På overfladen så alt pænt ud, men ingen spurgte pigerne om, hvad der foregik i deres hjem

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Landet over kæmper flere hundrede børn for at stille deres kommune til ansvar for mistrivsel i barndommen.

Michelle Røge husker det stadig.

De gange, hvor hun og hendes lillesøster kiggede på deres forældre gennem nøglehullet i deres barndomshjem.

Hvordan kunne hun glemme det?

Hendes forældre og deres venner sad med sølvpapir, en lighter og så med det, som Michelle Røge kalder for ’det sorte stads’ ovenpå.

’Det sorte stads’ var rygeheroin.

På billeder fra Michelle Røges barndom kan man se spor af forældrenes misbrug i form af sølvpapir på sofabordet. Foto: Privatfoto

Præcis hvor gamle, hun og søsteren var, husker hun ikke.

For synet på den anden side af døren var så normalt for hendes barndom, at der ikke er noget specifikt tidspunkt, der skiller sig ud.

Forældrenes stof- og alkoholmisbrug var konstant og prægede hele familiens liv i starten af 00’erne. Især Michelle Røge og hendes lillesøster Nanna Røges små liv.

For med sig bragte det mistrivsel, psykisk og fysisk vold – og i dag psykiske traumer for især den ene søster.

Det bragte også et væld af underretninger til kommunen fra alle kanter med sig, der råbte på, at de to piger skulle fjernes fra hjemmet.

Men kommunen tog aldrig en snak med pigerne.

Sagen sætter stadig spor i dag, hvor storesøster Michelle Røge er gået rettens vej.

Hun vil have Hjørring Kommune til at betale en erstatning på 300.000 kroner for brud på deres menneskerettigheder.

Men hvordan gør man det, hvis den vigtige dokumentation aldrig er blevet lavet eller blot forsvundet?

Skjuler de åbne sår

Når man i dag møder Michelle Røge, er der ingen tegn på, at noget er eller har været galt.

En hjemlig fornemmelse rammer med det samme, man træder ind ad døren i hendes hus i Hjørring.

- Jeg har kun lige ryddet op for din skyld, forsikrer Michelle Røge.

Men hjemmet har nu alligevel en aura af både orden og hygge. Gode omgivelser for hendes familie med mand og to børn på tre og fem år.

Faste måltider med familien omkring køkkenbordet er noget helt nyt i Michelle Røges liv. Foto: TV 2

Nej, der virker ikke til at være noget galt her, og sådan vil hun også gerne have det.

- Jeg prøver på at give mine børn en tryg opvækst, for det har jeg ikke selv haft, siger Michelle Røge.

Selvom hun i dag får hverdagen til at fungere for hendes familie, så er der stadig åbne sår i forhold til hendes barndom.

Det kommer frem i dokumentaren ’Ingen kære kommune’.

Michelle Røge kæmper for at få en anerkendelse af, at Hjørring Kommune ikke levede op til sit ansvar i starten og midten af 00'erne. Foto: Kasper Søby / TV 2

Her fortæller Michelle Røge og hendes lillesøster Nanna Røge om deres opvækst i Hirtshals i slutningen af 90’erne og starten af 00’erne.

Om den fysiske og psykiske vold, der fulgte med forældrenes misbrug. Om det liv med enorme svigt, der fulgte med.

Michelle Røge mener, at meget kunne være undgået, hvis Hjørring Kommune havde reageret anderledes på de utallige underretninger, der kom på de to piger.

Men det gjorde de ikke.

Forsvundne underretninger

Den første underretning, der findes i Michelle Røges sag, stammer fra 2005, hvor hun var ni år og gik i 3. klasse.

Den gik på, at Michelle Røges mor dagligt indtog rygeheroin.

Efter samtale med forældrene og lærere på skolen, valgte Hjørring Kommune ikke at gøre yderligere.

Hvordan kommunen tidligere end 2005 er blevet gjort bekendt med pigernes miserable opvækst, står hen i det uvisse.

De dokumenter, der tidligere havde været i sagen, er nemlig forsvundet.

