Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tidligere bestyrelsesmedlem bryder tavsheden om skandale-havn

Foto: Foto: Henriette Maj Pedersen

Der er forkerte historier fremme om hændelsesforløbet på havnen, lyder det fra bestyrelsesmedlem i den kuldsejlede Frederikshavn Havn.

Leif Pedersen sad i ni år i bestyrelsen i Frederikshavn Havn.

I efteråret sidste år stoppede han brat og har siden været tavs om forløbet.

Nu står han frem og fortæller for første gang sin version af, hvorfor nøglerne til havnen i foråret blev afleveret til kommunen sammen med en gæld på 1,7 milliarder kroner.

- Jeg må sige, at det billede, der er fremstillet af tingene, kan jeg slet ikke genkende, så er man nødt til at reagere på det og sige, det her vil vi ikke deltage i, så nu skal det frem, siger Leif Pedersen, der var en af fire erhvervsfolk, der sammen med to politikere var valgt til havnebestyrelsen frem til efteråret 2023.

Det, der skal frem, er ifølge det tidligere bestyrelsesmedlem, at vigtig viden fra havnebestyrelsen slet ikke blev sendt fra borgmester Birgit S Hansen (S) eller kommunaldirektøren videre til det samlede byråd. 

Der hvor skoen trykker

Det betød, at byrådet, som på det tidspunkt var ejer af havnen, ikke fik indsigt i de massive økonomiske problemer, som havnen var i.

- Jeg tror, at der, hvor skoen trykker, er, at Birgit (borgmester Birgit S. Hansen, red.) har en opfattelse af, hvordan hun ønsker at se det, og det er den historie, der skal være den rigtige, den virkelige historie forsøger hun at dække over ved ikke at italesætte den og heller ikke bringe den derhen, hvor den skal, lyder kritikken fra Leif Pedersen.

Og hvad mener du med det?

- Jeg mener, tingene er stoppet på kommunekontoret eller kommunaldirektørens bord, og så har de besluttet, hvad de vil give videre, og hvad de ikke vil give videre, forklarer han.

Krav på detaljeret beslutningsgrundlag

Sten Bønsing er professor ved Aalborg Universitet og har fulgt sagen om Frederikshavn Havn og kommune tæt, og ifølge ham er det et problem, at mange informationer omkring havnen tilsyneladende strander på få, men centrale skriveborde.

- Man har i lang tid vidst, at der var problemer med økonomien uden at inddrage kommunalbestyrelsen (byrådet, red.), lyder det fra Sten Bønsing, som peger på, at et byråd har krav på at have et detaljeret beslutningsgrundlag forud for en beslutning.

Men på det tidspunkt tilbage i 2022 blev der ikke taget politiske beslutninger i byrådet om økonomien i Frederikshavn Havn.

Det er ifølge Leif Pedersen borgmesteren og kommunaldirektøren, der tager beslutninger og siger nej til bestyrelsens forslag, der handler om at få styrket havnens likviditet.

- Det er jo sådan set dem, der sidder og siger hvad, de vil og ikke vil. Og når bestyrelsen anbefaler noget, og vi får nej, og vi får nej, så kan vi ikke gøre noget, konstaterer Leif Pedersen.

Strid om tal og regnskaber

En række hidtil tilbageholdt dokumenter viser, at både borgmester Birgit S. Hansen og kommunaldirektør Thomas Eriksen tilbage i 2022 vidste, at økonomien i havnen var presset.

Det havde kommunen selv såvel som havnen gjort opmærksom på.

Og det er der, man blandt andet kan se, at I skriver til dem, at der er problem med likviditeten?

- Ja. Et voldsomt problem, påpeger Leif Pedersen.

Men ifølge borgmester Birgit S Hansen så situationen anderledes ud, for et af de store problemer var ifølge hende, at havnen ikke fremlagde tal og oplysninger om havnens økonomi til Frederikshavn Kommune.

Det var først efter, Leif Pedersen og tre andre bestyrelsesmedlemmer havde forladt bestyrelsen, og en ny var sat ind, at kommunen ifølge borgmesteren kunne få indsigt i tallene.

Og der var, som borgmesteren tidligere har forklaret, tale om tal og regnskaber, der ifølge hende "ikke tålte et møde med virkeligheden".

Rapport med flere muligheder

Tidligere bestyrelsesmedlem Leif Pedersen har en anden udlægning af situationen. For havnens bestyrelsen havde fået udarbejdet en rapport med flere mulige løsninger på den trængte økonomi.

Kunne man have undgået, at havnen blev kommunal?

