Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mister eneste ambulance i byen: En ordentlig lussing

Foto: Ib William Christensen / TV2 Nord

Til nytår mister Sæby sin ambulance. Det gør borgmester både frustreret og vred.

Opdateret 14:09 med en kommentar fra Region Nordjylland.

En ordentlig lussing.

Sådan betegner borgmester Birgit S. Hansen (S) det slag, der har ramt Frederikshavn Kommune. 

Fra nytår mister kommunens næststørste by, Sæby, nemlig sin ambulance.

Baggrunden for den beslutning bunder blandt andet i bemanding, men handler også om økonomi.

Men uanset årsag, er Birgit S. Hansen frustreret over, at Region Nordjylland ikke spiller med åbne kort, når de skærer i serviceniveauet.

Hun havde hørt lidt om det på vandrørerne, men bliver alligevel taget på sengen af besparelserne, da hun fik vished om planerne tirsdag.

- Vi havde hørt lidt som lokalpolitikere, men vi er ikke blevet orienteret af regionen eller fået det bekræftet. Jeg synes, det er det, jeg kalder en sniger, siger hun.

For regionens præhospitale virksomhed har stået for ambulancedriften i Vendsyssel og Aalborg-området siden 1. april sidste år, men der er problemer med at bemande ambulancerne, fordi der mangler ambulancebehandlere. Det gør sig også gældende i Sæby.

- Status er, at der blot er to ambulancebehandlere til at dække et døgnberedskab, hvilket stiller store krav til frivilligt merarbejde og generelt giver en endog meget svingende bemanding. Hertil kommer, at den økonomiske opbremsning i 2023 og driftsoptimeringen for 2024 indebærer en meget restriktiv tilgang til at bemande de vakante stillinger med overtidsvagter. Derfor udgår døgnberedskabet i Sæby fra 1. januar, siger Pia Buus Pinstrup, der er formand for det nære sundhedsvæsen i Region Nordjylland.

Region Nordjylland skal spare syv millioner kroner på det præhospitale område næste år. Borgmesteren i Frederikshavn Kommune ønsker, at regionen spiller åbent ud med, hvilke konsekvenser det får.

- Det er jo en ordentlig lussing vi får her. Når man træffer en så voldsom beslutning for et område, så må man som minimum stå på broen og fortælle og forklare, hvad man så har tænkt sig i stedet for, siger hun.

Hvad er planen så?

Netop det, at der ikke bliver fortalt eller forklaret noget fra regionen, mener hun, ikke er i orden.

- Det, der er behov for, når man skal spare – og det forstår jeg jo om nogen som lokalpolitiker - det er, at man så fortæller, "hvad er planen så". Hvad har man tænkt sig i forhold til responstid? Og det skal vi så nok også trække ud af regionen, siger Birgit S. Hansen (S). 

Den Præhospitale Virksomhed fortæller, at Sæby-området fremover vil blive dækket af ambulancer fra andre områder. Derudover vil der fra årsskiftet blive indsat en akutbil i Sæby. I løbet af 2024 bliver den dog flyttet til Østervrå. Langt fra en fuldgod erstatning, mener borgmesteren.

- Der er ét menneske i en akutbil, og det vi har brug for, er, at der er en rigtig ambulance med to personer, der bemander den. Fordi hvis der sker et trafikuheld eller man får en blodprop, hvor tid betyder noget, så skal man afsted med ambulancen, siger Birgit S. Hansen. 

Men hvis man spørger regionen, kan det faktisk hjælpe på responstiden - i hvert fald i nogle tilfælde - at der i stedet er en akutbil i byen.

For da den placeres i Sæby og sidenhen i Østervrå, kan den herfra hurtigt være fremme i blandt andet Sæby-området. Og da ambulancen ikke er optaget med at køre patienter til og fra hospitalerne, kan det faktisk gå hurtigt, lyder det.

Region Nordjylland understreger, at de driver det præhospitale beredskab hvor der måles på første vogn på stedet, som i resten af landet.

- Man skal som sæbynit ikke være bekymret for, at man ikke kan få den hjælp, som man har behov for. I det præhospitale beredskab indgår både ambulancer, akutbiler, paramedicinerbiler og akutlægebiler. Og i alle døgnets 24 timer arbejder vi for at sikre, at der er de kompetencer i beredskabet, som der er brug for ved akut og kritisk sygdom ved de nordjyske borgere, siger Martin Rostgaard-Knudsen, der er lægefaglig direktør i Den Præhospitale Virksomhed.

Og selvom ambulancen i dag har base i Sæby, kan man som sæbynit ligeså godt være ude for, at ambulancen ikke er i byen, da den er en del af et samlet ’flydende beredskab’.

- Ambulancer flyttes efter behov for at give den bedst mulige dækning for alle nordjyder – også sæbynitterne. Og akutbilerne er en vigtig del af vores beredskab og kan opstarte behandling, hvis der er behov for det. Vores servicemål er politisk fastsatte, og dem efterlever vi, siger han.

TV2 Nord har i adskillige artikler allerede beskrevet udfordringer for ambulancetjenesten i Nordjylland.

Artiklerne om ambulancetjenesten handler blandt andet om, hvor ofte ambulancer er ude af drift, og at der er mangel på ambulancereddere i Region Nordjylland.

Ambulancetjenesten i Nordjylland

I mange år kørte Falck ambulancerne i Nordjylland, men et flertal i regionsrådet vedtog, at regionen fra 1. april sidste år selv skulle overtage mere end halvdelen af driften. Det betyder, at Region Nordjylland selv kører ambulancerne i 60 procent af landsdelen, mens den private leverandør PreMed står for de resterende 40 procent. 

Tallene taler dog deres tydelige sprog, som viser, at PreMeds ambulancer kun er ude af drift i 2,4 procent af tiden, mens det for Den Præhospitale Virksomhed er 18,6 procent.

Akutbil er ikke nok

Selvom der altså kommer en akutbil til Sæby, så fjerner det ikke utilfredsheden over, at der bliver pillet ved servicen. 

- Det, der er brug for, når der sker de store uheld, det er en ambulance, hvor der er to ambulancebehandlere, der kan tage patienten med. Det en akutbil kan, det er at komme derud med én behandler og være der, indtil ambulancen kommer, siger Birgit Hansen og fortsætter:

- At regionen tæller akutbilen med i forhold til responstid var jo ikke det, man gjorde, da det var Falck, der havde det. Det blev de straffet for. Og der bliver det altså lidt hyklerisk, at man nu, fordi det er regionen, kan tælle det med. 

Hvis du ikke er tryg ved situationen, kan borgerne i kommunen så være det?

- Jeg er ikke optaget af at sprede utryghed. Jeg er optaget af at kæmpe for, at vi også bliver set i de dispositioner, der skal ske i forhold til at have ambulancer, der er bemandet med to behandlere. Fordi det betyder virkelig noget med de afstande, vi har i min kommune, og det er det, jeg påberåber. Det er, fortæl dog hvad I har tænkt jer, slutter borgmesteren. 


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.