Nynne Pors er ved at være træt. Rigtig træt.

For hun bor i Dronninglund Storskov omgivet af smuk natur - men det billede skæmmes i højere og højere grad. For hun oplever, at der oftere og oftere dumpes affald i skoven. Både Mursten, lecablokke, stivnet cement i sække og så videre.

- Kan man have andet end foragt til års for sådan nogle folk? Spørger Nynne Pors til TV2 Nord.

Og efter det ved årsskiftet blev endnu sværere for husejere at komme korrekt af med asbest-tagplader, oplever Nynne Pors at der dumpes flere af de giftige asbestplader i skoven. Og det sker i nattens mulm og mørke.

Og dermed ender problemet med Nynne Pors, der ejer en del af skoven.

- Så er det noget med, at de skal i dobbeltplastikposer og deponeres i Brønderslev. Så kan jeg så have sjov med at pakke dem ned og køre dem til Brønderslev og aflevere dem deroppe, for de skal da i hvert fald ikke blive liggende her, siger hun.

- Det er ikke i orden

Peter Stecher (K), der er formand for teknik- og miljøudvalget i Brønderslev Kommune kommer derfor med en opfordring. Der er nemlig muligheder for de borgere, der har lidt vanskeligheder med at pakke asbestpladerne ned.

Han har forståelse for Nynne Pors og den situation - og det store arbejde, hun pludselig står med.

- Det er jo frustrerende, både som borger, men også som skatteyder i kommunen, at man ser sådan noget som det her. Det er da ikke i orden, siger Peter.

Lodsejer står til ansvar

Dagens fund var sidste dråbe. Nynne Pors vil ikke fortsætte med at sørge for at bortskaffe andres affald på ordentlig vis.

- Nu er nok nok. Jeg er træt af at fjerne folks byggeaffald og køre på genbrugspladsen med andre folks sager. Så nu bliver der sat vildtkamera op. Nu skal vi have nogle nummerplader på dem, der går og laver sådan noget rod, siger hun.

Er det rimeligt, at det er Nynne Pors, der har stået for at bortskaffe alt det affald?

- Jeg synes jo, at det er dem, der har affaldet. Det må jo være dem, der skal betale, hvad det koster at få fjernet affald. Når nogen så vælger at smide det ind i naturen, så har vi jo så en opgave med at få løst og fjernet det affald. Og det kommer jo til ultimativt at påvirke den lodsejer, hvis matrikel, det er afleveret på. Men det er jo ikke i orden, siger Peter Stecher.

Der er sket et uheld ved Aabybro. Det er i krydset mellem Brogårdsvej, Toftegårdsvej og Vestergade, at der er sket et uheld. Det oplyser Vejdirektoratet.

Opdateret: Vejen er igen ryddet.

Svesken skal på disken. Skal det gøres lettere for svigtede børn at få godtgørelse, når kommunen har svigtet?

Det har to Danmarksdemokrater stillet et samrådsspørgsmål om efter dokumentaren "Ingen kære kommune". I dokumentaren møder vi to søstre, Michelle og Nanna Røge, som i deres barndom i Hirtshals blev groft svigtet af deres forældre. På trods af utallige underretninger til kommunen blev de ikke fjernet fra forældrene, som var misbrugere.

Dokumentaren har givet anledning til debat, og det er blandt andet blevet foreslået at oprette et nævn, så svigtede børn ikke skal gennemgå en opslidende og dyr retssag.

Spørgsmålet er stillet til intet mindre end tre ministre. Det er stilet til social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S), indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) og justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Danmarksdemokrater kræver svar

Spørgsmålet er et samrådsspørgsmål, som betyder, at ministrene skal svare på spørgsmålet mundtligt i et kommende samråd på et møde i Socialudvalget.

Spørgsmålet er stillet af to folketingsmedlemmer fra Danmarksdemokraterne. Det er Betina Kastbjerg, der er retsordfører samt børne- og familieordfører Karina Adsbøl.

Ordlyden er som følger:

Vil ministrene redegøre for, om de agter at foretage ændringer i lovgivningen på baggrund af TV2-dokumentaren "Ingen kære kommune", så det for eksempel bliver nemmere for børn og unge at få godtgørelse, når en kommune svigter og ikke reagerer på utallige underretninger?

For to år siden ramlede verden pludselig for Jan Tranbjerg.

Den 72-årige nordjyde kunne pludselig ikke tænde sin computer - en ellers normalt overkommelig opgave for den pensionerede it-mand.