Det kom frem da byretten i efteråret behandlede Michelle Røges erstatningssag.

Ifølge Hjørring Kommune var der gjort meget for at genskabe de 20-25 år gamle sagsakter, der måske kunne have kastet lys på kommunens indsats i Michelle Røges barndom. Men det lykkedes ikke.

Fra 2005 kom underretningerne jævnligt fra mange forskellige kanter – 14 underretninger i alt.

De førte til enkelte besøg i familiens hjem, hvor alt så pænt ud på overfladen, men ingen i kommunen talte med hverken Michelle Røge eller hendes lillesøster.

Lussinger og låste døre

Havde kommunen rent faktisk snakket med pigerne, kunne Michelle Røge have fortalt dem om det liv, hun og søsteren levede.

- Vi fik jo både lussinger, fik taget kvælertag og blev smidt rundt med. Det var vores mor, der slog, fortæller Michelle Røge

- Vores far stod mere for den psykiske vold, men også sammen med hende. Han kunne godt være voldelig, men det var mere over for andre, siger hun.

Michelle Røges far var glad for at tage billeder og filme, da hun og hendes lillesøster var små. Så i dag findes der mange billeder og videoptagelser af pigerne. Foto: Privatfoto

Begge forældre er døde i dag og kan ikke forelægges anklagerne om den fysiske og psykiske vold.

Men Michelle Røge kunne også have fortalt kommunen om, hvordan hun efter skole ofte kom hjem til en lukket og låst dør.

Så måtte den lille pige sidde på hug foran døren i opgangen og forsøge at råbe sin mor op gennem brevsprækken.

- Jeg råbte ikke så højt, for vi boede i lejlighed, og jeg ville ikke forstyrre de andre. Men jeg husker ikke, at vi nogensinde kom ind, når døren var låst. Så var det bare at prøve senere.

I dokumentaren 'Ingen kære kommune' besøger Michelle Røge den opgang, hvor hun utallige gange forgæves har banket på sin egen dør for at komme ind. Foto: TV 2

På den anden side lå hendes mor som regel og sov en brandert ud eller var væk i en narkodøs.

Eller der kunne være en mand på besøg.

- Hun var sammen med rigtig mange mænd med det formål, at hun skulle have noget for det. Ikke nødvendigvis penge, men stoffer eller noget i den retning. Der var rigtig mange mænd i vores hjem.

Men Michelle Røge fik aldrig chancen for at fortælle nogen af de ting til kommunen.

For ingen spurgte.

Flere hundrede sager

I dag kæmper Michelle Røge for at få Hjørring Kommune til at tage ansvar for det, der skete dengang.

Den kamp har TV 2 fulgt i dokumentaren ’Ingen kære kommune’.

Helt præcist har Michelle Røge sagsøgt Hjørring Kommune for ikke at have beskyttet hende mod umenneskelig og nedværdigende behandling.

Det var en stor beslutning for Michelle Røge at åbne sagen mod Hjørring Kommune. Især fordi hun ikke vil gøre dem i familien, der havde lagt det hele bag sig, kede af det. Foto: TV 2

Men da sagen var for byretten i efteråret 2024, fik sagen et helt andet udfald, end Michelle Røge havde håbet.

Hjørring Kommune blev frikendt.

Retten fandt, at Michelle Røge havde levet under særdeles vanskelige forhold i sit hjem, og at det forstyrrede hendes udvikling og liv.

Men forholdene var ikke af ”så alvorlig og graverende karakter”, at hendes menneskerettigheder var blevet krænket, sagde retten.

Begge forældre er i dag døde. Ifølge Michelle Røge døde de som følge af det misbrug, de havde haft i årtier. Foto: TV 2

Michelle Røge er dog langt fra den eneste, der kæmper for at få kommunen til at betale erstatning for de svigt, de har oplevet i barndommen.

Børns Vilkår oplyser til TV 2, at man per 1. januar 2025 er bekendt med 255 igangværende erstatningssager.

Men at kampen mod kommunerne også er svær, viser samme analyse fra Børns Vilkår.

