Onsdag aften blev pludselig historisk, da Aalborg Håndbolds målmand Niklas Landin reddede det afgørende straffekast efter tiden var rindet ud, og dermed sikrede klubben sin første sejr nogensinde over FC Barcelona.

- Der var mange ting, der gik igennem hovedet. Hvordan skød han på det forrige straffekast? Hvordan skød han for to år siden i VM-finalen i Sverige?, lyder det fra målmanden.

- Det var ingen af de to hjørner, han valgte at skyde i. Det var måske mere held end forstand, men det skal der også til en gang imellem, tilføjer han ydmygt.

Kampen endte 36-35, men et straffekast begået i de døende sekunder kunne vende op og ned på det. Den eneste der kunne stå i vejen for mægte FC Barcelona var Niklas Landin.

- Jeg ved som sådan ikke rigtigt, hvorfor de får straffet til sidst, men for os keeper er der jo en masse at vinde, ikke så meget at tabe i de sidste afgørende situationer, forklarer han.

Hør hele interviewet her:

Ni mål og et rødt kort

Unge Thomas Arnoldsen var også i centrum i onsdagens kamp, da der forinden kampen lå et ansvar på hans skuldre. Flere skader gjorde nemlig, at playmakeren skulle træde i karakter, og det gjorde han bestemt.

Ni mål blev det til. Men også et rødt kort i de døende sekunder.

- Det er jo sådan til sidst, at hvis man laver noget inden for de sidste 30 sekunder, så giver det et rødt kort og straffekast, og jeg tror bare, at adrenalinen, den kører i mig, så jeg kører bare, og da jeg ser, at der er tomt mål, så tænker jeg, at den bare ikke skal derned. Da de fløjter af, så ved jeg måske godt, at den er god nok, forklarer han om hændelsen, der førte til det røde kort og sidste straffekast.

Selvom kampen endte tæt og nervepirrende, så var det ikke den følelse, som den nykåret verdensstjerne havde ved pausen.

- Jeg synes jo egentlig, at vi spiller noget virkelig god håndbold, hvor vi går til halvleg med en ærgerlig følelse. Jeg føler egentlig, at vi godt kunne have været foran med mere. Så kommer de jo bare ud og tordner igennem i anden halvleg, og så til sidst, er det jo marginaler, der afgør, at vi lige vinder med en enkelt, lyder det fra playmakeren.

Et svendestykke

Simon Dahl, hvis man kan snakke om et svendestykke, så må det være den kamp her.

- Ja, den tror jeg faktisk, at jeg køber, lyder det fra cheftræneren.

- Jeg synes, at vi var virkelig godt forberedt, og jeg synes, at vi havde en fuldstændig klar plan for, hvad vi ville, og ikke ville. Det var ikke alt, der lykkedes, men jeg har lige rost spillerne derinde for bare at være mega cool, da det virkelig spidsede til, tilføjer han.

For nogle år siden erstattede Hæstrup VVS, der ligger lige syd for Hjørring, ofte de gamle oliefyr ud med varmepumperne på både private huse og erhvervsbygninger.

- Det lå lige for, fordi olien var dyr, og strømmen var billig, og var altid billig på det tidspunkt, forklarer Henrik Højmark Hansen er indehaver af virksomheden.

En halv vs 8 millioner kroner?

I dag er det dog blevet sværere at rådgive kunderne om at vælge den grønne løsning til.

- Det vi oplever som værende den største udfordring, det er de svingende energipriser, og usikkerheden om hvordan de vil udvikle sig fremadrettet, forklarer han.

Virksomheden har cirka 70 procent erhvervskunder, og de står ofte overfor større investeringer, hvor energipriserne derfor har stor betydning.

- Jeg har for eksempel siddet med en erhvervskunde, hvor en investering i en renovering af det eksisterende system ville koste omkring en halv million, mens en investering i et varmepumpeanlæg ville løbe op i otte millioner, forklarer han og tilføjer.

