Da hendes 9-årige søn kom hjem og fortalte, at en ung, frustreret lærervikar havde smidt ham uden for døren med ordene: "Du skal skride, jeg gider ikke glo på dig", var hendes grænse nået.

Karina Dalgaard er mor til to børn i tredje og femte klasse på en skole i nærheden af Aalborg. Og det var ikke første gang, sønnen kom hjem med sådan en fortælling om lærervikarerne på skolen.

Sidst havde en helt ung vikar forladt klassen i afmagt, så børnene aldrig modtog undervisning. Og gangen før havde en presset vikar sendt de vilde drenge ud af klassen, fordi vedkommende ikke kunne styre dem.

Sådan er det ofte, når der er vikarer, forklarede sønnen.

Brugen af unge og ofte uuddannede lærervikarer på børnenes skole har taget overhånd, siger Karina Dalgaard. Hun påpeger, at det især det seneste år er blevet italesat fra forældrenes side.

For kaos og afmagt tager over, når de mange "rigtig, rigtig unge vikarer" forsøger at tøjle og undervise – især med de udadreagerende drenge i sønnens klasse, lyder det.

Af samme grund forklarer Karina Dalgaard, at de fleste vikartimer bliver brugt på "at tegne eller lave ingenting".

- Altså vi har jo undervisningspligt i Danmark. Det er jo fuldstændig forrykt, siger hun.

Hun føler sig magtesløs i forhold til, hvad hun som forælder skal stille op.

Vikarer bliver slået, sparket og råbt ad

TV 2 Echo har i forbindelse med en afdækning af lærervikarers arbejdsforhold talt med Karina Dalgaard og to andre forældre, der oplever, at det i stigende grad er lærervikarer, der tropper op i børnenes klasser.

Den fornemmelse bakkes op af tal, der viser, at antallet af løst tilknyttede lærervikarer de seneste 10 år steget med næsten 90 procent.

Flere uddannede lærere flygter eller sygemeldes fra folkeskolen, hvilket er nogle af årsagerne til, at cirka 30 procent af underviserne i grundskolens ældste klasser i 2023 var vikarer uden læreruddannelse.

TV 2 Echo har desuden beskrevet, at 10 nuværende og tidligere lærervikarer ikke føler eller har følt sig klædt på til vikaropgaven i en presset folkeskole, og hvordan det for nogle er blevet hverdag at blive slået, sparket, råbt ad af elever og truet på livet.

Flere af dem har fortalt, at de adskillige gange om ugen har lagt øre til udbrud fra elever som "din fucking bitch", "idiot", "hold din kæft" og "møgso".

Samtidig svarer næsten halvdelen af lærervikarerne i en undersøgelse, at de efter at have arbejdet i folkeskolen er blevet afskrækket fra at tage en læreruddannelse.

Men forældre oplever altså også store konsekvenser for dem og deres børn ved den stigende brug af lærervikarer.

Betændt emne til forældremøder

Det er ikke kun nordjyske Karina Dalgaard, der oplever en del unge lærervikarer.

Rasmus Warnke Nørregaard fra København er far til to børn i henholdsvis 5. og 7. klasse. Han oplever, at der i perioder er unge lærervikarer i "mange timer", og det er hans oplevelse, at det er med til at skabe en større uro i timerne.

Han beskriver også, hvordan emnet er betændt til forældremøder mellem lærere og forældre.

- Det bliver lidt ord mod ord nogle gange, for man ved ikke, hvor mange lærervikarer, der har været. Men jeg hører fra mine unger, at det er en del i perioder, siger han og forklarer, at han ser behovet for lærervikarer som et resultat af stressede lærere og en generelt presset folkeskole.

Han har fem børn i alt og oplever, at andelen af vikartimer er steget med årene.

Og det bekymrer ham:

- Jeg har ikke oplevet, at nogen af mine børn synes, det er specielt fedt, når de har vikar. De kan godt lide, når der er ro. De ved, at når der kommer en vikar ind, så tager de forstyrrende elementer over.

Vikarerne er "voksne børn"

For Karina Dalsgaard går bekymringen på, om de mange lærervikarer får betydning for hendes børns faglige niveau.

For mens skolen har indset, at de unge lærervikarer ikke fungerer i hendes søns klasse, så bliver de flittigt benyttet i datterens klasse. Ofte i mange dage i træk, siger hun.

Ifølge Karina Dalsgaard lærer hendes børn ingenting, når de har vikar. Og når der er brug for det, har de ofte unge vikarer flere dage i træk.

- Det gør mig sgu rasende, siger hun.

Datteren har høje faglige ambitioner og er rigtigt træt af den manglende undervisning, lyder det fra moren.

Og det gør datteren utryg, at der ikke er styring og en lærer til stede, siger hun:

- "Det voksne barn” gør jo ikke noget. En der lige er kommet ud af gymnasiet, hvad ved han om historie, hvad skal han gøre?

Det går udover børnene

En af landets førende skoleforskere peger også på, at det ofte kan få konsekvenser for børnene, når unge uuddannede lærervikarer overtager undervisningen.

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved Center for pædagogik og dannelse på VIA University College er lærernes kvalifikationer nemlig det mest afgørende for børnenes læring og sociale liv.

Og det kan være rigtigt svært for en ung vikar at leve op til.

- Det må simpelthen ikke ske, at en 19-årig uden lærererfaring bliver kastet ud i klasser, hvor der kan opstå problemer. For vi kan ikke forvente, at de unge kan løse det, siger han.

Mange forskellige undervisere i klasserne kan også betyde, at børnene sakker bagud, fordi der opstår stor usikkerhed om de mange skiftende voksne og forventningerne til dem, siger Regitze Spenner Ishøy.

Hun er næstformand i Skole og Forældre, der er skolebestyrelsernes landsorganisation og repræsentant for forældre til børn i folkeskolen generelt.

Ifølge hende betyder flere lærervikarer ofte et dårligere samarbejde mellem skole og forældre. Det giver ikke kun problemer for barnet og forældrene ondt i maven, men skader også samværet i klassen, lyder det fra Regitze Spenner Ishøy.

En elev kan begynde at græde, en kaster med en stol, og en anden har svært ved at læse. Samtidig skal en 19-årig lærervikar kunne samle resten af klassen til undervisning, lyder eksemplet fra næstformanden.

- Som jeg ser det, så er skole-hjem-samarbejdet en af de største udfordringer i folkeskolen lige nu. Og vi kan jo på ingen måde forvente, at de mange unge, uuddannede lærervikarer kan løse de konflikter med forældrene.

Mor underviser sine børn efter skole

En forælder, der nu har taget sagen i egen hånd, er Melina Kaloeerakes, hvis to børn går i anden og tredje klasse på en folkeskole i København.

Hun fortæller, at rigtig mange af Aula-beskederne lige nu indeholder bekymringer om lærervikaren i datterens matematiktimer. Flere gange har vikaren måttet tage børnene ud af undervisningen, fordi der var "for meget kaos i klassen".

Fordi Melina Kaloeerakes' børn er tosprogede, er hun ekstra nervøs for sin datters niveau, når undervisningen bliver ledet af en lærervikar.

Derfor øver hun nu efter skole tabeller, regnestykker og holder matematikken ved lige, indtil læreren er tilbage.

- Jeg bliver bare nødt til at sætte ekstra tid af derhjemme til at hjælpe dem, så jeg føler, at de er på det rigtige niveau og kan følge med, siger hun.

Den 1. oktober 2023 blev der indført nye regler for kørsel med dieselbiler i landets fem miljøzoner i henholdsvis København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg. 

De nye regler betyder, at det koster en bøde på mellem 1500 og 12.500 kroner, hvis man kører ind i miljøzonerne i et dieselkøretøj uden partikelfilter. Efter ét år har det resulteret i, at der er udstedt knap 20.000 bøder. 

Det er dog langt fra alle, der betaler bøden. Faktisk vælger halvdelen af bilisterne i Aalborg at lade være med at betale bøden.

Det viser en ny oversigt, som Miljøstyrelsen har udleveret til Autoparts24. 

Så mange betaler ikke bøden

Af de 20.000 udstedte bøder på landsplan, er knap 12.000 af dem ikke blevet betalt til Miljøstyrelsen. Et beløb der svarer til lige knap 19 millioner kroner.