Ud af 549 afsluttede erstatningssager i perioden fra 2013-2024, er kun hver tiende - 62 sager – endt med en erstatning.

- Ikke mine forældres skyld

Selvom en erstatning på 300.000 kroner til Michelle Røge ville være et lille plaster på et meget stort sår, er det for hende langt fra penge, det handler om.

- Det er mere det, at nogen erkender, at der er blevet begået fejl. At de for eksempel aldrig har talt med Nanna og mig. En erkendelse af, at der er ikke nogen, der har gjort noget dengang, siger hun.

De to søstre har deres bedsteforældre at takke for, at det ikke gik værre, end det gjorde. Pigerne var ofte hjemme hos dem, og lillesøster Nanna Røge boede der i længere perioder. Foto: Privatfoto

Og når hun i retten får at vide, at hun ikke har haft det svært nok til at få erstatning, så kan hun slet ikke komme i tanker om, hvordan det kunne have været værre.

- Altså, hvor ligger grænsen så? For hvis man uden konsekvenser kan byde børn så meget, som vi har oplevet, så kommer mange børn til at lide fremover, siger hun.

Og selvom det essentielt er forældrene, der har udsat pigerne for mistrivslen, så er det ikke dem, hun er sur på, fortæller hun:

- Jeg hader ikke mine forældre. De har gjort det bedste med de ressourcer, de har haft. Jeg er bare megaked af, at der ikke har været nogen, der har grebet både dem, mig om min søster.

- Jeg er rasende på kommunen, understreger hun.

En knækket tand

For Michelle Røge tog det lang tid at slippe væk hjemmefra.

Dråben ramte bægeret, da Michelle Røge en nat forsøgte at gå imellem hendes meget berusede forældre, der var oppe at toppes.

Hun blev ved et uheld ramt af et slag fra sin far, der knækkede hendes fortand.

Nordjyllands Politi tog dette billede af Michelle Røge efter episoden med slaget fra hendes far. Foto: Nordjyllands Politi

Den episode er dokumenteret i Michelle Røges sag, men faren blev aldrig sigtet for at have slået sin datter, da politiet betragtede det som et uheld.

Herefter traf Michelle Røge en beslutning.

- Jeg ville væk, så jeg efterspurgte selv efterskolen. Ingen gjorde noget. Min søster nåede at bo hos vores bedsteforældre i et helt år, inden der var nogen, der fik lavet en anbringelse, fortæller hun.

Efterskolen var et roligt og trygt sted for Michelle Røge at komme til. Det helt modsatte end af der, hvor hun var vokset op. Foto: Privatfoto

Michelle Røge endte med at få tre år på en efterskole betalt af Hjørring Kommune.

Og det reddede hende i første omgang.

Lillesøsteren

For Michelle Røges lillesøster har traumerne sat sig værre end hos Michelle Røges.

Meget værre.

Nanna Røge har Post Traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD)og autisme og er meget ofte indlagt på psykiatrisk afdeling, da hun kæmper med spiseforstyrrelse, angst, depression og selvskade.

Nanna Røge (tv.) er i dag førtidspensionist og bor på et bosted. Foto: TV 2

Episode på episode fra barndommen har betydet, at hun i dag ikke fungerer. Episoder som dengang, hvor moren jagtede hende med en hammer.

Episoder, som Michelle Røge i dag forsøger at romantisere. Selvom hun tydeligt husker episoden med hammeren.

- Mor gjorde nok det med hammeren i afmagt, siger hun nærmest undskyldende på morens vegne.

Især lillesøsteren Nanna Røge var den, det gik værst ud over, når moren blev sur og slog.

Men selvom hun ikke er indlagt med psykiske lidelser som sin søster, så betyder det ikke, at Michelle Røge ikke har mén.

- Lige nu er jeg sygemeldt. Jeg har perioder, der er ekstra hårde for mig. Jeg kæmper meget med negative tanker, fortæller Michelle Røge.

Et kærligt hjem

I dag er en del af Michelle Røges taktik at vende hendes dårlige barndom til noget godt.