- Det kan være svært at overbevise en virksomhed om, at det er en god idé at gå ud og bruge et stort millionbeløb på varmepumper, når det er svært at spå om, hvordan energipriserne udvikler sig i fremtiden.

Kan ikke rådgive sine kunder

Det gør det lige nu svært at rådgive om den bedste løsning.

- Vi kan lave en beregning på, hvad der kan betale sig lige nu og her. Men vi kan ikke fortælle kunderne, hvad der er den bedste og billigste løsning på sigt, konstaterer Henrik Højmark Hansen.

Derfor efterlyser han en klar retning fra politikerne.

- Det er så mudret et billedet med energipriserne, og hvad det er, man vil med energi i Danmark, at det bliver svært for os at fortælle kunderne helt klart og tydeligt, hvad det er de skal vælge, som vil være den bedste løsning for dem i fremtiden, påpeger Henrik Højmark Hansen.  

Og han er ikke den eneste. Ifølge brancheorganisationen Tekniq oplever en stigende del af deres medlemmer nemlig, at energipriserne er en trussel mod deres virksomhed, og særligt de nordjyske virksomheder er bekymrede.

Det viser brancheorganisationens markedsundersøgelse for 2025.

Per Husted (S), der sidder i Folketingets klima-, energi-, og forsyningsudvalg, kan godt forstå bekymringen, men mener stadig, det grønne valg er vejen frem, for Danmark er allerede på vej i den rigtige og grønne retning.

- Politisk kan vi ikke gå ud og give en garanti for, at elpriserne er på et bestemt niveau om et par år, fordi der er så mange ting der påvirker det.

- Men hvis vi laver den grønne omstilling med mere sol og mere vind, så skaber vi så stort et udbud af grøn strøm, at vi på sigt får meget mere stabile priser, forklarer han.

- Vi har virkelig brug for kokke og tjenere. Vi tager alle dem, vi kan få, siger Kasper Rasch, kok hos SanGiovanni i Aalborg.

Derfor var de et af flere spisesteder i byen, der mandag inviterede skoleelever indenfor til en smagsprøve på, hvad det vil sige at arbejde i en restaurant. Og det gik ikke stille for sig. Særligt i køkkenet var både tempo og volumen høj.

Eleverne fra 7.C på Vester Mariendal Skole fik lov til at prøve kræfter med borddækning, anretning, (alkoholfri) drinks, kødstegning, tilsmagning og meget mere.

- Drømmen er, at der kommer nye kokke- og tjenerelever ud af det her. At det tænder en ild i dem. Det har vi virkelig brug for, siger kokken.

Bag baren deler restaurantchef Signe Rose Frederiksen bekymringen for, hvordan fremtiden kommer til at se ud, hvis ikke de unge for øjnene op for hendes fag.

- De negative historier om at være tjener fylder rigtig meget. Man hører ikke om alt det gode. Glæden. De fantastiske stunder med gæsterne. Den faglige stolthed. Hvis ikke, vi kan vise de ting, så er tjenerfaget uddød om 10 år, siger Signe Rose Frederiksen.

Det vil gå ud over kunderne og restaurantbranchen, vurderer hun. Men det vil også være en skam for de unge, der kunne have fundet deres hylde som tjener, men ikke får den mulighed.

Derfor håber hun også inderligt, at de ved at lade de unge prøver kræfter med restaurantbranchen, kan gøre den attraktiv i deres øjne.

Og det lader til, at strategien virker.

Måske et job i fremtiden

Viola Kaare var på dessertholdet. Her stiftede hun blandt andet bekendtskab med det hidtil ukendte husblas - og selvom det ind i mellem var stressende med de mange kokke i køkkenet, har oplevelsen på ingen måde skræmt hende væk.

- Det var virkelig sjovt og spændende. Jeg havde på en eller anden måde måske tænkt lidt på det her med at arbejde på en restaurant tidligere, men ikke sådan seriøst. Nu tænker jeg, at det er noget, man kan gå videre med som et job, siger hun.

For hendes klassekammerat, der var på tjenerholdet, har dagen også været givende.