I Aalborg er det 1263 bøder, som ikke er betalt, hvilket svarer til hele 50 procent.

Når bøderne ikke bliver betalt, bliver de overdraget til politiet, der får til opgave at efterforske og inddrive pengene. 

Men det er et unødvendigt spild af ressourcer, når så mange miljøzone-bøder ender på politiets bord, lyder det fra Troels Meier, der er direktør i Autoparts24. 

- En lille del af bøderne, er ikke blevet betalt inden fristen på 60 dage, og så kan der være tilfælde, hvor en bøde er udsendt uberettiget, og man derfor ikke vil betale den, men når antallet af ubetalte bøder er på så højt et niveau, er det et tegn på, at mange simpelthen ignorerer deres bøder, og koster samfundet yderligere ressourcer, siger han

Litervis af restemaling, 2000 blomsterløg og 11 kreative hoveder skal sammen i en symbiose sørge for, at forbipasserende får visuel optur på, når de kører igennem rundkørslerne på Svoldrupvej og Gislumvej ved Aars.

Det er gymnasielærer på Vesthimmerlands Gymnasium Ulla Andreasen, der står bag projektet. Hun har tidligere arbejdet sammen med Vesthimmerlands Kommune, og de var med på ideen, der kom for blot en måned siden.

- Det var et forslag, vi tog til Vej og Park, for vi syntes, at rundkørslerne var så grimme. Og det sagde de, det må I gerne - så det fik vi lov til lige med det samme, fortæller hun.

Flere bølger og blomster til Aars

Det er eleverne selv, der star bag, Rundbølgen, som de har døbt værket.

- Vi tænkte, at bølger ikke er noget, vi har så meget af i Aars, så vi tegnede en masse bølger, fortæller Naja Moltz Græsborg, elev på Vesthimmerlands Gymnasium.

Og selvom det er lyserøde og blå nuancer, der nu pynter asfalten, er værket faktisk grønt.

Eleverne har haft fokus på klima, og malingen, de bruger, er en rest, der ellers skulle destrueres. Doneret af den lokale maler.

Foruden street art malerierne var en anden gruppe i gang med land art, en kunstform, hvor naturen spiller en central rolle.

I rundkørslen skal omkring 2000 blomsterløg beplantes nøje og blive til et festligt værk, når de en gang blomstrer op til foråret.

- Der skulle være nogle ringe ind mod midten, hvor vi har plantet et kirsebærtræ, så det skulle gerne blomstre fint op, beskriver Victoria Holst Jensen, der også er elev på Vesthimmerlands Gymnasium.

Selv ambulance dyttede

Både beplantning og bølgerne har affødt reaktioner fra bilister.

- Der er nogle, der har dyttet, og der er mange, som har filmet, mens de har kørt rundt, og der var en ambulance, der dyttede også. Det var meget sjovt, siger Naja Moltz Græsborg.

Foruden at forskønne kørselsoplevelsen for de mange, der dagligt kører forbi, tjener projektet endnu et formål.

At sætte sit eget præg på verden. Det er bare super vigtigt som ungt menneske. At lave noget. Nu står det her. Det har jeg lavet. Det er mit udtryk, og vi har knoklet, og vi har fået maling ud over det hele, slutter underviser Ulla Andreasen.

Mød Signe Simonsen i denne uges udgave af Indblik. Du kan se programmet i playeren over artiklen eller i forlængelse af nyhederne onsdag aften. Du finder alle afsnit af Indblik på tv2nord.dk/indblik.

De ligner smukke perler i alskens farver, som de ligger dér i sandet.

Men de bittesmå plastikkugler kaldet plast-pellets risikerer at dræbe livet i havene og gøre mennesker syge.

- Man har fundet bittesmå stykker plast i lungevævet, hjernen og i mænds sædceller, og forskerne frygter, at for meget mikroplast i vores system er skadeligt for vores kroppe, forklarer stifteren af den Løkken-baserede non-profit organisation Race for Oceans Foundation, Signe Simonsen.

I de omkring 60 år, man har brugt plast-pellets i industrien, har man ikke haft løsninger til at samle dem op – andet end den langsommelige og dyre proces med håndkraft.

Før nu.

