Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nu har Signe fundet løsningen, der skal redde havet fra farlige plastikkugler

Kloden er kun til låns, så vi bør passe på den, mener 43-årige Signe Simonsen, der stiftede miljøorganisationen Race For Oceans Foundations i 2019. Video: Brian Borch Daugaard

En livslang kærlighed til havet giver Signe Simonsen fra Løkken styrken til at kæmpe for miljøet, selv når modstanden er værst.

Mød Signe Simonsen i denne uges udgave af Indblik. Du kan se programmet i playeren over artiklen eller i forlængelse af nyhederne onsdag aften. Du finder alle afsnit af Indblik på tv2nord.dk/indblik.

De ligner smukke perler i alskens farver, som de ligger dér i sandet.

Men de bittesmå plastikkugler kaldet plast-pellets risikerer at dræbe livet i havene og gøre mennesker syge.

- Man har fundet bittesmå stykker plast i lungevævet, hjernen og i mænds sædceller, og forskerne frygter, at for meget mikroplast i vores system er skadeligt for vores kroppe, forklarer stifteren af den Løkken-baserede non-profit organisation Race for Oceans Foundation, Signe Simonsen.

I de omkring 60 år, man har brugt plast-pellets i industrien, har man ikke haft løsninger til at samle dem op – andet end den langsommelige og dyre proces med håndkraft.

Før nu.

Sådan ser de små plast-pellets ud, når de ligger på strande og i have verden over. Foto:Pia Beltoft

I et tæt samarbejde med Aarhus-virksomheden Trifork, der specialiserer sig i kunstig intelligens, har Signe Simonsen udarbejdet verdens første robot, der kan opsamle plast-pellets på stranden.

- På grund af min uddannelse som officer, er jeg meget interesseret i teknologi, robotter og droner – al kunstig intelligens. Så herfra fik jeg ideen til at lave fremtidens opsamlingsløsning. For vi er nødt til at tænke nyt, så vi kan hjælpe vores børn og børnebørn med at få samlet dem op, lyder baggrunden for den revolutionerende opfindelse.

Beach roveren, som Signe Simonsen har dømt den lille robot, opsamler mange flere af de små plastikkugler, end et menneske nogensinde vil kunne evne gennem et helt liv. Og så er den ”bæredygtig”.

Signe Simonsen samler affald op på de danske strande året rundt - uanset vejret. Foto: TV2 Nord Foto: Jonathan Kjær Troelsen / TV2 Nord

- Det er ikke den hurtigste og billigste løsning, men den løsning, der er bedst for biodiversiteten, og det er en ny måde at tænke på. At skrælle et helt sandlag af stranden og ryste det til sidst, forstyrrer biodiversitet, vi ellers forsøger at passe på, forklarer hun.

Signe Simonsen har endnu ikke en præcis dato for, hvornår beach roveren kan være i gang på for eksempel Løkken og Blokhus strand, men ambitionen fem år ude i fremtiden er klar:

- Jeg håber på, at robotten har afdækket hvor stort problemet med de bittesmå stykker plastik på verdens strande rent faktisk er - og er godt i gang med at løse det.

I sidste ende er det med til at påvirke folks adfærd, for det er jo vores forbrug, der ligger ude på strandene.

Signe Simonsen, stifter, Race for Oceans Foundation

Havdyr viklet ind i plastik

Signe Simonsen har set konsekvenserne af vores stigende forbrug og manglende påpasselighed med naturen med sine egne øjne.

Som udsendt projektleder under genopbygningen af et krigshærget Irak i 2005, så hun, hvordan affaldet hobede sig op i floder, søer og grøftekanter.

Svineriet var heller ikke just bedre, da hun som første danske kvinde løb maraton under ekstreme forhold i alle syv verdensdele fra 2012-2016.

Også under havoverfladen i Thailand flød det ligeledes med affald, da hun foretog ni dyk under et ophold i landet.

- Alle steder, jeg kom hen, så jeg plastik ligge de forkerte steder i naturen og havdyr viklet ind i plastik, fortæller den 43-årige, der herefter besluttede at opstarte Race for Oceans Foundation og kæmpe for Verdensmål nummer 14: Livet i havet.

Her kan du følge Signe Simonsen under en af sine mange strandrensninger på Løkken Strand. Video: Mie Mølbak

I forsøget på at redde havene – og ændre tankegangen hos dig og mig.

- Jo flere, der ser mig og organisationen aktivt handle på udfordringen, jo flere er jeg med til at motivere og inspirere. I sidste ende er det med til at påvirke folks adfærd, for det er jo vores forbrug, der ligger ude på strandene.

