Kommuner skal indsamle hullede sokker og frygter, det giver problemer
De frivillige hos Røde Kors i Hjørring sorterer ugens indsamlede fra.
I fremtiden skal kommunerne indsamle affaldstekstiler ved husstanden. I Hjørring frygter de at det går ud over de velgørende organisationer.
Der er bluser, kjoler og shorts over det hele i baglokalet. De frivillige i Røde Kors Butikken i Hjørring sorterer ugens indsamlede tøj. Alene den her Røde Kors butik sælger hvert år brugt tøj for en halv million kroner. Det er penge, der bliver brugt på velgørende formål både helt lokalt i Hjørring og i udlandet.
- Tøjindsamling er virkeligt vigtigt for os. Halvdelen af vores omsætning kommer fra brugt tøj, siger Arne Volhøj, der er butiksleder i Røde Kors butikken i Hjørring.
Velgørende organisationer kan miste omsætning
Brugt tøj er blevet en stor forretning i hele landet. Hjørring Kommune samler også tøj ind på deres genbrugsstationer, og sælger det i deres egen butik.
I fremtiden skal kommunen til at husstandsindsamle affaldstekstiler som hullede sokker og misfarvede viskestykker. Det frygter Teknik- og Miljøformand Søren Smalbro (V) kommer til at betyde, at de velgørende organisationer ikke får så meget tøj som før.
- Hvis det bliver sådan, at der skal en spand ud og stå ved husholdningerne til tekstiler, så kan jeg godt frygte, at så ryger det hele deri i en stor masse. Det vil jeg advare imod, siger Søren Smalbro.
Ti affaldsfraktioner
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget indgik i 2020 en affaldsaftale, der betyder at danskerne skal sortere affald i ti forskellige fraktioner. En af dem er tekstilaffald. I dag ryger meget hullet tøj og tekstiler i restaffald og bliver brændt af. Det ønsker aftale-partierne et opgør med. Derfor er det besluttet, at kommunerne skal indsamle det ødelagte tøj, så det kan blive genanvendt.
Miljøminister Lea Wermelin (S) anerkender, at der er risiko for at der vil være godt tøj, der ryger i den forkerte sortering. Men hun stoler på, at de fleste danskere godt kan finde ud af at sortere tøj.
- Vi taler om det tøj, der i dag bliver brændt af. Det er hullede strømpebukser og andet udtjent tøj. Det skal kunne genbruges til nyt tøj eller andre produkter i fremtiden, siger Lea Wermelin.
Hvis jeg beder alle nordjyder og alle andre danskere om at sortere, så skal de også være sikre på at det nytter noget.
Lea Wermelin (S), miljøminister
Teknologien er ikke helt på plads
Det er meningen, at det indsamlede affaldstøj omdannes til tøjfibre, som man kan lave helt nyt tøj af. Teknologien og forretningsmodellen for det er ikke klar endnu, og derfor mener Søren Smalbro ikke, at ordningen er gennemtænkt.
- Hvis der pludseligt ligger bjerge af tekstiler, man ikke har teknologien til at få håndteret, hvad skal man så gøre af det? Så er den billigste og nemmeste vej ofte den store ovn, men så taber vi alle sammen. Og der skal vi ikke hen, siger Søren Smalbro.
Miljøministeren anerkender, at teknologien ikke er på plads. Derfor er tekstilindsamlingen indtil videre udskudt til 1. juli 2023.
- Hvis jeg beder alle nordjyder og alle andre danskere om at sortere, så skal de også være sikre på at det nytter noget, siger Lea Wermelin.
Tonsvis af tøj
Ifølge Røde Kors indsamler de hvert år 10.000 tons tøj. 30 procent af det bliver solgt som direkte genbrug i deres egne butikker. 70 procent bliver sendt videre til sorteringsanlæg i Østeuropa. Af den del der bliver sendt til sortering i Østeuropa bliver 70 genbrugt direkte. 21 procent bliver trevlet op og brugt som eksempelvis fyld i madrasser og ni procent bliver brændt af.
Hos Røde Kors i Hjørring håber de, at Miljøstyrelsen vil tage de velgørende organisationer med på råd, når de endelige retningslinjer for indsamlingen skal laves. Arne Volhøj håber på, at borgerne fortsat vil sende deres gode brugte tøj hen til organisationerne og kun lader kommunen hente det, der er ødelagt.
- Jeg har stor forhåbning til, at det kan lade sig gøre. Jeg tror på folks gode vilje, siger Arne Volhøj.
Se historien fortalt som tv-indslag: