Han var i byretten blevet idømt ti års fængsel for medvirken til drabsforsøg.

Onsdag kan en 20-årig dog ånde en smule lettet op. Her blev han ved ankesagen i Vestre Landsret nemlig frifundet for både drabsforsøg og for at udsætte en person, der befandt sig i nærheden af skyderiet, for fare.

Et skyderi, der fandt sted i januar 2023, hvor en 33-årig mand blev forsøgt dræbt på Vesterbro i det centrale Aalborg.

Manden blev dog fundet skyldig i medvirken til våbenbesiddelse, hvilket han fik 2 år og 3 måneders fængsel for.

Den anden 20-årige og dø,mte i sagen, Emil Søren Bast, slipper dog ikke for mange års fængsel. I byretten blev han dømt 12 år bag tremmer for at være hovedmanden bag drabsforsøget, og den dom blev onsdag stadfæstet af et enigt nævningeting ved Vestre Landsret.

450 meter høje vindmøller i baghaven.

Det er, hvad indbyggerne i den lille by Østerild i Thy formentlig kan se frem til som følge af et ønske fra Folketinget om udvidelsen af det nuværende testcenter i området.

Men efter voldsomme protester fra de lokale har ministeriet for byer og landdistrikter nu udskudt den endelige beslutning om at placere mega-vindmøllerne i det nordjyske.

Yderligere undersøgelser kræves

Efter vedtagelsen af planerne satte man i februar 2024 gang i en vurdering af en eventuel påvirkning af miljø og boliger i Østerild.

Onsdag lyder det så i en pressemeddelelse fra By- Land- og Kirkeministeriet, at der er behov for flere undersøgelser, før man kan gå videre med planerne om de gigantiske vindmøller.

'På baggrund af de indledende miljøundersøgelser er det Plan- og Landdistriktsstyrelsens vurdering, at der er behov for at undersøge alternative scenarier for placering af vindmøllerne for at sikre mindst mulig påvirkning af naboer og natur'.

Minister Morten Dahlin (V) uddyber:

- Som arbejdet skrider frem, bliver vi klogere på projektet ved Østerild. Jeg bakker op om at undersøge alle muligheder for at nedlægge så få boliger som muligt og påvirke naturen så lidt, som det kan lade sig gøre. Det betyder så, at vi må acceptere en længere proces. Jeg er meget bevidst om, at vi sætter nogle mennesker i en meget svær situation, siger han og fortsætter:

- Derfor gør vi alt, hvad vi kan for, at den her proces går så hurtigt som overhovedet muligt, så borgerne og lokalsamfundet omkring testcentret kan få en afklaring. Men den brede kreds af partier, som står bag aftalen om en mulig udvidelse af testcentret ved Østerild, kan først træffe en endelig beslutning, når resultaterne af undersøgelserne foreligger.

På baggrund af de indledende undersøgelser lyder det videre i pressemeddelelsen, at de nye resultater af miljø- og habitatkonsekvensvurderingen af projektet først er klar i 2026.

Vil påvirke boligejere

Den nuværende plan vil ifølge TV Midtvest tvinge mindst 34 boligejere fra deres hjem.

Det fik mellem jul og nytår mere end 100 bekymrende borgere til at møde op til generalforsamlingen i Foreningen imod kæmpevindmøller ved Bulbjerg

Det er ikke fordi han som sådan har haft en karriereplan undervejs.

Men det er en mand med et solidt cv indenfor forsvaret, der for nylig overtog posten som chef for Trænregimentet på Aalborg Kaserne.

- Siden jeg blev indkaldt første gang tilbage i 1997, har der undervejs åbnet sig nogle døre og vist sig nogle muligheder. Og dem har jeg forsøgt at gribe, fortæller Michael Elsøe Frandsen.

Og den seneste mulighed resulterede for få uger siden i, at Michael Elsøe Frandsen, der har rang af oberst, kunne sætte sig bag det skrivebord på Aalborg Kaserne, som tilhører den øverste chef.

Ikke at det er der, man kommer til at finde ham i den kommende tid.

Tværtimod.

- Jeg sidder ikke bag skrivebordet her i starten. Jeg er ude for at møde soldaterne. Det handler om at få en direkte dialog med soldaterne – både her og i Vordingborg (hvor en del af Trænregimentet også har hjemme, red.), fortæller Michael Elsøe Frandsen.

Det er dog ikke fordi de ansatte på hverken kasernen i Nørresundby eller Vordingborg skal forvente de store omvæltninger lige med det samme. Ifølge Michael Elsøe Frandsen er det nemlig en særdeles ”velsmurt maskine,” han har overtaget ansvaret for.

- Lige fra dag et – og også før det – har jeg haft et positivt indtryk af Trænregimentet. Mit eget indtryk er, at det er velfungerende. Det er dygtige og dedikerede soldater, fortæller han.

