Analyse: Derfor holder SF på Christiansborg særligt øje med Frederikshavn

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Åreladningen fra S fortsætter - det styrker SF, men kan de vinde borgmesterkontoret i Frederikshavn?

Når vi stemmer til kommunalvalg, smitter partiernes formkurve på landsplan af i et eller andet omfang. Socialistisk Folkeparti er blandt dem, hvor den nationale tilslutning normalt slår stærkest igennem lokalt. 

Derfor ser SF lige nu med store forventninger frem mod kommunalvalget 18. november. 

Og et af de steder, der fra Christiansborg er meget stort fokus på, er Frederikshavn.

Kunne partiet løbe med borgmesterposten efter nogle yderst dramatiske måneder og stemmeslugeren Birgit S. Hansens afgang?

Det er ingen tilfældighed, at Ole Hvas, en af SF’s mest garvede valgstrateger med base i partiets landsorganisation, netop har været i Frederikshavn for at inspirere de lokale partifæller.

Rutineret borgmesterkandidat på 43

Nu skriver vi 2025, og SF har igen medvind på Christiansborg. Partiet står i meningsmålinger til at blive landets største parti og blev det de facto, da vi i juni valgte danske medlemmer til Europa-Parlamentet.

Samtidig er Socialdemokratiet lokalt i modvind. Sagen om den lokale havn, der efter et uskønt forløb nu har måttet overtages af kommunen og belastet budgettet, fylder meget - og samtidig har stemmeslugeren Birgit S. Hansen forladt skuden.

Socialdemokratiet møder til november med et tidligere byrådsmedlem, Anders Brandt Sørensen, som ny borgmesterkandidat. Han er erfaren, men har ikke ry fra sine byrådsår for at være den største diplomat.

Foto: Clara Al-Naseri / TV2 Nord

Venstres byrådsgruppe havde indstillet gruppeformand Lone Haugaard som ny borgmesterkandidat, men partiets medlemmer ville det anderledes og gjorde Jon Andersen, der ikke sidder i byrådet, til frontfigur ved valget.

I den situation ser man i SF Christina Lykke som en ikke usandsynlig kandidat til borgmesterposten og har derfor for første gang ikke kun opstillet en spidskandidat, men en decideret borgmesterkandidat.

Christina Lykke har trods sine kun 43 år 15 års erfaring i byrådet og er respekteret bredt i byrådet for sin tilgang til det politiske arbejde. Og netop en god tone, samarbejde og tillid til forvaltningen er blandt de mærkesager, hun og SF vil gå til valg på. 

Tre erklærede borgmesterkandidater 

En gentagelse af Understed-kuppet, hvor SF støtter en Venstre-borgmester, anses ikke for sandsynligt.

Dels gav det i sin tid SF meget alvorlige skrammer, dels er Venstres borgmesterkandidat helt uprøvet i byrådet.

Men kunne et omvendt Understed-kup blive udgangen - hvor Venstre støtter en SF-borgmester og dermed får brudt det socialdemokratiske monopol på magten, som ikke mindst Venstre i det nuværende byråd har været kritisk overfor?

Understed-kuppet

SF har, hvis man ser på de seneste kommunalvalg, oplevet både op- og nedture i Frederikshavn:

Ved 2009-valget - det var dengang, partiformand Villy Søvndal (SF) nærmest kunne gå på vandet - stemte 15,9 procent af vælgerne i kommunen på SF. Det var ti procentpoint mere end ved det forrige valg, og Socialdemokratiet gik samtidig lige så meget tilbage.

Ved det næste kommunalvalg i november 2013 var SF gået i regering og hastigt på vej ud af den igen (partiet forlod under stort drama regeringen i januar 2014). SF i Frederikshavn måtte ved kommunalvalget i 2013 se tre af fire stemmer fordufte, og partiet havnede på de knap fire procent, man siden ved kommunalvalg har ligget på i Frederikshavn.

Tilbagegangen dengang skyldes næppe kun folkesocialisternes omtumlede regeringsdeltagelse. En væsentlig del af forklaringen var uden tvivl, at SF i 2009 brugte den store fremgang i Frederikshavn til at sikre Venstres Lars Møller borgmesterposten ved det, der i den lokalpolitiske historie kendes som Understed-kuppet.

Den uortodokse konstellation fik mange SF-vælgere til ved det følgende valg at vende partiet ryggen.

Det afhænger blandt meget andet af, hvor meget Socialdemokratiet måtte miste med Birgit S. Hansens afgang. Efterfølgende har tre S-politikere forladt partiet til fordel for SF - tager de deres stemmer med? 

