Analyse: Derfor holder SF på Christiansborg særligt øje med Frederikshavn

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Åreladningen fra S fortsætter - det styrker SF, men kan de vinde borgmesterkontoret i Frederikshavn?

Når vi stemmer til kommunalvalg, smitter partiernes formkurve på landsplan af i et eller andet omfang. Socialistisk Folkeparti er blandt dem, hvor den nationale tilslutning normalt slår stærkest igennem lokalt. 

Derfor ser SF lige nu med store forventninger frem mod kommunalvalget 18. november. 

Og et af de steder, der fra Christiansborg er meget stort fokus på, er Frederikshavn.

Kunne partiet løbe med borgmesterposten efter nogle yderst dramatiske måneder og stemmeslugeren Birgit S. Hansens afgang?

Det er ingen tilfældighed, at Ole Hvas, en af SF’s mest garvede valgstrateger med base i partiets landsorganisation, netop har været i Frederikshavn for at inspirere de lokale partifæller.

Rutineret borgmesterkandidat på 43

Nu skriver vi 2025, og SF har igen medvind på Christiansborg. Partiet står i meningsmålinger til at blive landets største parti og blev det de facto, da vi i juni valgte danske medlemmer til Europa-Parlamentet.

Samtidig er Socialdemokratiet lokalt i modvind. Sagen om den lokale havn, der efter et uskønt forløb nu har måttet overtages af kommunen og belastet budgettet, fylder meget - og samtidig har stemmeslugeren Birgit S. Hansen forladt skuden.

Socialdemokratiet møder til november med et tidligere byrådsmedlem, Anders Brandt Sørensen, som ny borgmesterkandidat. Han er erfaren, men har ikke ry fra sine byrådsår for at være den største diplomat.

Foto: Clara Al-Naseri / TV2 Nord

Venstres byrådsgruppe havde indstillet gruppeformand Lone Haugaard som ny borgmesterkandidat, men partiets medlemmer ville det anderledes og gjorde Jon Andersen, der ikke sidder i byrådet, til frontfigur ved valget.

I den situation ser man i SF Christina Lykke som en ikke usandsynlig kandidat til borgmesterposten og har derfor for første gang ikke kun opstillet en spidskandidat, men en decideret borgmesterkandidat.

Christina Lykke har trods sine kun 43 år 15 års erfaring i byrådet og er respekteret bredt i byrådet for sin tilgang til det politiske arbejde. Og netop en god tone, samarbejde og tillid til forvaltningen er blandt de mærkesager, hun og SF vil gå til valg på. 

Tre erklærede borgmesterkandidater 

En gentagelse af Understed-kuppet, hvor SF støtter en Venstre-borgmester, anses ikke for sandsynligt.

Dels gav det i sin tid SF meget alvorlige skrammer, dels er Venstres borgmesterkandidat helt uprøvet i byrådet.

Men kunne et omvendt Understed-kup blive udgangen - hvor Venstre støtter en SF-borgmester og dermed får brudt det socialdemokratiske monopol på magten, som ikke mindst Venstre i det nuværende byråd har været kritisk overfor?

Understed-kuppet

SF har, hvis man ser på de seneste kommunalvalg, oplevet både op- og nedture i Frederikshavn:

Ved 2009-valget - det var dengang, partiformand Villy Søvndal (SF) nærmest kunne gå på vandet - stemte 15,9 procent af vælgerne i kommunen på SF. Det var ti procentpoint mere end ved det forrige valg, og Socialdemokratiet gik samtidig lige så meget tilbage.

Ved det næste kommunalvalg i november 2013 var SF gået i regering og hastigt på vej ud af den igen (partiet forlod under stort drama regeringen i januar 2014). SF i Frederikshavn måtte ved kommunalvalget i 2013 se tre af fire stemmer fordufte, og partiet havnede på de knap fire procent, man siden ved kommunalvalg har ligget på i Frederikshavn.

Tilbagegangen dengang skyldes næppe kun folkesocialisternes omtumlede regeringsdeltagelse. En væsentlig del af forklaringen var uden tvivl, at SF i 2009 brugte den store fremgang i Frederikshavn til at sikre Venstres Lars Møller borgmesterposten ved det, der i den lokalpolitiske historie kendes som Understed-kuppet.

Den uortodokse konstellation fik mange SF-vælgere til ved det følgende valg at vende partiet ryggen.

Det afhænger blandt meget andet af, hvor meget Socialdemokratiet måtte miste med Birgit S. Hansens afgang. Efterfølgende har tre S-politikere forladt partiet til fordel for SF - tager de deres stemmer med? 

Hvor højt de tre nybagte folkesocialister skal placeres på kandidatlisten, er endnu uklart. 

Når nogen i en situation som denne skifter parti, er alle partier bevidste om, at det både kan skyldes, at de pågældende føler, de holdningsmæssigt hører hjemme et andet sted, men i nogle tilfælde også, at nogle kan se bedre muligheder for genvalg i et parti i fremgang.

Der er altså p.t. tre erklærede borgmesterkandidater i Frederikshavn. Det er en mere, end der plejer at være - og det siger en del om SF’s selvsikkerhed. 

Men når der skal konstitueres, er det ikke kun S, SF og V, der har noget at skulle have sagt, når der skal tælles til 15 - det antal mandater, der sikrer flertal i byrådet.

Konservative i Frederikshavn fordoblede sidst - hvor partiet nød godt af Søren Pape Poulsens succes - deres tilslutning.

Det er, hvis man skeler til de landspolitiske målinger, ikke givet, at man kan holde skansen i år. Men partiet har i den seneste turbulente tid været tæt på S og kunne måske være med til at sikre, at S beholder borgmesterposten trods en eventuel tilbagegang til begge partier.

Også andre partier i den blå blok kan få en central rolle, alt efter hvordan mandaterne falder ved et valg, der vil blive fulgt med megen opmærksomhed. 

Både i og uden for Frederikshavn. 


Begejstrede øleksperter besøger Danmarks ældste bryggeri

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Bies Bryggeri er Danmarks ældste bryggeri, der stadig er i produktion. I seneste afsnit af serien ”Humlen ved Nordjylland” besøger øleksperterne bryggeriet i Hobro.

- Hold nu op. Fantastisk miljø!

Sådan lyder de første ord fra øleksperten Anders Kissmeyer, da han træder ind i gården ved Bies Bryggeri i Hobro.

Kissmeyer og makkeren Carsten Berthelsen er på tur rundt i Nordjylland for at opleve de nordjyske bryggerier sammen med ølelskeren Anders Mundelin i serien ”Humlen ved Nordjylland”, og denne gang er trioen nået til Hobro.

Se programmet her. Artiklen fortsætter under videoen.

Humlen ved Nordjylland - Episode 3

Roser sammenhæng med lokalmiljøet

Allerede inden eksperterne træder ind i bryggeriet, får de første smagsprøve i hånden. En såkaldt bock, som har fået navnet 1841 efter bryggeriets fødeår.

Dengang stiftede brødrene Frederik og Anton Bie bryggeriet.

I starten blev der kun lavet hvidtøl, men midt i 1870’erne begyndte Bies Bryggeri at lave bayersk øl, som det kendes i dag. Den proces fik bryggerne fra Hobro hjælp til af brygger Jacobsen fra Carlsberg i København.

- Der havde man været ude lidt før i København og var kommet i gang med de projekter på det tidspunkt, fortæller Jesper Mikkelsen, der er formand for bryggeriets bestyrelse.

Anders Kissmeyer, Anders Mundelin og Carsten Berthelsen nyder en øl foran Bies Bryghus i Hobro.

Historien får øleksperterne fortalt, mens de vises rundt i museet ved Bies Bryggeri, der ligger i de gamle bryggeribygninger på Adelgade midt i Hobro.

Og bryggeriet begejstrer ølentusiasterne.

- Det er jo endnu et supergodt, positivt eksempel på det, vi har oplevet her i området, med den lokale forankring af tingene. Altså en meget dyb vekselvirkning mellem bryggerierne og så det omgivende samfund, siger Anders Kissmeyer.

Øl på steroider

Trioen fra ”Humlen ved Nordjylland” besøger også Hadsund Bryggeri. Bryggeriet producerer i dag ni forskellige typer øl.

Ved dette besøg bliver eksperterne præsenteret for en øl af typen Märzen.

Eller som brygger og grundlægger Mikkel Flott Krogh Andersen kalder det; en øl på steroider.

For det er langt fra alle købere, der kender den type øl er en form for Classic med væksthormon.

Du kan se de tre første afsnit af serien ”Humlen ved Nordjylland” på tv2nord.dk/play


Politisk ægtepar står frem - konen har fået dødsdom

Foto: (Privatfoto)

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Lægen græd, Peder græd, men han hustru græd ikke selv.

Louise Hvelplund havde været træt gennem en længere periode, og hun gik med tanken om, at alt ikke var, som det burde være.

Hos sin læge fik hun derfor foretaget en række prøver. Da svarene kom, stod det klart, at hendes fornemmelse var rigtig. Louise var uhelbredelig syg med kræft og havde ikke lang tid at leve i.

- Lægen græd, Peder (red. min mand) græd, og jeg græd ikke, husker Louise Hvelplund om øjeblikket, hvor hun fik overbragt den skæbnesvangre nyhed.

- Jeg havde travlt med, at Peder ikke måtte være for ked af det, lød det videre fra Louise Hvelplund i Go' Aften Live onsdag aften.

Måtte overtale sin mand

Både mand og kone har gennem mange år været politisk aktive for Enhedslisten. TV2 Nord har tidligere skrevet om forløbet, der gjorde, at Louise Hvelplunds livsledsager gennem 30 år, Peder Hvelplund (EL) søgte orlov fra Folketinget.

Godt og vel 11 måneder var Peder Hvelplund væk fra jobbet på Christiansborg, inden den kræftramte kone og tidligere byrådspolitiker i Hjørring Kommune fik held med at få ham overtalt til at genoptage arbejdet.

- Hun gad ikke have mig til at gå hjemme mere, forklarer en grinende Peder Hvelplund fra sofaen i Go' Aften Live.

Det sværeste for parret var at viderebringe kræft-nyheden til deres tre børn, og i tiden efter gjorde de en dyd ud af at få en masse oplevelser sammen. Både Indien og Island blev besøgt.

Undervejs blev der grinet, men der var også plads til de dybe samtaler om, hvad det vigtige i livet er, og om hvad den nye virkelighed kommer til at betyde. Louise Hvelplund kom blandt andet til den erkendelse, at de aldrig ville få den alderdom sammen, som de havde drømt. Titlen som bedstemor var nok heller ikke realistisk at nå at få med.

- Det, synes jeg, er snyd, men mine børn skal ikke få dem, fordi jeg er en skrupskør mor, der vil have dem. Det skal være, når de er klar. Siger de, lyder det med et glimt i øjet fra Louise Hvelplund.

Tanker om ny forelskelse

Selv har hun også gjort sig nogle tanker om fremtiden. Også den del af den, hvor hun ikke længere er her. Hun synes blandt andet, at det kunne være dejligt, hvis ægtemanden gik ud og blev forelsket på ny.

Det slår hun fast i interviewet.

- Det får du ikke lov til at bestemme, svarer ægtemanden, Peder Hvelplund.

Midt i sorgen har de fundet lykke og håb, og den dag i dag er de taknemmelige for hverdagen.

- Det er jo ikke længden af livet, men mængden af livet, man har levet, som er vigtig, siger Louise Hvelplund.

Parret har som sådan ikke en liste med ting, som de skal nå, inden tiden rinder ud. De er dog enige om, at de gerne vil køre til Stockholm i en spisevogn, og derudover har de i sinde at gribe de muligheder, som livet giver dem.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Den nordjyske EU-parlamentariker vil have EU til at stå sammen mod Trump og hans trusler.

Det skal ikke være uden konsekvenser, at Donald Trump forsøger at annektere Grønland.

Det mener i hvert fald det nordjyske medlem af Europa-Parlamentet, Per Clausen (EL).

- Trumps trusler mod Grønland og Danmark kræver et samlet svar fra EU. Hvis USA slipper godt fra denne opførsel mod Danmark, kan turen hurtigt komme til andre EU-lande, skriver han blandt andet på mediet X.

I en artikel på Enhedslistens hjemmeside uddyber han sit indlæg på X.

- Som minimum forventer jeg, at både EU’s udenrigsrepræsentant, Kaja Kallas, og kommissæren med ansvar for handel og økonomisk sikkerhed kommer på banen. De må gøre det lysende klart over for USA, at hvis man truer ét EU-land med økonomisk pression på grund af territoriale ambitioner, så truer man hele EU.

Han mener, at hvis ikke der kommer en samlet udtalelse fra EU, har Trump igen haft held til at splitte EU.

- Han opfører sig som en bølle, og hvis Danmark bliver set som stående alene, vil det blot styrke Trump i troen på, at hans trusler virker. Det vil øge risikoen for, at han kan gentage taktikken over for andre, skriver Per Clausen.

Udelukker ikke militær tvang

Udtalelsen fra den nordjyske politiker kommer efter, at Trump på et pressemøde har sagt, at USA har brug for Grønland.

- Der er cirka 45.000 mennesker dér. Folk ved ikke engang, om Danmark har nogen juridisk ret til det (Grønland, red.). Men hvis de har, bør de opgive det, for vi har brug for det (Grønland, red.) af hensyn til den nationale sikkerhed. Det er for den frie verden, sagde den kommende præsident Donald Trump på pressemødet.

Da Donald Trump bliver spurgt direkte, om han vil udelukke at bruge militær tvang, svarer han ikke på spørgsmålet.

Derfor er Danmark nu endt i det, som TV 2's politiske redaktør Hans Redder kalder for en udenrigspolitisk krise.

