Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bekymrede ambulancereddere: Væsentlig risiko for at lave fejl

Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Region Nordjyllands medarbejdere i Ambulancetjenesten er pressede. Det kan føre til fejl med alvorlige følger for patienterne.

En ny trivselsundersøgelse for Ambulancetjenesten i Region Nordjylland viser, at to ud af tre medarbejdere er utilfredse med deres arbejdsmiljø.

Utilfredsheden handler blandt andet om registrering af løn, arbejdsopgaver, frihed og ferie.

Medarbejderne stoler ikke på, at deres arbejde og deres løn registreres korrekt.

- Det fylder rigtigt meget for familierne, hvis man ikke har styr på, om man kan få fri eller ej. Når man ikke ved, om man kan afspadsere eller ej. Vi stoler ikke rigtigt på registreringen af vores arbejdsopgaver og der sker tit fejl, forklarer Bent Kristensen, der er arbejdsmiljørepræsentant i Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland.

Ambulancebehandlerne er også meget påvirkede af den store mangel på kolleger. Hver dag står mellem 4 og 15 ambulancer stille fordi, der ikke er reddere nok til at bemande dem.

- For os begynder det også at blive hårdt, når man står på et skadessted og venter på en ambulance og er løbet tør for redskaber i værktøjskassen. 

Bent Kristensen er arbejdsmiljørepræsentant i Den Præhospitale Virksomhed.

- Vi har jo empati for vores patienter. Det er jo ikke papkasser vi kører med og vi arbejder jo med nogle tidsrammer, når det handler om blodpropper i hjernen og hjertet, så det er hårdt, når vi ikke føler, at vi kan yde den rette behandling, siger arbejdsmiljørepræsentant Bent Kristensen.

Fællestillidsrepræsentant i Den Præhospitale Virksomhed Karina Jensen stemmer i med stor bekymring over situationen. 

- Der er en væsentlig risiko for, at mine kolleger ender med at lave en fejl, når de er så underbemandede, arbejder så hårdt og har kørt i mange timer i træk. Det kan i yderste konsekvens have alvorlige følger for en af patienterne, lyder det fra Karina Jensen, der er fællestillidsrepræsentant i Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland.

Enormt utilfredsstillende for en ambulanceredder

Ambulancepersonalets fagforening FOA ser på trivselsundersøgelsen med stor bekymring. Især det hårde arbejdspres og manglen på tid til at udføre arbejdet med den ønskede høje faglige standard møder kritik fra fagbevægelsen:

- Jeg håber, ledelsen ser indad og tænker over, hvad der skal til for at sikre medarbejderne en god og tryg hverdag. Det er et enormt pres nærmest at kaste fru Jensen ind på skadestuen og så løbe ud i bilen fordi der er brug for en ude på gaden. Det er enormt utilfredsstillende for en ambulanceredder, siger Peter Ottosen, faglig sekretær i FOA Nordjylland.

Hos ledelsen erkender man, at der er problemer med at få reddere nok. Aktuelt er mellem otte og ti stillinger som ambulanceredder ubesatte:

- Hvis vi kunne få besat de stillinger ville det hjælpe, men det er vanskeligt at rekruttere arbejdskraft i Nordjylland, forklarer Kenneth Lübcke, enhedschef i Den Præhospitale Virksomhed, Region Nordjylland og fortsætter:

- Det er ikke den bedste trivselsundersøgelse Den Præhospitale Virksomhed har fået lavet. Der er mistillid til ledelsen og mig som enhedschef og vi arbejder hårdt for at få genoprettet den tillid. Meget af det skyldes de forandringer, som kommer af at skifte fra én arbejdsgiver til en anden.

Selvom enhedschefen i Den Præhospitale Virksomhed erkender, at det ikke er den bedste situation at stå i, så peger fællestillidsmanden også fingeren mod politikerne hos Region Nordjylland. 

- Det er på tide, at politikerne i Region Nordjylland stiller sig op på ølkassen og forklarer borgerne, hvad de IKKE skal have i fremtiden. 

- Med de besparelser vi er pålagt, kan vi ikke løse de samme opgaver som tidligere, så nogen skal forklare borgerne, hvad de ikke får fremover, og det mener jeg, er politikernes opgave, siger Karina Jensen.

Se indslaget nedenfor:


Hus stod i flammer: Natten til lørdag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planter, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.