Dieseltank i brand på stor landejendom
Nordjyllands Beredskab og Nordjyllands Politi hastede afsted til en brand klokken 20.32, hvor de fik anmeldelsen, på Grønborgvej i Brønderslev.
Her gik meldingen på, at der var ild i en landejendom.
- Da vi kommer derud, er der retteligt ild i maskinhuset på den relativt store landejendom, fortæller Thomas Ottesen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.
- Ilden er isoleret til maskinhuset på 150 kvadratmeter, men problemet var lidt, at der var en større dieseltank, som blev antændt og futtet af. Det gav kraftig ild og røgudvikling.
Dieseltanken og flere maskiner har altså været i brand, og det sidste slukningsarbejde er i gang på stedet.
Vagtchefen forsikrer derfor også om, at der er styr på branden, som endnu er blevet antændt af ukendte årsager, men han fortæller dog, at der i løbet af dagen er blevet svejset i maskinhuset.
Der er ingen dyr eller mennesker, der er kommet til skade ved branden.