Aya har fået doneret en ny cykel: - Nu kan jeg lave seje tricks

For familien Levinsen var det "kæmpestort" at få tohjulede at køre på.

Onsdag den 15. november afholder TV2 Nord et indsamlingsevent til støtte for Gestus Nord. Det kan ses på TV2 Nord Salto og tv2nord.dk fra klokken 19.45 til 20.30. 

Calvin Levisen på 11 år og Aya Levisen på otte år har for nyligt fået nye cykler - Calvin en grøn og Aya en rød. 

Søskendeparret bor med deres mor i Aalborg. Og de er nogle af dem, der har fået hjælp af velgørenhedsorganisationen Gestus Nord - de nye cykler er nemlig doneret.

- Jeg kan godt lide den, fordi den har en flot farve. Det er den første farve i regnbuen, siger Aya. 

Hun er også særligt begejstret for, at cyklen giver hende mulighed for at lave tricks - som at drifte, hvor cyklen skrider sidelæns gennem et sving. 

Storebror Calvin er også godt tilfreds med den nye cykel, hvor især hjul og fælge skaber begejstring. 

- Det er mega dejligt at have mega ny cykel. Den er mere moderne. 

Det går pengene til

Når TV2 Nord onsdag holder indsamlingsshow med Gestus Nord, vil dit bidrag gå ubeskåret nordjyske børn og unge, der er oplever udfordringer i hverdagen.
Eksempelvis kan hjælpen være i form af:

  • Tøjpakke til et barn: 1.500 kr.

  • Fødselsdag for et barn: 2.000 kr.

  • Cykel til et barn: 4.000 kr.

  • PC til ung på ungdomsuddannelser: 3.500 kr.

  • Arbejdstøj til ung på ungdomsuddannelse: 2.500 kr.

  • Mentorforløb for et barn i et år: 15.000 kr.

Ekstra håndsrækning 

Med cyklerne kan søskendeparret sammen med deres mor blandt andet tage cykelturen til legepladsen, der ligger omkring 15 minutter fra hjemmet. 

- Det er en mega god legeplads, konstaterer Calvin, mens han tramper i pedalerne.

Calvin og Aya er blot to af de børn, som Gestus Nord har hjulpet i de seneste ti år. Velgørenhedsorganisationen hjælper familier, der har brug for en ekstra håndsrækning - eksempelvis økonomisk eller med fællesskabende, sociale aktiviteter. 

Cyklerne falder i hvert fald god jord - også hos mor Maren Levisen, der har i alt fire børn, hvoraf de to ældste er på efterskole.

Maren Levisen med to af sine cykelglade børn.
Maren Levisen med to af sine cykelglade børn.
Foto: Ib Christensen, TV2 Nord

- Det er kæmpestort for os som familie. Når vi holder weekend, så skal vi ikke bare blive hjemme, siger hun. 

11-årige Calvin ser også kun fordele ved den nye cykel.

- Jeg kan cykle hen til mine venner og min bedstemor og bedstefar. Han bor meget langt væk, siger Calvin. 

Onsdag den 15. november afholder TV2 Nord et indsamlingsevent til støtte for Gestus Nord. Det kan ses på TV2 Nord Salto og tv2nord.dk fra klokken 19.45 til 20.30. 

VIDEO: Kom med familien på cykeltur her:


Indsamling Gestus Nord

Aalborg Håndbold

play Når Landin og Norsten redder, tikker der moneter ind til trængte børn

[Tilpasset] 151123 Gestus Nord Mentor ordning.mxf Still

play Sofie er mentor for 11-årige Mattis - nu er han blevet gladere for matematik

[Tilpasset] 151123 Gestus nord Nye cykler til børn.mxf Still

play Aya har fået doneret en ny cykel: - Nu kan jeg lave seje tricks

301023 Mohammed Gestus Nord camp

gallery Lejrskole giver udfordrede børn en pause: - Her er de alle lige

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland