Den Danske Spiseguide kårer Essens, Fusion og Kenneth Toft-Hansen som vindere
Restaurant Essens i Frederikshavn er årets Fiske og Skaldyrsrestaurant.
De nordjyske køkkener gør sig positivt bemærket med vindere i to kategorier og hyldest til verdens bedste kok på Svinkløv.
Søndag aften var 180 gæster repræsenterede på Hotel Hesselet i Nyborg, da Den Danske Spiseguide uddelte 'Årets Bedste'-priser.
Foruden top-kategorien 'Årets Restaurant', som gik til AOC, skulle der uddeles 17 andre priser, og flere af dem gik til nordjyske top-kokke.
For Nordjyllands vedkommende var der top-priser at hente i tre kategorier.
Årets Fiske&Skaldyrsrestaurant blev Essens i Frederikshavn, hvor ejer og køkkenchef Tonny Kristensen var stolt på sit holds vegne.
- Jeg er ganske enkelt vanvittig stolt af mit team i Frederikshavn. Det er fedt at se, at vores filosofi om, at friske lokale råvarer i form af fisk fra verdens bedste fiskere i Strandby, hjemmedyrkede grøntsager og samarbejde med lokale leverandører, sammensat med kreativiteten i mit team udviser sig i køkkenet, siger Tonny Kristensen, som er ejer og køkkenchef på Restaurant Essens.
Tilbage i 2013 vandt han prisen med en anden restaurant.
- Det er simpelthen så dejligt at vinde. Fisk er det, som er sjovest at lave, og når Den danske Spiseguide synes, at vi er de bedste, så bliver det jo ikke meget større, siger han.
Hvorfor er fisk sjovest?
- Med kød, der svinger kvaliteten meget, men hvis fisken er frisk, så er det altid godt, og fisken, vi får fra Strandby, den er altid frisk, siger Tonny Kristensen, inden hans folk endnu en gang hopper i bilen for at hente friske forsyninger af fisk i Strandby.
På Svinkløv Badehotel kan man udover verdens bedste kok nu også bryste sig af Årets Kokkeprofil, som tilfaldt Kenneth Toft-Hansen.
I Aalborg blev restaurant Fusion kåret i kategorien Årets Exotic/Spicy.
Opdateret 11.45 med friske citater fra Tonny Kristensen.
Årets nominerede og vindere 2019:
Årets Gennembrud:
- Alouette, København
- Textur, Aalborg
- Mondän, Frederiksberg
- Gemyse, København
- Alchemist 2.0
Sponsor: booksforcooks.
Vinder blev: Alchemist 2.0, København
—
Årets Grønne Køkken:
- Gemyse, København
- The Pescatarian, København
- Ubat veggie, Aalborg
- Moment, Rønde
- Noma, København
Sponsor: Legro krydderurter
Vinder blev: Noma, København
—
Årets Exotic/Spicy:
- Tigermom, København
- Sanchez, København
- PMY, København
- Sukaiba , København
- Fusion, Aalborg
Sponsor: World Seafood
Vinder blev: Fusion, Aalborg
—
Årets Restaurantchef:
- Rasmus Mørch, Frederiksminde
- Henrik Walbom, Lumskebugten
- Nadia Alexandrine Bach, Tabu
- Tina Kragh Vildgård, Jordnær
- Jesper Kristensen, Pasfall
Sponsor: Oskar Davidsen & Co
Vinder blev: Jesper Kristensen, Pasfall
—
Årets Restaurant Profil:
- Christian Aarø, AOC
- Søren Ledet, Geranium
- James Spreadbury, Noma
- Peter Pepke, Kong Hans Kælder
- Jann Rosenkilde Olesen, Henne Kirkeby Kro
Sponsor: Oskar Davidsen & Co
Vinder blev: James Spreadbury, Noma
—
Årets Teamwork:
- AOC, København
- Geranium, København
- Kadeau, København
- Frederikshøj, Aarhus
- Bistro Boheme, København
Sponsor: booksforcooks
Vinder blev: Kadeau, København
—
Årets Fisk-/Skaldyrsrestaurant:
- The Pescatarian, København
- Kommandobroen by Grantland, Hvide Sande
- Essens, Frederikshavn
- Hummer, København
Sponsor: World Seafood
Vinder blev: Essens, Frederikshavn
—
Årets Bistro/Brasseri/Trattoria/Spisested
- Enomania, Frederiksberg
- Prezzemolo, Aarhus
- Me/Mu bistro, Vejle
- Dragsholm slot, Hørve
- Skipperstuen, Dyvig
- Tarv, Torshavn
Sponsor: Catering Engros(Kødgrossisten)
Vinder blev: Skipperstuen, Dyvig Badehotel
—
Årets Landevejskro:
- Løkkens Vejkro, Løkken
- Fladbro Kro, Randers
- Bredal Kro, Vejle
- Rønnede Kro, Rønnede
- Skoemagerkroen, Kirke Såby
Sponsor: Booksforcooks
Vinder blev: Fladbro Kro, Randers
—
Årets Smørrebrød/Frokostrestaurant:
- F-Høj, Aarhus
- Schønnemann, København
- Mortens Kro, Aalborg
- Bitin, Torshavn
Sponsor: Booksforcooks
Vinder blev: Schønnemann, København
—
Årets Avec&Vinkort:
Dyvig Badehotel
AOC
Søllerød Kro
Sponsor: Brønnum
Vinder blev: Dyvig Badehotel, Nordborg
—
Årets Sommelier:
- Karina Dall, Kongebrogården, Middelfart
- Nina Højgaard Jensen, Kong Hans Kælder
- Michelle Hemme, HOS, Odense
- Mariarita Liberati, La Locanda, Aalborg
- Søren Haumann Jensen & Kent D. Sigerström, Frederikshøj, Aarhus
Sponsor: Holy Bean
Vinder blev: Søren Haumann Jensen & Kent D. Sigerström, Frederikshøj, Aarhus
—
Årets Bo&Spis Adresse:
- Comwell Kongebrogaarden, Middelfart
- Dyvig Badehotel, Nordborg
- Frederiksminde Hotel, Præstø
- Molskroen, Ebeltoft
- Svinkløv Badehotel, Fjerritslev
Sponsor: Legro krydderurter (Bouqeut garni)
Vinder blev: Molskroen, Ebeltoft
—
Årets Oste:
- Aagaard Kro, Egtved
- Løkkens Vejkro, Løkken
- Molskroen, Ebeltoft
- Kong Hans Kælder, København
Sponsor: Unika
Vinder blev: Molskroen, Ebeltoft
—
Årets Dessert:
- Hesselet, Nyborg
- Søllerød Kro, Holte
- Pasfall, Odense
- Dragsholm Slot, Hørve
- Frederiksminde hotel, Præstø
Sponsor: Condi
Vinder blev: Dragsholm Slot, Hørve
—
Årets Souschef:
- Andreas Lønberg Svendsson, Lieffroy, Nyborg
- Mikkel Barth, Pasfall, Odense
- Christoffer Sørensen, Dragsholm Slot, Hørve
Sponsor: Legro
Vinder blev: Mikkel Barth, Pasfall
—
Årets Kokkeprofil:
- Kenneth Toft-Hansen, Svinkløv Badehotel
Sponsor: Unika
—
Årets Restaurant:
- Molskroen, Ebeltoft
- Pasfall, Odense
- Frederiksminde, Præstø
- Kadeau, København
- AOC, København
- Noma, København
Sponsor: HKI Ost
Vinder blev: AOC, København