Hvor højt de tre nybagte folkesocialister skal placeres på kandidatlisten, er endnu uklart. 

Når nogen i en situation som denne skifter parti, er alle partier bevidste om, at det både kan skyldes, at de pågældende føler, de holdningsmæssigt hører hjemme et andet sted, men i nogle tilfælde også, at nogle kan se bedre muligheder for genvalg i et parti i fremgang.

Der er altså p.t. tre erklærede borgmesterkandidater i Frederikshavn. Det er en mere, end der plejer at være - og det siger en del om SF’s selvsikkerhed. 

Men når der skal konstitueres, er det ikke kun S, SF og V, der har noget at skulle have sagt, når der skal tælles til 15 - det antal mandater, der sikrer flertal i byrådet.

Konservative i Frederikshavn fordoblede sidst - hvor partiet nød godt af Søren Pape Poulsens succes - deres tilslutning.

Det er, hvis man skeler til de landspolitiske målinger, ikke givet, at man kan holde skansen i år. Men partiet har i den seneste turbulente tid været tæt på S og kunne måske være med til at sikre, at S beholder borgmesterposten trods en eventuel tilbagegang til begge partier.

Også andre partier i den blå blok kan få en central rolle, alt efter hvordan mandaterne falder ved et valg, der vil blive fulgt med megen opmærksomhed. 

Både i og uden for Frederikshavn. 


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Den nordjyske EU-parlamentariker vil have EU til at stå sammen mod Trump og hans trusler.

Det skal ikke være uden konsekvenser, at Donald Trump forsøger at annektere Grønland.

Det mener i hvert fald det nordjyske medlem af Europa-Parlamentet, Per Clausen (EL).

- Trumps trusler mod Grønland og Danmark kræver et samlet svar fra EU. Hvis USA slipper godt fra denne opførsel mod Danmark, kan turen hurtigt komme til andre EU-lande, skriver han blandt andet på mediet X.

I en artikel på Enhedslistens hjemmeside uddyber han sit indlæg på X.

- Som minimum forventer jeg, at både EU’s udenrigsrepræsentant, Kaja Kallas, og kommissæren med ansvar for handel og økonomisk sikkerhed kommer på banen. De må gøre det lysende klart over for USA, at hvis man truer ét EU-land med økonomisk pression på grund af territoriale ambitioner, så truer man hele EU.

Han mener, at hvis ikke der kommer en samlet udtalelse fra EU, har Trump igen haft held til at splitte EU.

- Han opfører sig som en bølle, og hvis Danmark bliver set som stående alene, vil det blot styrke Trump i troen på, at hans trusler virker. Det vil øge risikoen for, at han kan gentage taktikken over for andre, skriver Per Clausen.

Udelukker ikke militær tvang

Udtalelsen fra den nordjyske politiker kommer efter, at Trump på et pressemøde har sagt, at USA har brug for Grønland.

- Der er cirka 45.000 mennesker dér. Folk ved ikke engang, om Danmark har nogen juridisk ret til det (Grønland, red.). Men hvis de har, bør de opgive det, for vi har brug for det (Grønland, red.) af hensyn til den nationale sikkerhed. Det er for den frie verden, sagde den kommende præsident Donald Trump på pressemødet.

Da Donald Trump bliver spurgt direkte, om han vil udelukke at bruge militær tvang, svarer han ikke på spørgsmålet.

Derfor er Danmark nu endt i det, som TV 2's politiske redaktør Hans Redder kalder for en udenrigspolitisk krise.

- Jeg ved, at Mette Frederiksen har haft kontakt til den tyske kansler, Olaf Scholz, EU-rådets formand, António Costa og flere af de nordeuropæiske og skandinaviske statsledere for at forsøge at blive forsikret i, at de står side om side med Danmark, siger Hans Redder om den 'travle dag', som statsminister Mette Frederiksen (S) henviser til i sit seneste Instagram-opslag.


Nordjysk skuespiller evakueret fra sit hjem i Los Angeles

Foto: Agustin Paullier/AFP/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sisse Marie Søby er blevet tvunget til at forlade sit hjem på grund af voldsomme skovbrande.

Skovbrande i Californien er så voldsomme, at flere må se deres hjem brænde, mens mere end 7500 brandfolk og beredskabsmedarbejdere arbejder på højtryk for at beskytte de lokalsamfund, som brandene truer.

En af dem, der er blevet evakueret, er Sisse Marie Søby. Skuespillerinden, der stammer fra Klarup, startede sin karriere ved at vinde det første børne-melodigrandprix.

I dag bor hun i Los Angeles, og hun og familien har måttet forlade deres hjem som konsekvens af de mange brande.

