Det kom som et chok for lokalområdet, da Løgstør-virksomheden Scandi Byg i begyndelsen af året meldte ud, at man var begæret konkurs.

Nu er der dog godt nyt fra virksomheden.

Nordic Wood Industries, som Scandi Byg er en del af, har de seneste uger arbejdet på en redningsplan, og det arbejde munder nu ud i en løsning, som betyder, at Scandi Byg fortsætter med at eksistere.

Det oplyser Nordic Wood Industries i en pressemeddelelse.

- Det er en stor lettelse, at vi nu på en trist baggrund har fået vedtaget en køreplan for Scandi Bygs videreførelse. Der er ingen i hverken det tidligere Scandi Byg eller i Nordic Wood Industries, der er stolte af situationen, men der har været stor opbakning fra parterne til at få en videreførelse til at lykkes, siger koncerndirektør Thomas Raunsbæk fra Nordic Wood Industries.

'Vigtigt at reagere hurtigt'

Kurator har accepteret planen, hvor Scandi Byg i første omgang føres videre i et mindre setup end op til konkursen. På nuværende tidspunkt er cirka 85 af de omkring 200 tidligere medarbejdere genansat.

- Det er vigtigt at reagere hurtigt for at sikre medarbejdernes kompetencer og projekternes overlevelse, og det har vi gjort. Der er ingen tvivl om, at det har været en svær tid og en svær beslutning, og derfor vil jeg også gerne benytte lejligheden til at takke både kunder, leverandører og samarbejdspartnere for den store opbakning, siger Thomas Raunsbæk.

Dele af produktionen er startet op igen allerede i sidste uge.

Hvad siger du til, at jeg sygemelder dig, og så kan vi lave nogle penge?

Sådan havde direktøren, en 30-årig mand, blandt andet sagt til en af sine ansatte på grillbaren Ædedolken i Brønderslev.

Det fortæller den tidligere ansatte onsdag morgen, da han er i Retten i Hjørring for at vidne mod sin daværende chef.

Fidusen ved sygemeldingen var, at direktøren så ville modtage refusion fra Aalborg Kommune under den pågældende medarbejders 'sygdom'.

- Det sagde jeg bare klart og tydeligt til ham, at det skulle han overhovedet ikke. Jeg var ikke syg, og det nummer skulle jeg ikke være en del af, fortæller den ansatte, der arbejdede som madbud i virksomheden i mindre end halvanden måned, inden han selv valgte at sige op i slutningen af august 2022.

Et par dage efter den bizarre samtale med chefen, modtog han alligevel en besked i sin e-boks fra Aalborg Kommune.

I beskeden stod der, at han var blevet sygemeldt fra sin arbejdsplads, hvor han arbejdede 37 timer om ugen.

- Jeg troede simpelthen, det var løgn, sagde den tidligere medarbejder og fortsatte:

- Det var helt hen i vejret. Jeg var ikke syg, og jeg var desuden kun ansat i ti timer om ugen og ikke 37, som der stod i brevet fra kommunen.

Socialt bedrageri, afpresning og ulovlig tvang

Der er afsat fire retsdage i sagen mod den tidligere direktør.

Ved Retten i Hjørring er han tiltalt for socialt bedrageri, bedrageri af grov beskaffenhed, afpresning af grov beskaffenhed og ulovlig tvang.

De kriminelle forhold skulle være foregået, mens han var direktør og indehaver af grillbaren 'Ædedolken' i Brønderslev.

Det er anklagemyndighedens påstand, at den 30-årige har begået socialt bedrageri mod Aalborg Kommune for 17.612 kroner og mod Brønderslev Kommune for 25.250 kroner.

Bedrageriet er foregået ved, at arbejdsgiveren har modtaget refusion for sygemeldte medarbejdere. Problemet er bare, at de pågældende medarbejdere ikke selv mener, at de var syge og dermed ikke burde have været sygemeldt.

Han er også tiltalt for at have snydt 17 kunder ved at få kunderne til at møde op i restauranten i troen om, at de skulle have tilbagebetalt et depositum for emballage eller lignende.

Men i stedet for at modtage det aftalte beløb retur, blev de vildledt til atter at betale beløbet til direktøren.

De 17 beløb ligger i størrelsesordenen 500 til 4.612 kroner.

Ingen penge i kassen

I alt ti vidner er indkaldt for at afgive forklaring ved Retten i Hjørring onsdag.

Flere af vidnerne fortæller i store træk samme historie.

De blev ansat i sommeren 2022, men allerede da de skulle have deres første lønudbetaling, var der problemer.

Lønnen kom aldrig.

Det skete for eksempel for en ung mand, der var ansat som tjener på grillbaren.

- Så sagde jeg bare til ham (red. chefen), at jeg ikke skulle arbejde der mere. Så sagde jeg op, siger den unge mand.

