Uanset hvor nordjyderne om præcis et år, hvor vi går til kommunalvalg, sætter krydset, vil fem af de 11 nordjyske borgmestre efter valget få en anden borgmester end den, der efter valget i 2021 kunne iføre sig borgmesterkæden.

I de seks andre kommuner kan den nuværende borgmester fortsætte, hvis ellers stemmerne tilsiger det. For i Hjørring, Brønderslev, Læsø, Rebild, Vesthimmerland og Morsø kommuner er borgmesteren klar til endnu en periode.

Anderledes er det i de fem øvrige kommuner:

I Mariagerfjord vidste vælgerne godt, da de for tre år siden stemte, at det i givet fald ville blive Venstre-borgmester Mogens Jespersens sidste periode i byrådet. Det meddelte han nemlig lidt usædvanligt op til valget. Til gengæld har det givet Venstre god tid til at udpege partiets ny spidskandidat, byrådsmedlem Jesper Skov Mikkelsen - i øvrigt søn af Mariagers tidligere konservative borgmester. 

Op til de seneste valg har Venstre og Socialdemokratiet kæmpet om stemmerne i kommunen. Når valget var overstået, har de to partier arbejdet tæt sammen. 

Men formelt konstituerede Mogens Jespersen, der har været borgmester siden 2014, sig med de øvrige partier i blå blok. To af disse har han efterfølgende sidste efterår givet en kold skulder. Jens-Henrik Kirk (K) og Jørgen Hammer Sørensen (DF) fik begge en udvalgsformands-post som tak for genvalget af Mogens Jespersen. Da de og især den konservative viceborgmester siden gik solo ved flere lejligheder, blev socialdemokraterne trætte af at agere støtteparti for Venstre og forlangte, at friløbet skulle have konsekvenser. 

De to formænd blev derfor frataget deres formandsposter. 

Det er umuligt at vide, om og i givet fald hvordan dette opbrud i blå blok kan påvirke valgets udfald og den efterfølgende konstituering i kommunen, som samtidig er Inger Støjbergs hjemmebane, og hvor hendes parti Danmarksdemokraterne kan blive en yderligere faktor i spillet om magten. 

I Thisted har borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) efter kun en enkelt periode som borgmester og i alt 12 år i lokalpolitik besluttet ikke at genopstille. 

Også her har den borgerlige blok frataget en udvalgsformand fra Dansk Folkeparti posten, som ellers var betaling for at sikre Niels Jørgen Pedersen borgmesterposten. Den vragede DF’er, Ib Poulsen, har ladet forstå, at han nu i hvert fald ikke nok en gang støtter en blå borgmester. 

Venstre har udpeget Kristian Tilsted som ny spidskandidat. I Socialdemokratiet måtte Ulla Vestergaard, der var borgmester fra 2018 til 2022, ud i et kampvalg om på ny at være spidskandidat i 2025 - en urafstemning, som hun vandt med blot fem stemmer mere end modkandidaten.

Gade stopper - og bliver 

Jammerbugt kommune har i dag landsdelens mest rutinerede borgmester. Mogens Chr. Gade (V) styrede Brovst fra 2001 og har siden strukturreformen uafbrudt været borgmester i Jammerbugt. Han har været kommunalpolitiker i 35 år. 

Nu vil han ikke være borgmester mere, men han vil gerne fortsætte i byrådet. Det sidste brød den ene kandidat til at blive Venstres spidskandidat, Michael Krogsgaard, sig ikke om. Han mente, at det var tid til et byråd uden Gade og trak ved meldingen om genopstillingen som byrådsmedlem sit kandidatur og forlod samtidig Venstre. 

Den anden kandidat, Niels Christian Hem, kunne derfor kåres som den, der skal dyste med Diane Aarestrup (S) om at sidde i førersædet.

Det er ret usædvanligt, at en borgmester, der frivilligt forlader posten, fortsætter som menigt byrådsmedlem, men det er set før. I 1998 stillede den afgående borgmester Kaj Kjær i Aalborg op som menigt byrådsmedlem, efter at Henning G. Jensen var valgt til ny spidskandidat.

I Jammerbugt har Mogens Gade fyldt rigtig meget, og der har først meget sent været en kronprins klar hos Venstre. Med Mogens Gade på kandidatlisten sikres kontinuitet, men det kræver, viser erfaringer fra andre steder, gode evner til at holde sig i baggrunden, når en tidligere førstemand fortsat sidder med ved bordet.

