Siden han var 12 år gammel, har Jesper Bjerregaard dyrket kartofler på St. Vildmosegaard lidt udenfor Aabybro.

Og det er et marked, som der engang var gang i. Men ikke længere.

For han er ved at være en af de få kartoffelavlere, som fortsat dyrker spisekartofler på sine marker.

- Jeg har været med til at dyrke kartofler siden jeg var 12 år sammen med mine forældre. Og det er jo spisekartofler, som vi er rigtigt gode til at lave her i Vildmosen, siger Jesper Bjerregaard.

Industrikartoflen tager over

Det er i stedet en anden kartoffel, der ikke kan bruges i en cremet kartoffelmos eller til at brase på panden, der nu vinder indpas hos avlerne.

For mens der i 2004 blev dyrket spisekartofler på 16.578 hektar, er det i år blot 5.648 hektar ifølge Danmarks Statistik.

Og i samme periode er dyrkningen af industrikartofler steget med over 250 procent.

- Det er fordi, at de kan tjene flere penge på dem. Det er helt simpelt, det er derfor, lyder det fra Jesper Bjerregaard.

Industrikartofler dyrkes til at sælge til industrien, hvor de blandt andet bruges til kartoffelmel og stivelse.

Hvert år avler de omkring otte millioner kartofler på St. Vildmosegaard, som både sælges til butikker, til catering og til de lokale.

Men spørger man Jesper Bjerregaard, om han kunne overveje at tage springet til at dyrke de værdifulde industrikartofler, falder svaret prompte:

- Nej. Vi har jo vores luksusbrand, og det er det, vi er gode til.

Ikke tid til kartofler

Men det er ikke kun kartoffelavlerne, der ikke længere satser på spisekartoflen. Nordjyderne har nemlig vendt den traditionsrige spise ryggen.

Nye tal fra Coop viser, at der kun er kartofler på 26 procent af nordjydernes aftensmadstallerknerne. På landsplan er det kun 24 procent.

Til sammenligning var der kartofler på 35 procent af aftensmadstallerknerne i 2010.

- Det er for ringe, at der ikke er flere, der spiser kartofler, for det indeholder jo en masse vitaminer, påpeger Ulla Jørgensen fra Aabybro.

Men for Benno Thomsen og Peder Dam Pedersen er det tid, der får dem til at fravælge den historisk folkekære grøntsag ryggen.

- Det er jo meget nemmere med andet, for kartofler skal både handles ind og skrælles, lyder det fra Peder Dam Pedersen.

- Når vi lægger madplan, handler det om, at vi skal have noget hurtigt. Det skal være nemt at lave mad, følger Benno Thomsen op.

Lige ved og næsten.

Det må være følelsen hos de rød- og hvidstribede efter de på Aalborg Portland Park tog i mod Randers søndag.

For i en kamp, der bød på mange og store chancer for at komme på måltavlen for begge hold, måtte AaB se sig slået af Randers 0-2.

Modsat AaB formåede Randers nemlig at score på de straffespark, som de blev tildelt efter et VAR-tjek i 63. minut og 95. minut.

AaB blev tildelt et straffespark i 87. minut, som Mathias Jørgensen brændte.

Se stillingen i Superligaen her.

Hvert år koster det Region Nordjylland ni millioner kroner, når nordjyske fødende kvinder vælger at føde deres børn på hospitaler udenfor regionens grænser.

Derfor afsættes der nu fire millioner kroner til at gøre det mere attraktivt for fødende at vælge Aalborg Universitetshospital til, når de vælger, hvor de vil føde.

- Først skal vi blive klogere på, hvad det er, de fødende vil, og så skulle vi jo gerne kunne lave nogle tiltag, der er noget kvalitet og tryghed i, lyder det fra Jørgen Rørbæk Henriksen (S), der er næstformand i regionens sundhedsudvalg.

Det er cirka 300 nordjyske børn, der hvert år fødes udenfor regionen, og det er særligt dem, der bor ved den sydlige regionsgrænse, der istedet for at føde på Aalborg Sygehus Nord vælger at føde på hospitaler i Viborg og Randers, der ligger i Region Midtjylland.

Til sammenligning er det kun 20-30 fødsler om året, hvor udefrakommende forældre føder deres børn på et hospital i Nordjylland.

30.000 kroner for hver fødsel

Det betyder, at gynækologisk-obstetrisk-afdelingen på Aalborg Universitetshospital hver gang skal betale 30.000 kroner til naboregionen, når de tager sig af fødslen af en nordjysk baby. Det løber samlet op i ni millioner kroner. 

