Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Pludselig dukkede præsident Obama op i indbakken

Foto: Mick Knive Anderson

En nordjysk virksomhed er vækstet så meget, at præsident Obama har fået øje på firmaet og ikke mindst den kvindelige chef.

Det var ikke lige et uddannelsesforløb med selveste præsident Barack Obama i spidsen, der stod øverst på listen, da Sahra-Josephine Hjorth luftede en idé for sin kæreste, Christian, tilbage i 2015. 

- Jeg spurgte Christian, om man kunne lave en social læringsplatform, hvor man både kan tale med mennesker og lære fra mennesker, der synes noget andet, end vi selv gør - og stadig have et solidt, akademisk fundament, husker Sahra-Josephine Hjorth. 

Måske et spørgsmål de færreste ville være kommet på. Men dengang - helt tilbage i 2015 - var medier som Facebook, Instagram og andre sociale medier et helt andet sted end i dag, og digital fjernundervisning i sin absolut spæde barndom. 

Mens medierne var bagud i forhold til Sahra-Josephines idé, var hun og kæresten på vej til at tage et vigtigt skridt ind i fremtiden. Et fremtid, som år senere indeholder buzzwords som amerikansk præsidentpar, venture capital, kunstig intelligens og ikke mindst en strand i Sæby. 

Men først skruer vi tiden lidt tilbage. 

Farvel til diplomatiet 

Med en baggrund som datter af en iransk flygtning og en dansk mor var hun egentlig i færd med at opbygge en karriere på de bonede gulve og være diplomat, men virkelighedens fnidder på ambassader med bureaukrati og hierarki passede slet ikke kvinden med de store ambitioner. 

Foto: Mick Knive Anderson

Så hun skiftede kurs på sin uddannelse, der siden gymnasietiden var foregået i USA med en collegeuddannelse og senere en bachelor i Internationale Relationer, og vendte tilbage til Danmark, hvor hun mødte sin nordjyske kæreste, Christian Skræm Juul Jensen fra Sæby, der arbejdede med IT og grafisk design på sit eget bureau i Aarhus. 

Faktisk passede hendes amerikanske bachelor hverken ind på Aarhus eller Københavns Universitet, så i mangel af bedre foreslog Christian, at hun søgte ind på Aalborg Universitet og blev optaget. 

- Vi boede på det tidspunkt i Aarhus, men ret hurtigt fandt vi ud af, at det gav mere mening at bo hos Christians forældre i Sæby, pendle til Aalborg og så være i Aarhus i weekenderne, så vi færdiggjorde på den måde begge vores kandidat med base i Vendsyssel, fortæller Sahra-Josephine. 

45 dollars og så var de i gang

Det er i den efterfølgende periode, mens Sahra-Josephine er i gang med sin ph.d. på Aalborg Universitet, at idéen om at lave online undervisning begynder at spire. I 2013 laver hun sin egen YouTube-kanal, hvor emnerne kredser om forurening og menneskehandel, og i 2015 præsenterer hun idéen om at lave en onlinelæringsplatform med sociale elementer. 

- Christian var umiddelbart ikke hooked. Men næste morgen havde han en idé til det, der blev rygraden i vores system, husker hun. 

Foto: Mick Knive Anderson

Det kostede 45 dollars at købe noget nødvendigt software, og så begyndte et eventyr sammen, som nu er blevet en kæmpe erhvervssucces. 

Under sit ph.d.-studie kunne Sahra-Josephine definere 40 forskellige måder, som mennesker lærer på, og at mere end 90 procent af dem, der startede på et onlinekursus, faldt fra. Det er i det felt, deres firma CanopyLAB opererer med en e-learning platform, der er skræddersyet den enkelte ved hjælp af kunstig intelligens i softwaren bag systemet. 

Siden det første udkast har over en million mennesker verden over fulgt undervisning hos CanopyLAB. Og i 2025 er det planen, at intet mindre end 10 millioner mennesker fra hele verden har gennemført kurser hos dem. 

10 millioner i 2025

Systemet er siden blevet opgraderet mange gange, og hurtigt blev de første folk ansat, og det seneste år er antallet af medarbejdere vokset fra 15 til omkring 50 på globalt plan, hvor CanopyLABs løsninger har ramt plet i en tid med corona og et boom i onlineundervisning. 

Det har fået en række prominente investorer til at melde sig på banen. 

I januar 2021 kom Innovationsfonden og en række investorer med tre millioner dollars, som blev skudt i firmaet. 

- Det seneste års tid er vi gået fra 15 til omkring 50 medarbejdere, der sidder i teams på seks lokationer i hele verden. Mit udviklingsteam sidder mestendels i Vietnam, fortæller Christian Skræm Juul Jensen, der har titlen som CTO i firmaet, mens Sahra-Josephine er ansigtet udadtil. 

Foto: Mick Knive Anderson

- Vi er helt forskellige som mennesker, og vi ville aldrig været nået hertil, hvis ikke Christian havde kunnet gøre mine tanker konkrete og lave et decideret produkt. På den supplerer vi hinanden perfekt, siger Sahra-Josephine. 

På kort sigt skal de investerede millioner gøre produktet bedre og gøre firmaet klar til endnu mere vækst. En vækst, der har vakt opsigt - også hos den amerikanske ekspræsident Barack Obama og hans frue Michelles fond. 

En ud af 36 - og eneste dansker

Tilbage i november sidste år dukkede der pludselig en mail op i Sarah-Josephines indbakke fra Obama. 

- Jeg kan huske, at jeg, Christian og vores to børn stod i lufthavnen i Washington og skulle til at boarde et fly til Danmark, da jeg så mailen. Jeg var lige ved at skrige nyheden ud til alle i køen, men jeg måtte holde det hemmeligt. Så kun Christian og børnene fik det at vide, og det blev en meget lang flyvetur hjem, mens tankerne kørte, griner hun. 

Som eneste dansker var hun og 35 andre europæiske, unge ledere udvalgt til at deltage i seks måneders ledertræning af Obama Fonden til at give et bud på bæredygtig og ansvarlig ledelse i fremtiden. 

- Jeg tror, de har set noget særligt i os, fordi vi er danske og tør lære folk om kontroversielle emner, og fordi vi har en tilgang til læring, der handler om transparens og samarbejde. Det vil de godt støtte op om og sørge for, at vi kommer endnu mere ud i verden.  

Hun blev indstillet til Obama Fondens program af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, og tilbuddet fra Obama Fonden går ud på at deltage i en række foredrag og workshops online det kommende halve år med magthavere og store politiske og erhvervsmæssige ledere - og med tiden også møde med Obama-parret, når coronasituationen tillader det. 

- Adopteret nordjyde

Selvom Sahra-Josephine for alvor har markeret sig på den internationale erhvervsscene, og boligen ligger et stenkast fra virksomheden i Filmbyen i Avedøre, er hun og Christian stadig fuldt forankret i det nordjyske. For selvom alt omkring dem peger ud i verden, er det stadig i Nordjylland, batterierne bliver ladt op.

- Jeg er jo adopteret nordjyde. Vi har begge læst i Aalborg, vi har sommerhus og svigerfamilie i Sæby, Christian er fra Sæby. 

Det er også her, de nye ideer fødes, og for det ambitiøse, nordjyske par er Michelle og Barack Obama og international anerkendelse bare et skridt på vejen. For ambitionerne er skyhøje - og løsningerne finder de i Strandkanten i Sæby.

- Vi skal blive ved med at være de dygtigste og drømme stort og få flere vilde ideer med kunstig intelligens. Og de ideer får vi, når vi går langs stranden i Sæby, slår hun fast, mens Christian vender nogle udviklingsideer med sit vietnamesiske team. 

Udviklingsprogrammet i Obama Fonden løber fra januar til juni måned. 

Se historien som video:


Havne står med tonstunge problemer - nu arbejdes der på løsning

En nordjysk politiker er gået ind i sagen om de mange skibsvrag, og det har sat gang i Miljøministeriet.

I lystbådehavne flere steder i Nordjylland - ja faktisk flere steder i landet - står man med et problem.

Der er nogen, der dumper deres både, og så er det op til foreninger eller kommuner at betale for at få dem bjerget.

I Egense har sejlklubben brugt 25.000 kroner på at bjerge en båd på 67 ton. Det er foreningen blevet nødt til, for de har ikke kunnet få fat på ejeren.

- Det er gæld og udgifter, der bliver pålagt uskyldige mennesker. Det er ikke rimeligt, at andre mennesker skal udsættes for at skulle rydde op efter en person, sagde Bettina Nielsen, bestyrelsesmedlem i Egens Lystbådehavn til TV2 Nord i oktober.

Lader det ikke gå i glemmebogen

Ifølge Foreningen af Lystbådehavne i Danmark er efterladte både et landsdækkende problem. Foreningen efterlyser et register for lystbåde. Men nu er der nyt til de frustrerede medlemmer i landets lystbådehavne.