- I min verden sagtens. Der var masser af håndtag, vi kunne have rykket i, hvis man ville, lyder det fra det tidligere bestyrelsesmedlem i Frederikshavn Havn, Leif Pedersen.

Professor Sten Bønsing er enig.

- Man havde flere valgmuligheder i kommunalbestyrelsen end det, som borgmesteren påstår på det møde, hvor man i realiteten omdanner havnen til kommunal havn. Så det er i hvert fald forkert information kommunalbestyrelsen har fået, siger Sten Bønsing.

Han tilføjer, at det er et problem, at man ikke får den viden, da man så har overtrådt kommunestyrelses regler, idet kommunalbestyrelsen således ikke har haft et detaljeret beslutningsgrundlag forud for at tage beslutning om havnens fremtid.

- Problemet bliver, at man kan gå hen og træffe forkerte beslutninger, understreger Sten Bønsing.

Ifølge den tidligere havnebestyrelse kunne man have søgt om flere lån, man kunne have fået kommunen til - som ejer - at skyde penge i havnen, man kunne sælge ud af arealer på havnen, man kunne omdanne havnen til et aktieselskab – og endelig kunne man akut skaffe penge til havnen ved at omlægge lån.

Men alle muligheder blev afvist.

- Den roman var skrevet

Da Leif Pedersen trådte ud af bestyrelsen, trådte en ny bestyrelse til, men efter fem måneder måtte den nye bestyrelse smide håndklædet i ringen og overdrage nøglerne til Frederikshavn Kommune.

Frederikshavn Havn kunne ikke reddes som selvstyrende havn, lød det.

Ifølge Leif Pedersen kunne den nye bestyrelse umuligt have nået at sætte sig ind i den økonomiske situation omkring havnen på så kort tid.

- Den roman var skrevet, inden der var gravet ret dybt - set fra min stol, fastslår Leif Pedersen.

TV2 Nord har forlagt borgmester Birgit S. Hansen kritikken fra det tidligere bestyrelsesmedlem, men skriver i SMS til TV2 Nord, at hun holder ferie.

Karsten Dybvad, der indgik i bestyrelsen, efter blandt andre Leif Pedersen trådte ud, gav tilbage i april følgende skriftlige besked til byrådet i forbindelse med, at havnen overgik fra selvstyrende havn til kommunal havn.


Kræftramte Inga kom slemt til skade: Blev ikke spændt ordentlig fast

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Inga Larsen har meldt sagen til politiet, der nu efterforsker, hvad der skete i minibussen.

77-årige Inga Larsen fik et kæmpe chok, da hun for nylig skulle køres hjem efter et af sine mange besøg på Aalborg Universitetshospital i forbindelse med sin kræftsygdom.

Hun sidder i kørestol og har ikke mange kræfter tilbage i kroppen. Derfor bliver hun kørt til og fra hospitalet af en minibus, hvor der er plads til hendes kørestol.

Men denne tur blev anderledes.

Inga Larsen fortæller, at hendes forhjul på kørestolen ikke blev spændt fast, som man ellers skal.

Så da chaufføren kørte, gik det galt, fortæller hun.

- Da han sætter fart på, ryger jeg bagover og knalder hovedet mod døren. Jeg får en lang flænge og en bule i hovedet. Og det blødte, siger Inga Larsen.

- Knæet gik også i stykker, tilføjer hun, mens hun peger ned på knæet, der stadig er bundet ind.

Efter uheldet vendte minibussen om og kørte tilbage mod hospitalet. Men ifølge Inga Larsen var chaufføren tydeligt irriteret over, at han nu skulle vende om med den stærkt forslåede kræftpatient.

Inga Larsen er svagelig grundet sin sygdom. Hun er afhængig af minibussen for at komme på hospitalet. Hendes problem er bare, at hun nu er bange for at køre med taxaselskabet, der varetager transporten, efter ulykken.

- Jeg ser det (ulykken, red.) for mig hele tiden. Jeg er traumatiseret, siger hun.

Taxa-direktør lukker i

Minibussen, som Inge Larsen bliver transporteret i, er fra Terndrup Taxa og Turistbusser. Selskabets direktør, Kenny Thygesen, vil ikke stille op til interview med TV2 Nord.

Han henviser i stedet til Nordjyllands Trafikselskab (NT), der har det overordnede ansvar for transporten. Men her vil man kun tale om sagen i generelle vendinger.

- Det er absolut et område, som vi er uhyldig opmærksomme på, fordi det jo selvfølgelig ligger også dybt på sinde, at det her foregår sikkert og forsvarligt, siger Erik Frederiksen, driftschef i NT.