- Vi snuppede nogle få ting og kørte bare. Det er så skørt. Vores tidligere hjem i The Palisades er brændt, og mine tanker går til alle menneskerne der, siger Sisse Marie Søby i en story på Instagram.

Hun fortæller, at familien nu opholder sig hos familiemedlemmer i San Diego.

- Lige nu er vi selvfølgelig bare super taknemmelige for, at vi alle sammen har det godt. Vi håber på, at vi har et hjem, når det her er overstået. Mange af vores tætte venner har mistet alt, fortæller Sisse Marie Søby til TV 2.


Trine fik kun få måneder som dagplejer - snart kan hun være en mangelvare

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Kommune har siden november 2023 fyret 55 dagplejere, fordi børnetallet er faldende.

Trine Dalberg Klovnhøj var for kort tid siden dagplejer.

- Jeg følte mig både snydt og måske også en lille smule gjort til grin, siger hun.

Tilværelsen som dagplejer fik nemlig kun lov at vare tre måneder, før hun blev afskediget igen.

- Jeg gjorde alt, hvad de bad om ned til mindste detalje for så at få at vide tre måneder senere, at 'nej tak, vi kan faktisk ikke lige bruge dig alligevel.' Man gik lige fra den ene følelsesregister til det andet, siger Trine Dalberg Klovnhøj.

Aalborg Kommune har siden november 2023 fyret 55 dagplejere, fordi børnetallet er faldende. Udfordringen er bare, at over 20 procent af dagplejerne i flere nordjyske kommuner snart kan gå på pension, og det kan betyde, at der fremover kommer til at mangle pasningstilbud til de mindste børn.

- Det er bekymrende, at flere kommuner vælger at opsige dagplejere i perioder med faldende børnetal - især når mange seniorer snart går på efterløn eller pension. FOA Nordjylland opfordrer derfor alle kommuner til at fremtidssikre dagplejen, siger Anne-Grethe Sveistrup, som er ansvarlig for pædagogisk sektor i FOA Nordjylland.

Satser på institutioner

I Morsø Kommune er 26 procent af dagplejerne ældre end 60 år. I Vesthimmerlands og Jammerbugt Kommune gælder det 25 procent, mens tallet i Aalborg Kommune er 22 procent.

- Vi kan ikke holde på en arbejdskraft, vi ikke bruger. Lige nu har vi cirka 25 procent af vores kapacitet på dagplejeområdet, som vi ikke bruger ordentligt, og det er simpelthen for dyrt, siger Morten Thiessen (K), som er rådmand for Børn og Unge i Aalborg Kommune, og fortsætter:

- Vi kan også se, at mange af familierne foretrækker faktisk at være i integrerede institutioner, og det er der, vi lægger de fleste af vores kræfter nu.

I Trine Dalberg Klovnhøjs distrikt er børnetallet meget lavt lige nu, men FOA mener alligevel, at Aalborg Kommune skal undgå fyringer.

Men er det ikke fair nok, at de steder, hvor der er for mange dagplejere, bliver man simpelthen nødt til at afskedige dem?

- Jo, det er fair nok, hvis ikke der var andre greb at tage på. Og det er hele min pointe ved det her: At det er uheldigt at afskedige dagplejere, der har rigtig lang tid tilbage på arbejdsmarkedet, når vi samtidig ser, at der er en stor andel af dagplejere, der stopper i løbet af det næste år, siger Anne-Grethe Sveistrup.

Trine Dalberg Klovnhøj ærgrer sig over, at hun ikke nåede at bevise sit værd.

- Jeg nåede jo ikke at få chancen for at få fire børn ind og få lov til at være en del af dagplejen, før det hele bare var slut igen, siger hun.


AaB-spillere skal finde Superliga-formen igen efter juleferie med usunde fristelser

Video: Mogens Jørgensen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Prisen kan være høj, hvis ikke træningsprogrammet er blevet fulgt i ferien.

- Jeg ved sgu ikke. Jeg tror, jeg står fint nok.

Sådan lød den umiddelbare analyse af den fysiske form fra AaB-spilleren Oliver Ross, da han torsdag mødte ind til den første træning efter juleferien.

Det endelige svar på, hvor tæt han og de øvrige spillere er på kampformen, får de først fredag, hvor den står på løbetest.

Den første dag tilbage på 'kontoret' bød blandt andet på en tur på vægten og styrketest, og ifølge offensivspilleren er det vigtigt, at AaB'erne har god kondition.

- Vi er jo et hold, der løber meget og har stor aggressivitet, siger Oliver Ross.

Se interview med Oliver Ross her:

Video: Mogens Jørgensen / TV2 Nord

'Spiser mere end i andre ferier'

Ferien er dog ikke kun blevet brugt på at slappe af og spise julemad. Samtlige spillere har haft et træningsprogram og løbesko med i feriekufferten. Oliver Ross har udnyttet afbrækket fra træningsbanen til blandt andet at være på Gran Canaria.

Har du holdt formen ved lige i julepausen?

- Ja, det synes jeg. Nu spiser man lidt mere end i de andre ferier, så for at have god samvittighed er man nede at træne, siger Oliver Ross.

Efter et par dage med styrketræning og test får AaB-spillerne lørdag lov at træne med bold på klubbens kunstgræsbane.

Senere venter en træningslejr i Spanien, før holdet tager hul på den sidste halvdel af Superliga-sæsonen 16. februar på hjemmebane mod FC Nordsjælland.


Familie på fire offer for hackerangreb: - Ikke betryggende

Foto: Jesper Lange

Hele familien Pedersen har fået brev om, at deres personlige oplysninger kan være kommet i kriminelle hænder efter et hackerangreb i december.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hvis man eksempelvis har fået foretaget en coronatest hos en tilfældig læge skal lægen opbevare personoplysningerne i 10 år.

Familien Pedersen fra Fjerritslev fik sig noget af en forskrækkelse, da de for nylig fik en besked i E-boks fra Alles Lægehus.

Der stod, at hackere havde begået indbrud i lægehusets system, og at familiens personlige oplysninger kan være faldet i kriminelle hænder.

- Det er ikke betryggende. Det har jeg det ikke særlig godt med. For hvad kan de oplysninger bruges til? Kan de optage lån i mit navn?, spørger Lars Pedersen.

Ingen hos familien Pedersen kan huske, at de nogensinde har været i kontakt med Alles Lægehus. Alligevel har de fået besked på, at deres personlige oplysninger kan været lækket i forbindelse med det hackerangreb, som lægehuset har været udsat for.

'Læger er travle mennesker'

Datatilsynet er lige nu i gang med at undersøge hackerangrebet. Her er meldingen, at man sagtens kan have været i kontakt med en læge fra Alles Lægehus uden at vide det.

- Læger er travle mennesker. De har ofte flere ansættelsesforhold og arbejder ikke kun et sted. De vaccinerer måske også folk i et vaccinationscenter, kører ud som lægevagt om natten eller arbejder på et privathospital ved siden af, forklarer Allan Frank, der er jurist og it-sikkerhedsspecialist hos Datatilsynet.

Hvis man for eksempel har fået foretaget en coronatest eller er blevet coronavaccineret hos en tilfældig læge i et vaccinationscenter, så skal lægen opbevare personoplysningerne i årevis.

Det gælder også, selvom patienten er død. Det fremgår af journalføringsbekendtgørelsen. Her står der, at ”læger, tandlæger, kiropraktorer, jordemødre, kliniske diætister, kliniske tandteknikere og tandplejere skal opbevare deres patientjournaler i mindst 10 år”.

Ordfører hacket

Sundhedsordfører Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti har selv fået lækket sine personoplysninger i hackerangrebet, selvom han heller ikke mener, at han nogensinde har været i kontakt med Alles Lægehus.

Han vil nu have undersøgt, om der skal strammes op i forhold til lægernes opbevaring af personlige oplysninger.

- Jeg synes, vi er nødt til at have kigget voldsomt på det her. Vi kan simpelthen ikke leve med, at der er risiko for, at vores personlige oplysninger kommer ud til nogen, der vil os det ondt, siger Per Larsen (K).

Sundhedsordføreren vil diskutere sagen med sundhedsminister Sophis Løhde (V). Her vil han have undersøgt, om man skal have indsnævret, hvilke sundhedspersoner der skal have pligt til at opbevare sundhedsoplysninger.

- Jeg kan forestille mig, at man måske kan lave en central løsning, hvor man kan tilgå de oplysninger, der er behov for, hvis der kommer en patient ind, og så efterfølgende logge ud af det, så oplysningerne ikke er til stede der i længere tid, siger Per Larsen.

Lars Pedersen har forsøgt at gøre brug af sin ret til indsigt. Lægehuset har pligt til fortælle, hvilke oplysninger de har opbevaret, når patienterne beder om det. Men det er endnu ikke lykkedes Lars Pedersen at komme i kontakt med Alles Lægehus.

- Man tror, at ens oplysninger ligger trygt og godt, og så er det bare ud over det hele, siger Lars Pedersen.

Alles Lægehus har 130.000 patienter på landsplan. Det er endnu uvist, hvor mange der har fået deres personoplysninger lækket.