I et tæt samarbejde med Aarhus-virksomheden Trifork, der specialiserer sig i kunstig intelligens, har Signe Simonsen udarbejdet verdens første robot, der kan opsamle plast-pellets på stranden.

- På grund af min uddannelse som officer, er jeg meget interesseret i teknologi, robotter og droner – al kunstig intelligens. Så herfra fik jeg ideen til at lave fremtidens opsamlingsløsning. For vi er nødt til at tænke nyt, så vi kan hjælpe vores børn og børnebørn med at få samlet dem op, lyder baggrunden for den revolutionerende opfindelse.

Beach roveren, som Signe Simonsen har dømt den lille robot, opsamler mange flere af de små plastikkugler, end et menneske nogensinde vil kunne evne gennem et helt liv. Og så er den ”bæredygtig”.

- Det er ikke den hurtigste og billigste løsning, men den løsning, der er bedst for biodiversiteten, og det er en ny måde at tænke på. At skrælle et helt sandlag af stranden og ryste det til sidst, forstyrrer biodiversitet, vi ellers forsøger at passe på, forklarer hun.

Signe Simonsen har endnu ikke en præcis dato for, hvornår beach roveren kan være i gang på for eksempel Løkken og Blokhus strand, men ambitionen fem år ude i fremtiden er klar:

- Jeg håber på, at robotten har afdækket hvor stort problemet med de bittesmå stykker plastik på verdens strande rent faktisk er - og er godt i gang med at løse det.

Havdyr viklet ind i plastik

Signe Simonsen har set konsekvenserne af vores stigende forbrug og manglende påpasselighed med naturen med sine egne øjne.

Som udsendt projektleder under genopbygningen af et krigshærget Irak i 2005, så hun, hvordan affaldet hobede sig op i floder, søer og grøftekanter.

Svineriet var heller ikke just bedre, da hun som første danske kvinde løb maraton under ekstreme forhold i alle syv verdensdele fra 2012-2016.

Også under havoverfladen i Thailand flød det ligeledes med affald, da hun foretog ni dyk under et ophold i landet.

- Alle steder, jeg kom hen, så jeg plastik ligge de forkerte steder i naturen og havdyr viklet ind i plastik, fortæller den 43-årige, der herefter besluttede at opstarte Race for Oceans Foundation og kæmpe for Verdensmål nummer 14: Livet i havet.

I forsøget på at redde havene – og ændre tankegangen hos dig og mig.

- Jo flere, der ser mig og organisationen aktivt handle på udfordringen, jo flere er jeg med til at motivere og inspirere. I sidste ende er det med til at påvirke folks adfærd, for det er jo vores forbrug, der ligger ude på strandene.

Kærligheden til havet

Hjemme i privaten tænker Signe Simonsen meget over sit eget forbrug, og hvordan hun bruger sine egne penge. Særligt i forhold til tøj og nips.

- Bukserne her er otte år gamle. De er mega behagelige at have på, og de har ikke været repareret på noget tidspunkt endnu. Min trøje er fem år gammel, så jeg forsøger at passe på mine ting, så kan holde længe.

For det er kærligheden til havet, der driver hende. Havet, der ifølge hende er det lavest prioriterede, når det handler om at uddele støtte til miljøprojekter.

- Der opstår en magi, når man kommer ud til stranden. Der er nogle andre lyde derude, og der er en anden luft. Og når jeg dykker, får jeg set, hvem der egentlig bor dernede, og det er enormt fascinerende. Det ville jeg ønske, at alle mennesker fik lov at prøve, siger hun – og fortsætter:

- Jeg kan ikke leve uden naturen – den er en del af mig, og den betyder alt for mig.

Forelsket i naturen

Race for Oceans arrangerer flere gange årligt strandrensninger, hvor flere hundrede mennesker samler skrald ind på strandene.

Skrald, der er skyllet op efter at være tabt i havet. I det hav, som Signe Simonsen siden barnsben har tabt sit hjerte til, og som hun nu forsøger at ”smitte” børn og unge med.

- Jeg er drevet af kærligheden til havet og dét, jeg gerne vil give videre til næste generation. Og det er hele min drivkraft i mit arbejde med Race for Oceans.

