Den 1. oktober 2023 blev der indført nye regler for kørsel med dieselbiler i landets fem miljøzoner i henholdsvis København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg. 

De nye regler betyder, at det koster en bøde på mellem 1500 og 12.500 kroner, hvis man kører ind i miljøzonerne i et dieselkøretøj uden partikelfilter. Efter ét år har det resulteret i, at der er udstedt knap 20.000 bøder. 

Det er dog langt fra alle, der betaler bøden. Faktisk vælger halvdelen af bilisterne i Aalborg at lade være med at betale bøden.

Det viser en ny oversigt, som Miljøstyrelsen har udleveret til Autoparts24. 

Så mange betaler ikke bøden

Af de 20.000 udstedte bøder på landsplan, er knap 12.000 af dem ikke blevet betalt til Miljøstyrelsen. Et beløb der svarer til lige knap 19 millioner kroner.

I Aalborg er det 1263 bøder, som ikke er betalt, hvilket svarer til hele 50 procent.

Når bøderne ikke bliver betalt, bliver de overdraget til politiet, der får til opgave at efterforske og inddrive pengene. 

Men det er et unødvendigt spild af ressourcer, når så mange miljøzone-bøder ender på politiets bord, lyder det fra Troels Meier, der er direktør i Autoparts24. 

- En lille del af bøderne, er ikke blevet betalt inden fristen på 60 dage, og så kan der være tilfælde, hvor en bøde er udsendt uberettiget, og man derfor ikke vil betale den, men når antallet af ubetalte bøder er på så højt et niveau, er det et tegn på, at mange simpelthen ignorerer deres bøder, og koster samfundet yderligere ressourcer, siger han

Litervis af restemaling, 2000 blomsterløg og 11 kreative hoveder skal sammen i en symbiose sørge for, at forbipasserende får visuel optur på, når de kører igennem rundkørslerne på Svoldrupvej og Gislumvej ved Aars.

Det er gymnasielærer på Vesthimmerlands Gymnasium Ulla Andreasen, der står bag projektet. Hun har tidligere arbejdet sammen med Vesthimmerlands Kommune, og de var med på ideen, der kom for blot en måned siden.

- Det var et forslag, vi tog til Vej og Park, for vi syntes, at rundkørslerne var så grimme. Og det sagde de, det må I gerne - så det fik vi lov til lige med det samme, fortæller hun.

Flere bølger og blomster til Aars

Det er eleverne selv, der star bag, Rundbølgen, som de har døbt værket.

- Vi tænkte, at bølger ikke er noget, vi har så meget af i Aars, så vi tegnede en masse bølger, fortæller Naja Moltz Græsborg, elev på Vesthimmerlands Gymnasium.

Og selvom det er lyserøde og blå nuancer, der nu pynter asfalten, er værket faktisk grønt.

Eleverne har haft fokus på klima, og malingen, de bruger, er en rest, der ellers skulle destrueres. Doneret af den lokale maler.

Foruden street art malerierne var en anden gruppe i gang med land art, en kunstform, hvor naturen spiller en central rolle.

I rundkørslen skal omkring 2000 blomsterløg beplantes nøje og blive til et festligt værk, når de en gang blomstrer op til foråret.

- Der skulle være nogle ringe ind mod midten, hvor vi har plantet et kirsebærtræ, så det skulle gerne blomstre fint op, beskriver Victoria Holst Jensen, der også er elev på Vesthimmerlands Gymnasium.

Selv ambulance dyttede

Både beplantning og bølgerne har affødt reaktioner fra bilister.

- Der er nogle, der har dyttet, og der er mange, som har filmet, mens de har kørt rundt, og der var en ambulance, der dyttede også. Det var meget sjovt, siger Naja Moltz Græsborg.

Foruden at forskønne kørselsoplevelsen for de mange, der dagligt kører forbi, tjener projektet endnu et formål.

At sætte sit eget præg på verden. Det er bare super vigtigt som ungt menneske. At lave noget. Nu står det her. Det har jeg lavet. Det er mit udtryk, og vi har knoklet, og vi har fået maling ud over det hele, slutter underviser Ulla Andreasen.

Mød Signe Simonsen i denne uges udgave af Indblik. Du kan se programmet i playeren over artiklen eller i forlængelse af nyhederne onsdag aften. Du finder alle afsnit af Indblik på tv2nord.dk/indblik.

De ligner smukke perler i alskens farver, som de ligger dér i sandet.

