Daniel drømmer om at skabe stor klima-gevinst, men lokale stritter imod

Daniel Overgaard Pedersen drømmer om at få lov til at tredobble sin produktion af biomasse. Et projekt, som ifølge ham har store perspektiver.

Biogasanlægget i Rakkeby er ikke bare et biogasanlæg. Daniel Overgaard Pedersen og Agri Energy har nemlig også Danmarks første pyrolyseanlæg, som omdanner biogas til energi og biokul, og i biokullen kan man lagre CO2, og da kullene ikke rådner, kan den ifølge Daniel Overgaard Pedersen spredes ud på markerne.

 - Der er kæmpe perspektiver, fordi du vil kunne udvikle det i hele verdenen. Herhjemme vil man måske kunne tage 25 procent af vores CO2-udledning. Der er et stort potentiale, siger Daniel Overgaard Pedersen.

Se indslaget herover.

Han er hovedmanden bag Agri Energys biogasanlæg udenfor Rakkeby. I dag er stedet godkendt til at producere 190.000 tons biomasse om året, men ambitionerne er endnu større. Produktionen skal tredobles til at kunne producere 600.000 tons biomasse om året.

- Her er det halm, vi kører ind ude fra landmændene, forklarer Daniel Overgaard Pedersen, som TV2 Nord følger rundt på Agri Energys store område.

Halm bliver til energi

Vi er på det område, hvor lastbil efter lastbil kommer med det ene vognlæs efter det andet med halm.

- Vi blander restprodukt fra kartoffelmelsproduktion op sammen med halmen, og får det op, så det bliver ensileret, og på den måde kan vi gøre det lagerfast, og så kan vi bruge det til at lave gas ud af det, fortæller han.

En af mange lastbiler afleverer et vognlæs halm fra en landmand.

I øjeblikket svarer produktionen til 44.000 liter dieselolie i døgnet af den energi, der laves, og en udvidelse til at producere endnu mere biomasse er ifølge Daniel Overgaard Pedersen vigtig for klimaet.

- Den samlede CO2-gevinst er på 300.000 tons om året, og hvis du tager Danmarks samlede udledning i 2030, så svarer det til en procent. Hvis du skal tage det over til vindmøller, så er den største havvindmøllepark vi har, Krigers Flak. Den laver CO2-reduktion på 300.000 tons, så hvis vi skulle lave det samme med at sætte vindmøller op, så er det måske 170 store vindmøller, vi skal sætte op, siger han.

Naboer imod

Udvidelsesplanerne har været i offentlig høring, og Hjørring Kommune skal i løbet af året beslutte om, det skal være et ja eller nej til, at virksomheden må sætte gang i den store udvidelse.

En udvidelse, som møder stor modstand i lokalområdet. 71 har skrevet indsigelse og klager om både trafik og luftgener, og knap 300 har sat deres navn på en underskriftindsamling mod projektet.

- Det lugter skrækkeligt. Hvis det er biogassen, så lugter det råddent, og hvis det er pyrolysen, så lugter det på en god dag af brændt rugbrød, siger Vinni Bahr Karlsen, som bor 1500 meter fra Agri Energys anlæg.

Også byrådsmedlem i Hjørring Frode Larsen fra Dansk Folkeparti er modstander af biogasanlægget. Han har boet i området i flere år og fortæller, at han oplever store lugtgener.

- Det er så forfærdeligt. De sidste fem år har vi ikke kunnet sidde ude og grille, siger han.

Pyrolyseanlægget er det første af sin slags i Danmark. Det har kostet 220 millioner kroner, og det møder også stor lokal modstand. Beboerne frygter, at røgen fra anlægget kan være sundhedsskadelig.

Daniels klimagevinst: Indfanger CO2

Ifølge Daniel Overgaard Pedersen bliver anlægget en stor klimagevinst. Det er nemlig i processen i pyrolyseovnen, at CO2 lagres i kul og dermed giver en reduktion i den CO2, der udledes.

Daniel Overgaard Pedersen forklarer om processen i den store hal, hvor anlægget er, og hvor røg kommer op fra skorstenen.

- Her kan I se vejen igennem. Det er halmen, som vi putter ind i biogasanlægget. På bagsiden af biogassen kommer tørstoffet ud som sådan noget spagnum-lignende noget. Vi kan ikke få det til at rådne inde i biogas-tanken. Vi tager så det spagnum-lignende noget, og kører det ind i pyrolysen og tørrer og presser det i pillerne.

