- Vi kigger på krabber, lyder det fra et børnehavebarn fra Midtmors Børnehave.

- Det er dejligt. Krabberne er sjove, siger hendes sidemakker, mens hænderne er begravet i en spand med krebsdyrene.

Børnehavebørnene bruger dagen på Sillerslev Havn i selskab med fiskeren Nuller, hans båd og fiskeredskaber. Her skal børnene have naturen i hænderne og komme tæt på fjordens dyreliv.

- Vi håber på at kunne gøre vores børn og unge til små limfjordseksperter, fortæller Tina Morgen Kristensen, der er projektleder ved Ophav Limfjorden.

Et nyt initiativ skal nemlig forsøge at få børn og unge ud af institutioner og ud i den omkringliggende natur - med Limfjorden som et centralt omdrejningspunkt.

Håbet er, at det vil skabe en generation af eksperter i egen natur. 

Limfjorden som levende klasseværelse

Initiativet henvender sig til alle børn og unge fra 0 til 18 år og skal give dem en dybere forståelse for det lokale miljø og dets ressourcer.

I børnehavnen kan det for eksempel være, at de lærer, hvad de forskellige muslinger hedder. Når de så bliver ældre, kan det være, at de begynder at regne med muslingeskaller eller skriver et skoleprojekt om Limfjorden. 

Ved at bruge Limfjorden som et undervisningsrum håber kommunen at skabe en ny generation af naturkendere, der sætter pris på deres hjemegns miljø.

- Vi er på Mors, og vi har Limfjorden hele vejen rundt om os. Det er en vigtig del af den DNA, vi har. Så giver det rigtig god mening, at man kommer ud og bruger kroppen og bruger alle sine sanser, siger Tina Morgen Kristensen. 

Peter Thorups udsigt over marker fra huset i Vannerup bliver måske skiftet ud med solceller.

Energiselskabet BioCirc har nemlig ansøgt om at opføre en solcellepark på 680 hektar 200 meter fra Peter Thorups hus.

Og ikke nok med at det kommer til at gå udover Peter Thorups udsigt, så forringer den potentielt kommende solcellepark også værdien på hans ejendom.

- Jeg har fået lavet en ejendomsvurdering på huset i forbindelse med, at det her projekt måske skal være ved siden af. Det vil sætte mig 15 år tilbage rent økonomisk, hvis det her projekt bliver realiseret, siger Peter Thorup og fortsætter:

Og hans bekymring er ikke uden grund.

Naboer får økonomiske konsekvenser ifølge analyse

En husprisanalyse fra tænketanken Kraka fra 2023 vurderer, at naboer til solcelleparker generelt kan få store økonomiske omkostninger, når en solcellepark bliver opført tæt på deres ejendom.

Hvis en ejendom har 200 meter til en solcellepark, vil ejendommen miste 10,5 procent af værdien, og 3,2 procent hvis solcelleparken er mellem 200 og 400 meter væk fra ejendommen, lyder det i analysen.

Udover det konkluderer analysen, at den nuværende erstatningsordning underkompenserer 75 procent af de naboer, der har søgt krav om erstatning.

Se indslaget her:

Den estimerede geneomkostning er ifølge Krakas analyse større, end den økonomiske kompensation, naboerne rent faktisk modtager.

-Jeg tænker, der er noget i vores system, som overhovedet ikke gør nok for at beskytte os borgere, som risikerer at tabe de penge, lyder det fra Peter Thorup.

Borgmester medgiver problem

Klima-, Energi-, og Forsyningsministeren har ikke ønsket at stille op til et interview. Men borgmesteren i Vesthimmerlands Kommune Per Bach Laursen er enig i, at den nuværende kompensationsordning ikke er stærk nok.

- Sagen er, at der er nogle nationale ordninger på, hvordan man kompenserer for de gener, der vil være. Om de er gode nok eller ej, det kan altid være en diskussion. De er blevet bedre hen ad vejen, men de er sikkert ikke stærke nok. Det medgiver jeg, siger Per Bach Laursen.