Hænder det, at Nordjyllands Trafikselskab laver kontroller med, om chaufførerne nu fastspænder handicappede i kørestol korrekt?

- Vi har en kontrolindsats på flere områder. Udover at vi selvfølgelig sidder og følger op på alle kundeklager, så har vi også ansat personale, der er ude og kontrollere bilerne og sikre sig, at de har det rigtige udstyr og lever op til kravene på området. Herudover er vi også ude på uvarslede kontroller, siger Erik Frederiksen.

Nordjyllands Politi efterforsker nu sagen, men har ikke nogen kommentarer, mens efterforskningen pågår.


Historisk spisested til salg: Her er den særlige historie bag

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Et af Aalborgs historiske spisesteder skal have ny ejer efter 106 år i samme familie.

Duus Vinkælder har ligget på Østerågade 9 i Aalborg i 106 år. Historien er unik, og navnet på restaurationen klinger bekendt i de fleste aalborgenseres ører.

Men nu er det historiske spise- og udskænkningssted i Aalborg sat til salg.

- Man håber selvfølgelig på en køber, der har hjertet med i forretningen og har lyst til at værne om det historiske i det, siger Peter Kragh, der ejer stedet i dag, til TV2.

Det var hans farfar Niels Kragh, der i 1918 startede vinkælderen sammen med kompagnonen Duus.

Men familiedynastiet stopper her, for næste generation er ikke interesseret i at overtage forretningen.

Peter Kragh håber dog, at stedet lever videre uden en Kragh som ejer.

Duus Vinkælder summer nemlig af historie. Under besættelsen elskede tyskerne stedet, men det brød farfaren sig ikke om.

Derfor opfandt Niels Kragh og kompagnonen Duus foreningen Christian Den Fjerdes Laug, som kun danskere kunne blive medlem af.

- Så lukkede de forretningen og restauranten og sagde, at nu er det her et laugslokale. Det er for medlemmer. Kun danskere kunne blive medlem. Så stod der en vogter op ved døren og kontrollerede, at det kun var medlemmer, der kom ind, fortæller Peter Kragh.

Det fik den tyske værnemagt op i det røde felt, og en nat raserede en bombe vinkælderen i Aalborg.

I Duus Vinkælder hænger avisartiklen fra krigstiden stadig på væggen.

- Her kan man se, hvordan bomben sprang vinduet og det hele ud af bygningen, siger Peter Kragh, mens han kigger på den store avisforside i rammen på væggen.

Men farfaren var ikke sådan at slå ud, så hovedindgangen blev lukket. I stedet skulle danskerne nu gå gennem en løngang på bagsiden uden at vække tyskernes opmærksomhed.

Historien holder ved

Christian Den Fjerdes Laug eksisterer den dag i dag, og det anses som en særlig aalborgensisk heder at blive medlem. Duus Vinkælder bærer på nordjysk historie, og spørger man gæsterne, er håbet da også, at en ny ejer vil ændre så lidt som muligt.

- Vi håber, der kommer en ny, god ejer, der vil videreføre det, som Duus Vinkælder er, siger Poul Steen Jensen, der er en af de mange tilbagevendende gæster.

Hvis nu der kommer en og tænker, at det her ville være et godt sted at lave en natklub med høj musik?

- Så tror jeg nok, at hele Aalborg vil protestere, lyder svaret.


Foto: Tommy Hald

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En ny miljøafgift på lastbiler træder i kraft fra det nye år til stor frustration for nordjysk direktør.

Regeringens nye miljøafgift rammer skævt og risikerer at underminere nordjyske virksomheder.

Det mener Jesper Kjær Andersen, der er direktør hos Gear Up Green i Thisted, som leverer toiletter og andet til festivaler i hele landet.

Efter nytår træder en ny kilometerafgift i kraft. Det betyder, at lastbiler over 12 tons skal betale omkring en krone i afgift, per kilometer de kører, og 50 øre oven i for hver kilometer i byernes miljøzoner.

Den afgift kommer ifølge direktøren til at ramme Nordjylland mere end resten af landet.

- Jo længere afstande jo større afgifter skal der betales. Det rammer skævt, hvis du har en virksomhed i Nordjylland, siger direktør Jesper Kjær Andersen og understreger, at han gerne vil den grønne omstilling.

- Det er jo altafgørende i dag, at vi prøver at skabe et bedre klima, siger direktøren.

Den nye afgift er en overgangsordning. Fra 2027 kommer afgiften til at gælde for alle biler over 3500 kilo, uafhængig af hvor de kører. Den løsning havde direktøren foretrukket allerede nu.