Kærligheden til havet

Hjemme i privaten tænker Signe Simonsen meget over sit eget forbrug, og hvordan hun bruger sine egne penge. Særligt i forhold til tøj og nips.

- Bukserne her er otte år gamle. De er mega behagelige at have på, og de har ikke været repareret på noget tidspunkt endnu. Min trøje er fem år gammel, så jeg forsøger at passe på mine ting, så kan holde længe.

For det er kærligheden til havet, der driver hende. Havet, der ifølge hende er det lavest prioriterede, når det handler om at uddele støtte til miljøprojekter.

- Der opstår en magi, når man kommer ud til stranden. Der er nogle andre lyde derude, og der er en anden luft. Og når jeg dykker, får jeg set, hvem der egentlig bor dernede, og det er enormt fascinerende. Det ville jeg ønske, at alle mennesker fik lov at prøve, siger hun – og fortsætter:

- Jeg kan ikke leve uden naturen – den er en del af mig, og den betyder alt for mig.

Forelsket i naturen

Race for Oceans arrangerer flere gange årligt strandrensninger, hvor flere hundrede mennesker samler skrald ind på strandene.

Skrald, der er skyllet op efter at være tabt i havet. I det hav, som Signe Simonsen siden barnsben har tabt sit hjerte til, og som hun nu forsøger at ”smitte” børn og unge med.

Hos Race for Oceans Foundation benytter medarbejderne sig også selv af bæredygtigt tøj og tasker. Bukserne, som Signe Simonsen har på, er otte år gamle og genbrugt hundredevis af gange. Foto: Brian Borch Daugaard

- Jeg er drevet af kærligheden til havet og dét, jeg gerne vil give videre til næste generation. Og det er hele min drivkraft i mit arbejde med Race for Oceans.

For få dage siden havde hun elever fra 4.-6. klasse fra Løkken Skole med til Furby for at holde foredrag og efterfølgende samle de små plast-pellets inden.

Kun én ud af 40 elever vidste, hvad plast-pellets er. Men det ændrede sig på få timer.

- Når de har siddet på hug og med to-finger-systemet samlet de små plastikkugler op, og så bagefter kommer hen til mig og siger: ”Det var ret fedt – det gad jeg godt gøre igen sammen med mine veninder”. Så er det en inspiration, der viser mig, at dét, vi gør, har en effekt, fortæller hun begejstret.

Hun beder også altid eleverne, hun har med på stranden, lukke øjnene og bare lytte til havet i ét minut.

- Vi skal have genvækket kærligheden til havet, for vi er fuldstændig afhængige af, at havet og dets processer fungerer, for det genererer hovedparten af den ilt, vi står og trækker ind i hvert åndedrag, hver dag, siger Signe Simonsen.

Og så er der jo det store spørgsmål, som vi nok alle stiller os selv engang imellem: Er der håb for miljøet i fremtiden?

- Det bliver jeg i hvert fald nødt til at tro på, der er. Hvis der ikke er det, så er vi her jo faktisk heller ikke, for vi er dybt afhængige af den natur, som vi er en del af. I princippet er vi jo egentlig bare på besøg.

Mød Signe Simonsen i denne uges udgave af Indblik. Du kan se programmet i playeren over artiklen eller i forlængelse af Nyhederne onsdag aften. Du finder alle afsnit af Indblik på tv2nord.dk/indblik


Borgers tip gav pote: 21-årig mand dømt for indbrud i 22 varebiler

Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Genrebillede.

Den 21-årige blev fremstillet i et grundlovsforhør, men endte med at få en straksdom.

En 21-årig mand er den onsdag blevet idømt otte måneders ubetinget fængsel for indbrud i 22 varebiler, hvor han har stjålet kostbart værktøj.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Alle indbrud blev begået i den forgangne weekend i Thy og på Mors, som TV2 Nord tidligere har omtalt.

Retsmødet ved retten i Holstebro begyndte onsdag morgen som et grundlovsforhør, men da den 21-årige kunne erkende de forhold, som anklagemyndigheden lagde frem i retten, endte manden med at få en straksdom.

- Jeg er tilfreds med dommen. Vi ser alvorligt på den her type kriminalitet, og det, synes jeg, dommen er et udtryk for, at retten også gør, siger anklagerfuldmægtig fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi Nicolai Vestergaard Soelberg.

Borgers tip gav pote

Det var et tip fra en borger, der ledte efterforskerne fra lokalpolitiet i Thisted på sporet i sagen. Derfor kunne politiet tirsdag klokken 09.30 anholde manden.

Under et af indbruddene blev den 21-årige opdaget af ejeren af varebilen, hvilket resulterede i, at den 21-årige truede ejeren med vold. 