Hvor havner Birgit Hansens stemmer?

At Frederikshavn skal have ny borgmester, har formentlig de fleste opdaget. Også her har man i Birgit Stenbak Hansen (S) siden 2014 haft en stærk og markant frontfigur. 

Birgit Hansen havde først sagt ja til at genopstille, ombestemte sig og endte med at forlade byrådet i utide for få uger siden. Hendes parti havde i mellemtiden valgt tidligere byrådsmedlem Anders Brandt Sørensen til ny spidskandidat. Han har tidligere i otte år siddet i byrådet, men genopstillede ikke ved sidste valg.

Birgit Hansens bratte sortie gjorde, at man måtte finde en borgmestervikar for resten af perioden i form af gruppeformand Karsten Thomsen. 

Socialdemokratiet har stået stærkt i Frederikshavn under Birgit Hansens ledelse, og selv satte hun dansk rekord i personlige stemmer. Siden har sagen om havnen rokket ved opfattelsen af eks-borgmesteren, og det store spørgsmål er, om de 13.230, der stemte personligt på Birgit Hansen, alle er socialdemokrater. Eller om deres kryds kunne havne ved et andet parti.

Venstre har i Frederikshavn byråd udgjort den mest markante opposition til borgmesteren. Men heller ikke internt i Venstre er der fuld enighed: Byrådsgruppen havde indstillet et af dens medlemmer, Lone Haugaard, til ny spidskandidat, men på et opstillingsmøde valgte flertallet den 44-årige civilingeniør Jon Andersen, der ikke i forvejen sidder i byrådet, som Venstres bud på den næste borgmester.

SF, der generelt står godt i meningsmålingerne i øjeblikket, har i lyset af situationen valgt at udnævne partiets veteran, Christina Lykke, til borgmesterkandidat. Det siger formentlig en del om, hvor usikkert det er, hvem der i Frederikshavn kan skabe et flertal efter valget.

Regeringspartier i kamp mod hinanden 

Endelig skal vælgerne i Aalborg også vælge ny borgmester. Ham, der fik posten efter valget i 2021, Thomas Kastrup-Larsen, forlod byrådet i fjor, og de socialdemokratiske medlemmer valgte ved en urafstemning gruppeformand Lasse Frimand Jensen til ny spidskandidat og dermed også borgmester for resten af indeværende periode.

Modkandidaten var folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen. Var han blevet spidskandidat, havde man i Aalborg måttet gøre som nu i Frederikshavn, nemlig ladet en vikar passe borgmesterposten, fordi Flemming Møller Mortensen ikke sidder i byrådet. 

Socialdemokratiet har næste år uafbrudt haft borgmesterposten i Aalborg i 100 år. Lasse Frimand Jensen - søn af tidligere minister og overborgmester Frank Jensen - skal prøve at skaffe sit parti et bedre resultat end i 2021, hvor Socialdemokratiet mistede en fjerdedel af stemmerne i forhold til det forrige valg. 

Et magtskifte, anført af blå blok, blev ikke mere sandsynligt, da Konservative i sidste måned brød med de øvrige borgerlige partier og indgik budgetaftale med Socialdemokratiet, SF og Radikale. 

Også på grund af 100 års-dagen vil Socialdemokratiets valgmaskine blive sat ind med piber og trommer på at beholde borgmesterposten i Aalborg. Men her og i en række andre kommuner, hvor det ofte er Socialdemokratiet og Venstre, der først og fremmest er med i spillet om borgmesterposten, kan valget i 2025 blive specielt:

For vil de to partier med samme styrke som ellers kunne bekrige hinanden på lokalt plan, hvis partierne nationalt sidder i samme regering? Eller vil vi også ved kommunalvalget, i modstrid med det normale ved disse valg, se netop de to partier argumentere for et samarbejde hen over midten for at udelukke yderfløjene?

Det har vi ikke oplevet før. Mens SV-regeringen 1978-79 var ved magten, holdtes der ikke noget kommunalvalg. Ved kommunalvalget om et år vil de to p.t. største kommunalpartier skulle finde en ny melodi - hvis altså regeringen fortsat er regering om et år!