Et håb for fremtiden

En ting er sikkert.

Hvis Peter Thorup vidste, at han måske ville blive nabo til en solcellepark, havde han ikke købt huset for fire år siden.

Nu håber han kun på én ting.

- Jeg håber på, at vores system kommer til at gribe os, der står i den her knibe, lyder det fra Peter Thorup.

- Kort sagt har det været en rystende oplevelse at være så dybt inde i systemet.

Sådan lyder det fra Per Nøhr. Foruden at være diabetiker venter han også på nye knæ, og så har han udfordringer med skulderen.

Lidelsen har sat en række fysiske begrænsninger ham og er i øjeblikket langtidssygemeldt. Det har han været i to et halvt år.

Han er med andre ord ofte i tæt kontakt med Region Nordjylland. Og utilfredsheden er til at tage at føle på.

- Sagt på godt nordjysk, så mener jeg, at der er plads til forbedringer over hele banen, fortæller han.

Han beskriver sit forløb som diabetiker i det nordjyske sundhedssystem som en mental rutsjebanetur, hvor lange ventetider og instanser, der ikke taler sammen, er en del af problemet.

- Det kan ikke passe, at vores sundhedssystem, der skal holde hånden under os i det daglige, så vi kan komme tilbage på arbejdsmarkedet, ikke fungerer bedre, konstaterer han.

Han er en af dem, der fulgte med i pressemødet, da regeringen præsenterede det nye sundhedsudspil. Med et håb om, at systemet kom med et udspil, hvordan det bedre kan favne de borgere, der bliver diabetikere, så de kan blive ført igennem systemet.

Positiv, men vil se handling

Efter mødet bider Per Nøhr mærke i, at politikere nævner forbedringer til kronikere som ham selv.

Efter regeringen havde udlagt det nye sundhedsudspil var det en positiv Per - dog med en portion nordjysk skepsis.

- Lad os nu lige se noget handling, før vi begynder at tro på det, lyder det.

Selvom det nye udspil ikke nødvendigvis kommer til at have den store betydning for Per Nøhrs videre forløb som diabetiker, håber han, at det kan være med til at gøre det nemmere for nye diabetikere.

- Jeg håber, at de, der møder det system her, bliver fanget i tide, så der ikke følger de følgesygdomme med, fortæller han.

Hvad betyder det for dig, at statsministeren nævner diabetikere?

- Kæmpe sejr. For det har nok ikke haft den plads, den er berettiget til i min verden. Så jo for pokker, det er flot, afslutter han.

Det er i sandhed dagen derpå i Asaa, hvor valget til menighedsrådet tirsdag blev noget af et tilløbsstykke, godt hjulpet på vej af en ophedet debat om kirkebænke - eller ej.

En debat, der gjorde, at hele det tidligere menighedsråd minus en, der dog ikke blev genvalgt, valgte at trække sig.

- Det er ærgerligt, for vi kunne godt have brugt deres erfaring. Jeg ved ikke, om det er fordi, de ikke vil erkende det, byen vil, lyder det fra Tom Bisgaard Clausenborg, der er optaget på kandidatlisten.

For det afgående menighedsråd har nemlig åbnet lidt af en Pandoras æske i byen. Under hensyntagen til at fremtidssikre kirken ville det afgående menighedsråd nemlig have kirkens bevaringsværdige kirkebænke smidt på porten for at erstatte dem med stole.

Det ville ifølge det afgående råd betyde, at kirkerummet ville kunne bruges til det, der foregår i tiden, såsom spisning skærtorsdag, bedre plads når legestuen kommer på besøg og minikonfirmanders rollespil palmesøndag.

Derfor var der mødt cirka 200 mennesker op i Møllehuset, hvor valgforsamlingen i Asaa blev afholdt.