- Jeg prøver at sige til mig selv, at det er godt, at jeg i dag for eksempel er så opmærksom på andres følelser. Og at jeg er så god til at læse et rum, siger hun.

- Det var noget, jeg lærte dengang.

Smilet har altid været der. Men i dag er der lidt mere at smile over for Michelle Røge, der mod alle odds har fået sin egen kernefamilie. Foto: Kasper Søby / TV 2

For Michelle Røge fik det også stor betydning at møde sin mand, Mads.

- Han viste mig, hvordan man er et almindeligt menneske. Hvordan man kan stå op hver morgen og tage på arbejde og have struktur i hverdagen. Så jeg spejlede mig i ham, fortæller Michelle Røge.

Derfor er hun i dag også et helt andet sted, end hvor hun i mange år troede, hun skulle være.

Et godt sted, i et kærligt hjem, med en familie, hvor alle har det godt. Det hjem, hun ikke selv havde som barn.

-

Michelle Røge har anket sagen mod Hjørring Kommune til landsretten.

Hjørring Kommune har ikke ønsket at stille op til interview om Michelle Røges erstatningssag, men skriver i et skriftligt svar:

“Det er ulykkeligt, at Michelle og hendes søster ikke har oplevet den tryghed og omsorg i deres opvækst, som alle børn har brug for og krav på. Som kommune skal vi til enhver tid gøre vores bedste for at tage hånd om børn og unges trivsel og tryghed.

Vi arbejder hele tiden på at sikre den rette balance, så vi tilgodeser det enkelte barns behov bedst muligt samtidig med at særligt barnet, men også hele familien føler sig set og hørt.”

-

Se ’Ingen kære kommune’ på TV 2 onsdag 15. januar klokken 20.00 eller nu på TV 2 Play.


Brønderslev-mysteriet: Det regner med rundstykker?

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Udtrykket 'det går som varmt brød' er nærmest blevet virkeliggjort i den nordjyske by, hvor rundstykker tirsdag lå fordelt rundt på fortove i byen.

'Hele vejen på Bredgade, og op til McDonald's er der rundstykker på vejen - Jeg kan være i tvivl om, der er en rundstykke-invasion, måske'

'Der er også franskbrød og rundstykker i Algade'

'Der lå også hen af Dannebrogsgade'

'Jeg så nogle rundstykker på Frederiksgade i morges ved 6-tiden'

Sådan lyder det fra borgere i Brønderslev i kommentarerne til et Facebook-opslag tirsdag, hvor en lokal borger undrer sig over, hvorfor der er spredt rundstykker på gader og stræder i centrum af Brønderslev.

Men er der tale om en reel rundstykke-invasion? Nej, sandsynligvis ikke, men bagerbrødet har tydeligvis fundet sin vej rundt i den nordjyske by.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Hvem er 'bag'manden?

Spørgsmålet er bare, hvem der står bag? Det kom der også en række humoristiske bud på online:

'Det er Krumme'

'Demonstration måske?'

Den mystiske rundstykke-omdeler er dog fortsat ukendt, men kilden til krummen er TV2 Nord muligvis kommet frem til.

TV2 Nord har været i kontakt med en af byens erhvervsdrivende, der i denne sammenhæng ikke vil identificeres.

Vedkommende mener, at bagerbrødet, der ligger spredt udover byen i bedste Hans og Grethe-stil, ligner det bagerbrød, der bliver solgt i vedkommendes butik.

Personen afviser dog klart, at de skulle stå bag spredningen af de mystiske brød i byen.

Hvis du kender mere til rundstykke-mysteriet, skriv da gerne ind til os.

Har du et tip?

Denne historie er blevet til på baggrund af et tip fra en bruger.

Hvis du kender til bagmanden, så send os gerne en mail.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aktionen er sket i samarbejde med Skattestyrelsen, NSK, Østjyllands Politi samt Midt- og Vestjyllands Politi.

Nordjyllands Politi har onsdag ransaget fem adresser i Nordjylland, fordi de mistænker, at der er sket moms- og skatteunddragelse i en større nordjysk virksomhed.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Formålet med ransagningsaktionen har været at finde beviser, der skal danne grundlag for den videre efterforskning i sagen.