I flere dage har forskellige vejrmodeller vist, at et lavtryk med sne og blæst skal en tur forbi Danmark hen over tirsdag og onsdag.

Der har dog været stor usikkerhed om lavtrykkets bane og udvikling, og nu tager prognoserne en ny drejning: To store vejrmodeller er uenige i, om lavtrykket overhovedet kommer til Danmark.

Den ene model afblæser det udbredte snevejr, mens den anden holder fast i snevejr over den syd- og østlige af Danmark.

Lynanalyse

Model 1: Enkelte slud- og snebyger

For de vinterglade danskere er det en nedslående udvikling i prognosen fra den europæiske vejrmodel.

Her bevæger lavtrykket sig syd om landet med kurs mod de baltiske lande. Det er akkurat langt nok væk til, at Danmark nærmest ikke får regn, slud eller sne fra lavtrykket.

Tirsdag vil i stedet stå på mest tørt vejr. Der kan komme enkelte byger, som kan være med regn eller slud.

Bornholm kan dog få stadig få en vådere dag end de fleste.

Onsdag vil lavtrykket været nået til Baltikum, og ifølge den europæiske model vil dagen kunne byde på slud- og snebyger over Danmark.

Selvom vi kommer tættere og tættere på, kan lavtrykkets endelige bane stadig nå at ændre sig en smule i forhold til prognoserne.

Model 2: Holder fast i sne over dele af landet

Den amerikanske model GFS holder omvendt fast i udbredt snevejr over dansk område. Vel at mærke som den eneste vejrmodel.

Her har den seneste prognose lavtrykket til at passere over Bornholm. Det vil netop være nok vestpå til udbredt slud eller tøsne over den syd- og østlige af landet.

Prognosen viser en til to centimeter sne, som nok ikke vil blive liggende længe.

Det er dog den europæiske vejrmodel, som ofte er mere sikker, så her ser det i øjeblikket ikke ud til et udbredt snevejr hen over tirsdag og onsdag.

Så hvis man virkelig håber på sne, er det nok mere realistisk at nedjustere forventningerne og krydse fingre for, at man får besøg af en enkelt snebyge i ugens løb.

Blæsevejr er nedjusteret i den ene model

De seneste dages prognoser har også vist, at lavtrykket vil bringe blæsevejr med sig og endda snestormslignende tilstande.

Den europæiske vejrmodel viser nu en tirsdag med en næsten stille til let vind.

Vinden vil være tiltagende ud på onsdagen, men ikke i nærheden af stormkriterier.

Onsdag kan det ved kysterne blæse med op til en hård vind. På Bornholm og Christiansø kan man opleve vindstød af stormende kuling.

Den amerikanske model holder dog stadig fast i blæsevejr over Østersøen med vindstød op til stormstyrke over Bornholm.

Efter flere måneders forhandling lykkedes det sent søndag aften regeringen at lande en aftale, der omsætter den grønne trepartsaftale til konkrete initiativer.

- Der er sket alt for lidt i mange år. Nu skal der ske rigtig meget på få år, sagde minister for grøn trepart, Jeppe Bruus (S), da han mandag præsenterede indholdet af aftalen.

Den politiske aftale, som regeringen har indgået med SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre, er dog ikke ambitiøs nok. I hvert fald ikke ifølge Finn Frandsen, som er formand for Mariager Fjord Fritidsfiskerforening.

- Der er ingen tvivl om, at den er kommet alt for sent. Det er et skridt i den rigtige retning, men vandmiljøet er efterhånden så ødelagt, at jeg ikke forventer, at jeg kan fange fisk i min tid, siger han.

Brug for større reduktion

Et element i aftalen er, at kvælstofudledningen skal reduceres med 13.780 tons i 2030.

- Det er kort og godt for lidt, mener Finn Frandsen.

Stiig Markager, der er professor i havmiljø ved Aarhus Universitet, siger til TV 2, at den reduktion vil gøre en 'kæmpe forskel', men han mener ikke, det er nok for at få livet tilbage i vores fjorde.

- Det helt store problem er, at man vil reducere udledninger af kvælstof med knap 14.000 tons - og der tror jeg, at det er nødvendigt med 24.000 tons for en opfyldelse af kravene i vandrammedirektivet, siger professoren.