- Vi startede jo her først på året med at lave nogle udvalgte områder, hvor vi kunne se, at vi kunne trække en besparelse hjem. Og der var fødeområdet en af de ting, som vi kan spare mange penge på. Man har prøvet lidt, men det var åbenbart ikke nok. Så nu skal vi blive klogere på, hvad der skal til for, at vi kan få dem hjem, siger næstformanden.

Det er nemlig ikke første gang, at Region Nordjylland lægger sig i selen for at få de fødende nordjyske kvinder hjem til regionen. I juni lancerede man et 'ja tak'-tilbud på fødsler for gravide i Mariagerfjord og Vesthimmerlands kommuner.

Her blev gravide kvinder blandt andet tilbudt enestue, online ammeundervisning og gratis p-tilladelse.

Hvad de fire millioner mere konkret skal gå til, vides dog ikke endnu.

- Det kunne eventuelt være, at man laver sådan nogle kendte jordemoderordninger, så de fødende, kender deres jordemoder ved fødslen Det kunne være et af grebene. Men vi må prøve at se, om vi kan blive klogere på, hvad der ellers skal til, slutter Jørgen Rørbæk Henriksen.

Opdateret 14.32 med status på de implicerede

To biler er stødt sammen syd for Lødderup på det østlige Mors.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jens Clausmarch.

De to biler er stødt sammen i et kryds, og ifølge vagtchefen er ulykken sket efter den ene af biler ikke har overholdt sin vigepligt i et kryds.

En lægehelikopter er fløjet afsted med en person og har sat kursen mod Aalborg Universitetshospital, mens yderligere to personer er på vej til skadestuen i Viborg i ambulancer.

Også Nordjyllands Beredskab har været tilkaldt tilstedet, da der var en melding om fastklemte.

- Men da vi kommer derud, har de fået døren op og alle implicerede i ulykken har forladt stedet i ambulance eller helikopter, siger Troels Guldbrandtsen til TV Midtvest.

Nordjyllands Beredskab er ifølge mediet ved at gøre rent på stedet, efter politiet har frigivet ulykkesstedet.

- Der er tale om små veje, men man kan godt køre forbi, siger han videre til TV Midtvest. 

Vagtchef Jens Claumarch fortæller videre, at der er rekvireret en blodprøve fra en af personerne for at tjekke om vedkommende var påvirket.

Ifølge Jens Claumarch er alle de implicerede parter udenfor livsfare. Personen, der blev fløjet til Aalborg, har fået skader på ribben, kraveben og måske lungen, mens de øvrige to slap med mindre knubs.

Der var ikke andre muligheder end at Frederikshavn Kommune - og dermed skatteborgerne, skulle overtage den nødlidte Frederikshavn Havn.

Det indtryk har borgmester Birgit S Hansen (S) gentagne gange givet offentligheden.

TV2 Nord kan nu afsløre, at borgmesteren i to år har vidst, at der var en anden mulighed.

Nemlig den at kommunen blot skød penge i havnen – uden at overtage den.  Men de planer afviste borgmesteren flere gange i byrådssalen med den begrundelse: at det ville være ulovligt. 

Det er dog ikke korrekt.

Frederikshavn Kommune kunne helt lovligt sende penge til havnen, der var i akut pengenød.

Og det vidste borgmesteren godt.

Det har hun nemlig selv drøftet med kommunaldirektøren og havnebestyrelsen siden 2022.

- Det kan man ikke, Jens

Forslaget ligger i den handlingsplan, som Frederikshavn Havn fik udarbejdet tilbage i juni 2022 af advokatfirmaet DLA Piper, og var allerede dengang et bud på, hvordan havnens ejer kunne hjælpe havnen med at skaffe tiltrængt likviditet.

Det viser hidtil mørklagte dokumenter, som TV2 Nord er kommet i besiddelse af.

Dokumenter som er blevet sorteret fra i de aktindsigter, som TV2 Nord tidligere har søgt hos Frederikshavn Kommune.

Alligevel blev forslaget kaldt ulovligt og skudt til hjørne, da byrådsmedlem Jens Borup fra Venstre foreslog selvsamme model i et sidste forsøg på at undgå, at den kommunale selvstyrehavn blev overdraget til kommunen.

Jens Borups forslag fik en hård medfart af borgmesteren i byrådssalen, hvor det lød sådan her:

 - Og så må jeg bare sige, at det har vi undersøgt, om vi må sende nogle penge ned i havnen endsige stille en garanti for at de kunne fortsætte. Det må man ikke, det er ikke juridisk medholdedeligt. Så det kan man ikke Jens, sagde borgmesteren.