- Det har åbnet mine øjne for hvor fedt, det faktisk er. Det her med at kunne prøve ting af og lave noget, der er både flot og smager godt, siger Theo Pilgaard, der var tilfreds med det ene af dagens drinksforsøg.

- Den første smagte ikke godt. Den var bare pæn. Men det er jo ikke nok.

Gammelt tykt lag af kaffegrums bag skabe i barområdet og gammelt indtørret frugt på gulvet under isterningmaskiner.

Det, samt store plamager af støv, spindelvæv og fedtbelægninger på hvide afløbsrør bag ved isterningemaskinen var, hvad der mødte Fødevarestyrelsen, da de 29. januar var på kontrolbesøg på Café Vi2.

Det fremgår af kontrolrapporten, hvor den kendte Aalborg-restaurant på C.W. Obels Plads er blevet tildelt en sur smiley. Foruden den er de blevet stukket en bøde på 10.000 kroner.

Det er dog ikke hele billedet, mener ejer Jeannette Isgaard Jørgensen.

- Jeg har drevet cafe i snart 17 år, og jeg har aldrig oplevet noget lignende, lyder det.

Hun fortæller, at Fødevarestyrelsen ved sine sidste tjek har fundet lommelygten frem og 'aktivt' forsøgt at finde noget, som ejeren slet ikke mener, der er.

- Jeg kan ikke understrege nok, hvor meget vi går op i rengøring, og hvor vigtigt det er med hygiejne og kontrol hos os. Men det er som om, at vi ikke kan gøre noget rigtig lige meget hvad.

- Der er ikke en finger at sætte på vores køkken eller mad, og så føles det som om, de lige skal finde noget, så de tager lommelygten frem, og så finder man et spindelvæv bag et stereoanlæg eller et stykke frugt, der er faldet under ismaskinen, og som ligger helt inde i hjørnet, lyder det fra den frustrerede ejer.

Elitesmiley i vinduet

Hun forklarer desuden, at nogle af bemærkningerne ikke giver mening i forhold til det tidspunkt, som Fødevarestyrelsen er kommet på besøg.

- De skriver, at der ligger lag af kaffegrums, men det er jo klart. Vi laver flere hundrede kopper kaffe, og selvfølgelig falder der kaffegrums på gulvet. Men vi gør rent hver eneste dag, så det vil jo blive gjort rent, pointerer Jeannette Isgaard Jørgensen.

I kontrolrapporten oplyser Fødevarestyrelsen også, at der var store hvide, gule indtørrede belægninger på bordben. Bordbenene stod på rå træklodser, hvor der desuden var indtørrede grå belægninger.

- Jeg føler mig så uretfærdig behandlet og chikaneret.

- Det her handler jo slet ikke om min mad, jeg serverer til mine gæster hver dag, eller noget der har med mad at gøre. Det her er et gulv i baren, et rør bag isterningmaskinen eller kaffe på gulvet, som er beskrevet. Og jeg synes virkelig ikke, det er fair, påpeger Jeannette Isgaard Jørgensen.  

Ifølge kontrolrapporten har Cafe Vi2 desuden markedsført sig med elitestatus på deres indgangsdør, selvom elitesmileyen udgik per 1. januar 2022.

- Vi har ikke markedsført med den, lyder det dog fra Jeannette Isgaard Jørgensen.

- Vi har haft den smiley i 17 år, og vi har mange ting til at hænge i ruden. Den hang i toppen. Og da der blev lavet om i smileyerne, har vi ikke tænkt over, at den hang der. Da vi blev bedt om at tage den ned, gjorde vi selvfølgelig det. Vi har ikke reklameret med det eller på nogen måde markedsført, at vi havde den, tilføjer hun.

Indskærpelse medfører et gebyrbelagt opfølgende kontrolbesøg.

- Det gør ondt, når man gør sit bedste og gør sig umage. Jeg er jo ikke nybegynder i at drive café, og jeg har mange år i lærebogen, afslutter Cafe Vi2-ejeren.