Så rygtet gik lidt forud?

- Ja, det gjorde det! Det var ikke sådan, at det overraskede mig den første dag. Det har været det samlede billede, at det er et godt sted, fortæller han.

Uventet indsatsområde

Det er dog kommet bag på den erfarne soldat, hvilken virkelighed han nu skal agere i som chef for Trænregimentet. For det er ikke mange år siden, at massive investeringer i forsvaret og en udvidelse af værnepligten fra fire til 11 måneder ikke akkurat var på tegnebrættet. Men Ruslands invasion af Ukraine og krig på det europæiske kontinent har dikteret en ny virkelighed – også hos Trænregimentet.

- Det er klart, at når jeg kigger tilbage på det træk, som Rusland foretog mod Ukraine tilbage i februar 2022, og den udvikling, der har været siden med intens dansk uddannelse af ukrainske soldater og donationer af materiel – det havde jeg ikke set komme i det omfang, siger Michael Elsøe Frandsen.

Den forandrede sikkerhedssituation i Europa betyder også, at de opgaver, som de værnepligtige hos Trænregimentet fremover bliver trænet til at kunne varetage, har skiftet karakter. For opgaver som værtsnationsstøtte, når NATO-styrker for eksempel skal benytte sig af Aalborg Havn, eller bevogtning af kritisk infrastruktur i Danmark er blevet mere aktuelle end nogensinde.

- Jeg har en forventning om, at den type opgaver vil stige i antal fremadrettet. Så der er nogle helt åbenlyse ændringer i det, vi uddanner de værnepligtige til, fortæller Michael Elsøe Frandsen.

Mød oberst Michael Elsøe Frandsen i denne uges udgave af Indblik. Du kan se programmet allerede nu i playeren eller i forlængelse af Nyhederne onsdag aften. Du finder alle afsnit af Indblik på tv2nord.dk/indblik

- Det er sindssygt provokerende.

Barkan Smedstrup Christensen fra Saltum er tidligere udsendt soldat. Han har mistet venner til krige, USA har indledt, og som Danmark har bakket op omkring.

Alligevel lød meldingen søndag, at Danmark ikke er en god allieret. Sådan sagde USA's vicepræsident J.D. Vance i et interview til Fox News.

- Nu er det sgu nok. Jeg gider ikke nedgøres, siger Barkan Smedstrup Christensen, der er veteran og rådgiver hos Forsvaret.

Meldingen fra USA's vicepræsident kommer som følge af, at Danmark ifølge J.D. Vance ikke gør sit arbejde i forhold til at overvåge Arktis, og at Grønland derfor er bedre stillet, hvis det er på amerikanske hænder.

I et Facebook-opslag tirsdag reagerede den tidligere soldat på udmeldingen fra J.D. Vance. Her skrev han blandt andet 'Vi er den nation i verden, der har mistet flest soldater i Afghanistan, når man kigger på vores befolkningsstørrelse. 3,8 soldater per en million indbygger.'

Og statsminister Mette Frederiksen reaktion er mere eller mindre enslydende. Mandag svarede hun igen og sagde til TV2:

'Vi har kæmpet side om side med amerikanerne gennem rigtig, rigtig mange årtier. Vi er en af USA's vigtigste og bedste allierede – og derfor vil jeg heller ikke have det siddende på Danmark, at vi er en dårlig allieret.'

Danmark mistede 43 soldater som direkte følge af kamphandlinger i krigene. 37 faldne i Afghanistan og 6 faldne i Irak. Det fremgår af Forsvarsministeriets hjemmeside.

Veteran Barkan Smedstrup Christensen har været udsendt af flere omgange, og hans egen søn er ligeledes blevet sendt i krig.

- Med den her kommentar nedgør man alle, der på nogen måde har bidraget i Afghanistan og Irak, siger han og fortsætter:

- Han nedgør min mor, kone og børn, der har gået med ondt i maven i al den tid, jeg har været væk, og man nedgør det offer, de har bragt.

Retfærdigt Facebook-raseri

Men hvorfor skriver den tidligere veteran et frustreret opslag på Facebook, når modtageren sidder på den anden side af Atlanten og nok ikke læser med?

- Mine amerikanske venner er delt i to lejre. Den ene del forguder Trump, så opslaget er et signal til dem, siger den tidligere soldat.

J. D. Vances retorik er særligt det, der provokerer Barkan Smedstrup Christensen.

- En ting er, at USA gerne vil have fat i Grønland, men at han kalder os for en dårlig allieret. Det ramte mig bare, siger Barkan Smedstrup Christensen.

I sit Facebook-opslag har han da også fået stor opbakning fra både danskere og amerikanere.

