Hvis du ligesom de fleste andre savner at se lidt mere til solen, så kan du godt glæde dig.

Fredagen byder nemlig på solskin, særligt ud på eftermiddagen.

På trods af en solrig dag, ligger temperaturen i den lave ende. Fra morgenstunden kan temperaturen ligge omkring frysepunktet, hvorfor der også kan være rim på vejen.

Der er også risiko for tåge og dis i morgentimerne.

Ud på eftermiddagen bliver det for alvor et behageligt vejr. En eftermiddag med ikke særlig meget vind og temperaturer, der kommer op på 6-7 grader, der hvor det bliver varmest.

Men solen skulle gerne komme rigtig fint frem ude på eftermiddagen.

Ud på aftentimerne kommer der lidt flere skyer igen.

Du kan også tjekke Solvej Vindblæsts bud på dagens vejrudsigt eller tjekke vejret mere lokalt:

To områder nær den nordjyske kyst kan blive centrale i fremtidens klimaløsninger. I denne måned har Energistyrelsen nemlig åbnet for ansøgninger til at undersøge, om disse områder kan fungere som store underjordiske CO2-lagre.

Det drejer sig om områderne Jammerbugt og Lisa, der ligger omkring 20-40 kilometer ud for kysten i Jammerbugt og Thisted Kommune.

Metoden bliver ikke brugt i Danmark endnu, og derfor skal mulige risici undersøges grundigt, inden man pumper noget ned i den nordjyske undergrund.

Her kan du se GEUS' forklaring på CO2-lagring i undergrunden:

Fordelene er dog allerede kendte, for eksperter ved GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser For Danmark og Grønland, vurderer, at man ved underjordisk lagring kan opbevare, hvad der svarer til hele Danmarks CO2-udledning for flere 100 år.

- Vi kan godt nedsætte vores forbrug, det batter bare ikke nok i forhold til, at vi skal have styr på de her klimaændringer. Så på den skala er det her med at få det ned i undergrunden og få den væk fra hele CO2-regnskabet en rigtig, rigtig god idé, siger Nina Skaarup, der er statsgeolog hos GEUS.

Metoden er allerede brugt i Norge, men nu kan Nordjylland altså vise sig at have nogle gode, egnede områder til at få metoden i gang i Danmark.

Hør mere om projektet her:

I første omgang er der tale om en tilladelse til at undersøge, om områderne vil være egnede, men på Hanstholm Havn er de glade for, at der nu sker noget.

- Det har vi jo egentlig set frem til et stykke tid. Det er blevet udskudt et par gange. Så vi ser frem til, at de her udbud nu kommer til at løbe, så vi kan få vished om, hvem der skal undersøge de her områder. Vi kan se et kæmpe potentiale i det, siger havnechef Søren Kanne Zohnesen.

Hanstholm Havn håber at blive en vigtig spiller i at få fragtet og opbevaret gassen. Det vil ifølge havnechefen både betyde flere arbejdspladser og forretningsmuligheder for området

- Vi har hele pakken. Vi har plads. Sikkerhedsaspekterne er i orden, og vi er egentlig klar til at understøtte de her aktiviteter, siger Søren Kanne Zohnesen, der dog ved, at der kommer til at gå flere år, før projektet potentielt bliver en realitet.

Også hos Nordjyllands helt store udleder af CO2, Aalborg Portland, er de nordjyske muligheder en god nyhed.

- Det er essentielt. Altså hele forudsætningen for, at vi kan fange CO2, det er, at vi får lov at lagre den, og det er noget, vi holder rigtig meget øje med ikke kun on-shore, som vi arbejder med selv, men også near-shore, som nu kommer i udbud, og så er der også nogen, der arbejder med off-shore felter langt ude i Nordsøen. Vi er faktisk i dialog med dem alle sammen, siger Michael Lundgaard Thomsen, der er direktør for corporate affairs hos Aalborg Portland.

Risici?

Hos GEUS har de allerede lavet forundersøgelser af områderne, som i første omgang er fundet egnede til lagring, fordi undergrunden her består af materialer, som kan rumme og holde på gassen.

