Diabetesforening advarer mod snyd med blodsukkermålere
'Vi oplever desværre i øjeblikket, at Diabetesforeningens logo bliver misbrugt på annoncer for glukosemåleinstrumenter af mærket Bikenda,' lyder det i et opslag på Facebook fra foreningen.
Annoncerne som der advares imod kører på Facebook, og i dem fremgår Diabetesforeningen logo sammen med CE-mærket.
'Diabetesforeningen har IKKE noget med Bikenda at gøre og kan ikke stå inde for produktet, de tilbyder, og de har IKKE fået godkendelse til at benytte vores logo til deres markedsføring. Det er misbrug af vores logo og den tillid, som ligger i vores navn.'
På nuværende tidspunkt findes der slet ikke et CE-godkendt produkt af denne type på markedet, da det er en teknologi, der er under udvikling, og at det indtil videre fortsat er nødvendigt at prikke sig selv i fingeren eller bruge en sensor til at måle sit blodsukker.