For få dage siden havde hun elever fra 4.-6. klasse fra Løkken Skole med til Furby for at holde foredrag og efterfølgende samle de små plast-pellets inden.

Kun én ud af 40 elever vidste, hvad plast-pellets er. Men det ændrede sig på få timer.

- Når de har siddet på hug og med to-finger-systemet samlet de små plastikkugler op, og så bagefter kommer hen til mig og siger: ”Det var ret fedt – det gad jeg godt gøre igen sammen med mine veninder”. Så er det en inspiration, der viser mig, at dét, vi gør, har en effekt, fortæller hun begejstret.

Hun beder også altid eleverne, hun har med på stranden, lukke øjnene og bare lytte til havet i ét minut.

- Vi skal have genvækket kærligheden til havet, for vi er fuldstændig afhængige af, at havet og dets processer fungerer, for det genererer hovedparten af den ilt, vi står og trækker ind i hvert åndedrag, hver dag, siger Signe Simonsen.

Og så er der jo det store spørgsmål, som vi nok alle stiller os selv engang imellem: Er der håb for miljøet i fremtiden?

- Det bliver jeg i hvert fald nødt til at tro på, der er. Hvis der ikke er det, så er vi her jo faktisk heller ikke, for vi er dybt afhængige af den natur, som vi er en del af. I princippet er vi jo egentlig bare på besøg.

Mød Signe Simonsen i denne uges udgave af Indblik. Du kan se programmet i playeren over artiklen eller i forlængelse af Nyhederne onsdag aften. Du finder alle afsnit af Indblik på tv2nord.dk/indblik

Stemningen på slagteriet Tican i Thisted har ændret sig markant i løbet af det seneste år.

Sidste år var de ansatte tvunget til at gå ned i tid på grund af mangel på grise til slagtning. 

Nu er situationen anderledes positiv.

- Det er en skøn udvikling. Går vi et år tilbage, var vi lukningstruede. Nu står vi for at skulle udvide fabrikken med i første omgang 50 medarbejdere og inden for en kort periode over 100 medarbejdere, siger tillidsmand Dan Vestergård Jensen.

Ticans slagterier i Thisted og Brørup har været nede på 40.000 slagtninger om ugen. Nu er tallet 53.000 og fra nytår regner man med at nå 74.000 ugentlige slagtninger.

- Jeg er stolt over, at vores medarbejdere har været med til at hjælpe os gennem den her svære tid, siger slagteriets administrerende direktør Steen Sønnichsen. 

Fremgangen skyldes, at det er lykkedes at lave aftaler med flere nye leverandører. Tican giver i øjeblikket landmændene en højere afregningspris end konkurrencen Danish Crown.

Vender tilbage efter bitter strid

Samtidig er flere af de leverandører, der i kølvandet på en bitter strid om efterbetalingen i 2021 forlod Tican, vendt tilbage i folden igen.

Steen Sønnichsen var ikke direktør, da striden brød ud, men han konstaterer, at slagteriet lavede en fejl, der ikke var fair. 

- Så vi sagde pænt undskyld og fik rettet op på tingene.

Thomas Graugaard fra Thyholm er en af de landmænd, der nu er vendt tilbage til Tican. Han producerer 65.000-70.000 slagtegrise om året. 

- Der er kommet en ny ledelse og en ny bestyrelsesformand, og jeg tror på projektet - ellers havde jeg ikke valgt at gå tilbage. Og jeg er rigtigt glad for igen at være leverandør af slagtegrise til et slagteri i Thisted, hvor mine grise tidligere røg til Horsens og Sønderjylland, siger han.

 Tican har omkring 600 ansatte i Thisted. Hvis den positive udvikling med flere slagtegrise fortsætter, kan det ende med, at der skal indføres et toholdsskift, og så vil antallet af medarbejdere komme over 1000. Samtidig vil det være nødvendigt at udvide med blandt andet nye køle- og omklædningsrum.

Det er allerede besluttet at indføre toholdsskift på afdelingen i Brørup. Når det sker til næste år, vil de to afdelinger samlet nå op på 87.000 slagtninger om ugen.

- Der er ingen tvivl om, at med det, der sker lige nu, ser fremtiden for vores slagterier i Brørup og Thisted rigtig lys ud, siger Steen Sønnichsen.