- I forbindelse med vores ransagningsaktionen blev en 54-årig mand kortvarigt anholdt, sigtet og afhørt til sagen, men den pågældende er nu blevet løsladt igen, siger vicepolitiinspektør Frank Olsen.

Men det er ikke den eneste politikreds, hvor ordensmagten har banket på døre. I alt ti adresser i Østjylland samt Midt- og Vestjylland er onsdag blevet ransaget.

Politiet er blevet opmærksomme på sagen efter en henvendelse fra Skattestyrelsen, og derfor bliver den videre efterforskning og undersøgelse foretages i et tæt samarbejde med styrelsen.

Nordjyllands Politi siger videre, at de af hensynet til at beskytte det igangværende efterforskningsarbejde og den almindelige tavshedspligt ikke kan udtale sig yderligere om sagen.


Aldrig sket før: Copenhagen Fashion Week kommer til Aalborg

Foto: Rasmus Weng Karlsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Eventet skal skabe opmærksomhed fra førende medier og influencere.

For første gang nogensinde skal de store danske modebrands nye kollektioner vises frem vest for Storebælt.

Den anerkendte danske designer Stine Goya, står bag et eksklusivt modeshow, der skal afholdes på Kunsten i Aalborg som en del af Copenhagen Fashion Week.

Det bliver dog ikke alle og enhver, der får lov til at sidde med på forreste række.

Det eksklusive modeshow er ikke åbent for offentligheden. I stedet er det 50 særligt inviterede gæster fra modeverdenen, der får lov til at overvære showet. Blandt dem er repræsentanter fra nogle af verdens største modeblade som Vogue, Harper’s Bazaar, i-D og WWD. Også dansk modepresse og andre profiler fra livsstil, mode og kunst vil være til stede.

Museets direktør, Lasse Andersson håber, at det kan skabe øget opmærksomhed omkring Aalborg som kulturel destination.

- Vi håber selvfølgelig, at der kommer de her store internationale modeprofiler, det gør, at de får øjnene op for Museet og Aalborg som by. Mange af dem kender måske kun København, siger han.

Fokus på kunst og kultur

Baggrunden for samarbejdet mellem Stine Goya og Kunsten er en aktuel udstilling, som designeren har kurateret på museet. Det har ført til, at Stine Goyas modebrand har valgt at bruge museet som venue for Copenhagen Fashion Week, der afholdes fra den 27. til 31. januar.

- Det er virkelig en unik mulighed, som det her samarbejde har ført med sig, fortæller Lasse Andersson.

Fredag den 31. januar bliver de inviterede gæster fløjet til Aalborg for at deltage i modeshowet. Showet bliver en del af udstillingen og skaber et unikt samspil mellem kunst og mode.

- Alle de her store medier, som er toneangivende , det kan være svært at fange deres opmærksomhed. Det kræver virkelig, at man har noget, der er unikt, for de forholder sig til hele verden, lyder det fra museumsdirektøren.

Aalborg på verdenskortet

Kunsten har desuden været i dialog med Destination Nord for at få materiale om Aalborg og Nordjylland, som skal gøre gæsterne nysgerrige og give dem lyst til at vende tilbage.

- Vi håber, at de bliver opmærksomme på at udfordre andre dele af Danmark og især Aalborg, og at de får lyst til at komme tilbage og udforske mere af byens arkitektur og kulturliv, siger Lasse Anderson og fortsætter:

- Det er fedt at få muligheden for at forene mode og kunst, siger han.

Også Aalborg Kommune støtter eventet med 50.000 kroner, der blandt andet skal bruges til lys på Kunsten og Aalborg Tårnet i forbindelse med eventet.


Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Berdskabsministeren flankeret af to beredskabsordførere valgt i landsdelen, Lise Bech (DD) og Carsten Bach (LA).

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Da en ny beredskabsaftale onsdag formiddag blev præsenteret, var der skulderklap til ministeren på området. Til gengæld var der kritik af regeringen og statsministeren.