Men de bittesmå plastikkugler kaldet plast-pellets bliver med tiden nedbrudt til mikroplast og risikerer at dræbe livet i havene og gøre mennesker syge.

- Man har fundet bittesmå stykker plast i lungevævet, hjernen og i mænds sædceller, og forskerne frygter, at for meget mikroplast i vores system er skadeligt for vores kroppe, forklarer stifteren af den Løkken-baserede non-profit organisation Race for Oceans Foundation, Signe Simonsen.

I de omkring 60 år, man har brugt plast-pellets i industrien, har man ikke haft løsninger til at samle dem op – andet end den langsommelige og dyre proces med håndkraft.

Før nu.

I et tæt samarbejde med Aarhus-virksomheden Trifork, der specialiserer sig i kunstig intelligens, har Signe Simonsen udarbejdet verdens første robot, der kan opsamle plast-pellets på stranden.

- På grund af min uddannelse som officer, er jeg meget interesseret i teknologi, robotter og droner – al kunstig intelligens. Så herfra fik jeg ideen til at lave fremtidens opsamlingsløsning. For vi er nødt til at tænke nyt, så vi kan hjælpe vores børn og børnebørn med at få samlet dem op, lyder baggrunden for den revolutionerende opfindelse.

Beach roveren, som Signe Simonsen har dømt den lille robot, opsamler mange flere af de små plastikkugler, end et menneske nogensinde vil kunne evne gennem et helt liv. Og så er den ”bæredygtig”.

- Det er ikke den hurtigste og billigste løsning, men den løsning, der er bedst for biodiversiteten, og det er en ny måde at tænke på. At skrælle et helt sandlag af stranden og ryste det til sidst, forstyrrer biodiversitet, vi ellers forsøger at passe på, forklarer hun.

Signe Simonsen har endnu ikke en præcis dato for, hvornår beach roveren kan være i gang på for eksempel Løkken og Blokhus strand, men ambitionen fem år ude i fremtiden er klar:

- Jeg håber på, at robotten har afdækket hvor stort problemet med de bittesmå stykker plastik på verdens strande rent faktisk er - og er godt i gang med at løse det.

Havdyr viklet ind i plastik

Signe Simonsen har set konsekvenserne af vores stigende forbrug og manglende påpasselighed med naturen med sine egne øjne.

Som udsendt projektleder under genopbygningen af et krigshærget Irak i 2005, så hun, hvordan affaldet hobede sig op i floder, søer og grøftekanter.

Svineriet var heller ikke just bedre, da hun som første danske kvinde løb maraton under ekstreme forhold i alle syv verdensdele fra 2012-2016.

Også under havoverfladen i Thailand flød det ligeledes med affald, da hun foretog ni dyk under et ophold i landet.

- Alle steder, jeg kom hen, så jeg plastik ligge de forkerte steder i naturen og havdyr viklet ind i plastik, fortæller den 43-årige, der herefter besluttede at opstarte Race for Oceans Foundation og kæmpe for Verdensmål nummer 14: Livet i havet.

I forsøget på at redde havene – og ændre tankegangen hos dig og mig.

- Jo flere, der ser mig og organisationen aktivt handle på udfordringen, jo flere er jeg med til at motivere og inspirere. I sidste ende er det med til at påvirke folks adfærd, for det er jo vores forbrug, der ligger ude på strandene.

Kærligheden til havet

Hjemme i privaten tænker Signe Simonsen meget over sit eget forbrug, og hvordan hun bruger sine egne penge. Særligt i forhold til tøj og nips.

- Bukserne her er otte år gamle. De er mega behagelige at have på, og de har ikke været repareret på noget tidspunkt endnu. Min trøje er fem år gammel, så jeg forsøger at passe på mine ting, så kan holde længe.

For det er kærligheden til havet, der driver hende. Havet, der ifølge hende er det lavest prioriterede, når det handler om at uddele støtte til miljøprojekter.

- Der opstår en magi, når man kommer ud til stranden. Der er nogle andre lyde derude, og der er en anden luft. Og når jeg dykker, får jeg set, hvem der egentlig bor dernede, og det er enormt fascinerende. Det ville jeg ønske, at alle mennesker fik lov at prøve, siger hun – og fortsætter:

- Jeg kan ikke leve uden naturen – den er en del af mig, og den betyder alt for mig.

Forelsket i naturen

Race for Oceans arrangerer flere gange årligt strandrensninger, hvor flere hundrede mennesker samler skrald ind på strandene.