Det er ifølge Daniel Overgaard Pedersen i den proces, at beboerne i området oplever lugtgener. En udfordring, som han lover, at der kommer styr på.

Pillerne indeholder CO2, men hvis de spredes ud på markerne, så vil CO2’en frigives, når pillerne rådner og dermed gå op i luften igen. Derfor skal pillerne igennem pyrolyseovnen, hvor de laves om til biokul.

- Forskellen er, at det her kul ikke kan rådne. CO2 kan ikke frigives. Den kan kun gå op i atmosfæren, hvis man brænder det. Det kan ikke brændes, hvis det er gravet ned i jorden, og det er der, at klimagevinsten opstår, siger han.

Den store klimagevinst tror mange beboere i området ikke på. Derimod frygter de for, hvad der er i den luft, som de nu indånder, nu hvor anlægget er i funktion.

- Det er nærmest evangeliske toner, som kommer fra ham (red. Daniel Overgaard Pedersen), og det er som om, at det er løsningen på alle CO2-problemerne, siger Hanne Drejergaard Kjeldsen, som er en af de nærmeste naboer til Agri Energy.

Undersøger, om det er sundhedsfarligt

Miljøstyrelsen er i gang med at kortlægge, om udledningen fra pyrolysen er farlig. Det fremgår af et svar 19. december fra miljøministeren til Enhedslistens folketingsmedlem Søren Egge. Styrelsen undersøger, om der dannes miljøfarlige og forurenende stoffer ved produktion og anvendelse af biokul. Der ventes afklaring på problemet i 2026, hvor Miljøstyrelsen vil offentliggøre en rapport om emnet.

I Rakkeby arbejder Daniel Overgaard Pedersen videre med sit projekt. Den stor udvidelsesplan har været otte uger i offentlig høring, og Hjørring Kommune ventes at tage stilling til ansøgningen om udvidelse i løbet af 2025.


Eksotisk dyremesse: Skildpadden 'Tank' vejer 40 kilo

Skildpadden TANK er 30 år gammel

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Han er bygget som en kampvogn, og så er han 30 år gammel. Tank er en afrikansk sporeskildpadde og bare et af mange eksotiske dyr, der lørdag kunne opleves på den eksotiske messe i Messecenter Vesthimmerland i Aars.

- Tank kan blive helt op til 100 år gammel, og til den tid vejer han nok omkring 100 kilo, vil jeg tro. Som fuldvoksen fylder han lige så meget som en Europapalle, forklarer dyrepasser Niklas Julin fra Pangea Park, der har Tank med på messen.

Niklas Julin med en boa kvælerslange

Niklas står og viser en to meter lang kvælerslange frem, da TV2 Nord kommer forbi. Den såkaldte Boa Constrictor ser egentligt ud, som om den sover. Kun den kløftede tunge, der spiller i ganespalten på munden afslører, at slangen er lysvågen og følger med i alt omkring den. Og der er nok at holde øje med. Henved 3000 gæster besøger messen med alt fra insekter til akvariefisk, ja sågar myrer er udstillet i den store hal:

- Myrer minder egentlig meget om akvariefisk, forklarer Mikkel Es, som udstiller hjemmebyggede myrerboer på sin stand. Han fortsætter:

- Jeg er en giga-nørd og har været det, siden jeg kunne kravle. Myrer fascinerer mig, og det er utroligt spændende at sidde og følge, hvordan de graver gange og indretter sig i de her reder, som jeg har bygget.

Mikkel Es sælger hjemmelavede myreboer

I den anden ende af hallen finder man både rotter, guldhamstere og kaniner, men også dyr uden pels trækker mange interesserede. Blandt andet har firmaet Leachies of Valhalla en hel stand med såkaldte gekkoer. En særlig art af firben, der blandt andet findes i Ny Kaledonien.

- Mange børn er i dag allergiske overfor pelsdyr og så er det her et godt alternativ, forklarer indehaver Allan Nielsen. Han står med en spættet hvid gekko på armen, mens han servicerer sine kunder. De fleste af hans medbragte gekkoer er til salg, og prisen starter fra 1500 kroner og op til 22.000 kroner for den mest sjældne variant.

En Rhacodactylus Leachianus Melanistic gekko. Ungen her koster 22.000 kroner

Det er sjette år at Messecenter Vesthimmerland holder messe for eksotiske dyr.


Søren lever af at hente gammelt guld fra dødsboer

Søren Ørnbøll flytter sit firma fra Aalborg til Sæsing. Foto: Henriette Maj Pedersen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Søren lever nu af at klunse.

