Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjyske kystfiskere trues af flere bomtrawlere

I årevis har især hollandske bomtrawlere gjort livet surt for de små nordjyske fiskere. Nu sender hollænderne yderligere 84 fartøjer med de forhadte garn til Skagerrak.

Thomas Højrup og Karsten Nielsen føler sig som de andre lokale kystfiskere i Thorupstrand fordrevet af udenlandske bomtrawlere. Der er fint havvejr, men mange både ligger bare stille på stranden.

- Det er blevet værre år for år. Det er efterhånden kun et spørgsmål om tid - så er der ikke noget, der hedder Thorupstrand fiskeplads mere, siger Karsten Nielsen, kystfisker i Thorupstrand, som har prøvet at få sit garn sejlet i stykker af en hollandsk bomtrawler.

Det er en katastrofe. Sidste år havde vi underskud i Thorupstrand, fordi fiskerne blev forjaget fra deres fiskepladser. Vi har aldrig oplevet flere hollændere ligge og massetrawle, som de gør nu.

Thomas Højrup, formand, Thorupstrand Kystfiskerlaug

- Det er en katastrofe. Sidste år havde vi underskud i Thorupstrand, fordi fiskerne blev forjaget fra deres fiskepladser. Vi har aldrig oplevet flere hollændere ligge og massetrawle, som de gør nu, siger Thomas Højrup, formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug.

Det såkaldte pulsfiskeri, som foregår ved at lamme fiskene med elektrisk stød, er for nylig blevet forbudt i hele EU.

Derfor omlægger hollænderne 84 af deres fartøjer fra puls til bomtrawl og sender dem til Skagerrak. Det fortalte hollænderne direkte til deres danske kolleger på et møde i Thorupstrand for nogle uger siden.

- Det var mere ærlig snak, end vi egentlig havde forestillet os. Det er forfærdelig snak, siger Thomas Højrup.

Kvoterne skal overholdes

De nordjyske fiskere er med på, at hollænderne har lov til at fiske en beskeden kvote op i Skagerrak.

- Det kan vi ikke gøre noget ved. De har en kvote. Den skal de også have lov til at fiske, men når den er opfisket, så skal de ud. Det er, som om de aldrig kommer ud. Så ligger de herude og fisker fire-fem tons om dagen. Det er utroligt, at de kan bruge så lang tid på at fange deres kvote, for deres samlede kvote er ikke større end den, vi kystfiskere har her i Thorupstrand, siger Karsten Nielsen.

De nordjyske fiskere har hele tiden haft en mistanke om, at hollænderne fanger langt mere, end de må, i Skagerrak. Ifølge de lokale, danske kystfiskere kan det lade sig gøre, fordi bomtrawlerne ind mellem sejler ind i Nordsøen og skriver fiskene ind, som om de er fanget i Nordsøen. I det farvand er deres kvote nemlig meget større.

- Det, der undrer os voldsomt, er stadigvæk, at hollænderne kan leve af at ligge og fange så lille en kvote med så stor en flåde, så store skibe og så stor en besætning - med et fiskeri, der foregår i døgndrift fra nytår til nytår og med så stort dieselforbrug. Det er påfaldende, siger Thomas Højrup.

Har lokalkendskab

Hollænderne fortalte selv på mødet i Thorupstrand, at deres gamle far typisk sidder hjemme i familierederiet i Holland og overvåger de nordjyske fiskere på forskellige navigationsenheder.

- Når vi sejler fra en plads, så kommer de og fisker. De følger os. De ved godt, vi er lokale fiskere. Vi har kendskab til, hvor fisken er, og der søger de hen, siger Karsten Nielsen.

Ifølge kystfiskerlaugets formand står EU foran en kæmpeopgave, når Skagerrak nu skal rumme yderligere 84 bomtrawlere i 400 tons-klassen.

- Så kan man jo ikke bare have et frit fiskeri, for så fordriver den ene den anden. EU-Parlamentet bliver nødt til at tage højde for det, siger Thomas Højrup.

- Hvis de mener noget med, at en plads som for eksempel Thorupstrand skal have en berettigelse, så er de nødt til at gribe ind og gøre noget ved det, siger Karsten Nielsen.

Politiker: Vi kan stille højere krav

Simon Kollerup (S), fiskeriordfører i Folketinget, er en af dem, der måske kan gøre noget ved det. Han er lige så indigneret som fiskerne.

- Man strammer kvælergrebet om de lokale fiskere, og når der nu kommer 80 nye bomtrawlere sejlende ind, så frygter jeg ekstremt meget for de fiskepladser, vi har, siger Simon Kollerup.

Han foreslår blandt andet, at hollænderne kan blive tvunget til at lande fisken og blive kontrolleret i en dansk havn.

- Det mest oplagte er at stille nogle meget skrappe krav, der gør, at det ikke er så attraktivt for hollandske bomtrawlere at sejle rundt i Skagerrak. På mødet med kollegerne i Thorupstrand forsikrede de hollandske fiskere ellers, at den nuværende ordning, hvor de altid lander og bliver kontrolleret hjemme i Holland, er den bedste og mest sikre løsning. Men det ryster de på hovedet af i Thorupstrand.

- Det er ræven, der vogter gæs, siger Thomas Højrup, Kystfiskerlaugets formand.

- De begynder at tage vores eksistensgrundlag, og så er det bare et spørgsmål om tid, så er vi her ikke mere, siger Karsten Nielsen, kystfisker Thorupstand.

Simon Kollerup frygter det samme.

- Hvis Eva Kjer Hansen vil sætte et møde op og beder mig komme i morgen, så gør jeg det, for den her sag er så alvorlig, at det ikke skal være en valgkamp, der står i vejen for den. Ellers må det blive lige efter et valg, og så må vi tage det op meget hurtigt. Jeg er bare bekymret for, at de fiskere her risikerer at knække nakken, hvis ikke vi gør noget meget snart. Vi kan jo se, at der er en eksplosion i antallet af dage, hvor de her bomtrawlere sejler rundt i Skagerrak. Det ødelægger et meget vigtigt fiskeriområde for os, når de slæber de her tunge jernmåtter hen over havbunden i Skagerrak. Situationen kan ikke blive mere alvorlig, end den er nu, siger Simon Kollerup.

Handler det her om storpolitik, siden der ikke sker noget?

- Jeg har fået tudet ørerne fulde af Venstres fiskeriministre gennem tiden, at nu måtte jeg også lige falde til ro og tage det stille og roligt, for der var noget, der hed Brexit. Vi skal også være gode venner med hollænderne. Men jeg er bare nødt til at sige, at situationen er ændret med de nye tal, vi ser nu, med den eksplosion af tilstedeværelse fra hollandsk side i Skagerrak, som vi ser nu og de 84 ekstra fartøjer, der er på vej. Man kunne jo også vende situationen og sige, at hollænderne kunne tænke på, om de gerne ville have en allieret i Danmark for eksempel. Så vi er nødt til at få åbnet et forhandlingsbord med hollænderne, siger Simon Kollerup.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.