- Efter 1. januar er det meget forskelligt, hvordan du skal afregne, afhængig af bilens vægt og hvor i landet du bor. Vi havde gerne set, at det her havde ventet, til alle var med. Så var det ens for alle, siger Jesper Kjær Andersen.

I første omgang rammer afgiften den enkelte vognmand, men ifølge direktøren ender regningen hos forbrugeren.

- For vores vedkommende så bliver det jo på festivalbilletten eller på mad og drikke på festivalen, hvor den almindelige festivalgæst kommer til at betale for det her. Det kan ikke være anderledes – desværre, siger Jesper Kjær Andersen.


Kalenderkaos: - Lidt hårdt at se skuffelsen i deres øjne

Foto: Jesperhus

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Flere skuffede børn forsøgte forgæves juleaftensdag at komme videre i et spil.

Juleaftensdag startede for flere børn skuffende, da de skulle åbne sidste låge i Jesperhus Ferieparks julekalender. 

I julekalenderen gemmer sig koder til ferieparkens spil-app. Et spil, hvor børn kan spille og komme videre med koderne fra kalenderen. Men koderne i nogle af julekalenderne var ugyldige, og derfor var flere børn skuffede juleaftensdag.

Det beretter flere forældre om i kommentarfeltet på et Facebook-opslag, Jesperhus Feriepark har delt.  

- Det var godt nok to skuffede børn, der tastede deres koder i går, skriver en forælder onsdag morgen.

 - Jeg synes godt nok også, det var lidt hårdt at se skuffelsen i deres øjne, da de endelig kunne trykke koden. Og min søn havde sagt, den kode har vi da brugt før, skriver en anden skuffet forælder i en kommentar.

Problemet er ved at blive løst

De skuffede forældre kan dog glæde deres børn med, at der igen er udsigt til at spille i appen. Det fortæller administrerende direktør, Henrik Munksgaard.

- Det er dybt ærgerligt, men det har trods alt kun givet nogle forsinkelser på et par timer, fortæller Henrik Munksgaard og tilføjer:

- Det, de har mistet, er måske, at de ikke er kommet videre i spillet.

De manglende koder har ikke betydet noget tab for familierne. Koderne skal kun bruges til at komme videre i spillet, og børnene har derfor ikke mistet noget af værdi.

I alt drejer problemet sig om 200-300 kalendere ud af i alt 32.000 julekalendere i omløb.

Direktøren glæder sig over, at folk med ubrugte koder har været hjælpsomme i kommentarfeltet, ligesom at Jesperhus Feriepark selv har udgivet nye koder, som folk kan bruge. 

- Jeg vil mene, problemet er løst nu, fortæller direktøren.


Foto: Ib William Christensen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Juleferier i nordjyske sommerhuse har i år været populært.

Julen 2024 er en arbejdstagerjul.

1. og 2. juledag falder onsdag og torsdag, og derfor nyder mange med blot en enkelt feriedag en lang juleferie.

Det har man særligt bemærket hos Sol og Strand, hvor antallet af overnatninger i december har været 24 procent højere end sidste år. Direktør Per Dam forklarer, at sommerhusgæsterne særligt har haft en ting for øje.

- Der er den dejlige afslappede fornemmelse ligesom på skiferie, hvor man kan tænde op i brændeovnen, og gå i det tøj man vil. Det bliver lidt mindre formelt, når man mødes i et feriehus. Det er vi selvfølgelig glade for, siger Per Dam.

Mens fremgangen på landsplan er 24 procent, har Sol og Strand lokalt i Nordjylland oplevet større spring.

I Løkken med 38 procent flere overnatninger i december, Hals med 62 procent flere og højdespringeren Skagen med 71 procents fremgang.

Svigtende sommervejr betød nedgang i sommergæster, men til gengæld oplever Sol & Strand, at flere gæster booker feriehuse udenfor højsæsonen.

- Samlet set har vi i 2024 en lille fremgang i antal overnatninger. Jeg synes, det er imponerende, når vi har haft to år i træk med regn i juli måned. Typisk har det en afsmittende effekt.

- I år var sidste uge i juni og de første uger i juli våde, og derfor var der færre, som har booket i sidste øjeblik, men så har vi fået flere udenfor højsæsonen, forklarer Per Dam.

Nordjysk fremgang i december

Skagen: 71 procent flere overnatninger

Hals: 62 procent flere overnatninger

Løkken: 38 procent flere overnatninger

Lønstrup: 35 procent flere overnatninger

Blokhus: 30 procent flere overnatninger

Landsplan: 24 procent flere overnatninger

Kilde: Sol & Strand - overnatninger i december 2024 sammenlignet med december 2023