Som TV MIDTVEST allerede tirsdag kunne erfare, blev en ny beredskabsaftale onsdag formiddag præsenteret.

I centrum var Torsten Schack Pedersen, minister for Samfundssikkerhed og Beredskab – venstremand og valgt i Thisted-kredsen.

- Jeg er rigtig glad for, vi i dag kan præsentere en ny beredskabsaftale for Danmark – som fortsat skal være et trygt og sikkert land, sagde han ved et ’doorstep’ i sit ministerium.

608 millioner kroner vil de næste to år blive brugt på at skrue op for især det statslige beredskab med blandt andet nyt udstyr, mere uddannelse og øget cybersikkerhed.

Derudover vil der skulle bruges 183 millioner kroner på såkaldt varige årlige udgifter til og med 2033.

Traditionen tro fik de involverede partier i aften – hvilket er samtlige i Folketinget minus Enhedslisten og Alternativet – mulighed for at sige ord i forbindelse med præsentationen.

- Det er en fin start, men jo ikke i nærheden af at være nok, sagde Carsten Bach, beredskabsordfører for Liberal Alliance og valgt til Folketinget i Vestjyllands Storkreds.

- Når det er sagt, så vil jeg gerne rose Torsten Schack personligt for at drible denne bold i mål på nogenlunde rimelig vis - og på baggrund af et meget, meget håbløst oplæg fra regeringsledelsen. Vi så så sent som i går statsministeren have en meget hård kriseretorik om nogle af de ting, som faktisk ikke står i pakken her – som vi ikke har haft mulighed for at forhandle, pointerede Carsten Bach.

Det indeholder beredskabsaftalen

  1. Beredskabsstyrelsen tilføres mere uniformeret personale til blandt andet at kunne assistere kommunale beredskaber ved "komplekse og voldsomme vejrhændelser".

  2. Akutte udfordringer i Beredskabsstyrelsens bygninger og faciliteter skal udbedres "på kort sigt".

  3. Der skal investeres i "specialiseret klimamateriel", som kan assistere de kommunale beredskaber ved voldsomme vejrhændelser.

  4. Der skal tilføres yderligere 50 værnepligtige på beredskabsområdet fra 2027.

  5. De kemiske og nukleare ekspertberedskaber skal styrkes.

  6. Der skal afholdes flere tværgående øvelser, som modsvarer "det komplekse trussels- og risikobillede".

  7. Ventetiden på lederuddannelser i beredskabet skal nedbringes.

  8. Der skal forberedes en oprettelse af en erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse.

  9. Den borgerrettede beredskabs- og krisekommunikation skal styrkes gennem kampagner, kurser og lignende.

  10. Rådgivning af kommuner, myndigheder og virksomheder skal opprioriteres.

  11. Kapaciteten til at behandle beredskabsfaglige godkendelser skal øges.

  12. To EU-direktiver om cybersikkerhed skal implementeres.

  13. Der skal udarbejdes en ny national strategi for cyber- og informationssikkerhed.

  14. Den strategiske indsats for at styrke cybersikkerheden skal løftes.

Kilde: Aftale om beredskabsområdet 2025-2026

En af de tvister, der har været i et langstrakt og også bøvlet forhandlingsforløb, har været, om også de kommunale beredskaber skulle være end del af aftaleteksten – eller om den kun skulle omhandle det nationale beredskab i skikkelse af Beredskabsstyrelsen.

Især Danmarksdemokraterne har ønsket det første – at aftalen skulle indeholde både og.

- Det er en fin lille aftale til at begynde med, sagde Lise Bech (DD) i ved onsdagens ’doorstep’ i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.

- Vi kunne godt have tænkt os, at der var blevet kigget mere på det kommunale beredskab, understregede Danmarksdemokraternes beredskabsordfører, der ligesom ministeren er valgt til Folketinget i Thisted-kredsen.

- Det er jo det kommunale beredskab, der er derude. Det er det, som er borgernært. Og så er det det statslige beredskab, som assisterer – det, der kommer, når det virkelig er alvorligt, sagde Lise Bech.