Dommen blev den frygtede demenssygdom alzheimers. Men sidenhen er han havnet i ekstremt kyndige hænder i Rebild Kommune, hvor et nyt pilotprojekt sætter fokus på aktiv træning.

En demensstrategi fra det nordjyske, der nu skal rulles ud i alle landets kommuner, mener Dansk Folkeparti-stifter og nuværende ældreordfører, Pia Kjærsgaard.

Hun betoner, at ældreloven skal gentænkes.

- Vi ved jo, at fysisk træning, som Jan nu får, er godt for demens. Det hjælper rigtig meget, og det kan udskyde demens, så man ikke bare ender med at sidde tilbage i en stol. Derfor skal det simpelthen være et tilbud i alle kommuner.

Vil væk fra hurtige løsninger

Der er nemlig ikke bindende nationale krav og dermed heller ikke ens tilbud til demensramte i Danmark på tværs af kommunegrænser.

- Jeg synes hele tiden, at man støder på problemer, som denne her ældrelov ikke tager højde for, og det forstår jeg slet ikke. Der er jo flere og flere ældre, som får demens, og så kan det ikke hjælpe noget, at der er forskel på, hvilken behandling man får, alt efter hvor man bor, siger Pia Kjærsgaard.

Det politiske koryfæs udtalelser kommer netop i kølvandet på TV2 Nords dækning af sagen om Jan Tranbjerg og pilotprojektet i Rebild Kommune.

- Kommunerne skal spare, men ved at give den rette behandling til demensramte vil man jo netop spare penge i sidste ende, så vi skal væk fra de her hurtige løsninger, lyder det videre.

Hun opfordrer samtidig ældreminister Mette Kierkgaard (M) til at genåbne forhandlingerne om ældreloven.

Se indslaget med Jan Tranbjerg her.

Fællesskab og fremskridt

Det er ikke kun selvstændigheden og livskvaliteten, der er vokset hos Jan Tranbjerg. Det samme gælder for fællesskabet blandt de mænd, han går til fysisk træning med.

- Alle de øvelser vi laver, man får det godt fysisk, og bagefter sidder vi og hygger os med noget kaffe. Så der er flere ting i det, har han tidligere fortalt TV2 Nord.

De gode resultater fra pilotprojektet i Rebild Kommune har samtidigt vakt så stor begejstring hos kommunen, at man nu arbejder på at fortsætte konceptet.

I 2040 forventes antallet af personer med demens over 60 år ifølge Alzheimers-foreningen at vokse til 125-150.000.

For femte gang kan DM Akademikerbladet offentliggøre listen over de danske mediers mest citerede eksperter, og her er to forskere fra Aalborg Universitet i top fem på listen for 2024.

Det er Per Nikolaj Bukh og Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet, der er at finde på henholdsvis en fjerde- og en femteplads.

For første gang er der i 2024 også målt på mediet Ritzaus indflydelse på eksperternes placering på top 50-listen, og det har blandt andet påvirket den ene af Aalborg-forskernes placering.

Kigger man på listen, hvor citater, der stammer fra Ritzau, er renset fra, ser det nemlig lidt anderledes ud.

- Per Nikolaj Bukh springer for eksempel op som nummer to, fordi han er citeret i så mange enkelte artikler, siger Pernille Siegumfeldt, der er journalist ved Akademikerbladet og ansvarlig for den årlige ekspertundersøgelse.

Var den mest citeret i 2022

Per Nikolaj Bukh er professor i økonomistyring, mens Brian Vad Mathiesen er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet. Sidstnævnte var den mest citerede ekspert i Danmark i 2022. Her blev han citeret hele 2183 gange. Det svarer til næsten seks gange hver eneste dag.

Det var særligt krigen i Ukraine, der gjorde, at Brian Vad Mathiesen pludselig blev kontaktet betydeligt oftere end vanligt.

- Når der sker en dagsordensændrende begivenhed som krigen i Ukraine, så smider man, hvad man har i hænderne. Som forsker er det endnu vigtigere at bringe sin viden i spil, når verden er plaget af usikkerhed og utryghed, siger Brian Vad Mathiesen og tilføjer:

- Jeg har været på speed-dial hos radio-, tv- og avisjournalister i et omfang, jeg ikke har prøvet før. Jeg er vant til at optræde i medierne, også internationalt, men opgaven har til tider været ret overvældende det sidste års tid.