Skrald, der er skyllet op efter at være tabt i havet. I det hav, som Signe Simonsen siden barnsben har tabt sit hjerte til, og som hun nu forsøger at ”smitte” børn og unge med.

- Jeg er drevet af kærligheden til havet og dét, jeg gerne vil give videre til næste generation. Og det er hele min drivkraft i mit arbejde med Race for Oceans.

For få dage siden havde hun elever fra 4.-6. klasse fra Løkken Skole med til Furby for at holde foredrag og efterfølgende samle de små plast-pellets inden.

Kun én ud af 40 elever vidste, hvad plast-pellets er. Men det ændrede sig på få timer.

- Når de har siddet på hug og med to-finger-systemet samlet de små plastikkugler op, og så bagefter kommer hen til mig og siger: ”Det var ret fedt – det gad jeg godt gøre igen sammen med mine veninder”. Så er det en inspiration, der viser mig, at dét, vi gør, har en effekt, fortæller hun begejstret.

Hun beder også altid eleverne, hun har med på stranden, lukke øjnene og bare lytte til havet i ét minut.

- Vi skal have genvækket kærligheden til havet, for vi er fuldstændig afhængige af, at havet og dets processer fungerer, for det genererer hovedparten af den ilt, vi står og trækker ind i hvert åndedrag, hver dag, siger Signe Simonsen.

Og så er der jo det store spørgsmål, som vi nok alle stiller os selv engang imellem: Er der håb for miljøet i fremtiden?

- Det bliver jeg i hvert fald nødt til at tro på, der er. Hvis der ikke er det, så er vi her jo faktisk heller ikke, for vi er dybt afhængige af den natur, som vi er en del af. I princippet er vi jo egentlig bare på besøg.

Mød Signe Simonsen i denne uges udgave af Indblik. Du kan se programmet i playeren over artiklen eller i forlængelse af Nyhederne onsdag aften. Du finder alle afsnit af Indblik på tv2nord.dk/indblik

Stemningen på slagteriet Tican i Thisted har ændret sig markant i løbet af det seneste år.

Sidste år var de ansatte tvunget til at gå ned i tid på grund af mangel på grise til slagtning. 

Nu er situationen anderledes positiv.

- Det er en skøn udvikling. Går vi et år tilbage, var vi lukningstruede. Nu står vi for at skulle udvide fabrikken med i første omgang 50 medarbejdere og inden for en kort periode over 100 medarbejdere, siger tillidsmand Dan Vestergård Jensen.

Ticans slagterier i Thisted og Brørup har været nede på 40.000 slagtninger om ugen. Nu er tallet 53.000 og fra nytår regner man med at nå 74.000 ugentlige slagtninger.

- Jeg er stolt over, at vores medarbejdere har været med til at hjælpe os gennem den her svære tid, siger slagteriets administrerende direktør Steen Sønnichsen. 

Fremgangen skyldes, at det er lykkedes at lave aftaler med flere nye leverandører. Tican giver i øjeblikket landmændene en højere afregningspris end konkurrencen Danish Crown.

Vender tilbage efter bitter strid

Samtidig er flere af de leverandører, der i kølvandet på en bitter strid om efterbetalingen i 2021 forlod Tican, vendt tilbage i folden igen.

Steen Sønnichsen var ikke direktør, da striden brød ud, men han konstaterer, at slagteriet lavede en fejl, der ikke var fair. 

- Så vi sagde pænt undskyld og fik rettet op på tingene.

Thomas Graugaard fra Thyholm er en af de landmænd, der nu er vendt tilbage til Tican. Han producerer 65.000-70.000 slagtegrise om året. 

- Der er kommet en ny ledelse og en ny bestyrelsesformand, og jeg tror på projektet - ellers havde jeg ikke valgt at gå tilbage. Og jeg er rigtigt glad for igen at være leverandør af slagtegrise til et slagteri i Thisted, hvor mine grise tidligere røg til Horsens og Sønderjylland, siger han.

 Tican har omkring 600 ansatte i Thisted. Hvis den positive udvikling med flere slagtegrise fortsætter, kan det ende med, at der skal indføres et toholdsskift, og så vil antallet af medarbejdere komme over 1000. Samtidig vil det være nødvendigt at udvide med blandt andet nye køle- og omklædningsrum.

Det er allerede besluttet at indføre toholdsskift på afdelingen i Brørup. Når det sker til næste år, vil de to afdelinger samlet nå op på 87.000 slagtninger om ugen.

