Bilister, cyklister og gående har de seneste måneder kunne følge med i et spektakulært projekt ved motorvejstil- og frakørslen syd for Limfjordstunnelen.

Den gamle gangbro over vejen er nu væk, og er ved at blive erstattet af en ny.

- Det er et relativt stort projekt. Det kræver virkelig meget planlægning, fortæller Martin Winther Præcius Boserup, der er projektleder hos COWI og hyret ind til broprojektet af Vejdirektoratet.

Gangbroen forbinder de to campusområder ved Techcollege. Den nye bros bue består af to betonelementer på hver 100 ton.

- Jeg tror ikke, at vi har andre buebroer her i nærheden. Det er en sjældenhed, og derfor også et sjovt projekt at være en del af, forklarer Martin Winther Præcius Boserup.

En lille attraktion

Anker på tre år og hans bedstemor skulle egentlig finde en legeplads, men i stedet er de endt ved afspærringen foran opførelsen af den nye bro. Der er nemlig spændende kraner og maskiner at kigge på, og barnebarn og bedstemor er ikke de eneste.

- Det er jo imponerende at se, hvad de har klaret på tre weekender. En med at rive den gamle ned, den anden med at sætte buen op og så den tredje weekend, hvor de gør den færdig, fortæller Jim Rise fra Vejgaard.

Jim Rise kører i hverdagene forbi broprojektet, når han skal på arbejde, og i weekenderne har han været forbi og kigge til det.

- Det er en flot bro med et smukt udtryk, er hans vurdering.

Også Lise Olsen har fulgt med i arbejdet.

- Jeg synes, at det er fedt, og at det var nødvendigt. Jeg gik på den gamle bro, og den så ikke særlig godt ud mere. Jeg tænker, at det er godt for skolerne, og så er det rart for os i området, som godt kan lide at gå ture, siger Lise Olsen fra Vejgaard.

Deadline overholdes

Motorvejstil- og frakørslerne i Kridtsvinget er spærret henover weekenden.

- I og med at vi skal genere trafikken mindst muligt, så har vi været nødt til at producere alt ude på en plads ved Rørdalsvej. Noget er samlet derude, og betonbuerne er støbt derude, siger Martin Winther Præcius Boserup.

I starten af februar kan man forventeligt bevæge sig ud på den nye gangbro. Den anslåede levetid er 100 år.

Ramperne til og fra motorvejen er planlagt til at åbne igen, senest mandag morgen klokken 05.00, og det ser ud til at holde.

- Vi har været heldige med vejret. Det kunne have været en af de ting, som kunne have gjort, at vi måtte udsætte, forklarer, Martin Winther Præcius Boserup.

Han er bygget som en kampvogn, og så er han 30 år gammel. Tank er en afrikansk sporeskildpadde og bare et af mange eksotiske dyr, der lørdag kunne opleves på den eksotiske messe i Messecenter Vesthimmerland i Aars.

- Tank kan blive helt op til 100 år gammel, og til den tid vejer han nok omkring 100 kilo, vil jeg tro. Som fuldvoksen fylder han lige så meget som en Europapalle, forklarer dyrepasser Niklas Julin fra Pangea Park, der har Tank med på messen.

Niklas står og viser en to meter lang kvælerslange frem, da TV2 Nord kommer forbi. Den såkaldte Boa Constrictor ser egentligt ud, som om den sover. Kun den kløftede tunge, der spiller i ganespalten på munden afslører, at slangen er lysvågen og følger med i alt omkring den. Og der er nok at holde øje med. Henved 3000 gæster besøger messen med alt fra insekter til akvariefisk, ja sågar myrer er udstillet i den store hal:

- Myrer minder egentlig meget om akvariefisk, forklarer Mikkel Es, som udstiller hjemmebyggede myrerboer på sin stand. Han fortsætter:

- Jeg er en giga-nørd og har været det, siden jeg kunne kravle. Myrer fascinerer mig, og det er utroligt spændende at sidde og følge, hvordan de graver gange og indretter sig i de her reder, som jeg har bygget.

