Fremstrakt hånd fra privathospitalerne deler vandene
Nordjyske sundhedsordførere er dybt uenige om privathospitalers udspil.
Der er trængsel på hospitalernes ventelister.
Til gengæld er der ikke trængsel på personaleværelset.
Der mangler historisk mange sygeplejersker og kapacit i det danske sygehusvæsen og derfor har rækker privathospitalerne nu en hånd frem.
Via foreningen Sundhed Danmark tilbyder privathospitalerne nu hjælp til det pressede sundhedsvæsen.
Men den hjælp, såfremt den modtages, kan blive en forbandelse.
Det mener Peder Hvelplund, nordjysk valgt sundhedsordfører for Enhedslisten.
- På sigt kommer det til at forværre problemstillingen, mener han.
Anderledes postivt stiller Konservative sig overfor privathospitalernes tilbud.
- Jo flere, vi kan behandle, jo bedre. Vi skal gøre, hvad vi kan for at øge kapaciteten, siger deres nordjysk valgt ordfører, Per Larsen til TV2 Nord.
- Hvis man piller ved vores behandlingsgaranti, så vi får en skævvridning i vores sundhedsvæsen, hvor 2,3 millioner danskere, der har sundhedforsirking, som kan træde ud af ventelisterne, fortsætter han.
Det fik Peder Hvelplund op på de politiske barikader.
- Der kommer ikke mere personale af at flytte opgaver ud, så vi kommer ikke til at behandle flere. Løsningen er i stedet at skabe mere attraktive løn- og arbejdsvilkår i det offentlige sundhedsvæsen, mener Hvelplund.
Den køber Per Larsen dog ikke - han påpeger at privathospitalerne byder ind på flere opgaver og mere uddannelseskapacitet.
For at sætte tingene i perspektiv, udføres der årligt cirka 67.000 operationer om året på landets fremmeste hospital, Rigshospitalet.
Det tal vil galoppere opad de kommende år, hvor demografien sender antallet af ældre og syge danskere på himmelflugt.
Ti procent flere operationer skal der udføres frem mod 2030, hvis man fortsætter med at gøre, som man gør i dag, viser beregninger.