skal trille rundt på de danske landeveje, er der pludselig opstået et helt andet problem siger Kenneth Johannesen.
- Ja, det kan blive den næste udfordring at finde plads til de mange nye autocampere, der skal ud på de danske landeveje, og hvor de kan parkere rundt om i Danmark, siger Kenneth Johannesen.
Og der er autocampere til enhver pengepung hos Aabybro Camping og fritid, Kenneth Johannesen viser stolt en autocamper frem til 2.5 million kroner.
- Og den er faktisk solgt, og det blev den ret hurtigt efter vi fik den i butikken, siger Kenneth Johannesen.
- Og selvom vi gerne vil have en mere, må vi vente indtil maj måned før vi kan få en mere, og den sælger vi nok også med det samme, siger Kenneth Johannesen.