- Jeg er glad for, at jeg kom på kandidatlisten, og jeg håber, jeg kan være med til at gøre en forskel. Jeg håber, at vi hurtigt kan få afklaret spørgsmålene om bænkene, så vi kan fokusere på kirken og det kirkelige liv. Jeg har meget stor respekt for det afgående menighedsråd, men på det her enen punkt, har de ikke haft føling med byen, siger Tom Bisgaard Clausenborg.

- Det gør lidt ondt

Det håber Christina Kjeldahl, der tirsdag blev optaget på kandidatlisten også, selvom hun endnu ikke ved, hvordan hun stiller sig i hele spørgsmålet om kirkebænkene.

- Jeg har ikke haft mulighed for at undersøge, hvad der er op og ned. Jeg kan læse, hvad kirken har skrevet, men jeg ved ikke, hvad der ligger til grund for beslutningen, siger hun og fortsætter:

- Menighedsrådet er en sag, jeg brænder for. Jeg er ikke så optaget af det kulturkristne, men af kirken i sig selv. For det gør lidt ondt, at vi har en folkekirke, der er i forfald. Der er ikke nogen folk om søndagen, så det er udfra et ønske om at kunne give noget videre til nogen - så der er et sted at komme, uanset om der er bænke eller ej, lyder det fra Christina Kjeldahl.

Og hvis der i det nye menighedsråd ikke er enighed i spørgsmålet om bænkene, er Tom Bisgaard Clausenborg fortrøstningsfuld:

- Så tænker jeg, vi finder en fornuftig løsning. Jeg vil arbejde for, at bænkene skal bevares, men om der kommer helt nye ideer eller andre løsninger, må tiden vise.

Jens Christian Munch Gustavsen har boet i Strandby siden 1968, og han har aldrig oplevet noget lignende det, der udspillede sig sidste sommer.

Her stoppede byens læge nemlig.

- Vi regnede jo ikke med, at det var et problem at få en ny læge til den nye klinik, men nu står det bare tomt, konstaterer han.

Byen er ikke lykkedes med at få en ny læge til, og det betyder noget for borgerne. De skal nemlig enten køre otte kilometer til Ålbæk eller 15 kilometer til Frederikshavn.

- Det er som alt andet, der er gået i stå i byen. Bageren er væk, og der er ingen banker, konstaterer Jens Christian Munch Gustavsen.

Håber på ny læge med nyt sundhedsudspil

Derfor er han særligt glad for regerings nye sundhedsudspil, der blev præsenteret onsdag.

I regeringens sundhedsudspil bliver der nemlig lagt op til, at der oprettes 70 flere studiepladser på bacheloren i medicin på Aalborg Universitet, der skal sikre bedre lægedækning i hele landet.

- Det er da dejligt, så er der mulighed for, at vi får en ny læge. Det betyder meget at have en læge tæt på. Jeg har været på Aalborg Sygehus med mit syn flere gange og gik til tjek hver tredje måned, og jeg har KOL, så jeg skal tilses to gange om året med det, forklarer han.

Brug for læge til akutte ting

Peter Stokbro Larsen bor også i byen, og ifølge ham bruger man omkring to og en halv timer på at komme til en almindelig konsultation på grund af transporten.

- Det er meget kritisk, da det er tid, vi skal tage ud af kalenderen. De ældre borgere har svært ved at komme til lægen med den kollektive trafik, der jo også er et emne her i byen, så vi håber på, at der kommer en læge hertil, konstaterer han.

Han påpeger desuden, at byen har 300 arbejdspladser. Her er en stor del er fiskeri, hvor medarbejderne bruger kniv og kan skære sig.

- Vores udfordring er, at have lægen til at være her fast. Vi har brug for en læge, som er der mandag til fredag. Med 300 arbejdspladser er det vigtig, at der er nogle, der kan tage hånd om akutte skader, konstaterer han.

Der er 2000 indbyggere i byen, og de håber alle, at der hurtigst muligt vil komme en ny læge fast til byen.

- Der er ingen tvivl om, at vi arbejder hårdt på det, slutter han.