På en adresse fandt politiet desuden også koster fra indbrud i varebiler.

Medgerningsmænd fortsat på fri fod

Det er politiets formodning, at der fortsat er medgerningsmænd på fri fod, derfor fortsætter efterforskningen i sagen.

- Derfor har vi heller ikke yderligere kommentarer til sagen. Dog vil jeg gerne sige, at vi nu også kommer til at arbejde på at finde de retmæssige ejere til de koster vi har fundet, siger Niels Thing Kristensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Den 21-årige mand modtog dommen, og blev fængslet umiddelbart efter retsmødet.


Hvad har du fået? Her er dine mest populære aftensmåltider

Foto: Canva.com

Måltidskulturen er i rivende udvikling.

Det kan rumstere i hovedet hele dagen.

Spørgsmålet om hvad aftenens måltid skal være. Nu er der dog hjælp at hente. I hvert fald hvis du vil indtage den samme gode spise, som flertallet oftest vælger, når de kokkererer.

En ny undersøgelse viser nemlig, hvad nordjyderne typisk ender med at ty til.

Øverst på listen har vi noget, som mange forbinder med i Italien: Pizzaen.

Den er efterfulgt af burgeren, mens rugbrød med pålæg indtager tredjepladsen.

Hvis du tror, at vi nordjyder er underlige, nu hvor rugbrød med pålæg ligger på en tredjeplads over mest fortrukne aftensmåltider, skal du måske tro om igen.

I Midtjylland topper den primitive ret nemlig listen. Bøf og kylling med kartofler og/eller grønt fuldender top fem i Nordjylland. De nye tal stammer fra undersøgelsen Madkultur24, som kortlægger danskernes måltidsvaner.

Følgesvend er med ved bordet

Undersøgelsen viser, at måltidskulturen i øjeblikket forandrer sig hurtigt.

- Mange af os oplever at skulle nå stadig mere i løbet af en dag, og vi gør det meste med mobilen i hånden. Det har allerede aflejret sig i hurtigere madlavning, flere færdiglavede løsninger og en større distance til råvarerne. Nu slækker vi også på rammerne for det fælles måltid, hvor blandt andet skærmene får plads ved det fælles bord, fortæller direktør Judith Kyst fra Madkulturen, som står bag undersøgelsen.

På landsplan er det nu hver ottende, som tager mobilen frem under et aftensmåltid, hvilket er en tredobling siden 2017. Særligt unge har svært at lægge telefonen fra sig. Her har næsten hver tredje telefonen fremme under aftensmåltidet.

Selvom mange giver efter for mobilvanerne og går mindre op i bordskik, er det stadig er syv ud af ti, der spiser aftensmad sammen med andre i 2024.

2156 voksne danskere har deltaget i undersøgelsen.


Milliardær-familie tjener knap 200 millioner - og det er kun i år

Foto: Henning Bagger (Ritzau Scanpix)

Svend Møller Hansen har nok at smile af. Hans holdingselskab tjener nemlig temmelig godt. Her ses han på stadion - han er nemlig storsponser for Hobro IK.

Familien Møller Hansen fra Hobro klarer sig temmelig godt, selvom virksomheden er solgt.

Prøv lige at forestille dig, hvad du ville gøre, hvis du pludselig tjente 196,1 millioner kroner.

Sådan gør jeg af og til, når jeg spiller lotto.

Men det er virkeligheden for den nordjyske familien Møller Hansen fra Hobro. De behøver ikke at forestille sig det. For familiens holdingselskab har nu har tjent 196,1 millioner kroner på et år.

Familiens formue er opbygget af Svend Møller Hansen, som også ligger navn til selskabet, der tilbage i 1969 stiftede stål- og betonkoncernen DS Gruppen.

Mange år senere kom hans søn, Mads Møller Hansen, ind i virksomhedens ledelse. Og i 2022 blev virksomheden solgt til det tyske industrikoncern Goldbeck Europe. De har dog ikke forstyrret hverken driften eller de godt 6000 medarbejdere.

DS Gruppen er en af Skandinaviens førende industrikoncerner inden for produktion og salg af stål- og betonløsninger til byggeri og industri.

Blandt landets rigeste

Holdingselskabet Svend Møller Hansen Holding A/S er ejet af hele familien, og ifølge regnskabet beskæftiger selskabet sig at besidde kapitalandele, investeringsvirksomhed, samt landbrug og andre beslægtede virksomheder.

Holdingselskabet ejer desuden 75 procent af dattervirksomheden Svend Møller Hansen ApS, og ejer 20 procent af den associerede virksomhed Compsoil A/S. Holdingselskabet har en egenkapital på 2,3 milliarder kroner - og det har været støt stigende de seneste år.