Et par dage senere modtog han en mail fra sin tidligere chef.

I mailen stod der, at chefen rejste et erstatningskrav mod tjeneren på 150.000 kroner, som han havde fem dage til at betale.

- Der besluttede jeg mig for at gå til 3F, fordi det kunne jo ikke passe, tænkte jeg, siger den unge mand i retten.

Madbuddet, der ikke ville sygemeldes

Det samme erstatningskrav modtog madbuddet, da han sagde op, fordi han ikke ville lade sig proforma sygemelde.

Også han blev af sin tidligere arbejdsgiver gjort opmærksom på, at han skulle betale 150.000, og hvis han ikke gjorde det, ville han blive anholdt af politiet og retsforfulgt.

I retten forklarede den 30-årige, at han mener, erstatningskravene var fuldt berettiget.

- De havde en 14 dages opsigelsesperiode, som de forbrød sig mod. Det er enormt ressourcekrævende, når man skal ud og rekruttere nyt personale, siger den tiltalte.

Da tjeneren havde meddelt chefen, at han ikke ville komme tilbage til sit arbejde, fordi han ikke havde modtaget løn, modtog han til sin store forbavselse en besked i sin e-boks fra Brønderslev Kommune.

Ligesom madbuddet havde fået det, så fik tjeneren nu en besked om, at kommunen havde registreret, at han var blevet sygemeldt fra sit arbejde ved Ædedolken.

- Det var helt galimatias, siger den tidligere tjener og ryster på hovedet.

Tidligere dømt ved civilt søgsmål

Fagforeningen 3F har tidligere anlagt et civilt søgsmål mod direktøren på vegne af ti af deres medlemmer.

I 2023 blev den 30-årige dømt til at udbetale den løn til de ansatte, som de aldrig havde fået.

Det var han dog ikke i stand til, da virksomheden var gået konkurs, og medarbejderne fik i stedet pengene fra Lønmodtagernes Garantifond.

I samme ombæring blev direktøren politianmeldt, og det er altså derfor, han nu er tiltalt i en straffesag ved Retten i Hjørring.

Det er anklagemyndighedens påstand, at den 30-årige skal idømmes en fængselsstraf, såfremt retten finder ham skyldig.

Retssagen mod den 30-årige fortsætter i næste uge.

Den 30-årige nægter sig skyldig i anklagerne mod ham.

Inden sommerferien er der taget stilling til, hvem der vinder udbuddet med at producere krudt i Elling. Men når en af de tre virksomheder, der har budt ind på opgaven, starter op med krudtproduktionen, er det ikke det danske forsvar, der kommer til at drive efterspørgslen i vejret.

For Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har lagt op til at aftage bare 5070 granater per år fra 2027, skriver Jyllands-Posten. Herefter stiger det til 5950 granater i perioden 2031-2034.

- Det er århundredets største joke. 5.000 granater om året ... det er nærmest at tage gas på folk, siger Jacob Kaarsbo, der er sikkerhedspolitisk analytiker og tidligere chef i Forsvarets Efterretningstjeneste til mediet.

Ifølge Jacob Kaarsbo har Rusland i visse faser af krigen brugt 10.000 granater om dagen - altså dobbelt så meget som staten Danmark vil købe af Krudten på et helt år.

Fabrik og ordrer lader vente på sig

Forsvaret overtog nøglerne til Krudten i Elling i april sidste år. Den blev købt for 20 millioner kroner.

Da det i oktober 2023 blev offentliggjort, at staten igen ville overtage ammunitionsfabrikken, forventede forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at fabrikken indenfor to år ville være i brug - men der er altså endnu ikke valgt, hvem der skal producere ammunitionen i Elling.

Jacob Kaarsbo siger videre til mediet, at eksemplet i Elling er et grelt eksempel på, at mens de europæiske regeringer har travlt med at få forsvarsindustrien til at øge deres produktion, har de ikke travlt med at lave de langsigtede ordrer, der muliggører en øget produktion.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) afviser overfor Jyllands-Posten at svare på, hvorfor Danmark kun har forpligtet sig til at købe 5000 granater om året, men at der snart skal tages en politisk beslutning om antallet af granater.

Det skal ifølge ham ske inden månedens udgang.

Knap 15 børn lytter godt efter, hvad stemmen over højtaleren siger.

- Fang lopperne, lyder det.

Og det forsøger de, mens fire unger står og kigger nysgerrigt ind på den anden side af døren.

- Det var så sjovt.

Sådan lyder det fra 5-årige August Simoni Henriksen, der til dagligt går i børnehave hos Børnehuset Fuglsang i Nørresundby.