Danmarksdemokraternes partileder Inger Støjberg er også kritisk over for indholdet af aftalen om den grønne trepart. Hun mener, at initiativerne i aftalen er alt for vidtgående og vil få store konsekvenser for dansk landbrug og for landdistrikterne. Derfor er hendes parti ikke med i aftalen.

- Vi ville sådan set gerne have diskuteret kvælstof med regeringen. Men det er jo klart, når man roder det hele sammen på den måde, man har gjort her, så det jo også handler om solceller og om en CO2-afgift, der kommer til at fjerne en masse arbejdspladser hovedsageligt i landdistrikterne, siger Inger Støjberg (DD).

'Alt for hasarderet'

Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer bakker op om den politiske aftale, men det omvender ikke Inger Støjberg.

- Ét er jo landmænd. Noget andet er landdistrikter og alle de følgevirksomheder og arbejdspladser, der er. Der er landmænd, der kommer til at dreje nøglen om. Ikke, fordi de selv har valgt det, men fordi de bliver tvunget til det med den her aftale, siger hun.

Partiformanden er glad for, at der bliver sat initiativer i søen, som skal være med til at sørge for, at kvælstof ikke ender i de danske fjorde og forårsager iltsvind. Hun er bare ikke enig i, at den grønne trepartsaftale er måden at gøre det på.

- Der er jo ingen, der ikke ønsker at få en bedre vandkvalitet i fjorderne og en grøn omstilling, men det skal gøres på en ordentlig måde. Og der mener jeg altså, at det her er blevet alt for hasarderet, siger Inger Støjberg.

Selvom Finn Frandsen ikke mener, at tiltagene i den grønne trepartsaftale er vidtgående nok, er han dog lidt mere optimistisk, efter at der er landet end aftale, end han var før.

- Jeg er optimistisk på den måde, at jeg er overbevist om, at man i løbet af nogle år vil kunne se forbedringer. Og i takt med de forbedringer, så har man jo kun én ting at gøre, det er at udbygge og stramme yderligere op, når man kan se, at det har virkning, siger Finn Frandsen.

Queen's udødelige hit 'We are the champions' tordnede ud af højtalerne.

De nye danmarksmestre ankom søndag aften med store lysende smil i vintermørket på parkeringspladsen.

For omkring tre måneder siden var det et forfærdeligt syn af en svømmehal i brand, folk blev mødt af på parkeringspladsen på Østre Allé i Aalborg. Men søndag aften var det hele vendt om.

Aalborg Svømmeklub kom hjem fra mesterskabet i Odense som sejrherrer med guldmedaljer hængende om halsen.

- Det er en vild følelse at kunne kalde sig 'bedste i hele Danmark', fortæller en af de glade svømmere Sigurd Sjøgren Kristensen.

Den kun 16-årige svømmer deler klub med ældre svømmere og endda to OL-svømmere.

- Så vi er jo et stærkt hold, men derfor er det jo fuldstændig sindssygt. Hovedstadens Svømmeklub er også virkelig, virkelig gode, og det var en tæt kamp. Det var en fed kamp, lyder det fra den unge svømmer.

Sigurd Sjøgren Kristensen var også sidste år med til DM-holdkonkurrencen, hvor de vandt sølv.

- Det er helt anderledes at vinde guld. Så er man jo de absolut bedste. Der er jo ikke nogen, der er bedre end én.

Bjørn Sørensen, cheftræner i Aalborg Svømmeklub.

- Det er helt fantastisk. Det er rigtig dejligt. Det var da målet for denne sæson.

Meget presset

- Det var meget tæt. Det kørte meget op og ned til sidst.

Sådan beskriver cheftræneren afslutningen.

Aalborg Svømmeklub tog sejren med 53,332 point, mens København endte med 53,271 point og en sølvmedalje.

Den nordjyske klub var bagud langt hen ad vejen, og først til sidst vendte det for holdet.

- Jeg har aldrig været så presset før. Da vi stod ved sidste afsnit, vidste vi bare, at hvis vi skulle vinde, så skulle det bare være nu. Der var ikke nogen, der måtte have et dårligt løb, lyder det fra svømmeren.

Sådan skal det fejres

Fejringen af den store sejr står helt klar for den unge 16-årige svømmer.

- Jeg skal hjem og sove, og så skal jeg spise. Og så skal jeg sove i lang tid.