- Der er mange amerikanere, der takker for mit opslag og skriver, at de ikke deler Vances holdning, siger han.

Holdningen til den nytiltrådte regeringen i USA er da også klar.

- Jeg bliver trukket tilbage til 30’ernes Tyskland, hvor man følger en eller anden god taler. Det er storhedsvanvittigt, men der bliver jo ikke leveret nogle resultater, afslutter han.

Vi er i et valgår!

Det spiller uden tvivl en ikke uvæsentlig rolle, når man skal forstå fem aalborgensiske partiers beslutning om at tage det drastiske skridt at indgive politianmeldelse for brud på tavshedspligten i en debat om den fremtidige forvaltningsstruktur i kommunen.

Når straffelovens paragraf 152 - om nogen, der i offentlig tjeneste uberettiget videregiver fortrolige oplysninger - tages i brug, handler det i reglen om personfølsomme oplysninger. 

I dette tilfælde kan man sige, at det i stedet handler om partifølsomme oplysninger. 

Hvilket kan være nok så slemt. Ikke mindst i et valgår. 

Baggrunden er, at politikerne vil skære en forvaltning og en rådmandspost væk, når et nyt byråd er valgt. I den forbindelse har man i det såkaldt udvidede økonomiudvalg, hvor alle partier er repræsenteret, drøftet, hvilke forvaltninger de forskellige kommunale aktiviteter i fremtiden skal placeres i.

Politikerne har kunnet bede om at få forskellige mulige løsninger belyst. 

17. januar skrev Christian Borup, der er fællestillidsrepræsentant for medarbejderne på fritidscentrene, i et opslag på Facebook, at 'det er kommet os for øre, at SF har foreslået at flytte dette område fra job og velfærd-forvaltningen til forvaltningen for børn og unge'. Han argumenterede imod en sådan flytning (som tidligere har været i spil, men blev opgivet), og begrundede blandt andet sin modstand med, at samarbejdet med rådgiverne om børn og unge i vanskelige positioner ville blive vanskeliggjort. 

Et synspunkt, som den tidligere mangeårige rådmand for job og velfærd, Mai-Britt Iversen (S), i samme tråd i øvrigt bakkede op. 

SF var nysgerrige 

 SF-byrådsmedlem Peter Larsen har pointeret, at partiet ikke har foreslået fritidscentrene flyttet, men at man alene har bedt om at få emnet undersøgt, fordi 'en af vores nysgerrigheder går på at kikke på, hvorvidt fritidscentrenes nuværende forvaltningsmæssige placering er den mest hensigtsmæssige i et børn- og unge-perspektiv'. 

Den aktuelle strid og politianmeldelsen handler imidlertid ikke først og fremmest om substansen, men om, at det er blevet kendt uden for kredsen af byrådsmedlemmer, at Socialistisk Folkeparti på et lukket møde har luftet denne mulighed og bedt om at få den undersøgt.

At Liberal Alliance har haft samme ønske og angiveligt tilkendegivet det på samme møde, har ingen tilsyneladende lækket. 

I SF føler man, at nogen har haft en interesse i at stille netop et parti, som mange pædagoger kunne tænkes at give deres stemme 18. november, og som tidligere netop har talt fritidscentrenes sag, i et dårligt lys i et valgår. 

Udover SF har fire andre partier, Venstre, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Enhedslisten, stillet sig bag politianmeldelsen.

Byrådets tre andre partier, Socialdemokratiet, Konservative og Radikale, er ikke med. Rådmand Nuuradiin Hussein (S) ser politianmeldelsen som udtryk for 'uansvarlighed og panik'.

Alvorlig sag

 Hvis det lykkes politiet at finde frem til kilden til oplysningen, vil et retsligt efterspil om brud på tavshedspligten være en alvorlig sag for vedkommende. Man skal på et lukket møde kunne tale fortroligt sammen. 

Overtrædelse af paragraffen kan give bøde eller fængsel i op til seks måneder, under skærpede omstændigheder op til to år.

Man kan som politiker i nogle, men langt fra alle tilfælde, godt gengive, hvad man selv har sagt, men at gengive andres udtalelser eller forslag ved de fleste, at man ganske enkelt ikke gør. Det handler ikke først og fremmest om, hvad der står i straffeloven, men hvad folkevalgte normalt betragter som almindelig god adfærd.

Uanset om den formastelige findes eller ej, vil politianmeldelsen med garanti ikke styrke samarbejdet i byrådet i Aalborg, og den vil ikke gøre arbejdet med at sammensætte den fremtidige forvaltningsstruktur lettere. Samtidig er forløbet et varsel om en valgkamp i landsdelens største kommune, der både kan blive hård og uforsonlig og tegne konturerne af nye alliancer i også et kommende byråd.