Det nordjyske folketingsmedlem, Preben Bang Henriksen (V), har nemlig spurgt miljøministeren, hvis ansvar det er, at bjerge skibene.

Først og fremmest er det skibets ejer, slår ministeren fast.

Men staten kan kræve et skibsvrag fjernet, hvis det vurderes at være til fare for sejlads og fiskeri, eller til fare for kysten, eller hvis det udgør en ekstraordinær fare for havmiljøet. I så fald bliver det fjernet for ejerens regning.

"Jeg anerkender også, at det er en udfordring, når ejeren ikke kan findes og stilles til ansvar, og mit embedsværk er i skrivende stund ved at afsøge en langsigtet og generel løsning på problemet." Svarer miljøminister Magnus Heunicke (S) på spørgsmålet.

Det glæder det nordjyske folketingsmedlem.

- Jeg er tilfreds med, at vi nu har sat fokus på problemet. Bortset herfra må jeg desværre medgive, at ministeren ikke peger på en konkret løsning her og nu. Men klart er det, at jeg med ovennævnte citerede udtalelse har fået sat fokus på området, og selvfølgelig kommer til at følge op på ministeriets arbejde. Sagen skal ikke gå i glemmebogen - heller ikke ministeriets glemmebog, skriver han i en mail til TV2 Nord.


Krøyer-maleri på auktion - kan indbringe millioner

Foto: Bruun Rasmussen

Auktionshuset betegner maleriet som et mesterværk.

Det vil helt sikkert være en populær julegave for en kunstelsker, men du skal have de store sedler frem, hvis du vil sikre dig P.S. Krøyer-maleriet 'Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen', når det kommer på auktion i begyndelsen af december.

Auktionshuset Bruun Rasmussen, som får maleriet fra 1892 under hammeren, forventer, at salgsprisen ender på mellem fire og seks millioner kroner.

Det oplyser auktionshuset i en pressemeddelelse.

- P.S. Krøyer eller Søren, som han blev kaldt, og Marie Krøyer havde et kompliceret forhold, præget af både glædesfyldte perioder, men senere også store udfordringer blandt andet på grund af hans maniske og depressive sind. Værket, som vi udbyder på auktion, repræsenterer en meget lykkelig tid i deres fælles liv, hvor kærligheden og kunsten blomstrede, fortæller Julie Arendse Voss, der er afdelingsleder for ældre kunst hos Bruun Rasmussen.

Optaget af lyset

Bruun Rasmussen betegner 'Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen' som et mesterværk. Ifølge Julie Arendse Voss er det udbudte værk et af Krøyers mest gennemførte impressionistiske værker.

- Det er hans optagethed af lyset og friluftsmaleriet og hans evne til at fange øjeblikket med små hurtige penselstrøg, der gør, at Krøyer ofte er blevet beskrevet som impressionist. Hans mange breve fra hans tid i Paris vidner om, hvor stor betydning den samtidige franske kunst og ikke mindst impressionismen fik for hans udvikling som maler, siger Julie Arendse Voss.

Maleriet sælges på Bruun Rasmussens liveauktion i Lyngby 2. december.

Foto: Bruun Rasmussen

En flot dag med både solskin og sne.

Det bliver endnu en dag i vinterens tegn med snebyger over Nordjylland. Men det bliver også muligt at se solen titte frem, så der er rig mulighed for at nyde den smule sne, der er i de lyse timer.

Solen står op ved 8-tiden og går ned lidt før klokken 16.00.

Temperaturerne ligger lavet og nogle steder i Nordjylland er det minus fem grader her til morgen. Derfor er det en god idé at passe på i trafikken. Vejdirektoratets kort viser også glatte veje i det meste af regionen.

I løbet af dagen vil temperaturen nå lidt over frysepunktet, men der vil fortsat være sne- og tøsnebyger.

Er du interesseret i en mere lokal vejrudsigt? Spørg vores robot Solvej.

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Knivstikkeri: Offer lå og blødte kraftigt, da politiet ankom

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Al ledig politi blev sendt afsted til alarmen om et muligt knivstik i et lejlighedskompleks.

I nat hastede en masse mandskab fra Nordjyllands Politi til Davids Alle midt i Aalborg, da der kom en anmeldelse klokken 01.21 om et muligt knivstikkeri.

- Vi sender alt, hvad vi har derhen, og da vi kommer frem er der en ung mand i 20'erne, som ligger og bløder kraftigt. Der kommer en ambulance frem, som tager ham med, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.

Den unge mand er blevet stukket i underkroppen og på benene, og han er blevet opereret for sine skader og er uden for livsfare.