- Jeg ved, at Mette Frederiksen har haft kontakt til den tyske kansler, Olaf Scholz, EU-rådets formand, António Costa og flere af de nordeuropæiske og skandinaviske statsledere for at forsøge at blive forsikret i, at de står side om side med Danmark, siger Hans Redder om den 'travle dag', som statsminister Mette Frederiksen (S) henviser til i sit seneste Instagram-opslag.


Nordjysk skuespiller evakueret fra sit hjem i Los Angeles

Foto: Agustin Paullier/AFP/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sisse Marie Søby er blevet tvunget til at forlade sit hjem på grund af voldsomme skovbrande.

Skovbrande i Californien er så voldsomme, at flere må se deres hjem brænde, mens mere end 7500 brandfolk og beredskabsmedarbejdere arbejder på højtryk for at beskytte de lokalsamfund, som brandene truer.

En af dem, der er blevet evakueret, er Sisse Marie Søby. Skuespillerinden, der stammer fra Klarup, startede sin karriere ved at vinde det første børne-melodigrandprix.

I dag bor hun i Los Angeles, og hun og familien har måttet forlade deres hjem som konsekvens af de mange brande.

- Vi snuppede nogle få ting og kørte bare. Det er så skørt. Vores tidligere hjem i The Palisades er brændt, og mine tanker går til alle menneskerne der, siger Sisse Marie Søby i en story på Instagram.

Hun fortæller, at familien nu opholder sig hos familiemedlemmer i San Diego.

- Lige nu er vi selvfølgelig bare super taknemmelige for, at vi alle sammen har det godt. Vi håber på, at vi har et hjem, når det her er overstået. Mange af vores tætte venner har mistet alt, fortæller Sisse Marie Søby til TV 2.


Trine fik kun få måneder som dagplejer - snart kan hun være en mangelvare

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Kommune har siden november 2023 fyret 55 dagplejere, fordi børnetallet er faldende.

Trine Dalberg Klovnhøj var for kort tid siden dagplejer.

- Jeg følte mig både snydt og måske også en lille smule gjort til grin, siger hun.

Tilværelsen som dagplejer fik nemlig kun lov at vare tre måneder, før hun blev afskediget igen.

- Jeg gjorde alt, hvad de bad om ned til mindste detalje for så at få at vide tre måneder senere, at 'nej tak, vi kan faktisk ikke lige bruge dig alligevel.' Man gik lige fra den ene følelsesregister til det andet, siger Trine Dalberg Klovnhøj.

Aalborg Kommune har siden november 2023 fyret 55 dagplejere, fordi børnetallet er faldende. Udfordringen er bare, at over 20 procent af dagplejerne i flere nordjyske kommuner snart kan gå på pension, og det kan betyde, at der fremover kommer til at mangle pasningstilbud til de mindste børn.

- Det er bekymrende, at flere kommuner vælger at opsige dagplejere i perioder med faldende børnetal - især når mange seniorer snart går på efterløn eller pension. FOA Nordjylland opfordrer derfor alle kommuner til at fremtidssikre dagplejen, siger Anne-Grethe Sveistrup, som er ansvarlig for pædagogisk sektor i FOA Nordjylland.

Satser på institutioner

I Morsø Kommune er 26 procent af dagplejerne ældre end 60 år. I Vesthimmerlands og Jammerbugt Kommune gælder det 25 procent, mens tallet i Aalborg Kommune er 22 procent.

- Vi kan ikke holde på en arbejdskraft, vi ikke bruger. Lige nu har vi cirka 25 procent af vores kapacitet på dagplejeområdet, som vi ikke bruger ordentligt, og det er simpelthen for dyrt, siger Morten Thiessen (K), som er rådmand for Børn og Unge i Aalborg Kommune, og fortsætter:

- Vi kan også se, at mange af familierne foretrækker faktisk at være i integrerede institutioner, og det er der, vi lægger de fleste af vores kræfter nu.

I Trine Dalberg Klovnhøjs distrikt er børnetallet meget lavt lige nu, men FOA mener alligevel, at Aalborg Kommune skal undgå fyringer.

Men er det ikke fair nok, at de steder, hvor der er for mange dagplejere, bliver man simpelthen nødt til at afskedige dem?

- Jo, det er fair nok, hvis ikke der var andre greb at tage på. Og det er hele min pointe ved det her: At det er uheldigt at afskedige dagplejere, der har rigtig lang tid tilbage på arbejdsmarkedet, når vi samtidig ser, at der er en stor andel af dagplejere, der stopper i løbet af det næste år, siger Anne-Grethe Sveistrup.

Trine Dalberg Klovnhøj ærgrer sig over, at hun ikke nåede at bevise sit værd.

- Jeg nåede jo ikke at få chancen for at få fire børn ind og få lov til at være en del af dagplejen, før det hele bare var slut igen, siger hun.