Far og søn er desuden på listen over de 100 rigeste familier i Danmark. Ifølge den seneste liste fra starten af 2024 er de nummer 66 på listen.


Billigt flyselskab trækker sig: Populær flyrute i fare for at lukke

Foto: Josep Lago, Scanpix

Ender det sådan, er det til stor ærgrelse for lufthavnsdirektøren.

Det kan efter nytår være slut med at tage en smuttur til den populære storby London fra Aalborg.

Ifølge flymediet Check-in, er lørdag 29. marts nemlig sidste dag, hvor flyselskabet flyver mellem Aalborg og London efter syv og et halvt år.

Lufthavnsdirektør, Niels Hemmingsen, kan endnu ikke be- eller afkræfte, om flyselskabet stopper sine ruter fra lufthavnen. Han påpeger dog, at der ikke er flere billetter til salg til London og til Girona fra marts næste år.

- Jeg har ikke fået en endelig bekræftelse fra Ryanair, men der er nok en overvejende sandsynlighed for, at de lukker dem, konstaterer han til TV2 Nord.

Er i dialog med andre

Ender det sådan, er det til stor ærgrelse for lufthavnsdirektøren.

- Det er altid ærgerligt at miste stabiliteten til to destinationer, og London ligger jo højt på listen og er attraktivt, siger han.

Selvom det endnu ikke er bekræftet hvorvidt det irske lavprisflyselskab lukker sine ruter, er Aalborg Lufthavn allerede nu i gang med at finde alternative flyselskaber til ruten til London.

- Vi er i fuld gang med at være i dialog med andre, for at få et overblik over hvilke muligheder, der er for at genetablere forbindelsen, forklarer han.

Lufthavnsdirektøren er træt af, at han endnu ikke har hørt noget, men han påpeger, at luftfarten generelt er udfordret for tiden.

- Mange flyselskaber mangler kapacitet, fordi der generelt mangler kapacitet i markedet, og så har vi også den her passagerafgift, der træder i kraft 1. januar næste år, som får store konsekvenser, afslutter han.


Nordjyderne elsker dem, men det gør ingen andre

Man er godt i gang med pebernødde-bageriet, selvom vi endnu ikke er gået ind i december måned.

Københavnerne kan ikke fordrage dem, og støder du på dem derovre, så er forklaringen simpel: Det er nordjyder, som er flyttet dertil, der har medbragt den lille, knasende spise.

Det er selvfølgelig de vendsysselske pebernødder, der er tale om.

For selvom nordjyderne er helt vilde med de vendsysselske pebernødder - som i øvrigt laves i Thy - er de altså alene om det.

Det fortæller Jesper Lukassen fra Nordthy.

- Det er kun nordjyderne, der er flyttet ud andre steder i Danmark, der vil have dem i resten af landet, ellers er det kun nordjyder, forklarer han.

Fakta

I 1952 investerede bageriet i Hjørring i en maskine til at forme pebernødderne – og sætte dem af på bageplader. Denne maskine er stadig i anvendelse her hos Jensen Brød i 2024.

I 1979 blev bageriet i Hjørring slået sammen med Brødfabrikken på Grønlandsvej i Frederikshavn, og maskinen blev flyttet til Frederikshavn – hvor produktionen af de Vendsysselske Pebernødder foregik frem til cirka 1990-91, hvor dette bageri blev lukket ned.

I 1991 købte Jensen Brød maskinen, recepten og alle rettigheder til de Vendsysselske Pebernødder, og har siden været stolt leverandør til de rigtig mange loyale og trofaste nordjyder, der hvert år står klar til at købe de første Vendsysselske Pebernødder, når de rammer butikkerne.

I 2016 blev Vendsysselske pebernødder kåret til verdens bedste pebernødder af Dansk Julemands Laug.

Godt med i år

De vendsysselske pebernødder bygger på en lang tradition, der kan spores helt tilbage til 1800-tallet, og den dag i dag er de stadig nordjydernes foretrukne.

Dengang var pebernødderne en slags ”rest-dej”, som man krydrede(pebrede) med de forhåndenværende krydderier, som var brugt, når man havde bagt rugbrød i den store ovn på gårdene.

Restdejen blev så trillet til kugler og blev bagt ved den rest-varme, der var i ovnen efter rugbrødsbagningen.

Hos Jensen Brød i Aalborg, der laver de vendsysselske pebernødder, er man godt i gang med pebernødde-bageriet, selvom vi endnu ikke er gået ind i december måned.

Faktisk er man så godt med, at de to ovne ikke kører hver dag. Det oplyser Ole Vittrup, der er kommerciel chef ved Jensen Brød til TV2 Nord.