Og det han taler om, er de 25 minutters leg, ham og de andre børn netop har haft gang i. 25 minutters leg udviklet af Action Kids, der laver legekasser med analoge bevægelseslege til børnehavebørn. Legekasser der skal gøre det sjovt at bevæge sig.

- Action Kids er så nemt og håndgribeligt at tage med i sit værksted, fordi vi kravler, hopper, løber, og vi får rørt de forskellige kropsdele, siger Stine Hasselblad Christensen, pædagog hos Børnehuset Fuglsang.

Farvel og tak til bluelight

Og legekasserne er da også kærkomne i en tid, hvor mobiltelefoner og tablet fylder meget i vores hverdag. Lige så hurtigt som vi lærer at gå, lærer vi at bruge en skærm.

I 2024 kom Sundhedsstyrelsen med nye anbefalinger til, hvor meget eller rettere sagt hvor lidt tid børn og unge bør bruge på en skærm.

Og den anbefaling lyder på en time eller mindre for børn i alderen 2-4 år.

- Det helt store visionære mål er, at børn i hele den her generation får lyst til at bevæge sig, og så er min drøm jo, at de på lidt længere sigt får lyst til at melde sig ind i en forening, fortæller Thomas Fedder, stifter af Action Kids.

Konceptet er takket være en række donorer gratis for børnehaverne at implementere. Det har gjort, at 73 ud af 98 kommuner i dag gør brug af Action Kids. Helt konkret betyder det, at 1850 børnehaver ugentligt leger til lyden af Thomas Fedders stemme.

Det er nemlig hans stemme, børnene lytter til over højtaleren, uanset om han siger, at de skal gemme sig fra løven, pakke rumtasken eller drikke vand fra åen.

Univers af leg

- Der er en historiefortælling, og vi er alle sammen med i den samme leg, siger Stine Hasselblad Christensen, der lige så flittigt følger anvisningerne i legen.

Foruden, at det skal være sjovt for børnene, er legekasserne udviklet i samarbejde med ergo- og fysioterapeuter. Det betyder, at børnene allerede i en tidlig alder introduceres for øvelser, der styrker deres motorik.

Tilbage i lokalet med de flerfarvede skumgummimadrasser er stemmen til legene selv med i dagens anledning. Dansende med til lyden af sin egen stemme, er han tilfreds med modtagelsen i Børnehuset Fuglsang.

- Det er da enormt fedt. Det er ligesom at være opfinder, og så lige pludselig er der enormt mange, der bruger den clips eller den app, du har lavet, siger Thomas Fedder, stifter af Action Kids.

Fiskerne har siden nytår været tvunget til at betale mere for brændstof i Danmark, efter at der er indført en CO2-afgift.

Afgiften rammer ikke kystfiskeriet i samme grad som bundfiskeriet, fordi den fiskeriform kræver mindre brændstof.

Alligevel jubler de ikke blandt kystfiskerne - her vender mundvigene i øjeblikket nedad.

De kan nemlig ikke fiske tæt på kysten, fordi hollandske bomtrawlere har indtaget området.

Derfor må kystfiskere fra Thorup Strand bruge brændstof på at sejle fem til seks timer væk fra kysten for at fiske, og derfor mærker de også de højere brændstofpriser.

Det fortæller Thomas Højrup, der er formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug.

- De Thorup Strand-fiskere, der skal ud at fiske på revet, fordi bomtrawlerne har taget deres fangstpladser, får det hårdt, siger han.

Rammer kun danske fiskere

Generelt kan CO2-afgiften på brændstof dog være en håndsrækning til kystfiskeriet.

- Man laver jo en brændstofafgift for, at fiskeriet skal indrettes sådan, at der bruges mindre brændstof. Der er i dag ikke reelle alternativer til dieselmotorer, men alternativerne ligger i de fangstmetoder, man bruger, siger Thomas Højrup og uddyber:

- Der er folk, der sælger deres trawler, fordi det bliver for dyrt. Nogle går i stedet over til at fiske med mindre brændstofkrævende metoder, og det er den udvikling, man gerne vil fremme. Man fremmer det så via pisk mere end gulerod, og det er nok noget af det, kritikken går på.

Tidligere fiskede mange danske fiskere med snurrevod eller garn, men i dag er de fleste trawlfiskere.

Regeringen har indført afgiften for at sætte skub i den grønne omstilling af fiskerierhvervet, men ifølge Thomas Højrup opnår man ikke den fulde effekt, fordi CO2-afgiften på brændstof kun er et dansk tiltag.

Der er derfor eksempler på nordjyske fiskere, som nu tanker i Sverige, og de hollandske bomtrawlere fylder også tanken, inden de sejler hjemmefra, og de bliver dermed heller ikke ramt af den danske CO2-afgift.

- Hvis det skal have en effekt, der virker efter hensigten, så er det bedre, hvis det vedtages på EU-niveau, siger Thomas Højrup.