Børnene malede på skeletter - og far drak vand med rester af dem

Foto: Mads Venzel Frost

Familien Rottbøll på Børglum Kloster.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der er masser af skeletter på Børglum Kloster.

Anne-Marie Rottbøll husker det tydeligt. Den dag, hun og hendes søskende som små var med deres forældre i haven for at lave havearbejde.

Børnene hyggede sig med at grave i jorden, og der var bingo. De fandt nogle sjove figurer og tog med ind.

Anne-Marie Rottbøll er den yngste af fire søskende, der udgør syvende generation på Børglum Kloster.

Indenfor vaskede de dem, fandt vandfarverne frem og begyndte at dekorere deres fund.

- Det viste sig så, at det var et haleben og en lårbensknogle, vi sad og malede på, siger Anne-Marie Rottbøll.

Se andet afsnit af ”Klosterfamilien” her – artiklen fortsætter under programmet.

Klosterfamilien (S2:E2)

Forældrene Anne og Hans Henning Rottbøll havde ikke set, hvad børnene havde gravet op af jorden, så de fik sig en overraskelse, da de kom ind.

- Der lå en pose fyldt med skeletter på bordet. Jeg tænkte, at vi hellere måtte gå ud og begrave dem igen, siger Anne Rottbøll og griner.

Vand med kirkegårdsrester

Skeletter er på ingen måde et særsyn på Børglum Kloster, og familien er vant til, at der af og til dukker jordiske rester op.

- Man kan ikke sætte en skovl i jorden uden at finde noget. Hele klostergården er en stor gravplads, siger 63-årige Hans Henning Rottbøll.

Han er sjette generation på Børglum Kloster, og han husker en særlig episode fra sin barndom.

Hans Henning Rottbøll. Foto: Mads Venzel Frost / Fra programmet "Klosterfamilien"

Familien havde dengang en vandforsyning, som pumpede vand op fra en lille dam i nærheden.

På et tidspunkt blev der foretaget undersøgelser af drikkevandet.

- Der fik mine forældre besked om, at det viste tydelige tegn på kirkegårdsafsivning. Jeg ved ikke, hvad det dækker over, og jeg tror heller ikke, jeg vil vide det, for jeg drak jo det vand hele min barndom, siger Hans Henning Rottbøll.

Middelaldergrave, skeletter og sten

I andet afsnit af ”Klosterfamilien” dukker der flere skeletter op af jorden, da der skal graves en rende til varmerør.

To arkæologer står klar på sidelinjen til at undersøge interessante fund under gravearbejdet.

På kort tid finder de fem middelaldergrave, skeletter og spændende sten.

- Jeg kan forstå på arkæologerne, at de er meget overraskede over det, de finder. Det er jeg ikke. Det er bare et tegn på, at der har boet mennesker her i 1000 år, siger Hans Henning, der selv overtog klosteret som 23-årig.

- Egentlig er det et godt tegn på, at her er godt at bo, siger han og smiler.


Blev råbt i hovedet: Ansatte udsættes for hård tone

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Truende adfærd, skældsord og råben er ikke ligefrem det, man ønsker sig at blive mødt af på sit arbejde. Men hos et nordjysk selskab er det dog virkelighed.

Det nordjyske affaldsselskab Nordværk skal efterhånden have en container til verbalt affald.

- Den værste, jeg har oplevet, det var nok oppe ved vinduesglas-containeren, hvor en mand var helt oppe og råbe mig i hovedet. Der fik han så besked på, at så er det bare ud, og det er bare nu. Så faldt han godt nok også til ro.

Sådan lyder det fra Lotte Brint, der er sorteringsvejleder på Nordværks genbrugsplads i Fjerritslev. Ifølge Lotte Brint blev også hendes kollega for et års tid siden udsat for en meget ubehagelig oplevelse på genbrugspladsen.

- Jeg har én kollega, som har måttet ringe til politiet, idet hun virkelig blev truet med at gøre det her (hården køres hen over halsen). Der gik hun ind og lukkede døren til frokoststuen og ringede til politiet. Det er totalt uacceptabelt, siger hun og tilføjer:

- Altså det skal ikke være sådan, at man er bange for at gå på arbejde, og det var hun der, lyder det fra sorteringsvejlederen.

På genbrugspladsen i Fjerritslev er holdningen klar.

Den hårde tone Lotte og de andre ansatte på genbrugspladserne udsættes for, opstår blandt andet, når de ansatte skal korrigere kunders affaldssortering.