Der ligger dog et stykke arbejde forude for den eller de virksomheder, som vinder opgaven, i at afdække sandsynligheden for de risici, der er forbundet med at pumpe gas ned under jorden.

- Den største risiko er, hvis CO2'en ikke bliver nede i undergrunden. Hvis lerlaget ikke kan holde helt tæt, vil der måske kunne pible CO2 op i små dråber. Det vil være spild af tid og penge, men der er ikke nogen fare for noget, siger Nina Skaarup.

Materialet er derfor noget af det, der skal undersøges. En anden kendt risiko er ifølge statsgeologen, hvis man ikke gør det ordentligt, at der kan ske en øgning i mikrojordskælv. Det er dog noget, man holder øje med og vil fortsætte med at holde øje med så længe, der pumpes CO2 ned, så man kan stoppe lagringen, hvis der måles ændringer. Dermed bliver det ifølge Nina Skaarup ikke farligt.

Skal man være bekymret, hvis man bor i nærheden af et område, der måske skal CO2 ned i?

- Nej. Det mener jeg ikke, man behøver at være. Der er ingen tvivl om, at myndighederne vil kun tillade lagring af CO2, hvis det kan foregå fuldstændig forsvarligt, siger Nina Skaarup.

I den nuværende ansøgningsrunde er der foruden de to nordjyske placeringer også et tredje område ud for Thyborøn, Inez. Tidligere er der også åbnet for undersøgelser af tre andre områder på vand og tre områder på land.

Kommunen spiller ikke efter reglerne, men det er borgerne, der bliver efterladt på perronen.

Karina Ørum blev udsat for vold og overgreb som barn i Hirtshals - og derfor valgte kommunen at anbringe hende - væk fra hendes forældre. Hirtshals er senere blevet lagt sammen med Hjørring Kommune, som i et skriftligt svar ellers har udtalt til TV2 Nord:

’Hvis det er i relation til børnesager, så var reglerne på tidspunktet omkring kommunesammenlægningen, at kun anbringelsessager, principielle sager og sager på bestemte fødselsdatoer var undtaget kassation’, skriver Maj Skårhøj, direktør, Børn og Arbejdsmarked, Hjørring Kommune. 

Dokumenter kasseret

Men selv om Karina Ørum altså blev anbragt, smed den daværende Hirtshals Kommune alligevel flere af hendes sagsakter ud.

Det samme overgik Michelle Røge, som stod frem i dokumentaren 'Ingen Kære Kommune', der forleden blev vist på TV2.

På trods af adskillige underretninger og dokumentation for, at Michelle og hendes søster Nanna havde være udsat for omsorgssvigt, tabte hun en erstatningssag mod Hjørring Kommune på grund ad 'manglende beviser' – beviser, som kommunen altså delvist havde smidt ud.

Forfærdelig situation

Ifølge Sten Bønsing, professor og ekspert i forvaltningsret, Aalborg Universitet, er det borgeren, der taber selv om det er kommunen, der har begået en fejl:

 - Det er da et kæmpe problem og stiller borgeren i en forfærdelig situation. Det bliver jo enormt svært for en borger at løfte sådan en sag, hvis det materiale som burde ligge på ens sag er blevet kasseret, siger Sten Bønsing.

Han finder det helt urimeligt, at det derved kommer til at fremstå, som om, at kommunen i dette tilfælde har klaret frisag ved selv at have kasseret materialet.

Det nordjyske medlem af Folketingets socialudvalg, Theresa Berg Andersen (SF), mener ligeledes, at det burde være borgeren – og ikke kommunen, der havde en fordel, når vigtige sagsakter er blevet smidt ud:

 - Det er indlysende, at borgeren stilles retssikkerhedsmæssigt dårligere, når en kommune smider sagsakter ud. Sagen her er uacceptabel, fordi en kommune har pligt til at journalisere og gemme dokumenter. Det er tilsyneladende ikke sket, og det kan jeg som politiker ikke acceptere, siger Theresa Berg Andersen.

Hun håber, at Landsretten vil tage hensyn til, at den tidligere Hirtshals Kommune selv har smidt flere dokumenter væk i Michelle Røges sag – og at det vil komme borgeren og ikke kommunen til gode.