Efter 10 år med køb og salg af danske designmøbler i sin fritid lever 30-årig nordjyde nu af sin hobby.

Set i bakspejlet har det altid ligget i kortene, at 30-årige Søren Ørnbøl skulle gå sine helt egne veje - og ikke følge den slaviske vej med skole, uddannelse og fast arbejdstider.

 - Jeg har altid haft lidt for meget krudt bag i og en trang til, at der hele tiden skulle ske noget nyt, så jeg passede aldrig helt ind i kasserne, siger Søren Ørnbøl om sin tid i skolen og efterfølgende de mange forsøg, han har gjort med at tage en uddannelse.

Der er rift om designklassikere

Til gengæld passer jobbet som selvstændig erhvervsdrivende ham helt perfekt.

- Jeg elsker at stå op hver dag og gøre det, der interesserer mig. Jeg elsker mig liv, siger han.

Han handler med genbrugsguld, primært møbler fra danske designere fra 1930'erne og frem til 1970'erne. Og det er kunder fra hele verden, der kontakter ham for at få fat i hans møbler.

Faktisk har han nu så mange møbler, at det har været nødvendigt at flytte forretningen fra Aalborg til Sæsing mellem Hjørring og Frederikshavn, hvor der er bedre plads til de mange møbler. 1600 kvadratmeter er der i de nye lokaler. Det er fem gange så meget plads som i de gamle lokaler.

- Jeg når ikke engang få det ud af bilen, så har jeg allerede solgt det meste, joker han.

Roder i folks personlige ting

Møblerne er folk ivrige efter at sælge ham. De ringer eller skriver fra hele landet med oplysninger om møbler, tæpper, lamper eller andet dans design, som folk vil skille sig af med. Og de kontakter ham også, når der er brug for en til at tømme et dødsbo.

 - Det er da underligt. Det er jo ligesom at være tyv - bare at man gerne må. Jeg går jo og roder i folks personlige ting, og jeg ser alt muligt mærkeligt. Jeg har også været steder, hvor man kan se, at der er døde mennesker, der har lagt på gulvet, fortæller han.

Forretningen har givet ham et job og oplevelser, men det har også givet ham noget andet.

- Jeg tror bare, det har givet noget værdi i livet. Noget at stå op til hver dag. Jeg har prøvet en masse ting af i min fortid, hvor det ligesom ikke er gået - Gammelt Guld har jo reddet mit liv, siger han.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der er ændringer på vej - og derfor har DSB og NT aftalt at have et øge fokus på at markedsføre potentialet.

Fra december 2025 ændres busbetjeningen til Aalborg Lufthavn. Der skal nemlig ikke længere køre regional- og ekspresbusser til og fra lufthavnen, som et stop på vejen andre steder hen.

Fremover er det altså bybusserne og togafgangene, man må regne med, hvis man skal med offentlig transport fra lufthavnen.

- Jeg kan godt forstå sondringen, fordi det for mange passagerer i busserne er en omvej at køre ud til lufthavnen. Men der bliver nødt til at være stabilitet i driften af toget, så der ikke kommer alle de aflysninger. Flyverne holdes jo ikke tilbage, fordi en togafgang aflyses, siger Morten Klessen (S), der er medlem af Udvalg for Regional Udvikling og Innovation i Region Nordjylland.

På det seneste møde i udvalget var der orientering om statussen på togdriften til lufthavnen.

Regner med DSB får styr på aflyste toge

Som det er nu, kører toget to gange i timen. En af afgangene fra lufthavnen betjenes af DSB, mens den anden afgang er et regionalt tog, der betjenes af NT. I løbet af 2024 oplyser DSB, at de har aflyst toget i 8 procent af de afgange, der er. Dertil kommer det, at der er få passagerer med togene, som betjenes af DSB.

Hvad gør man så for at sikre, at togdriften er mere stabil, når vi når frem til slutningen af 2025, hvor der er færres busser til og fra lufthavnen?

- Jeg ved ikke, hvad DSB gør. Man må formode, at de gør alt, hvad de kan. Ellers er der jo ingen, der tager toget med dem, siger Morten Klessen og uddyber:

- Stod det til mig, havde vi også sikret passagerne at de kunne få tørskoet adgang til og fra toget og ind til lufthavnen, så det var mere spiseligt at tage toget. Én ting er i hvert fald sikkert: Vi er ikke færdige med at udbygge faciliteterne for togrejsen til og fra lufthavnen endnu.