Men på det seneste er det især også på grund af de kommende skærpede regler, der er fra næste år for deponering af eternitplader med asbest. Det skaber et pres for at komme af med dem inden, men samtidig er der mangel på de nødvendige sække. Blandt andet denne problemstilling betyder mange opkald til kundeadministrationen, som derfor også har ventetid på telefonen.

Ukvemsord og skæld ud

"Det er i hvert fald ord, som jeg ikke i min vildeste fantasi kunne forestille mig, at jeg nogensinde ville bruge om andre mennesker."

Pernille Hansen, Administrativ medarbejder, Kundeadministrationen, Nordværk

Den hårde tone rammer også de ansatte i Nordværks kundeadministration:

- Det er alt fra, at folk skælder ud i telefonen, folk råber og det kan være decideret ukvemsord. Jeg har ikke lyst til at gentage dem på åben skærm. Men det er i hvert fald ord, som jeg ikke i min vildeste fantasi kunne forestille mig, at jeg nogensinde ville bruge om andre mennesker, fortæller Pernille Hansen, der er administrativ medarbejder i kundeadministrationen hos Nordværk, om det de nogle gange på stå til mål for.

Hun er selv blevet råbt af, men er i modsætning til nogle af hendes kollegaer ikke blevet kaldt virkelig grimme ting, hvor det er blevet personligt. Den hårde tone oplever hun selv har en anden betydning.

- Jeg bliver som menneske jo selvfølgelig ked af det. Det er jo noget, der går ud over min trivsel. Men jeg bliver også ked af det i forhold til min faglighed, fordi jeg sidder herinde og rigtig gerne vil hjælpe, råde, og vejlede, men det kan godt være svært, og det bliver undermineret, når det er man bliver råbt af, fortæller Pernille Hansen.

Se indslaget her

Tanja Stadsgaard Petersen er afdelingsleder i kundeadministrationen hos Nordværk. Både hende og Pernille har forståelse for frustrationen fra kunderne. Afdelingslederne accepterer dog ikke måden frustrationen kommer til udtryk.

- Det er på ingen måde i orden. Jeg synes, vi skal behandle hinanden med respekt, og det gælder også, når man står nede i køen overfor ekspedienten, butikspersonale eller i mødet med de offentlige myndigheder og i mødet med os. Tal pænt, udtrykker afdelingslederen.

Nye tiltag igangsat

For at afhjælpe den hårde tone har Nordværk lavet en række tiltag. De har blandt sørget for, at den automatiske svarer på telefonen, når de tager imod kunder, der ringer ind, lige minder dem om den gode tone.

- Vi håber jo på, at jo mere vi italesætter, jo mere kan vi forandre og skabe den positive dialog med kunderne, fordi det er i virkeligheden det, der er vores fornemmeste opgave. Det er at vejlede, og det gør vi gerne, fortæller Tanja Stadsgaard Petersen.

Nordværk minder også kunderne om den gode tone på deres hjemmeside og Facebook-side, og vil fortsat hjælpe deres kunder med redskaber til at håndtere det, de bliver mødt af.


Foto: Bruno Stagsted / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

24-årige Frederik Kjettrup bliver den første dansker på den omstridte LIV Golf-tour.

Saudi-Arabien har henover de seneste år kastet rigtig mange penge efter sport. Det gælder eksempelvis fodbold, tennis og golf.

I 2021 så LIV Golf dagens lys, og den omstridte tour skabte store kontroverser i golf-verdenen. Flere store stjerner blev hurtigt en del af LIV Golf, og de mange millioner kroner som fulgte med.

Nu er den første dansker også at finde hos den saudiarabiske golftour. Nordjyske Frederik Kjettrup på 24 år bliver nemlig en del af LIV Golf for holdet Cleeks GC. Det skrive LIV Golf på sin hjemmeside.

Frederik Kjettrup begyndte at spille golf i Aabybro som 15-årig og blev tidligere i 2024 professionel efter en periode som collegespiller i USA.

Men allerede i 2023 gjorde han sig bemærket i det nordjyske, da han leverede gode takter til Made in Himmerland.

Tidligere i 2024 vandt han over 250.000 kroner, da han fik førstepladsen i The Beachlands Victoria Open i sin debut. 


Rigtig nordjysk julemad: Det her kan laves dagen før

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Stress og jag i julekøkkenet? Det handler om forberedelse. Få tre tips til anden.

Kokken på restaurant Fårup Skovhus er ikke i tvivl: Forberedelse er roden til alt godt!

Også når det gælder julemaden. Derfor laver han altid anden dagen før juleaften.

Men bliver den ikke tør af alt blive lunet?