- Sagen her indikerer, at der har været noget galt i den gamle Hirtshals Kommune, så jeg håber, retfærdigheden sker fyldest. Vi må ind og se på, om flere kommuner har samme problem, for det lyder da mærkeligt, at sagsakter er blevet væk i flere sager. Det er totalt uacceptabelt, slutter Theresa Berg Andersen.

Fagforeningen Djøf har torsdag kåret de 60 personer over 60 år, der fortjener en særlig hyldest for et flot og langt arbejdsliv.

Lone Hansen, Dorthe Bertelsen, Kjeld Damgaard og Torben Mortensen, der arbejder i henholdsvis Aalborg, Nykøbing, Hjørring og Aalestrup, fremgår alle af Djøfs liste 'Bedst over 60'.

Lone Hansen er ekstern lektor ved juridisk institut på Aalborg Universitet og Syddansk Universitet og har undervist i over 20 år. Hun beskrives som altid nærværende, omfavnende og forbilledlig for både kollegaer og studerende.

Dorthe Bertelsen er stabschef i Morsø Kommune og beskrives som kulturbærer, tillidsvækkende og tryghedsskabende. Hun kan derudover bevare overblikket i udfordrende situationer.

Kjeld Damgaard er overlæge på Regionshospitalet i Hjørring, og er som 70-årig stadig aktiv som overlæge på en intensivafdeling. Han møder alle med et glimt i øjet og beskrives både som en stor kapacitet på arbejdspladsen og en inspirationskilde.

Torben Mortensen er teknisk projektleder i Gas Storage Denmark i Aalestrup. Han optimerer samarbejdet på arbejdspladsen, ved at have fokus på eksekvering og alle aktører. Det fremgår også, at han kan gennemskue helheden og forstå detaljerne i komplekse projekter.

Milliontab i omsætning og kundeflugt.

Netop det frygter mange produktionsvirksomheder samt folk inden for transport- og fiskeribranchen.

Det skyldes de afgifter, der er trådt i kraft per 1. januar 2025, som har været på dagsordenen det meste af det nye år. Hos Hanstholm Fiskeauktion, der er Danmarks førende, omsætter de for omkring en milliard kroner om året. I omegnen af 35.000 ton fisk bliver langet over disken, men det tal står til at ændre sig markant, hvis man spørger Jesper Kongsted, der er auktionsmester og ejer af Hanstholm Fiskeauktion.

- Jeg vil ikke blive forbavset, hvis vi på en auktion som vores, kommer til at miste et sted mellem 16 og 18.000 ton fisk på det her, siger han, inden han gør klart, at flere udenlandske fartøjer, som igennem mange år er kommet til Hanstholm, allerede har meddelt, at de fremover i stedet sejler til Skotland, Sverige eller Tyskland. For her slipper de for at betale den omdiskuteede afgift.

Arbejder på nyt udspil

Bliver det så grelt, som Jesper Kongsted spår, svinder omsætningen hurtigt ind med 3-400 millioner kroner årligt. Der kan dog være hjælp på vej til auktionshuset, som er udfordret af den nye CO2-afgift, som både danske og udenlandske fiskere er blevet pålagt, og som betyder, at fiskerne skal betale over to kroner ekstra per liter dieselbrændstof købt i Danmark.

Her udtaler minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen, sig i sagen.

Han fortæller, at afgiften blev indført på et tidspunkt, hvor man håbede, at fiskerne ville få bedre muligheder for at omstille sig. Han erkender dog, at det ikke er tilfældet på samme måde, som man ser det i landbruget.

- Det er ikke gået, som vi havde forventet. Jeg forstår til fulde fiskernes store frustration i øjeblikket, lyder det fra ministeren.

- Og det er også derfor, jeg arbejder stenhårdt på, at vi meget, meget snart kan komme med et samlet udspil for hele fiskerierhvervet. Jeg håber meget, at vi kan lave en stor aftale, som skaber nogle stabile, langsigtede rammer for dansk fiskeri. Det har fiskeriet om nogen fortjent.

Ifølge Jacob Jensen sidder regeringen og lægger sidste hånd på udspillet, som langt fra kun kommer til at handle om CO2-afgiften.