I den anden ende af hallen finder man både rotter, guldhamstere og kaniner, men også dyr uden pels trækker mange interesserede. Blandt andet har firmaet Leachies of Valhalla en hel stand med såkaldte gekkoer. En særlig art af firben, der blandt andet findes i Ny Kaledonien.

- Mange børn er i dag allergiske overfor pelsdyr og så er det her et godt alternativ, forklarer indehaver Allan Nielsen. Han står med en spættet hvid gekko på armen, mens han servicerer sine kunder. De fleste af hans medbragte gekkoer er til salg, og prisen starter fra 1500 kroner og op til 22.000 kroner for den mest sjældne variant.

Det er sjette år at Messecenter Vesthimmerland holder messe for eksotiske dyr.

Efter 10 år med køb og salg af danske designmøbler i sin fritid lever 30-årig nordjyde nu af sin hobby.

Set i bakspejlet har det altid ligget i kortene, at 30-årige Søren Ørnbøl skulle gå sine helt egne veje - og ikke følge den slaviske vej med skole, uddannelse og fast arbejdstider.

 - Jeg har altid haft lidt for meget krudt bag i og en trang til, at der hele tiden skulle ske noget nyt, så jeg passede aldrig helt ind i kasserne, siger Søren Ørnbøl om sin tid i skolen og efterfølgende de mange forsøg, han har gjort med at tage en uddannelse.

Der er rift om designklassikere

Til gengæld passer jobbet som selvstændig erhvervsdrivende ham helt perfekt.

- Jeg elsker at stå op hver dag og gøre det, der interesserer mig. Jeg elsker mit liv, siger han.

Han handler med genbrugsguld, primært møbler fra danske designere fra 1930'erne og frem til 1970'erne. Og det er kunder fra hele verden, der kontakter ham for at få fat i hans møbler.

Faktisk har han nu så mange møbler, at det har været nødvendigt at flytte forretningen fra Aalborg til Sæsing mellem Hjørring og Frederikshavn, hvor der er bedre plads til de mange møbler. 1600 kvadratmeter er der i de nye lokaler. Det er fem gange så meget plads som i de gamle lokaler.

- Jeg når ikke engang få det ud af bilen, så har jeg allerede solgt det meste, joker han.

Roder i folks personlige ting

Møblerne er folk ivrige efter at sælge ham. De ringer eller skriver fra hele landet med oplysninger om møbler, tæpper, lamper eller andet dans design, som folk vil skille sig af med. Og de kontakter ham også, når der er brug for en til at tømme et dødsbo.

 - Det er da underligt. Det er jo ligesom at være tyv - bare at man gerne må. Jeg går jo og roder i folks personlige ting, og jeg ser alt muligt mærkeligt. Jeg har også været steder, hvor man kan se, at der er døde mennesker, der har ligget på gulvet, fortæller han.

Forretningen har givet ham et job og oplevelser, men det har også givet ham noget andet.

- Jeg tror bare, det har givet noget værdi i livet. Noget at stå op til hver dag. Jeg har prøvet en masse ting af i min fortid, hvor det ligesom ikke er gået - Gammelt Guld har jo reddet mit liv, siger han.

Fra december 2025 ændres busbetjeningen til Aalborg Lufthavn. Der skal nemlig ikke længere køre regional- og ekspresbusser til og fra lufthavnen, som et stop på vejen andre steder hen.

Fremover er det altså bybusserne og togafgangene, man må regne med, hvis man skal med offentlig transport fra lufthavnen.

- Jeg kan godt forstå sondringen, fordi det for mange passagerer i busserne er en omvej at køre ud til lufthavnen. Men der bliver nødt til at være stabilitet i driften af toget, så der ikke kommer alle de aflysninger. Flyverne holdes jo ikke tilbage, fordi en togafgang aflyses, siger Morten Klessen (S), der er medlem af Udvalg for Regional Udvikling og Innovation i Region Nordjylland.