Hun forklarede, at hun havde rådført sig med kommunaldirektør Thomas Eriksen om forslaget forud for byrådsmødet.

Drøftede forslag i 2022

TV2 Nord kan nu afsløre, at hun og de øvrige medlemmer af økonomiudvalget i Frederikshavn allerede to år tidligere kunne læse om netop det forslag som en redningsplanke for Frederikshavn Havn.

Helt præcis 13. juni 2022 fik de involverede kommunalpolitikere nemlig DLA Piper rapporten at se.

Rapporten, der er udarbejdet af havnens advokatfirma, skriver som et af seks forslag, at det ville være en mulighed, at kommunen søgte tilladelse til at sende penge til havnen som en engangsoverførsel.

Kommunaldirektør Thomas Eriksen gik videre med forslaget og undersøgte om, det kunne være en reel mulighed.

Tilbage i oktober 2022 fandt han ud, at kommunen godt måtte skyde penge i havnen, hvis man søgte og fik lov af Transportministeriet.

En måned senere nemlig i november 2022 blev forslaget igen drøftet, det skete på et møde mellem havnens formand, direktør, borgmesteren og kommunaldirektør.

Der bliver i følge TV2 Nord oplysninger aldrig søgt Transportministeriet om lov til at tilføre havnen penge fra kommunen.

Professor er rystet

Sten Bønsing er professor ved Aalborg Universitet, og han forsker i forvaltningsret, embedsmænds pligter og ansvar og korruption, og så har han fulgt sagen fra Frederikshavn og havnen tæt.

Han forstår ikke borgmesterens håndtering af havne-sagen generelt og Jens Borups forslag specifikt.

Dels fordi forslaget ikke var ulovligt, og dels fordi borgmesteren og kommunaldirektøren godt vidste det.

Det var med andre ord ikke ny viden for Birgit S. Hansen og Thomas Eriksen.

- Det ville da også være mærkeligt, hvis man var så dårligt funderet på, hvad reglerne er for at drive en havn, siger han og tilføjer, at det undrer ham, at byrådet ikke bliver informeret om de andre muligheder, der er for havnens fremtid end den, borgmesteren påstår på det møde, hvor man i realiteten omdanner havnen.

- Man fik jo fremlagt det sådan, at man ikke havde andre muligheder end at gå fra en selvstyre havn til en kommunal havn, og det er ikke rigtigt, der var masser af muligheder, siger Sten Bønsing.

Blandt mulighederne var netop Jens Borups forslag om sende penge til havnen uden samtidig at gøre den kommunal.

- Det virker utænkeligt, hvis man ikke er klar over, at der er flere muligheder end det, man påstår over for kommunalbestyrelsen, og jeg synes, man bliver rystet, når man finder ud af, hvad der foregår. Der er det ene lovbrud efter det andet, og det er utroligt, hvad der er truffet af forkerte beslutninger, lyder det fra Sten Bønsing.

Forslaget blev nedstemt

I dag er Venstres byrådsmedlem forundret over, at kommunen allerede for to år siden undersøgte den mulighed, som han i maj i år fik at vide ikke var lovlig og dermed ikke kunne lade sig gøre.

På byrådsmødet i maj forlangte Jens Borup at få sit forslag til afstemning.

Ingen af de øvrige 28 politikere i byrådet stemt for det, som borgmesteren præsenterede som et ”ikke lovligt medholdeligt forslag”.

Dermed gik det, som det gjorde: Et flertal i byrådet nikkede ja til, at den kommunale selvstyrehavn overgik til helt og holdt at være kommunal. Det skete officielt 15. maj 2024. Og med overdragelsen fulgte en milliardregning til kommunens skatteborgere.

Erkender dårlig rådgivning

Få uger efter Jens Borups forslag blev stemt ned som ulovligt, erkender kommunaldirektør Thomas Eriksen i et notat til byrådet, at forslaget om at føre penge fra kommunen til havnen ikke var ulovligt, og borgmesteren var blevet rådgivet forkert.  Kommunen kunne have søgt ministeriet om lov til at overføre penge.

Venstres Jens Borup er rystet over de nye oplysninger, og han mener, det bør have konsekvenser for borgmester Birgit S. Hansen og kommunaldirektør Thomas Eriksen.

  - Jeg er dybt forundret over, at en kommunaldirektør og en borgmester kan lyve så meget på et byrådsmøde, siger Jens Borup.