Sådan ser den perfekte juleand ud for kokken Bo Larsen fra Fårup Skovhus. Foto: Bruno Stagsted

- Overhovedet ikke. Den er dejligt saftig og har masser af fedt, så der sker ikke noget ved at genopvarme den, smiler Bo Larsen, der har lovet at dele fif til andestegen med nordjyderne.

Her kan du se Bo Larsen tilberede anden:

Steg, så anden ikke forsvinder

For Bo Larsen er det vigtigt, at man giver sig god tid til stegningen af anden.

- Den skal steges langsomt ved svag varme. Gerne tre til fire timer. Men ved lav temperatur. Du må ikke forcere noget og bruge hårde grader. Så forsvinder den, siger Bo Larsen.

- Når vi steger anden ved lav varme i lang tid, har den rigeligt med fedt til også at blive genopvarmet.

Husk lækkert fyld

Bo Larsen mener, at man skal holde sig til få men gode ingredienser til fyldet.

- Det er mange, der bruger alt muligt og mange krydderier. Det synes jeg ikke, man skal til jul.

- Jeg bruger æbler, svesker og løg, samt salt og peber, slår han fast.

Bo Larsens tre tips til juleanden

Steg anden langsomt ved svag varme. Gerne tre til fire timer.

Lækkert fyld er simpelt fyld. Salt, peber, æble, svesker og løg.

Nyd julen. Forbedred maden. Lav anden dagen før, og lun den juleaften.

Mens anden med fordel kan laves dagen inden, er der en anden vigtig del af julemaden, der ifølge kokken ikke må laves før den 24. Det kan du læse mere om de kommende dage, hvor Bo Larsen kommer med gode råd til andre dele af julebordet.


Aalborg Pirates inviterer indenfor: Julefest er en tiltrængt pause for familier

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Pirates inviterer næsten 1000 til stor julefest.

Julebanko, lækker julemiddag og ishockeykamp skaber en særlig oplevelse for dem, der har svært ved at få enderne til at mødes i juletiden.

Det er i hvert fald planen for aftens arrangement Alle har ret til en god jul i Gigantium.

Det sker i et samarbejde mellem Aalborg Ishockey klub, Cool East, og Skalborg Sportsklubs håndboldafdeling.

- Det giver rigtig god mening for os og for folket i nærområdet, og så har vi også netværket, der kan få sådan noget her til at lykkes. Og det er vi utrolig glade for og stolte af, at vi kan bidrage til, fortæller Ditte Hansen, der er initiativtager.

Ditte Hansens arbejde var med til at sprede juleglæde hos de mange familier, der deltog. Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Det er anden gang, at arrangementet løber af stablen, og det har fået vokseværk siden sidste år.

Blandt de 960 deltagere var Jasmin Lynge og Jonas Saaby og deres datter Olivia, som nød en tiltrængt pause fra en hverdag med arbejde og julestress.
- Det betyder, at vi kan være med til at lave noget samvær, når vi har os travlt i hverdagen, lyder det fra Jasmin Lynge.

Du kan se hvordan, det så, da TV2 Nord besøgte Gigantium:


Jammerbugt Kommune henter erfaren kommunaldirektør

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Til februar er det en ny, der sidder i direktørstolen i Jammerbugt Kommune.

Tue Von Påhlman er ny kommunaldirektør i den nordjyske kommune.

Han er en yderst erfaren herre, der har mere end 10 års kommunal direktør- og cheferfaring med sig.

Med skiftet efterlader han sin stilling som direktør for Social, Sundhed og Kultur i Thisted Kommune.

Forinden arbejdede han som Sundheds- og Ældrechef i Mariagerfjord Kommune og Sekretariatschef for Ældre og Sundhed i Aalborg Kommune.

Forventningerne er store

Borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogen Christen Gade tror på, at de taget det rette valg.

- Der er ingen tvivl om, at vi får en topmotiveret kandidat, som bringer lang erfaring fra politiske organisationer med sig. Han har visioner for vores kommune, og han passer godt ind i vores kultur, siger han.

Og begejstringen er også at mærke hos Tue Von Påhlman.

- Jammerbugt Kommune er for mig kendetegnet ved sin naturskønne beliggenhed ved hav og fjord, sine levende bysamfund og en størrelse, der både tillader ambitiøse initiativer og mulighed for tæt dialog med borgere og samarbejdspartnere. Jeg ser en kommune, der har et solidt fundament, og jeg er klar til at tage fat på de ambitiøse opgaver og reformer, der venter forude, udtaler han.