På det seneste møde i udvalget var der orientering om statussen på togdriften til lufthavnen.

Regner med DSB får styr på aflyste toge

Som det er nu, kører toget to gange i timen. En af afgangene fra lufthavnen betjenes af DSB, mens den anden afgang er et regionalt tog, der betjenes af NT. I løbet af 2024 oplyser DSB, at de har aflyst toget i 8 procent af de afgange, der er. Dertil kommer det, at der er få passagerer med togene, som betjenes af DSB.

Hvad gør man så for at sikre, at togdriften er mere stabil, når vi når frem til slutningen af 2025, hvor der er færres busser til og fra lufthavnen?

- Jeg ved ikke, hvad DSB gør. Man må formode, at de gør alt, hvad de kan. Ellers er der jo ingen, der tager toget med dem, siger Morten Klessen og uddyber:

- Stod det til mig, havde vi også sikret passagerne at de kunne få tørskoet adgang til og fra toget og ind til lufthavnen, så det var mere spiseligt at tage toget. Én ting er i hvert fald sikkert: Vi er ikke færdige med at udbygge faciliteterne for togrejsen til og fra lufthavnen endnu.

- Jeg vil drøfte sagen med justitsministeren, sådan lyder det prompte svar fra Preben Bang Henriksen (V), da TV2 Nord ringer til ham.

For i forbindelse med TV2 dokumentaren 'Ingen kære kommune' ser vi, Michelle Røge og hendes søster Nanna fra Hirtshals, der i barndommen blev svigtet af deres forældre. De blev udsat for vold og for en usikker hverdag, og de var vidner til både vold og stofmisbrug i deres barndomshjem.

Trods utallige underretninger til kommunen, blev de to søstre ikke fjernet eller hjulpet. Det har i dag, hvor Michelle Røge er blevet voksen, ført til en retssag mod Hjørring Kommune, som hun mener ikke levede op til sit ansvar. Men sagen har hun tabt, og den har været omkostningsfuld for både hende og kommunen.

Derfor har både borgmesteren i Hjørring Kommune og Børns Vilkår anbefalet, at der nedsættes et nævn til erstatningssager. Og det er netop den idé, Preben Bang Henriksen vil gå videre med.

- Vi har et retssystem, som kan være ufatteligt langsomt, og i den her type sager, kan det være problematisk, for ofrene har i forvejen været udsat for lidt af hvert. Med et nævn er der en hurtigere sagsbehandling, og det er et sagkyndigt nævn, siger den nordjyske folketingspolitiker.

Ikke flere kolde hænder til kommunerne

Med et nævn kan sagsbehandlingen også være mindre omkostningsfuld for ofrene. For ifølge Preben Bang Henriksen, kan man nemlig føre sagen uden en advokat. Og det er med det i tankerne, at han påtænker at forelægge idéen for justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Sagen om Michelle Røge har givet anledning til debat - ikke bare om hendes sag, men også om den måde, kommunen har behandlet sagen på. Et af kritikpunkterne, er, at Michelle og hendes søster Nanna aldrig selv blev spurgt af kommunen, hvordan de havde det.

Og netop dét, er en rettighed har lektor i børneret Anne Mørk slået fast.

- Jeg kan slet ikke forstå, at børnene i disse sager ikke altid høres. Det lyder helt vanvittigt. Det SKAL man, lyder det fra Preben Bang Henriksen.

Kan det ikke skyldes, at socialrådgiverne i kommunerne er for pressede. Socialrådgiverforeningen anbefaler, at sagsbehandlerne maksimalt har 20-30 sager, men ifølge forkvinden er der sagsbehandlere, der har 45 sager på skrivebordet. Bør man ikke sætte en max grænse for, hvor mange sager de har?

- Nej, det mener jeg ikke. Jeg tror, jeg kan finde flere hundrede afdelinger i det offentlige, hvor man har for travlt, så det er farligt at åbne for sluserne. Løsningen er ikke at få flere kolde hænder, svarer han.