Det er tolvte år i streg, at Aalborg Svømmeklub vinder medaljer, men svømmerne kan ikke bare læne sig tilbage.

- Nogen af dem skal i vandet igen klokken seks. Det lyder lidt barsk, men der er jo flere mål. Der er både nogen, der svømmer DM i december, nogen der svømme VM, nogen der svømmer nordisk mesterskab, så det her var bare et skridt på vejen. Nu skal de lige have lov at komme sig de næste par dage. Men ellers så kører det jo bare.

De husker alle dagen, som var det lige sket - de fire sønner Johnny, Thomas, Michael og Kenneth Markussen.

Det var midt i julen på Ornestation Mors, da de fik at vide, at de skulle skynde sig til Aalborg. Deres far var på operationsbordet med blodprop i hjertet. 

Han skulle have en akut bypass-operation. Det var ikke sikkert, han ville overleve.

Og så skete det, der ikke måtte ske. Mens han er midt i den store operation, hvor der er åbnet op helt ind til hjertet, får deres far endnu en blodprop samme sted . 

- Så genopliver de ham direkte på hjertet. Så han har været tæt på kanten, fortæller den ældste søn, Thomas Markussen.

Deres far er Andreas Markussen. 

Han er en af nøglefigurerne i den forandring, der har været på Ornestation Mors. De er gået fra at være en lille lokal virksomhed, der leverer ornesæd til landmænd på Mors, i Salling og Thy til i dag at være en international virksomhed med kunder i blandt andet Tjekkiet og Thailand.

- Jeg var lige henne og røre ham

Sønnerne er også med i virksomheden. Johnny Markussen er direktør, Thomas Markussen er i produktionen, Michael Markussen står for teknik, og yngste bror Kenneth Markussen står for indkøb og lager.

Da sønnerne nåede frem til deres far, skete der noget, som normalt ikke plejer at ske, når far og sønner er sammen. De overskred en grænse.

- Da han kom hjem fra sygehus, der tror jeg faktisk, jeg gav ham en krammer. Jeg var lige henne og røre ham, fortæller Thomas Markussen.

- Helt alvorligt, har du aldrig krammet ham?

- Det er fandeme ikke mange gange, der er nogle af os, der har. Det går vi ikke sådan og bruger, siger næstældste søn, Thomas Markussen.

Genoplivet tre gange

Tre gange blev deres far genoplivet på sygehuset. Lige der var der brug for et kram. Selv om det normalt ikke er noget, de de sådan går og deler voldsomt ud af på ornestationen.

- Hellere en lammer end en krammer, som sønnen Michael Markussen udtrykker det.

Deres far overlevede de tre blodpropper og kom hjem til Mors. I fem år efter blodpropperne har han knoklet videre med familiens livsværk - Ornestation Mors.

Men nu har Andreas Markussen truffet en beslutning. Han stopper og har indbudt forretningsforbindelser, venner og familie til afskedsreception.

Det har sat de fire sønner i en noget penibel situation. For hvad gør man ved sin far, når man mere er til lammer end krammer og i det hele taget har det lidt stramt med store ord og følelser?

Man ringer til en ven. Eller nærmere bestemt Anders Bro fra programmet "Få det Sunget" på TV MIDTVEST. Han kan nemlig hjælpe med at få sunget lige det, der er lidt svært at få sagt.

Polio og styrt på kontoret

Det er næppe for meget at sige, at farmand Andreas Markussen ikke er, som folk er flest. 

Ikke nok med at han er kommet sig oven på tre blodpropper i hjertet, han har også en anden sygdom, der sætter begrænsninger. 

Når man møder Andreas Markussen, så er han let at kende. Han går med stok og trækker meget på det ene ben. Det skyldes den børnelammelse, han lider af.

Modsat blodpropperne så er lammelsen dog noget, der ind i mellem skaber situationer, som alle - både Andreas selv, familie og venner - kan grine af.

Som dengang han faldt midt på gulvet i kontoret, mens han var ved at tale i telefon, fordi benet pludselig gav efter under ham.

- Så knaldede han ned i reolen, der stod bag ved, så mapper og det hele fløj om ørerne på ham, så gav han telefonen, han havde headset på, til ham ved siden af og sagde: Kan du ikke lige sige, jeg ringer igen, fortæller Michael Markussen.