Preben vil tale med minister om et nævn til erstatningssager

Foto: Emma Fjordbak / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjysk folketingsmedlem reagerer på sagen om Michelle Røge. Han mener, det er en god idé med et nævn, så man kan komme uden om retssale.

- Jeg vil drøfte sagen med justitsministeren, sådan lyder det prompte svar fra Preben Bang Henriksen (V), da TV2 Nord ringer til ham.

For i forbindelse med TV2 dokumentaren 'Ingen kære kommune' ser vi, Michelle Røge og hendes søster Nanna fra Hirtshals, der i barndommen blev svigtet af deres forældre. De blev udsat for vold og for en usikker hverdag, og de var vidner til både vold og stofmisbrug i deres barndomshjem.

Trods utallige underretninger til kommunen, blev de to søstre ikke fjernet eller hjulpet. Det har i dag, hvor Michelle Røge er blevet voksen, ført til en retssag mod Hjørring Kommune, som hun mener ikke levede op til sit ansvar. Men sagen har hun tabt, og den har været omkostningsfuld for både hende og kommunen.

Derfor har både borgmesteren i Hjørring Kommune og Børns Vilkår anbefalet, at der nedsættes et nævn til erstatningssager. Og det er netop den idé, Preben Bang Henriksen vil gå videre med.

- Vi har et retssystem, som kan være ufatteligt langsomt, og i den her type sager, kan det være problematisk, for ofrene har i forvejen været udsat for lidt af hvert. Med et nævn er der en hurtigere sagsbehandling, og det er et sagkyndigt nævn, siger den nordjyske folketingspolitiker.

Ikke flere kolde hænder til kommunerne

Med et nævn kan sagsbehandlingen også være mindre omkostningsfuld for ofrene. For ifølge Preben Bang Henriksen, kan man nemlig føre sagen uden en advokat. Og det er med det i tankerne, at han påtænker at forelægge idéen for justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Sagen om Michelle Røge har givet anledning til debat - ikke bare om hendes sag, men også om den måde, kommunen har behandlet sagen på. Et af kritikpunkterne, er, at Michelle og hendes søster Nanna aldrig selv blev spurgt af kommunen, hvordan de havde det.

Og netop dét, er en rettighed har lektor i børneret Anne Mørk slået fast.

- Jeg kan slet ikke forstå, at børnene i disse sager ikke altid høres. Det lyder helt vanvittigt. Det SKAL man, lyder det fra Preben Bang Henriksen.

Kan det ikke skyldes, at socialrådgiverne i kommunerne er for pressede. Socialrådgiverforeningen anbefaler, at sagsbehandlerne maksimalt har 20-30 sager, men ifølge forkvinden er der sagsbehandlere, der har 45 sager på skrivebordet. Bør man ikke sætte en max grænse for, hvor mange sager de har?

- Nej, det mener jeg ikke. Jeg tror, jeg kan finde flere hundrede afdelinger i det offentlige, hvor man har for travlt, så det er farligt at åbne for sluserne. Løsningen er ikke at få flere kolde hænder, svarer han.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Her kan du læse højdepunkterne fra fredagens trav.

Birger Jørgensen snuppede et par sejre i dag ved sit visit i Aalborg, men de unge nordjyske kuske viste også gode takter.

Dagen begyndte med en overraskende sejr til Per Astorp, der vandt for første gang siden 2018 med Galdur. I andet løb slog Birger Jørgensen til for første gang, da han sejrede med Dontgetinmyway.

- I dag har vi fået et bedre spor, end vi har haft rigtig længe. Så det var klart, at med den starthurtighed han har, så fik vi udnyttet det. I sidste sving trak han vel sådan set også fornuftigt fra. Han er lidt besværlig, men lad os se efter nogle starter, om det bliver godt eller skidt, lød det fra Birger Jørgensen efter den sikre sejr.

I tredje løb vandt Morten Friis med Iena Downs, men så begyndte de nordjyske kuske at komme først. Først Mads Henriksen, som fik sin første sejr efter sit skifte fra Flemming Jensens stald til Marc Bæk Nielsens. Kometen fra 2023 var da også godt tilfreds efter sejren med Girl Happy E P.

- Der var et godt tempo, og der blev en fin rejse op igennem feltet. Der er jo store forventninger til hende, men når det hele går op i en højere enhed, så kommer der også en sejr, lød det fra Mads Henriksen.

I femte løb, tog Birger Jørgensen sin anden sejr inden de nordjyske kuske Nicklas Korfitsen, Kasper K. Andersen og Jacob Christiansen hapsede tre sejre. Kun afbrudt af Martin Andreassen.

Du kan se alle løbene her