Fødevarestyrelsens svar på kritikken

- Set fra mit synspunkt er der jo ikke så stor tvivl om den her sag.

Sådan lyder det fra Lasse Guldbrandsen, der er fødevarechef, Fødevarestyrelsen, Nord.

Han mener ikke, Café Vi2's kritik mod Fødevarestyrelsen er i orden.

Tværtimod.

- De tilsynsførende har bare konstateret de ting, der står i kontrolrapporten, som der i øvrigt også er billeddokumentation på. Så der er ikke rigtig noget at komme efter, siger han.

Caféen har tidligere fået påtalt kritisable forhold. Det skete både i november og august sidste år. Og eftersom spisestedet ikke har rettet op på disse, bliver de nu sanktioneret ved bøder.

- Udover det koster penge for dem at få os derud til et opfølgende besøg, så får de også den her bøde, siger han og fortsætter:

- Jeg forstår godt, det er ærgerligt og irriterende for dem. Det er jo noget, der får en betydning i forhold til brugerne, men det er hele ideen med smileyordningen. Det får jo formentlig en økonomisk effekt fra kunderne også.

Cafe Vi2-ejeren rettede også kritik mod den person, der var tilsynsførende på spisestedet. Blandt andet mener hun, at vedkommende aktivt forsøgte at finde fejl hos dem.

Men også her mener Lasse Guldbrandsen, hun er forkert på den.

- Det kan jeg slet ikke genkende på nogen måde. Specielt fordi, den tilsynsførende har truffet en afgørelse på baggrund af de fakta, de ser. Der er ikke rent, og det betyder, at der er forskellige risici på de fødevarer, der bliver solgt.

450 dage.

Det er så længe det kendte spillested 1000Fryd i Aalborg ikke har kunnet holde koncerter ifølge dem selv.

Tirsdag blev der dog lavet om på den statistik. Spillestedet kunne nemlig igen slå dørene op og byde gæster velkommen til live musik i de ikoniske, men nu renoverede lokaler.

'I dag genåbner vi. Kom ned og gør det til dit eget,' sådan skrev 1000Fryd på sin Facebook tirsdag eftermiddag.

Naboklager truede med at lukke stedet

Siden november sidste år har Café 1000Fryd nemlig været noget mere stille end normalt, efter en støjklage betød, at stedet var nødt til at lukke ned.

Det stod hurtigt klart, at det ville kræve en større ombygning at få lov til at køre videre, og at regningen for det projekt lå hos 1000Fryd. Så i mere end et år har de kæmpet for at skrabe pengene i hus - og det lykkedes i begyndelsen af 2025.

Det har krævet hårdt arbejde, de rigtige kompetencer og en stor portion velvilje at skrabe de mere end to millioner sammen, som ombygningen kostede.

En stor del af pengene er kommet fra salg af merchandise, private donationer og overskud fra støttearrangementer og koncerter, hvor bands og steder har bidraget til indsamlingen.

- Der er så mange mennesker, der har sørget for, at vi nu er i mål. Så mange, som har hjulpet. Og det viser virkelig, den kærlighed, der er til det her sted. Både i Aalborg, men også i hele Nordjylland og Danmark, lød det dengang fra bestyrer Troels Højgaard Sørensen.

Indgår samarbejdsaftale med kommunen

Udover igen at kunne åbne lokalerne og byde velkommen til musik og dans, så har Aalborg Kommune og Café 1000Fryd også valgt at indgå i en ny samarbejdsaftale, hvor foreningen 1000fryd modtager driftstilskud fra Sundheds- og Kulturudvalget i Aalborg Kommune.

'Aftalen skal være med til at fremme og udvikle kulturlivet i Aalborg Kommune ved at understøtte 1000Fryds formål og aktivitet. Aftalen giver således Aalborg Kommune samt ledelse og bestyrelse i 1000Fryd et fælles afsæt for strategisk planlægning, langsigtede beslutninger og målrettede indsatser på de områder, aftalen omfatter,' skriver man i samarbejdsaftalen.