- Der er ingen tvivl om, at med det, der sker lige nu, ser fremtiden for vores slagterier i Brørup og Thisted rigtig lys ud, siger Steen Sønnichsen.

Fritidsfiskerne Niels Lynggård Sørensen og Ole Poulsen har råbt højt og længe for at få strammere regler for hummerfiskeri.

Da hummerfiskeriet gik ind første september fortalte de, hvordan masser af hummertejner var sat ud lang tid i forvejen midt i fredningsperioden, så hummere havde været fanget i ugevis, indtil de måtte ilandbringes.

Onsdag morgen er deres bønner blevet hørt.

Fiskeriminister Jacob Jensen (V) er nemlig klar med en ny forvaltningsplan for hummerfiskeriet. Der er lagt op til regelændringer på seks områder, som både berører erhvervs- og fritidsfiskere, herunder den efterspurgte regel om udsætning af tejner og andre redskaber i fredningsperioden.

Derfor var der også stor glæde hos Niels og Ole i Amtoft. Glæden blev dog hurtigt erstattet af en anden følelse, da de fik mulighed for at se nærmere på reglerne.

- Jeg er godt nok lidt skuffet, siger fritidsfiskeren Ole Poulsen fra Amtoft.

- Meget skuffet, siger Niels Lynggård Sørensen.

Formålsløst forbud

Skuffelsen hos de to fritidsfiskere skyldes, at det ønskede forbud mod udsætning af tejner, mens hummerne er fredet, har fået en kattelem.

- Som jeg har forstået, kommer der ikke en total fredning i juli og august måned, som vi har håbet på, lyder det fra en skuffet Ole Poulsen.

- Der er jo en grund til, at hummerne er fredet i de to måneder.

Hummerne kan altså stadig risikere at blive fanget i fælder, der først må tages i land, når fredningsperioden er forbi.

- Så har man ligesom fanget hummerne i fredningsperioden, og det er sådan set det, der har været pointen, at man ikke skulle. At hummerne skulle kunne gyde, leve frit og ikke sidde fast i for eksempel i en tejne, forklarer fiskeriminister Jacob Jensen.

Hvorfor ikke forbyde det fuldstændigt i en fredningsperiode?

- Det handler også om, at man skal kunne finde de rigtige balancer, og på den måde kan man sikre sig, at man har et mere skånsomt fiskeri. Altså, man får de store hummere fanget ind, mens de små kan undslippe, svarer fiskeriministeren.

Så længe der ikke er tale om et fuldstændigt forbud, vil de nye regler blive svære at håndtere, mener fritidsfiskerne.

Det har også tidligere været et problem på hummerområdet.

- Det er jo nemmere for fiskerikontrollen at administrere, når der er totalforbud i hele juli og august måned, siger fritidsfiskeren Niels Lynggård Sørensen.

Tror du, det bliver for svært for dem at håndhæve de her regler?

- Ja, det bliver alt for svært.

Fiskeriministeren Jacob Jensen har dog ikke samme bekymring.

- Jeg tænker, at Fiskeristyrelsen er klædt godt på til at vurdere, hvornår man skal sætte ind, hvor man skal gå hen, og hvad der skal ske for netop at kunne leve op til de her krav, som vi nu stiller, lyder det fra Jacob Jensen.

Se indslaget herunder:

Bedre end de gamle regler

Da skuffelsen har lagt sig, er der også optimisme at spore i Amtoft hos lystfiskerne Ole og Niels.

De er især glade for, at erhvervsfiskere nu også skal have udslipshuller i tejnerne, og at der i fremtiden vil være færre net i fjorden.

- Det er lavet af nylon, og det rådner ikke. Det kan jo blive liggende på bunden i generationer og fiske, og fiske og fiske, og sætte hummere og fisk fast, så det er virkelig positivt, forklarer Ole Poulsen.

- Det er bedre end de gamle regler. Absolut, det er vi enige om, men jeg synes stadig, at der skal være totalforbud.

Niels Lynggård Sørensen og Ole Poulsen ærgrer sig også over, at fritidsfiskere bliver yderligere begrænset fremover. De er allerede begrænset til en tejne per fisker, men må i fremtiden kun lande fem hummere om dagen.

De frygter, at det vil betyde mere miljøbelastning, fordi fiskerne så vil sejle ud for at tømme hver dag. Samtidig kan erhvervsfiskerne have tusinder af tejner i vandet.

Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft første januar 2025, men forvaltningsplanen skal først sendes i offentlig høring.