To mulige gerningsmænd har forladt stedet, og da politiet får en mistanke om, hvor de er i nærområdet, bliver de fanget. En af dem tager chancen og løber, men politiet får fat i ham. Det er også to unge mænd i 20'erne.

- Hvad der er foregået forud for knivstikkeriet ved vi simpelthen ikke endnu. Vi mangler at afhøre alle parterne, forklarer vagtchefen.

Der har for kort tid siden været andre knivstik, som var noget bandeopgør. Er det her også det?

- Vi kan ikke udelukke det, men vi ved det ikke. Lige nu er der mange hypoteser, siger Thomas Ottesen.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

200.000 danskere lever i uvished med sygdommen: I dag fik Jan testet, om han er en af dem

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Op mod 400.000 danskere lever til daglig med lungesygdommen KOL, men godt halvdelen af dem går rundt med KOL uden at vide det.

En ganske normal arbejdsdag for Jan Rysz foregår normalt mest med hænderne, når han er på arbejde hos Unilite i Hobro som logistikkoordinator, men onsdag har han en opgave, som ligger lidt ud over det sædvanlige.

Det foregår i en bus, der er kørt ind til virksomheden i dagens anledning, og arbejdet skal udføres med lungerne.

I samarbejde med PensionDanmark og Lungeforeningen kan alle medarbejdere hos Unilite nemlig få testet deres lunger i arbejdstiden i forbindelse med den årlige lungedag. Arbejdet består den her onsdag for Jan Rysz derfor også i at puste for fuld kraft i et lille apparat tre gange for at teste, hvor god hans lungefunktion er, og om han skulle gå rundt med en uopdaget lungesygdom.

- Det er selvfølgelig noget interessant. Nu har jeg desværre røget i mange år, så det bliver spændende at se, om det har haft en negativ påvirkning på lungerne, siger Jan Rysz.

Jan Rysz er til lungeeksamen inde i bussen fra PensionDanmark, hvor han om lidt skal have testet sine lungers fulde kraft. Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

En kvart million sygedage hvert år

En af de lungesygdomme, Jan Rysz skal testes for, er KOL, som op mod 400.000 danskere lever med til daglig. Det er bare kun halvdelen af dem, der rent faktisk ved, at de har sygdommen.

- Hvis man har en uopdaget KOL eller ikke får den rigtige behandling, så går man også fra arbejdsmarkedet tidligere, og det er det, vi gerne vil undgå, siger Ann Leistiko, der er direktør i Lungeforeningen.

Sygdommen KOL er skyld i næsten en kvart million sygedage hvert eneste år og resulterer i 3,9 milliarder kroner i tabt produktion på grund af fravær og tidlig død, oplyser PensionDanmark.

- Nogle undersøgelser, vi har fået lavet, viser, at det er over 17.000 arbejdspladser, som kan fastholdes på arbejdsmarkedet om året, hvis man får en tidlig KOL-diagnose, og det vil vi gerne være med til at kæmpe for, siger Ann Leistiko.

Se hele indslaget her.

Hold øje med de her symptomer

For nylig bliver der pustet nyt liv i håbet om at fange flere, der lever med uopdaget KOL. I den nye sundhedsreform blev det vedtaget, at man vil lave kronikkerpakker, hvor KOL-området er det første, der skal gribes fat i.

- Allerede fra 2027 har vi en forventning om, at der kommer nogle mere sammenhængende forløb, hvis man har diagnosen KOL. Bare det fokus, der kommer på KOL-området, tror vi, kan være med til at fokusere mere på symptomerne, siger Ann Leistiko og fortsætter:

- De symptomer, man skal reagere på, er, hvis man har: vedvarende hoste, hvæsende vejrtrækning, svært ved at få vejret, når man går op ad trapper eller hvis man har mange infektioner i lungerne så som lungebetændelse, forklarer direktøren for Lungeforeningen.

Normal lungefunktion

Inde i bussen hos Unilite er det imidlertid blevet tid til skæbnens pust for Jan Rysz, der snart får svar på, om flere års rygning har påvirket hans lunger, og om han er en af dem, der lever med uopdaget KOL.

Testen viser dog ingen umiddelbare tegn på KOL, men han får også at vide, at det ikke kan garanteres, at han ikke udvikler det i fremtiden – særligt ikke, hvis han fortsætter med at ryge.

Lungefunktionen er dog helt normalt.

- Det var rart at få konstateret, men derfor er det selvfølgelig stadig anbefalingsværdigt at holde op med at ryge, det er jeg klar over, siger Jan Rysz.