Beredskabsministeren har tidligere forsvaret sig med, at opgaven med at udarbejde en ny aftale netop var at tilgodese det nationale beredskab – ikke det kommunale.


Britha savnede hjælp, da hendes mor blev dræbt: - Har ydet rovdrift på mig selv

Foto: Daniel Mikkelsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hvert år bliver der i gennemsnit begået 45 drab i Danmark. Efter hvert drab står pårørende og vidner tilbage med et behov for at få hjælp.

Der var ingen hjælp at hente, da det værst tænkelige skete.

Den oplevelse sad familien til Inger Kristensen, der i 2018 blev dræbt af en mandlig bekendt i Frederikshavn, med.

- Jeg glemte mig selv i det her. Havde der været en, der havde sagt, at 'nu skal I høre her, nu gør vi sådan her', og havde taget hånd om alle os på én gang, så var der ikke nogen, der skulle give mere af sig selv, end vi egentlig havde. Jeg har på en eller anden måde ydet rovdrift på mig selv, siger Inger Kristensens datter Britha Ørskov Christiansen.

Hvordan var det, da det gik op for jer, at der kommer ikke nogen og hjælper?

- Det var jo enormt frustrerende. Vi skældte ud, og jeg ringede til min egen læge og skældte ham ud, og han beklagede på det dybeste, fordi han jo kendte min mor og også var i chok. Og han sagde faktisk, at han kunne komme ud og kigge til os, men det var ikke det, jeg havde behov for. Jeg havde behov for en, der fagnede mig der, hvor jeg var, siger Britha Ørskov Christiansen.

'For tilfældigt'

Inger Kristensens svigersøn Peter Dronninglund er enig i, at familien følte sig svigtet.

- Det er jo rimelig skræmmende, at i et velfærdssamfund som vores, er der ikke nogen, der har tænkt de tanker - specielt med alle de tragiske sager, der nu er, uanset om det er drab eller ulykker, så er der ikke lavet en guideline. Der var ikke så meget som en hjemmeside, eller noget som helst, siger han.

Efter drabet på Inger Kristensen indførte Region Nordjylland i 2019 hjælp til pårørende og vidner gennem det psykosociale beredskab. Men det er stadig for tilfældigt, hvilken hjælp der bliver tilbudt. Det mener forskerne bag et nyt projekt.

- Vi skal have talt med så mange som overhovedet muligt, som også repræsenterer forskelligartede situationer og livsvilkår, siger psykolog Christina Mohr Jensen, som er tilknyttet det psykosociale beredskab i psykiatrien i Region Nordjylland.

Mangler viden

Hun er derfor i gang med at forske i, hvad pårørende kan have brug for. Projektet laves i et samarbejde mellem psykiatrien i Region Nordjylland og Aalborg Universitet.

- Jo mere, vi har undersøgt det her område, og med Christinas erfaringer også, er jeg blevet klar over, hvor mange huller i osten, der faktisk er på det her område, siger projektleder Helena Palsgaard Nielsen, som er psykolog og Ph.D.-studerende.

Er du overrasket over, at det er et område, der er så dårligt undersøgt?

- Ja, det må jeg sige. Det kom noget bag på mig. Vi sammenligner os ofte med de andre nordiske lande, og helt generelt er der meget lidt viden om det her område. Og også derfor er det så vigtigt, at det kommer i en dansk kontekst, siger Helena Palsgaard Nielsen.

Næste skridt er nu at få skabt kontakt til så mange pårørende som muligt.

- Det er jo med henblik på at give dem en stemme i forhold til, hvad har de af behov, eller hvad havde de af behov, hvad kunne de tænke sig i forhold til fremtidig hjælp. Hvordan kan vi hjælpe nogen, der står i den her situation i fremtiden? Hvordan gør vi det bedst?, siger Helena Palsgaard Nielsen.

Projektet skal ende med en konkret handlingsplan, der kan bredes ud til hele landet.

- Det fortjener de her familier, siger Christina Mohr Jensen.

Projektet skal være færdigt i 2027.